Længe siden... Zero... //ZeroXXX//

S: Kroen det vilde svin.
O: Folk der sidder ved de forskellige border og drikker og spiller om penge.
Tø: Hun har denne top og bh på samt smykkerne. Hun har valgt at tage nogle lårkorte cowboy shorts på. Hun har sat håret på samme måde og lagt sin make-up lige sådan. [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Tid: 23:00
Dag: IRL
Dato: IRL
V: Lettere overskyet med en let vind.

Denne aften var en af meget normale med der ingenting skete udover det der plejede at ske. Der var råben og skrigen fra lidt over alt i kroen fra de forskellige folk der drak og spillede om penge eller om ting der betød en del for dem.
Oppe ved baren sad en smuk rød håret kvinde ved navn Meriko og kiggede let rundt på de forskellige tosser og forstod dem virkelig ikke men det behøvede hun jo heller ikke for at spise dem. Hun kunne mærke sulten der var ved at komme frem i hende og overvejede at hive en af dem med ud bagved og lige få sig en bid. Hun kiggede på et par forskellige unge mænd for at finde det rette offer men det var ikke nemt da der ikke var nogle der som sådn havde en stræk nok sjæl til hende.
Hun kiggede mod bartenderen og bestilte en øl til sig og fat sine smøger frem fra sin lille sorte taske og stak en i kæften på sig selv og tændte den med de tandstikker hun havde med som hun kun brugte når hun ikke var alene da hun ikke syntes at alle skulle se hendes evne eller se hvad hun er for en.

Hun fik sin øl efter lang vente tid da der var en del mænd der blev ved med at råbe efter mere øl da de var begyndt at spille om hvem der skulle give dem næste omgang. Hun lagde stille sin ene hånd om sin øl og tog let sin smøg ud af sin mund med den anden hånd inden hun førte sin øl op til sin mund for at tage en tår fra den. Hun satte stille sin øl fra sig igen men holdte stadig let om den bare for at virke som om nød kulden fra den men hun kunne ikke rigtig mærke den. Hun førte sin smøg op til sin mund igen og tog et rart stor sug af den og nød røgen af den nede i sine kolde døde lunger og lod det blive der nede i lidt tid inden hun stille pustede det ud igen.

Hun kiggede lidt rundt igen efter noget tid da der var kommet nogle nye ind og fik øje på en der var ude og fejre hans sidste dag som en fri mand da han skulle giftes i morgen. Han var et oplagt bytte for Meriko da han havde en rart stærk sjæl og det var lige det hun ledte efter. Hun sad længe og kiggede over mod ham for at få hans opmærksomhed som der lykkes op til flere gang så nu skulle hun bare smiger sig ind på ham og det ville nok ikke blive nem da han havde afvist en del tøser der gerne ville noget med ham.

Tøj: De sædvanlige sorte bukser med de sorte lak sko og den sorte skjorte. Samt en kappe for at skjule sit ansigt for vagterne
Kappen: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Et koldt gys gled igennem hele kroen i det døren gik op. Og en mand iført en kappe kom ind af døren. Kappen blev roligt viftet til siden i takt med manden satte sig ved baren. Bartenderen så skrækslagen ud. ”Hr. Bang. Godt at se dig.” Sagde han før han hurtigt stille en whisky frem foran manden. ”Bare drop det du har været glad mens jeg var væk.” Sagde han roligt med en iskold stemme. Før han roligt tog hætten af hovedet. Og det markeret lettere brune hud kom frem. Der samlede sig til et smukt ansigt. Den eneste fejl der ødelagde det smukke ansigt var de blodrøde øjne der svagt så ud til at lyse. Han tog roligt sit glas med whisky og tog en blid tår af det. Han sukkede kort og stillede glasset igen. Han tog roligt sine smøger frem og tog en i munden som han antændte med en tændstik. Han så lidt bagud ud i lokalet. Og så ned langs baren hvor han så en kvinde han kendte alt for godt. Meriko. Typisk. Nåh men der var ikke noget at gøre ved det nu. Forhåbentligt havde hun ikke set ham.

Han tog roligt sit glas. Og gik ned igennem baren for at komme over til et hjørnebord hvor der allerede sad 3 folk. Han stoppede op ved bordet. Og så kort imod dem alle tre. ”Dette er mit bord.” Sagde han kort og stillede sit glas på bordet. De 3 personer der sad der var tydeligt 2 mænd der havde en intern kamp om pigen imellem dem men som ikke ville ha nogle af dem. Så de 2 mænd prøvede selvfølgelig at gøre sig store. Mens pigen prøvede at få dem til at gå. Zero sukkede kort. Og greb fat i den ene som han så løftede op så han ikke kunne røre jorden. ”Gå.” Sagde han hvorefter de 2 andre gik hurtigt ud af døren. Manden han havde taget fat i så pludselig skrækslagen ud. ”Når jeg siger det er mit bord. Så stikker du af så hurtigt du kan fra nu af okay?” Spurgte han kort. Manden nikkede hurtigt. Hvorefter Zero roligt slap manden og manden stak af ud af døren. Zero satte sig roligt ved bordet og tog et sip af sin drink. Og prøvede sådanset bare at slappe af nu.

Meriko tog et let grab om sin øl og luftede det let op til sin mund og tog sin en tår mere og satte let kruset ned igen. Hun kiggede rundt igen og fik igen øjekontakt til fyren der skulle giftes i morgen og håbede på at han snart ville give sig så hun kunne komme ud og få sig en bid mad som hun snart godt kunne bruge.
Hun rejste sig let op og var på vej over mod ham lige til døren gik op og en velkendt lugt ramte hendes næse *Zero?!!*. Hun frøs helt da hun kunne lugte ham og vidste ikke hvad hun skulle gøre eller sige for hun havde ikke set ham i ja hun ved ikke hvor længe nu. Han skred bare den gang fra hende og kontakte hende aldrig igen. Mærkeligt nok havde hun stadig den halskæde han gav hende den gang men hun gik dog ikke med den men hun havde den til den dag hvor hun så ham igen så hun kunne kaste den i hovedet på ham.

Hun vendte sig hurtigt om og gik over til baren igen og sat sig ned og røg sin smøg hurtigere end nogen siden før og kunne ikke helt få styr på sin krop lige nu da hun bare havde lyst til at gå over til ham og råbe og skrige af ham men hun vidste jo godt at det ikke ville hjælpe noget desværre. Hende smøg var væk og hun overvejede at tage en ny men nej hun valgte at tømme sit krus med øl for at falde lidt mere til ro selvom det ikke hjalp det store på hende da hun opdagede at han ikke sad langt fra hende og ja det var hun ikke så glad for at vide.

Hun kiggede let ned i bordet da han gik forbi hende for at gå over mod et bord hvor hun havde holdt øje med dem der sad der og vidste ikke helt hvad han gerne ville der over for de havde jo gjort noget udover at de ikke kunne blive enige.
Hun så at han fik dem væk der fra rimelig hurtig og vidste nu at det var for at tage det bord og sidde ved men hvorfor så ikke tage det andet som der var frit??
Hun forstod ham ikke og havde gjort og ville nok aldrig komme til det men ark ja sådn skulle det bare være nogle gange. Hun kiggede på skift over mod Zero og på bartenderen for at beslutte sig for hvad hun skulle gøre.
Hun valgte at rejse sig op og gå over mod Zero med et rimelig vredt blik da hun bare var sur på ham over det han gjorde sidst overfor hende. Hun gik helt over mod ham og lagde sin taske på bordet og lagde sin hånd på sin hofte og kiggede vredt på ham "Hej Zero!" Sagde hun vred og svang sin frie hånd mod hans bare kind og ramte helt perfekt! Hun kiggede tilfreds på ham og grinte let af det for hvis der var noget hun ikke var så var det bange for ham.

Stemmen ramte ham som en tung sten. Pokkers hun havde opdaget ham. Nåh vel. Han sukkede kort. Og løftede blikket lige i tide til at se hende i øjnene og hans røde øjne lyste i et kort sekund. Lussingen ramte hårdt på hans kind. Men hvad hun så var hans skelet som gled frem som om der hun havde ramt var blevet til røg. Hvorefter det samlede sig igen og blev hans ansigt igen. Illusionen stoppede lige der for at få det til at se ægte ud og for ikke at overgå hans kræfters grænse. ”Goddag Meriko.” Sagde han kort og smilede kort. ”Stadig lige så hurtig på aftrækkeren ser jeg?” Han grinte svagt. Før han roligt tog fat i bordet og skubbede det hårdt fremad så hvis hun ikke nåede at gøre noget ville det glide ind i maven på hende. I takt med han tog sit glas fra bordet og lagde den anden hånd på bordet. Svang sig op i luften og fløj direkte over hende. Hvorefter han landede på den anden side af hende med ryggen til hende. Og tog en blid tår af sin drink.

Han slap roligt glasset midt i luften så det gled ned og smadrede sig selv på gulvet. Han vendte sig hurtigt rundt i takt med at han greb fat i sin katana som var gemt under kappen. Og lod det følge holderes bølge så det på den måde ville skære hende op langs ryggen hvis hun ikke undgik det. Ikke dybt nok til at det kunne dræbe hende. Men nok til at det ville gøre utroligt ondt. ”Men stadig lige så svag.” Sagde han og grinte hånligt. Hans øjne begyndte svagt at ændre sig til en ildrød farve. Han elskede altid en god kamp.

Meriko så hvordan hans ansigt blev til noget hun ikke vidste hvad hun som sådn skulle kalde og derefter blev sig selv igen. Hun lagde hurtigt mærke at hun slet ikke ramte ham men det var noget hun havde troet eller håbet. Hun kiggede bare vred på ham og lagde begge sine hænder på bordet og lagde hurtig mærke til at selv gjorte det og var klar på at blive skubbet bag ud med bordet som der rigtig nok skete efter ganske kort tid.

Hun mærkede hvordan han spang om bag hende og valgte at stå helt stille og blot lytte til hvad han nu ville gøre for hun var klar på ham selvom det ikke sådan ud men hun var så vred på ham at det halve virkelig kunne være nok for hende.
Hun lyttede blot og kunne mærke en ubehag bag fra sig og valgte at hoppe op på bordet og det nåede hun da også kun lige i tide eller næsten i tide for hans katana ramte lige hendes top bag på så den begyndte at glide ned af hendes arme.
Hun lagde begge sine hænder op foran sine bryster og kiggede bare vred på ham og begyndte a hvæse af ham "Jeg er ikke en skid svag så hold din store fede kæft og tog imod et slag fra kvinden du bare skred fra og aldrig kontaktede igen!" Små råbte hun af ham og trak vejret lidt hurtigt da hun var så rasende på ham men også meget såret.
Hun vidste faktisk ikke om hun skulle satte sig til at tude eller om hun skulle blive ved med at råbe af ham og håbe på det bedste.

Et svagt smil kom over hans læber. ”Er det derfor du er sur?” Han begyndte svagt at grine. Og lod roligt katanaen glide ned i holderen igen. ”Hør smukke. Du tror da seriøst ikke du er den første?” Han pegede kort over skulderen mod en plakat for en dusør. Det var hans egen dusør. 1,1 mio i dusør. For en lang liste blandt andet voldtægt og slaveri. ”Hør putte jeg ved ikke hvilket verden du lever i. Men det slutter her.” Han så hende direkte i øjnene. Mind control. Hans øjne lyste i en kraftig blodrød farve. Han tvang hende til at genopleve hendes værste mareridt. Hvilket betød at de næste 4 timer ville hun være paralyseret men han ville heller ikke kunne skade hende fordi det ville skade ham selv også. Men det betød ikke at han ikke kan rykke på hende. Langsomt lod han hende falde ned på hans skulder. Og begyndte roligt at bære hende ud af kroen og imod Ashen Woods hvor han boede.

Da han nåede palæet bar han hende roligt ned i kælderen hvor han tog det sidste af hendes tøj af og påførte hende noget andet tøj i stedet. Hans såkaldte slavetøj. Hvorefter han bandt hende fast på et kryds. Og lod hende sådanset bare hænge der indtil hun ville vågne. Hvilket ville være om 5-10 minutter. Han satte sig roligt på et bord et stykke foran hende. Og smilede kort. ”Tid til at vågne.” Sagde han roligt og grinte blidt for sig selvfølge

//Tøjet: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Meriko kiggede over mod dusøren og vidste endelig godt den hang der og hun kunne få sig en del penge ud af ham men det var ikke det hun ville. Hun ville have sin skide hævn og så bare glemme ham men det kom nok ikke til at ske som det så ud lige nu og ja sådan måtte det jo bare være.
Hun fik lidt mere styr på sig og kiggede lidt mere roligt på ham "Jeg ved sgu da godt at jeg ikke er den første men du er sjovt nok første der kunne få mig til at føle at jeg var nogen og ikke bare noget legetøj og der er grunden til at jeg vil have min hævn" Sagde hun lidt små surt men denne gang var det mere stille.
Da han fik øje kontant med hende frøs hun fast til bordet og lukkede let sine øjne i og så det hele for sig igen som om det var sket i går.

Meriko stod under trappen med sin tvilling og var helt musse stille og turde ikke at bevæge sig da deres mor havde bedt dem om at være helt stille. De kunne se og høre alt mens hele deres familie blev slagte af noget hun stadigvæk den dag i dag ikke ved hvad det da hun ikke har kunne finde den duft igen selvom hun stadig leder men uden held.
De to søstre gik stille ud rummet under trappen og gik stille rundt mellem mennesker og deres familie. De så deres mor og løb over til hende og prøvede at vække hende men desværre uden held og det var der at Meriko opdagede sine evner og hvor stræk hun endelig var.

Hun så sin mor ligge foran sig i det ene øjeblik og i det næste kiggede hun bare ned i et gulv som hun ikke kendte. Hun vred sig en del og opdagede hurtigt at hun var spændt fast og ikke havde sit eget tøj på længere og slet ikke var på kroen.
Hun kiggede forvirret rundt og vred sig mere og mere for at komme fri og finde ud hvad der sker. Hun fik øje på Zero og blev rasende for nu vidste hun endelig hvad der skete her!
Hun hvæsede af ham og vred sig endnu mere "Slip mig fri dit kryb! Hvad fanden bilder du dig ind?!" Råbte hun af ham.

Zero smilede kort da hun endelig vågnede. Var hun seriøs? Hvad han bildte sig ind? ”Tjo ser du jeg bilder mig det ind at tvinge dig til at genopleve et mareridt for derefter at kidnappe dig og bruge dig som min egen private slave.” Sagde han roligt og rejste sig svagt op. Han gik roligt hen til hende. Og lod en finger glide op langs hendes mave. ”Og du kan intet gøre ved det. For jeg har nemlig kræfterne til at tvinge dig til at genopleve dit mareridt igen og igen og igen. Helt op til 24 timer af gangen. Og hvis du stritter imod vil jeg gøre præcis det.” Sagde han roligt og lænede sig hen imod hende for roligt at dufte til hende. ”En skøn duft. Spild at den er sat på dig.” Sagde han roligt før han begyndte at bevæge sig hen imod et skab som han roligt åbnede og fandt en fladspidset pisk frem. Udover det fandt han også nogle dildoer frem og stearinlys. Og sidst men ikke mindst et fladt bræt til at spanke hende med. Han lagde det hele på et lille rullebord. Som han roligt rullede hen ved siden af hende. Og så lidt nærmere på udstyret. ”Hvad mon først.” Han så på hende kort med et smil.

Han tog et skridt tilbage og smilede svagt. ”Nårh ja det var jeg lige ved at glemme. Der er selvfølgelig en udvej. En kontrakt på 100 år. Hvis du klare alle 100 år vil du være fri. Og jeg vil ikke længere jagte dig. Eller selvfølgelig din tvillingesøster. Og i mellemtiden vil du have rigdomme. Penge. Magt. Alt hvad du har brug for for at finde din familie’s morder.” Han så på hende roligt og ventede på hendes reaktion.

Meriko lyttede til hvad han sagde og slappede stille af i kroppen og prøvede at få styr på sin vejrtrækning igen men det var ikke lige det nemmeste da hun stadig var rasende på ham. Da han kom over mod hende knurrede hun af ham og gav sig lidt da hans finger rørte ved hendes mave. Da han fortalte hende at han kunne få hende til at se hendes familie dø igen og igen frøs hun helt da ikke lige var noget hun var glad for at se da det ramte hende lige hårdt hver gang hun oplevede det.
Hun rykkede lidt på sig selv da han duftede til hende og små hvæsede af ham da han kom med den kommentar med hendes duft. Hun kiggede let efter ham da han gik over mod skab og holdte stærkt øje med hvad han fandt frem og lavede blot større større øjne af det da hun ikke helt kunne lide de ting han fandt frem for hun vidste jo godt at han ville bruge det på hende.

Meriko kiggede på ham med vrede øjne da han kom tilbage over til hende og var ikke glad for at han var så tæt på hende for hvad ville han nu gøre ved hende?
Hun lyttede til hvad han sagde og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre eller sige til det for hun ville jo bare gerne fri fra ham af men hendes søster betød alt for hende og han skulle ikke krumme et hår på hendes hoved uden hun ville komme efter ham.
Hun knurrede lidt af det for selvfølgelig ville hun da redde sin søster og finde sin families morder men ikke for at sælge sig selv i de næste 100 år til dette klamme kryb.
Hun lukkede sine øjne og vendte hovedet væk fra ham og valgte at lade hver med at svare ham på hans tilbud til hende for hun det var ikke lige noget hun bare sagde ja til.

Han smilede kort og grinte svagt. ”Nåh så du stritter stadig imod.” Sagde han kort og tog roligt en rulle papir frem fra en skuffe. ”Dette er kontrakten. Den fortæller du skal gøre alt hvad jeg siger de næste 100 år. Eller også vil der komme kraftige konsekvenser.” Han lagde papiret på det bord han havde siddet på og lagde en fjerpen uden blæk ved siden af. Før han roligt gik tilbage til hende og tog fat i hendes hoved og tvang hende til at se på ham. ”Fra nu af vil du genopleve dit værste mareridt hver gang du høre mig sige møgkælling.” Hans øjne lyste roligt og omdirigerede på hendes minder så når han sagde møgkælling var det en afløser til at hun ville genopleve mareridtet.

Han slap hendes hoved roligt og begyndte at binde hende op. ”Du har 5 minutter til at beslutte dig.” Sagde han roligt og gik roligt hen til trappen op af kælderen og satte sig der roligt. Nu var det hendes valg. Han havde gjort hvad han kunne. Enden skulle hendes søster tvinges ud i et slaveliv. Eller dø alt efter hans humør. Eller også skulle hun skrive under og blive hans de næste 100 år.

Meriko lyttede til hvad han sagde og ville helst ikke kigge på ham eller svare ham da hun følte at han fortjente de når han var sådan her mod hende. Hun kunne godt høre at han fandt ting frem men hvad det var vidste hun ikke da hun åbnede sine øjne for at finde ud af det da hun havde en forestilling om at det var noget der kunne skade hende eller også var det den skide kontrakt han så gerne ville have hende til at skrive under på.
Hun mærkede hans hånd på hendes hoved og mærkede hvordan han tvang hende til at vende det mod sig for at få hende til at se ham i øjne som hun til sidst gjorte. Hun skulle aldrig havde åbnet sine øjne da hun tydeligt kunne mærke hvordan han ryddet rundt inde i hendes hoved.

Hun kiggede væk da han slap hende og træk vejret lidt hurtigt af det og vidste ikke helt hvad hun skulle sige til det hele. Hun så kontrakten på bordet og sukkede lidt højt over det da hun vidste at det var det han ville have hende til.
Da hun var helt fri stillede hun sig let på gulvet og kiggede ned og begyndte at tænke over hvad hun skulle vælge for som det var lige nu og her så kunne han ikke finde hendes søster for det kunne hun ingen gang selv så det her ville kun gå ud over hende men om hun kunne holde det ud vidste hun jo ikke. Hun kiggede let over mod ham og trak stadig vejret lidt hurtigt og vidste stadigvæk ikke hvad hun skulle gøre eller vælge.
Hun kiggede over på bordet og gik stille der over mod og kiggede lidt på kontrakten som der nu lå foran hende og fik hende til at trække vejret hurtigere. Hun satte sig på gulvet og kiggede over mod ham "Jeg kan ikke skrive under for jeg vil ikke være din slave i de næste 100 år" Sagde hun lige så stille uden at lyde vred eller sur men mere trist i stemmen.

Han så på hende kort som hun bevægede sig hen til kontrakten. Men sukkede da hun satte sig ned. ”Hvorfor skal du altid være så umulig? Nåh. Så må jeg vel gå i gang med at dræbe folk som du kender. Startende med din søster.” Han rejste sig roligt op. ”Og bare rolig jeg skal nok finde hende. Jeg er magtfuld nok til at kunne finde hende. Og når jeg gør føre jeg hende herhen. Og torturere hende foran dig så skylden virkelig kan bore sig ind i din sjæl.” Han grinte kort. ”Alt i alt. Så har jeg vundet.” Han begyndte roligt at gå op af trappen før han gik ud af kælderområdet og låste døren efter sig.

Nu var det bare at vente. Der ville ikke gå lang tid før hun ville be om at få lov til at underskrive kontrakten alligevel. Det betød bare han skulle vente. Dog var han ikke glad for at vente. Han hadede at vente. Han gik roligt ind i stuen hvor han satte sig i en stol. En slave kom hen til ham med et glas whisky. Som han roligt tog imod og tog en blid tår af. Nu måtte han bare vente.

Meriko kiggede roligt på ham da han begyndte at snakke til hende for umulig ville hun da ikke selv sige at hun var men ark ja det var ikke første gang at hun fik det af vide.
Hun lyttede til alt hvad han sagde og lavede store øjne da han snakkede om hendes søster og rejste sig hurtig op og vendte sig mod ham. Hun knyttede sine hænder og kiggede vredt på ham "Du skal ikke røre min søster!" Råbte hun af ham mens han gik op af trappen. Hun lavede en ild kugle i sin hånd og sendte efter ham men den ramte desværre døren da han nåede at lukke den.
Hun gik over til rulle bordet og tog fat i det og væltede det om på siden så alle tingene lå på gulvet nu. Hun vendte sig mod kontrakten og gik over og tog den mellem sine hænder og ville sætte ild til den men hun kunne få sig selv til det. Var hun ved at blive svag? Hun vidste ikke hvad der skete med hende lige nu.

Hun faldt ned på gulvet så hun sad på sin røv på gulvet og havde sine ben på hver side af sig. Hun sad der med kontrakten i sine hænder og begyndte at ryste let i hænderne for skulle hun virkelig skrive under på den for at redde det sidste af sin familie?
Hun rejste sig stille op og lagde den på bordet og tog fat i fyldepenne og sukkede højt over det.
Hun satte fyldepenne mod sit håndled og pressede til så der kom hul og der kom blod på penne. Hun satte den ned mod papiret og begyndte at skrive sit navn på den.
Da hun endelig havde skrevet alle sine fire navne og prikket hul på sig alt for mange gange lagde hun penne fra sig og tog kontrakten i sine hænder og gik stille og rolig op af trappen. Hun stoppede foran døren og bankede let på og gik 2 skridt ned igen. Hun kiggede ned på trappetrinet og holdte kontrakten fremme så han kunne se at hun havde skrevet under med sit eget blod.

Den ildkugle hun sendte efter ham fik ham let til at grine. Troede hun virkelig at det ville være så let? Hvis han ville kunne han få hende til at gå på knæ og skrige. Bare med et enkelt ord. Men nej han lod hendes raserianfald glide over. I hvert fald lidt endnu. Han måtte desværre indrømme hun underholdt ham. Det hurtige temperament. Men den hurtige fortrydelse som efterfulgte. Det var altid så sjovt at se.

Efter at ha drukket en smule af sin drink hørte han hurtigt nogen banke på døren ude i gangen. Han smilede kort. Skakmat. Han rejste sig roligt og begyndte at gå imod gangen. Da han nåede gangen kiggede han svagt rundt. Før han begyndte at gå til venstre ned imod kælderdøren. Han nåede den kort og åbnede døren. Kontrakten så han hurtigt blive rakt imod ham. Han tog svagt imod den og tjekkede underskriften roligt. ”Kig på mig.” Hans øjne lyste svagt. Han ville se ind i hendes minde for at sikre sig at kontrakten var skrevet under med hendes rigtige navn. Når han havde gjort det smilede han kort. ”Quinet.” Sagde han blidt. Og en mand kom frem ved siden af ham ud af det blå. Han var lav og havde en pukkel. Samt buler rundt om det ene øje. Hvis man ikke vidste bedre skulle man tro han var fra klokkerne fra notre dame. Zero rakte ham roligt kontrakten. ”Endnu en.” Quinet tog roligt imod kontrakten. Kort efter nikkede han og gik op i flammer med kontrakten. ”Quinet er min opbevarer af kontrakter.” Sagde Zero roligt med et smil.

Han vendte sig roligt om og vinkede Meriko med sig. ”Dette er den mørke gang som går igennem bagsiden af huset. Der skal aldrig gøres rent. Aldrig. Jo mere skummelt desto bedre.” Sagde han kort før han roligt åbnede en dør til højre for ham. Den førte ud til et køkken med det nyeste af det nyeste udstyr. ”Køkkenet. Det er her min slave Cattie arbejder for at tilberede alt jeg spiser. Hun er den eneste slave jeg stoler på med det.” Sagde han roligt og lukkede døren. Han gik længere ned af gangen og åbnede en dør mere. ”Stuen. Her er det vigtigt du lytter til. I det øjeblik jeg træder ind her så skal du stå klar med en drink til mig.” Stuen var mønstret i mørkt egetræ med en stor pejs med 2 stole foran. Derudover var der et langbord med stole rundt om til at man kan sidde og holde eksempelvis et møde. Zero lukkede døren roligt. ”Og det skal altid holdes rent.” Han gik forbi Meriko for at gå i den anden retning. Da han var gået forbi døren til køkkenet og døren til kælderen nåede han til en ny dør på samme side som de andre døre. Han åbnede den roligt. ”Spisestuen. Det er også vigtigt at holde rent.” Det var et stort rum med et stort langbord til 14 mennesker. 6 personer på hver side og en for hver ende. Væggene var i en lettere grå farve. Og der var tydeligt værdifulde malerier. Samt en slave som var i gang med at gøre bordet rent. Hun vendte sig roligt imod Zero og bukkede sig kort. Zero gik ind i stuen men ikke for at gå over imod hende. For at gå videre hen af spisestuen og ud til midtergangen. Uden så meget som at skænke slaven et blik. Da han nåede ud på gangen var midtergangen også rimelig stor med 2 etager til loftet. Og 2 trapper som mødtes ovenover døren til stuen. ”Deroppe er der 5 soveværelser og 1 badeværelse. Det store soveværelse lige ved trappen er mit værelse. Du får udleveret en af de andre i den tid du vil være her.” Han gik fortsat hen af gangen. Og pegede mod en dør til højre for ham. ”Og selvfølgelig det nedre badeværelse. Der er boblebad såvel som bruser og sauna. Boblebadet er kun mit. Der er ikke tilladt at være i boblebadet uden mig.” Han vendte sig roligt imod hende. ”Nogen spørgsmål.” spurgte han kort og så afventende på hende.

Da han åbnede døren for hende holdte hun stadig blikket ned af for ikke at kigge ham ind i øjne da hun vidste at hun ville blive rasende endnu gang og det skulle hun helst ikke blive nu hvor hun var hans ejendel de næste 100 år. Da han bedte hende om at kigge ham gispede det i hende da hun var bange for hvad det var han ville med hende nu. Hun rettede let blikket op mod ham og kiggede ham ind i øjne og kunne mærke hvordan han rodet rundt inde i hendes minder. Hun rystede let på sin krop da var færdig for at fjerne den følelse hun fik af det.
Hun kiggede lidt på manden han havde kaldt ham og smilede let til ham for at være høflig overfor ham. Hun fik lidt et chok da han gik op i flammer foran hende og bare var væk men det hele gav mening da Zero da forklarede hvem han var.

Da han vendte sig med ryggen mod hende overvejede hun et kort øjeblik om hun skulle overfalde ham men vidste at det ikke ville hjælpe hende. Hun gik stille med ham med blikket ned ad for at vise sin respekt til ham som hun skulle som hans nye slave.
Hun lyttede til hvad han sagde og nikkede kort til det for at vise at hun havde forstået det. Hun gik stille med ham da han åbnede en dør og løftede let hovedet og kiggede ind i rummet og smilede let over hvor pænt et køkkenet det var. Hun rettede blikket ned igen da han lukkede døren foran dem.
Hun gik med og rettede blikket op og kiggede ind i stuen og lyttede godt efter hvad han sagde og nikkede kort til det. Hun skulle nok huske det eller hun ville prøve det. Da han lukkede døren ventede hun blot på han gik videre men hørte at han lige fortalte noget mere som hun nikkede kort til for selvfølgelig skulle der holdes rent.
Da han gik forbi hende fulgte hun let efter med et par få skridt i mellem dem. Hun rettede blikket op endnu gang da han åbnede en ny dør og så en anden slave og nikkede let til hende og forventet ikke at den anden skulle svare igen for det måtte hun nok ikke men nu ville Meriko bare være høflig.
Hun lyttede til Zero og nikkede kort til ham og overvejede at gå over og hjælpe den anden slave med det samme. Hun gik stille med ham da han gik videre og kiggede meget stille rundt på det hele for at prøve at huske det hele.
Da de kom ud på en gang kiggede hun let rundt og lyttede endnu en gang til de ting han forklarede hende. Hun havde snart glemt halvdelen af det han havde forklaret hende men det skulle nok komme igen for hun skulle bare gå det hele i gennem her om lidt så hun bedre kunne huske det.
Hun kiggede let på ham da han fortalte hende at hun ville få et værelse for det havde hun ikke lige regnet med måtte hun nok indrømme. Hun lyttede blot videre til hvad han sagde og prøvede at huske de forskellige steder og ting.
Da han forklarede om det sidste badeværelse kiggede hun let ned i gulvet igen og nikkede kort til ham for at vise at hun havde forstået det. Da han spurgte hende om hun havde nogle spørgsmål rystede hun let på hovedet "Nej min herre" Svarede hun lige så stille og samlede sine hænder foran sig.

Et roligt blik plantede sig på hende. Og han grinte blidt. ”Godt. Det er hvad jeg vil høre. Respekt fra mine slaver.” Han gik roligt hen til hende. Og lod en hånd glide op fra hendes kavalergang op langs hendes hals hvor den så plantede sig på hendes hage som han roligt løftede op så hun kiggede på ham. ”Du skal nok komme godt på plads her.” Sagde han roligt og lod sin finger slippe hendes hage. Han vendte sig roligt og begyndte at gå fremad. Han nåede en af trapperne som han roligt begyndte at gå op af. ”Bare husk at hvis du gør noget forkert så må du hellere sige det. For ellers er det alle slaver i huset der bliver straffet. Og ikke kun dig.” Sagde han roligt og stoppede oppe for enden af trappen. Og kiggede bag mod hende. ”Det vil du da vel ikke ha vel?” Spurgte han kort. De røde øjne så ud til at bore sig ind i hendes sjæl.

Da hun havde svaret vendte han hovedet fremad igen og gik hen imod hans eget værelse. Han åbnede døren roligt. Masterbedroom’et var kæmpe stort. Panorama vinduer langs hele væggen ud imod haven som var et stort sted med smukt grønt græs. Og en stor sø med sten stikkende op live over vandet. Det var tydeligt en stor træningshave. Hvilket Zero jo også brugte. Hans træning var vigtig for ham. Soveværelset havde en stor KingSize seng til højre for dem. Og en pejs med stole til venstre. Men det der var overraskende var at i midten af hele rummet var et podie med en stripperstang og stole rundt om. Zero gik roligt fremad. Og vendte sig roligt rundt. ”De andre slaver vil sørge for du får et værelse. Du får nok det mindste denne gang men normalt så aftaler i selv om mandagen hvilket værelse i vil ha. Der er næsten altid 4 slaver som skifter på månedsvagter i huset medmindre jeg påkræver mig flere.” Han smilede kort og gik roligt hen imod pejsen. ”Tænd pejsen slave.” Sagde han roligt og satte sig i en stol ved pejsen og ventede roligt.

Meriko holdte stadig sit blik nede mod gulvet da hun lærte af sin første herre at man aldrig måtte holde øjenkontakt med sin herre med mindre han bede om det eller selv starter det. Hun lyttede let til hvad han sagde og var glad for at hun havde gjort det rigtige eller havde svaret ham rigtig. Hun hørte hans skrid der kom tættere på hende og hun frøs da hun så hans fødder lige foran hende.
Hun blev stående helt stille da hun var bange for hvad han ville gøre ved hende nu. Hun mærkede hans hånd ved sin kavalergang og mærkede hvordan han kørte den op langs hendes hals og stoppede ved hendes hage. Hun slappede af i sin krop eller så meget hun nu kunne så han bedre kunne rette på hende. Hun mærkede hvordan han løftede let på hendes hoved så deres øjne mødtes og blev lidt bange for det da hun ikke var glad for det.
Hun så hans mund bevæge sig men havde svært ved at fokuser på hvad det var han sagde så hun nikkede bare kort til ham og håbede på at hun ramte rigtig for ellers måtte hun jo tage sin straf.
Hun så at han begyndte at gå fremad efter han havde sluppet hendes hage og hun gik stille efter ham da hun ikke havde fået besked på at skulle gå ud og lave noget. Da han åbnede sin mund igen kæmpede hun med at lytte godt efter denne gang. Hun nikkede kort til ham "Jeg skal nok sige hvis jeg får lavet noget forkert herre for de andre skal ikke straffes for noget jeg har gjort forkert min herre" Sagde hun lige så stille og rettede sit blik ned af igen.

Da han forsatte fremad efter hun havde svaret ham gik hun stille og roligt med ham og rettede let blikket op ad da de gik ind på hans værelse. Hun lukkede let døren bag sig og vendte sig mod ham igen og kiggede stille rundt inde på hans værelse og smilede let over det da det mindede hende om den aften de mødte hinanden og han hev hende med om bag ved. Hun kiggede stille over mod ham da han begyndte at fortælle hende om at hun nok skulle få et sted og sove. Hun nikkede kort "Tak min herre men jeg har det fint nok med at være på det mindste værelse da jeg ikke er van til at have så meget plads herre" Sagde hun lige så stille og kiggede let ned i gulvet igen.
Da han sagde at hun skulle tænde pejsen gik hun hurtigt der er over. Hun brugte stille sin vind evne til at få flyttet brændet ind i pejsen. Hun satte sig stille på huk og formede en lille ild kugle i sine hænder og lagde den stille nede under brændte og holdte gang i den til brændte fik ordenligt fat i flammerne og stille og roligt begyndte at give varme. Hun rejste sig stille op og vendte sig mod ham og holdte sit blik nede "Værsgo min herre" Sagde hun lige så stille og blev stående ved pejsen.

Han så på hvordan hun tændte pejsen og et svagt smil kom frem på hans læber. Han løftede hånden som om han ventede på hun gav ham noget. Han sukkede kort. ”Barskabet ovre i hjørnet. Hent min whisky. 2 stykker is.” Sagde han roligt og sad utålmodigt og ventede. Da han endelig fik sit glas. Sænkede han det roligt ned til hovedet og tog en lille blid sip af den. Før han roligt stillede glasset på bordet ved siden af ham. Han så kort på hende og smilede halvondt. ”Jeg har brug for en fodskammel.” Sagde han kort. Men problemet var at der ikke var nogen fodskammel i hele rummet. Hvilket betød han ville bruge hende som fodskammel. Han løftede roligt fødderne og ventede utålmodigt på at hun gjorde som han havde bedt om.

Han tog sit glas igen og tog en blid sip af det igen. Glasset blev stillet på bordet igen. Før han roligt så ned imod Meriko. ”Det er godt du er så dygtig en slave. Men jeg må desværre indrømme at jeg keder mig.” Han fjernede sine fødder fra hendes ryg. ”Begynd at tilfredsstille mig. Dog ikke ved at bruge min lem endnu. Find en måde at tænde mig på uden at jeg skal ha bukserne af.” Sagde han roligt og smilede svagt afventende. Han tog roligt fat i et lille skrin på bordet. Indeni lå der nogle cigarer. Han tog en af dem i munden. Og var ved at finde en tændstik frem.

Meriko kiggede let på hans hånd da han løftede den op og vidste ikke hvad det var han ville have for hun vidste jo ikke så meget endnu men det skulle nok komme. Hun lyttede til hvad han sagde og nikkede kort og næsten fløj over til skabet og fandt et glas, whiskyen og isen og klarede det hele rimelig hurtigt og skyndte sig over til ham igen. Hun lagde det stille i hans hånd og bukkede stille og holdte sit blik nedad.
Hun lyttede til hvad han sagde og begyndte at kigge stille rundt og fandt hurtigt ud af at der slet ikke var nogen i dette rum så hun lagde sig stille ned på alle fire og kravlede lige så stille ned over hans ben. Hun brugte sin vind evne for at sørger for det ikke gjorte for ondt på hende.

Hun kiggede ned i gulvet og tænkte lidt over det for hun syntes godt at der skete mange ting på ingen tid men ark ja sådan var nogle dage jo. Hun lyttede til hvad han og smilede let da hun var glad for at høre at hun var en god slave. Smilet forsvandt hurtigt da han begyndte at snakke om at han kede sig for det var aldrig godt når ens herre gjorde det.
Hm skulle tænde ham på en måde uden at finde hans lem frem var et godt spørgsmål da hun jo ikke kendte noget til ham eller hvad der rigtig tændte ham eller lidt gjorte hun men hun kunne ikke rigtig huske det længere.
Hun lagde hurtigt mærke til at han ville tænde sin cigar med en tændstik og fik en ide en var ikke sikker på at det hjalp noget som helst. Hun satte sig stille op på huk og lukkede sine øjne og begyndte stille at sidde og lege lidt med sine hænder som hun stille rettede hen mod pejsen.
Ud af pejsen hoppede som ildkugler som der stille formede sig til en kvinde der lignede hende en del. Kvinden gik stille og sexy over mod ham og bukkede sig let frem og tændte stille hans cigar. Hun blikkede let til ham og rettede sig stille op igen og begyndte stille at danse ret seksuelt foran ham men sin nøgne ild krop.

Han så interesseret på hendes evne. Han måtte indrømme det var et godt forsøg. Men godt nok? Det var nu et godt spørgsmål. Han tog et blidt sug af sin cigar. Og lod røgen glide ud af hans læber ud imod rummet. Han så roligt på Meriko. ”Det er rigtigt. Jeg glemte helt at sige at den første nat sover de nye slaver altid hos mig.” Sagde han kort. Han behøvede ikke at forklare hvorfor. Men det var enkelt. Han ville tjekke om hun havde tænkt sig at prøve at slå ham ihjel i sin søvn. Og hvilken nemmere måde var der end at lade hende sove lige ved siden af ham en hel nat. ”Og du ser selvfølgelig ansvarlig for at servere morgenmad og vække mig.” sagde han roligt. Før han så nærmere på den flammende skikkelse foran ham.

Han lod roligt sine øjne følge de sensuelle bevægelser. I takt med at hans øjne fulgte med begyndte de svagt at lyse op. Han smilede kort. ”Godt. Det er godt nok. Du fortsætter med at overraske mig. Nu er det tid til min aftentræning.” Han rejste sig roligt op. Og begyndte at gå imod døren ud til trapperne. ”Følg med.” Sagde han roligt og vendte blikket mod hende kort. Før han kiggede ligeud igen og åbnede roligt døren. Og bevægede sig ned af trappen for at komme hen til bagdøren.

Da han var kommet ud til haven stod der pludselig 3 mænd klædt i helt sort tøj ude på stenene på søen. Zero begyndte roligt at gå derover efterfulgt med at han roligt knappede sin skjorte op og lod den falde. Hvis Meriko ikke greb den ville hun blive straffet og forhåbentlig ville hun kunne gætte sig til det. Zero tog roligt sine sko af og begyndte langsomt at træde ud på stenene. Et skridt af gangen før han stod i midten af søen med de 3 mænd omkring ham. Han sukkede kort. Og lukkede øjnene. Efter fulgt med han åbnede dem. De lyste kraftigt op i en flammende rød farve. ”Begynd.” Sagde han hurtigt i takt med at alle tre mænd begyndte at angribe ham. Han afværgede slagene og sparkende i hurtige og perfekt placerede bevægelser. Pludselig ændrede han mønster. Og et spark fløj ind i brystet på den ene så han fløj ned i vandet. Zero brugte afbalancen fra hans spark til at lade sig falde forover. Han tog hurtigt fat i to sten med sine hænder så han i stedet var på hovedet med hans hænder som støtte. Han svang hurtigt sine fødder rundt i hurtige cirkelspark og ramte den anden person så han fløj ned i vandet. Efterfulgt af at Zero lod sig falde igen. Og lod så hans fod lande først så han kunne rejse sig op. Et slag fløj direkte imod hans ansigt fra den tredje mand. Zero dukkede sig hurtigt for slaget. Og slog så mod mandens mave med en masse hurtige men kraftige slag. Manden kunne tydeligt ikke klare så mange slag og stod helt stille da Zero var færdig. Zero svang sig hurtigt rundt på foden og placerede et spark direkte i ansigtet på manden som fløj ned i vandet. Zero rettede sig roligt stadig balancerende på den fod som han ikke havde brugt til at sparke med. Og lod så hans anden fod røre en sten kort. Han sukkede kort. Og trådte så langs stenene ud af vandet.

Han gik roligt tilbage imod Meriko. ”Det var træningen for i dag. Tid til at gå i seng.” Sagde han kort og gik imod huset. ”Gå foran mig slave og åben dørene.” Sagde han roligt og fortsatte imod døren til huset.

Da han nåede op på soveværelset igen. Åbnede han roligt bukserne. Som svagt gled af ham og blottede den fakta at han ingen underbukser havde på. ”Tag tøjet af og læg dig i sengen og gør dig klar.” Sagde han roligt og bevægede sig mod det badeværelse som var privat for hans rum. For at kunne tage et bad.

Meriko sad næsten i sin egen verden mens hun legede med ilden med sine hænder og grunden til hun sad i sin egen verden var for at prøve at huske den aften hvor de mødte hinanden for første gang. Hun kunne huske da hun stod op af stripper stangen og prøvede sig frem.
Hun røg lidt ud af sin egen verden da hun kunne høre hans stemme og lyttede til hvad han sagde og blev lidt bange da han sagde at hun skulle sove ved siden af ham for hvordan var han dog mod hende når de endelig kom der til. Hun nikkede blot kort til det og legede videre ved ilden der begyndte at danse mere og mere for ham.

Hun røg i sin egen verden igen men ikke særlig længe da hun kunne høre hans stemme igen. Hun smilede stille og fik sin flamme til at stoppe op og blikkede let på ham og vendte sig lige så stille og frækt om og gik hen mod pejsen hvor hun gik i et med pejsen igen. Meriko rejste sig stille op og nikkede kort til ham for at vise at hun nok skulle gå med ham nu hvor han gerne vil ned og træne. Hun gik stille med ham og inden hun gik helt ud af værelset lukkede hun stille døren bag sig.

Hun gik med ham ned af trapperne og holdte sit blik ned ad men lagde dog hurtigt mærke til at de ikke var alene men at der var nogle flere om dem. Hun gik meget tæt på ham for at tage i mod hvis han skulle til at tage noget af eller give hende noget. Hun lagde hurtigt mærke til at skjorten var ved at glide ned af hans arme. Hun tog let i mod den og brugte sin vind evne til at holde den i luften så den ikke skulle blive krøllet.
Hun så at han tog sine sko af og gik stille over og vendte dem stille rundt så han bedre kunne komme i dem igen efter hans træning. Hun gik 2 skridt tilbage og kiggede stille op på ham for at se på mens han trænede og hoppede ikke at det gjorte noget for hun ville gerne se hvordan han valgte at træne.
Hun fulgte hver en bevægelse han lavede og lagde mærke til hvad han gjorte og prøvede at lure ham lidt men rystede den tanke væk for lige meget hvad ville hun aldrig kunne klare ham.

Da han kom over mod ham rettede hun let blikket ned igen og lyttede til hvad han sagde og nikkede let og bukkede sig stille ned og tog hans sko i sin ene hånd og gik stille og roligt tilbage mod huset. Hun åbnede den ene dør efter den anden for ham og lukkede dem let igen. Da de kom op på værelset igen gik over til det der lignede hans tøj sko og satte stille hans sko der og lagde let hans skjorte over den ene stol der var foran pejsen og vendte sig let mod ham.

Da hans bukser ramte gulvet rødmede hun let da hun så at han ingen underbukser havde på. Hun gik stille over og tog hans bukser op og gik over til stolen hvor skjorten hang og lagde dem lige så stille.
Hun vendte sig stille mod ham og nikkede kort "Ja min herre" Svarede hun lige så stille og begyndte stille at tage denne mærkelige dragt af og lagde den stille sammen og lagde den på bordet ved stolene. Hun gik stille over til sengen og løftede let dynen og kravlede stille ned under den og satte sig lige så stille til rette. Hun holdte let dynen over sine bryster og kiggede stille over mod døren for at se hvornår han var færdig.

Dampen gled roligt fra badeværelset af i takt med at han vaskede sig. Vandet gled ned af hans krop i takt med hans bevægelser for at vaske sig. Der gik ikke længe før vandet blev slukket igen. Han bevægede sig roligt hen imod spejlet. Og lænede sig imod håndvasken. Han så sig selv dybt i øjnene. Hans øjne lyste kort. Som om han prøvede at bruge sin egen evne imod sig selv. Men uden held. Han sukkede kort. Zero havde altid ønsket at han kunne bruge sin egen evne imod ham selv. Så kunne han skubbe sig selv tilbage til en af de gode minder han havde. Så behøvede det hele heller ikke at gøre så ondt som det gjorde nu. Men uden held.

Zero rettede sig op og rystede svagt på hovedet. Det kunne være ligemeget. Han gik hen til en tørre der var ude på badeværelset. Han stillede sig roligt ind i den og tændte den. Varmen begyndte at tørre hans krop i takt med han løftede armene for at blive helt tør. Da han endelig var helt tør gik han roligt ud af den. Og gik svagt hen til spejlet. Han rettede lidt på sit hår. For derefter at bevæge sig ud af badeværelset.

Han kom roligt ud af badeværelset og så kort imod Meriko. Den skuffelse på badeværelset havde gjort ham i dårligt humør. Og det skulle gå ud over nogen. Og Meriko var den det skulle gå ud over. Han gik roligt hen imod hende. Hans øjne var blevet mere mørkerøde i det. Og lyste svagt. Han greb fat i Meriko og hev hende ud af sengen for at få hende ned på knæ. ”Sid stille.” Sagde han kort. Og åbnede en skuffe hvor der var en pisk i. Han vendte hende rundt så hun stod med ryggen til ham. Og piskede hende hårdt hen over ryggen. Det ene slag efter det andet. Han ville ha hende til at tigge om nåde. Tigge om at få ham til at stoppe.

Meriko kiggede på de dampe der kom ude fra badeværelset og lyttede blot for at høre om han havde brug for noget eller om der var noget galt. Hun lagde let mærke til at pejsen var ved at gå ud så hun brugte hurtigt sine evne til at få gang i den igen ved at få noget mere brænde ind pejsen og sendte en lille ild kugle der ind.

Hun sad og grinede lidt for sig selv da hun kom i tanke om den aften hvor de mødte hinanden hvor han gerne ville have hende til at lege med ilden så han kunne se hvad hun endelig kunne gøre med ild og det var nu lidt at sjovt at tænke på. Hun kunne tydeligt huske at lavede ham og hende der dansede inde i flammerne og det var nu meget sjovt at prøve da det ikke var noget hun havde gjort så mange gange endnu.

Hun hørte hans sukken udefra badeværelset af og bed sig let i sin underlæber for havde hun gjort noget forkert eller? Hun vidste ikke og ville helst ikke spørge ham for hun var bange for at gøre noget hun ikke var blevet bedt om.

Meriko så stille på ham da han kom ud fra badeværelset af og smilede stille til ham "Var det godt med et bad herre?" Spurgte hun lige så stille om og kiggede kærligt på ham.
Da han kom over til sengen lagde hun mærke til hans øjne var blevet mørke og blev let bange for og det var med god grund fandt hun ud af. Hun mærkede hvordan han hev hende ud af sengen og ned på gulvet hvor hun stille sat sig ned på knæ og kiggede ned i gulvet og klemte og klemte sig lidt sammen da hun var bange for hvad der ville ske med hende nu. Hun så pisken at han havde hentet og begyndte at trække vejret hurtigere da hun først nu blev bange for ham.
Han fik vendt hende om og hun prøvede ivrigt at stå stille men havde rigtig svært ved det da hun mærkede det første slag fra pisken af. Hun skreg op af det og kunne huske fra den gang med hendes første herre der var lige sådan overfor hende. Hver gang pisken ramte skreg hun højere og højere og kunne ikke stå stille meget længere men det vidste hun at det skulle hun.
Hun kiggede stille om på med tåre i sine øjne og ned af sine kinder "Plisss herre vær sød at stoppe! Jeg bede dig! Jeg vil gøre alt for dig bare du vil være sød og stoppe herre!" Sagde hun med en lidt højt stemme da det gjorde så ondt på hende. Hun kunne virkelig ikke holde til det her meget længere.

Da hun kiggede bagud og så ind i hans øjne kunne man tydeligt se vreden i hans øjne. Men man kunne også tydeligt se de ikke var rettet imod hende. Men imod ham selv. Han var rasende imod sig selv. Over han ikke kunne bruge sin evne imod sig selv. Men han piskede videre hårdt. Da hun begyndte at tigge stoppede han kort. Før han greb fat i hendes hår og hev hende op over sengen så hendes røv var imod ham. Han smækkede hende hårdt på røven. Og blev ved. Denne gang ville han ikke stoppe selv hvis hun tiggede. Han blev ved til begge hendes balder var ildrøde og svagt blødende. Han skiftede imellem at bruge sin hånd og pisken for at ændre smerten fra et lille men kraftigt punkt til at være et stort men mindre smertefuldt punkt.

Da han endelig følte sig tilfreds med de røde mærker. Greb han hårdt fat på hendes ene balle. Og hårdt fat i hendes hår. ”Det rullebord nede i kælderen som du har væltet. Du har præcis et minut til at hente alle tingene. Eller også vil jeg straffe dig så hårdt med min evne at du aldrig bliver dig selv igen.” Hviskede han hårdt ind i hendes øre. Og svang hende så i håret ud af sengen og ned mod gulvet. Hvor han roligt rettede sig op og så på hende afventende.

Når hun endelig kom tilbage med tingene smilede Zero kort. Han stod med et lysende nærmest drabeligt blik. ”Læg tingene på skænken for enden af sengen. Og læg dig ned på sengen på maven.” Sagde han roligt og ventede på hun havde gjort det. Når hun havde gjort det tog han nogle kæder frem fra hvert hjørne af sengen og spændte hende fast. Han gik roligt hen til tingene som lå på skænken og tog det bræt han havde fundet frem tidligere som var til spanking. Han gik tilbage til hende og begyndte at slå hende over røven med brættet. Der var en tydelig forskel på pisken og dette bræt. Brættet ramte en større flade og også hårdere.


Brættet: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Meriko skreg for hver gang pisken ramte hendes bare ryg og hun kunne mærke at det blev hårdere og hårdere for hende. Hun mærkede endelig efter kort tid hvordan han stoppede med piske hendes ryg og det lettede en del på hende. Hun kiggede stille om på ham og smilede let men det smil forsvandt meget hurtigt da han tog fat i hendes hår og hev hende op over sengen. Hun vidste med det samme at der ville komme noget nyt og rigtig nok hun mærkede hurtigt et slag på sin røv som der blev til flere og flere. Hun skreg igen højt at smerter og der kom flere og flere tåre ned af hendes kinder og ned på sengen. Hun tog fat i dynen med begge sine hænder og knyttede dem med dynen inden i.
Hun tog dynen i munden og bed hårdt fat om den og vred sig en del af det da det gjorde så ondt på hende.

Da han endelig stoppe slap hun let dynen med sine hænder og mund og kiggede stille men bange om på ham. Hun mærkede hans hånd på sin ene balle og den anden hånd i sit hår. Hun bed sig hårdt i sin underlæbe for ikke at skrige af den smerte der kom da han tog fat i hendes ene balle.
Hun lyttede til hvad han sagde og nåede ikke at svare ham eller gøre noget som helst før hun lå nede på gulvet. Hun kom hurtigt op sine ben igen og kiggede stille om på ham og begyndte at løbe ned mod kælderen.
Da hun endelig kom der ned brugte hun sin vind evne til at få det hele op og til at følge efter sig op af trapperne igen.

Da hun kom ind på værelset igen kiggede hun bare ned i gulvet og lyttede til hvad han sagde og nikkede lige så stille til ham. Hun gik over til skænken og fik alle tingene ned på den og gik stille rundt om sengen og kravlede let op den. Hun lagde sig let ned på maven på sengen og kiggede let efter ham da han begyndte at gå rundt om sengen.
Hun slappede af i sin krop eller så godt hun nu kunne for de var ikke lige nemt for hende måtte hun nok indrømme. Hun mærkede de kæder som hun spændt fast med og lagde let sit hoved helt ned på sengen og lukkede let sine øjne i for ikke at se hvad han nu ville finde på.
Hun mærkede et slag på sin røv igen men denne gang var det ikke pisken eller hans hånd der blev brugt men det bræt hun lige havde hente op nede fra kælderen af. Hun skreg højt af det og tårerne pressede sig let på igen af ren og skær smerte fra dette bræt han nu brugte.