Roses tends to have thorne, I do wonder if you got any my dearest? - Vigga

Sted : Dragon Peak - Emerald Of Dreams District - The Emerald Dragon's tongue

Tid: 21:32

Vejre: En smugle overskyet, med mulighed for at se fuldmåne, ved nattens frembrud.

Omgivelser:

Lyden af folk. som nyder deres drink, mens andre lyder til at nyde deres 'let' på klædte escorteret kvinde og mænd, begge iblandt, som ser ud til at være på 'escorte' for at servicere deres herre eller mistress. Måske er denne kro et sted for at vise sin status og magt, eller blot for at vise at man har interesse i at drikke. Uanset er det tydeligt at svagelige sjæle nok ikke børe være til stede. Medmindre de ønsker at blive gjort til en fej hund under de forskellige mænd og kvinder, med glubske behov for ofte at vise deres styrke og værd. Da der ikke er plads til svagheder.

Tag: @vigga

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

Ved baren sidder Vánagandr, også kendt som Fenris ved at nyde sin drink. Han lytter med til diverse sladder. Både omkring rygtet af Sakref er en fej kujon og at den ene efter den anden fulde man er klar til at skulle nedlægge ham til hver en tid, men bliver mødt af latter over dette, at folk ikke ville kunne tage vedkommet der nævner sådan en påstand seriøst. Fenris tager fat om sit krus med mjød han havde fået besilt og med et lettere anskueligt øje kigger rundt omkring sig på kroen. Han overvejer om hvem der skulle være det næste måltid til aftens lette underholdning. Han havde brug for noget der kunne holde til hans 'begær' og 'lyster' for ikke at nævne at vedkommet ikke skulle knække så nemt. Men hvem var mon værdi til at lege med?

En brød af en herre rejste sig op og fik kort sekundt øjenkontakt med Fenris. Han nærmede sig fenris og smilede nærmest flabet. Han så ud til at være mindst 2 meter og lår der var de halve meter brede. Et brød uden lige. Han lænede sig over Fenris og brummede med en lettere dyb stemme. ''Børn bør ikke være ude og lege så sent, hvad siger du til at smutte hjem, knægt.'' Fenris løftede det ene øjenbryn og så på manden med et lettere smil der bredte sig svagt på hans læber. ''At tage med en gorilla hjem og lege med hans mindre dele mellem hans ben er ikke min interesse, men så lad gå. Vi kan godt lege hvis det er det du er ude efter, men jeg leger altså ikke med børn.'' Hans stemme var kold og kynisk og manden foran Fenris blev ildrød i ansigtet i det Fenris påstod at manden var af anden interesse end kvinder. Han lod den ene hånd over sig og klar til at lade knoen af en hammer ned imod fenris, som blot resulterede i at han gispede efter vejret. ''Du lader dine parrader åben.'' hviskede fenris kort, hvor efter han så ned og spottede fenris havde et par vel placeret hænder rundt om hans nedre dele, til trods for at hans påklædning kun bestod af en kilt. Fenris så op på ham og smilede svagt. ''Jamen dog, de er jo slet ikke noget stort brød. Det går jo ikke. Gad vide om luften går ud af den store banan hvis jeg klemmer til?'' manden gys og blev ild rød i ansigtet, mens han brummede. ''Giv slip... Din... Satan..'' Fenris grinte blot hånligt og klemte så hårdt til at lyden af et 'svurp' fra hans to nødder der gled op under hans hud og manden der krammede sine nedre dele, som var de hans bedste venner, mens han lå på gulvet. Gispende efter vejret. Han fik dog ikke meget tid til at få lov til at komme sig, da fenris sparkede ham hårdt i ribbenet.

''Hør her din idiot. Jeg er her for at nyde min drink. Jeg har ikke tid til at lege med børn, men siden du vælger at være flabbet overfor mig, skal din straf være dit liv.'' Fenris så med kolde og kyniske øjne ned på manden, som krammede hans nedre løg, mens han så med had op til Fenris fra det hårde sten gulv. Lyden af latter kom fra de forskellige steder, da de kunne se Fenris, en let muskuløs mand, havde banket et brød i gulvet, ved et let klem om hans løg. manden bandede og spyttede efter Fenris, som blot resulterede i flere spark i hans ribben. Lyden af latteren stoppede dog, da brødet gispede efter vejret, hvor efter lyden af at fenris der greb fat i mandens hæl og trak ham ud til noget der ligner et badeværelse og låste døren efter sig. Lyden af gispen og spytten resulterede istedet for til lyden af ordne ''Hey?! Hvad fanden har du gang i!?. . . Nej! ikke det! S...S..Stop!.. Nej!! Stop! Argh!..'' Lyden stoppede dog brat, som var det at noget havde forudsaget i at han ikke længere kunne sige noget, eller at han måske havde fået stoppet noget i munden, mens lyden af banken ind mod væggen lød. Efter få timers tid, kom Fenris ud af badeværelset, mens han rettede på sit belte og så kort ind til badeværelset. ''Forresten, Når du har samlet din røv sammen, rejser du til Doomsville, er det forstået?'' Fenris stemme var kold og kynist, hvor efter han greb fat i det der så ud til at være det store brød's kilt, som så ud til at være indesmurt i 'noget' og blev kylet i retningen af det man ville gætte på ville være manden. ''Du har fem dage til at nå til doomsville, og finder jeg ud at du har stukket af, bliver din straf værre.'' Fenris vendte sig der efter over imod baren og trådte roligt og satte sig for at nyde sin drink, han rettede roligt på sin kjorte, som så ud til at havde klare spor af sved omkring nakken og underarmen. Hans øjne gled der efter over på bartjeneren, som gav fenris et løftet øjenbryn. ''Nej, jeg har ikke dræbt ham. Men han skal muligvis havde noget is. Da det ser ud til at være hans første gang.'' Fenris sukkede og rystede kort på hovedet, hvor efter han greb fat omkring kruset med mjøden og tog en tår. Lyden af latter kom omkring ham, da de havde hørt fenris ord omkring is, mens bartjeneren gav et mindre fnis fra sig og fortsatte sit arbejde.

Dette var egentlig en nat som så mange andre! Hun havde en opgave, en ganske ussel dæmon skulle dræbes. Og det havde hun gjort så mange gang før, så denne gang ville ikke være anderledes!... eller ville den?
Manden der skulle betale hende, ville underligt nok ikke fortælle ret meget om denne dæmon.. så det havde heller ikke være vanvittig nemt at finde ud af hvor fanden hun fandt denne mand. Men dog havde hendes søgen ledt hende hen til en kro.
Hun sukkede for sig selv inden hun gik ind, dette var virkelig ikke hendes ynlings steder. Alt for meget larm, alt for mange fulde mennesker der kunne gå i vejen for hendes mission! Og alt for mange der ikke kunne holde hænderne for sig selv.

Hun trak hætten på kappen op over hovedet, og gik indenfor. Og ganske rigtigt, lugten af spurt, sved, blod og forskellige andre kropssafter piskede hendes næse. Den tygge dynge af røg, og andre ting stak i hendes øjne. Dette var virkelig et klamt sted. Var hun en normal kvinde som andre, ville dette nok være det sidste sted hun ville komme, med mindre hun var en af de der kvinder der ikke havde det fjerneste imod at der blev hevet op i deres nederdeler, eller at de skulle yde den ene seksuelle ydelse efter den anden foran rasten af stedet.

Vigga skar ansigt. Hvor var det dog ægelt og se på, tænk at nogle kvinder.. og mænd for den sags skyld ville synke så dybt. Hun gik søgende rundt inde på kroen, søgte efter den mand hun skulle have fat i. Hun havde kun fået en meget vag forklaring på hvordan han så ud, dog havde hun fået forsikret at hun ville vide det når hun så ham.

Der var en lidt underlig stemning på kroen lige nu, og mange sad og glanede mod en dør, hvor der helt sikkert foregik noget voldligt lige nu. Hun ignorerede det, og søgte videre. Dog da døren gik op, og en ung mand trådte ud, stoppede hun op. Der var hendes mand! Dog kunne hun tydeligt se at denne mand ikke var en ganske almindlig dæmon! Det der ville de slet ikke være vandt til.
Hun trak en smule mere ned i hætten, og fulgte ham med blikket. Han satte sig i baren. Udmærket! På den måde ville hun kunne angribe ham bagfra. Og han så ikke ud til at have vagter på stedet her.

Nu skulle hun bare tæt nok på ham. Hun bevægede sig gennem menneske mængden, og var egentlig 100% målrettet mod sit mål. Dog var det ikke alle andre her der var del i hendes plan, og som vidste at de absolut skulle lade hende være.

Så før hun vidste af det, kom der et eller andet halvgammelt svin hen og grab fat i hende. ”Dukke barn dog! Hvorfor ikke tage den der gyselige hætte af, og møsse lidt med mig i stedet!” mumlede og halvbøvsede han der ud af. Vigga tog en hånd op til næsen for at skærme den fra den aksagtigt klamme lugt der kom fra denne mand, der stank af både det ene og det andet, og som om han aldrig havde hørt ordet bad.

”slip mig dit kryb!” vrissede hun, hvilket kun fik manden til at trække mere i hende ”Når man spiller måske kostbar?” halvbøvsede han mod hende. Vigga fik nok, hun havde ikke tid til det her! I stedet, tog hun fat i hans arm, drejede en hurtig gang rundt, og vred hans arm rundt så der lød et højt smæld. En lyd der mest af alt mindede om en gren der knark. Men det var nu ikke en gren… men der imod mandens arm.
Manden brølede op, og slog ud efter hende med den anden hånd. Hun undgik dog, og leverede der imod et cirkelspark lige i mandens ansigt.

Hun havde måske ikke helt gennemtænkt det med at begynde at slås indendøre, for det startede i stedet et masse slagsmål. Noget der ville forsinke hende, men derimod også distrahere hendes mål. Hun forsvandt i menneske mængden, men med øje på sit mål hele tiden. Da hun var kommet tæt nok på, trak hun sin kniv. Og løb mod ham. Forhåbentlig ville han have alt for travlt med slås kampen til at opdage det.