A touch of sinful destiny - Sajro

Tid:22:45
Sted: Kroen det brændende træ.
Omgivelser: Der er godt tæt i kro stuen. halvfulde mænd dominere stedet.
Vejr: en mørke dyster sky hænger over området, det kan begynde at regne når som helst. en torden rumler i det fjerne.
på: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

genklangen af hove mod brosten lød i firewood villages gader. Det var ved at være sen aften, men alligevel travede en flok ryttere ned gennem stræderne. I fronten af følget red to mænd, vagter, dernæst kom en kvinde med langt brun krøllet hår. bag hende kørte en mindre vogn, fyldt med tasker, og tilsidst red to vagter, som dannede bagtroppen. Nogle ville mene at det var for mange mennesker til en kvinde, men Maeve ville snart blive en offentlig figur og indgå i den politiske verden i UW, hvilket ville sætte hende i en farligere position, hvis hun ikke allerede var det. Følget standsede ude foran den eneste kro i den lille by, og kvinden sad af hesten. Kvinden som hed Maeve kiggede op i himlen da en lav, dyb rumlen rullede hen over dem. Vagterne fik hurtigt først hestene ind i stalden og begyndte derefter at læsse hendes bagage af vognen.
Maeve trådte ind på kroen sammen med en af vagterne, som gik op i baren og bestilte et værelse til Maeve. Imens der kom på styr på det med værelset lod Maeve sit blik glide ud over dem der var samlet på kroen. Mange havde vendt blikket mod hende, især fordi at hendes mange kister med tøj nu blev båret ind og op af trappen mod hendes værelse.
Da vagten rakte Maeve nøglen rystede hun let på hovedet. bær det hele op og send nogle vagter uden for til at holde vagt, ingen vagter foran døren, så resten kan hvile sig." Maeve havde knap nok sagt det inden hun rakte hånden ud mod ham."og giv mig dit sværd.. Bare for en sikkerhedsskyld." Vagten sagde intet men bukkede for hende og rakte derefter sit sværd til hende. Herefter forlod han hendes side og igangsatte hendes ordre.
Maeve gik hen mod et bord hvor der blev spillet poker."tør I tabe til en kvinde?" og uden at forvente et svar havde hun sat sig ned og bestilt et glas whisky.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Lang dag, og så skulle det også til at regne. Selvfølgelig, nå men der fandtes vel ikke mange bedre undskyldninger for at gå ind på en kro og få sig en smule at drikke? Sajro var på vej hen mod Det Brændende Træ, som han lagde mærke til at der kom nogle vagter ud af kroen og stillede sig foran for at holde vagt. Hvad fanden skulle det til for? Lige meget, de stoppede ham ikke fra at gå på kroen.

Han åbnede døren, og som altid blev man ramt af først varme, og så en ubehagelig tyk lugt af mænd. Selvom der dog var en langt mere behagelig og feminin duft imellem i dag. Det var da rart der kunne være lidt ændringer. Han kiggede sig omkring for lige at finde kilden til duften, som han så spottede en kvinde sidde og gøre sig klar til at spille poker, på trods af at hendes modstandere ikke så helt tilfredse ud med at spille med en kvinde.

"Tydeligtvis har de en hvis frygt for det, at dømme på hvor hvide nogle af dem ser ud."

Det blev slynget ud som en kommentar samtidigt med at fik et krus med øl og gik forbi bordet de spillede ved. Da han havde smidt sin kommentar, var der en af mændene der for op fra sin plads, og råbte op om hvem der havde sagt det. En af de andre lage en hånd på hans skulder samtidigt med at han pegede på sajro som gik hen og fandt sig en plads ikke langt fra dem. Kvinden der spillede var trods alt det mest interessante i rummet lige nu, hende og så øllen.

Kommentaren fik Maeve til at kigge op med et lille smil. Dealeren havde lige givet hende kortene og hun sendte dem et hurtigt, dog ligegyldigt blik. Maeve havde altid haft held i spil, hvilket, i følge talemåden betød, at hun havde uheld i kærlighed. Men den slags troede Maeve ikke på. Magt var det Maeve efterstræbte, kærlighed ville ikke føre hende til noget godt, sådan var hun blevet opdraget. Lykken til livet var via magt, jo mere magt desto lykkeligere et liv ville man få.
Maeves hævede blikket fra sine kort og op på den mand, som en af de andre kortspillere pegede på. Det var åbenbart ham der var kommet med kommentaren. Hendes blik gled kort efter over på de to mænd der havde rejst sig og prøvede at puste sig op, som om de ville kunne måle sig med denne herre.
"Sæt jer ned før I ydmyger jer selv." hendes stemme var rolig, et lille drillende smil inden hun hævede begge pegefingre, og signalerede et "sæt-dig-ned" tegn, hvorefter begge mænd blev smækket tilbage i deres stole, hvor efter hendes fingre gjorde endnu en bevægelse og deres stole blev trukket ind under bordet af en usynlig kraft.
Mændene kiggede lettere skræmt på Maeve, de var alle almindelige mennesker, intet overnaturligt over dem, kun ren svaghed. Bordet startede spillet og hun smed et par guld mønter ind som tegn på at hun var med i spillet.
Maeve kastede endnu engang blikket mod manden som var kommet med kommentaren, hans ansigt havde været svagt bekendt, men hun kunne ikke sætte navn på, end ikke huske hvor hun havde set det ansigt før og om det mon overhovedet var ham hun havde set før eller måske en anden der havde lignende ansigtstræk. Hun gav det ikke videre tanke og vendte tilbage til spillet. hun ville spille dem alle ud og den sidste der sad tilbage ville hun spille til desperation så han ville ende med at sælge sin sjæl. Dette var en af hendes mest brugte og succesfulde tricks.
Hun vendte sig mod manden igen."Tør du heller ikke være med?"

Sajro kunne ikke lade være med at le en smule da hun bad dem sætte sig ned før de udmygede sig selv. Og hun havde ret eftersom at han nok ville kunne lægge dem begge ned, sådan nogle flommedaskere. Han sad med ryggen til dem da de spillede, og koncentrerede sig bare om deres samtale og spillet ved at lytte efter. Han blev meget overrasket over da han pludseligt hørte hendes stemme tiltale ham, og han vendte sig om mod hende, med et smil på læberne og træk så på skuldrende.

"Jeg gider i hvert fald ikke, da penge ikke interesserer mig, og tvivler på du har noget bedre at byde på?"

Han sendte hende et spørgende blik, hvem vidste om hun havde noget han kunne være interesseret i. Selvom han nok ikke ville spille selv i det tilfælde. Han kendte knap nok spillet, og han var ikke dum nok til at tro at han kunne vinde uden at have nogen anelse om hvad spillet gik ud på. Han lod kort sit blik glide ned af hende da han vendte sig om mod hende. Han bestemte sig for at blive siddende sådan og følge med i spillet, så han sad med den ene arm på ryggen af stolen.

Han kunne ikke lade være med at grine da den første af mændende rejste sig og smed de sidste af hans mønter på bordet som tegn på at han havde mistet alt. Det var ikke meget han smed, maks et totalt af 10 mønter totalt, men hvad kunne man forvente af en lille landsby, det var mest noget de spillede for at få tiden til at gå. Det varede ikke længe før der blot sad kvinden og en mand tilbage, Sajro fulgte stadig med, grinede nogle gange. Han hørte så hvordan hun forsøgte at lokke mandens sjæl fra ham, efter at have arbejdet med en del dæmoner var der ikke svært, og han kunne ikke lade være med at kommentere.

"Vil du virkeligt have hans sjæl? Hvordan kan den være noget værd?"

Maeve sad rolig igennem hele spillet, hun tabe nogle runder men havde intet i mod det, hun mistede jo ikke rigtigt noget på det. Et smil gled over hendes læber hver gang en spiller gav op og forlod bordet. Hendes whisky røg hurtigere ned end den plejere, selvom denne her smagte værre end det hun var vant til, så engang imellem ville hun løfte glasset lidt over hoved højde for at signalere at hun skulle have mere, og mere det fik hun, der gik aldrig for lang tid.
Hun kiggede på ham da han svarede på hendes spørgsmål og det højre øjnbryn løftede sig kort imens et lille smil bredte sig over hendes læber."Hvordan kan du tvivle på noget du intet kender til? Du tror vel ikke at jeg bare er en eller anden almindelig tøs, som prøver at vinde lykken bare fordi hun er god til at spille?" hendes stemme havde en frisk drillende tone, der var intet fornærmende i den, dog af en eller anden grund, brød hun sig ikke om når folk troede hun var mindre værd end hvad hun virkelig var.. Det kom nok af hendes magt grådighed, hun higede efter magt, og det at blive set som en uden magt, en fra de lavere lag i hierakiet, var ikke noget hun brød sig om, end ikke den gang hvor hun stadig boede hjemme og sneg sig ud om aftenen, forklædt som en fattig pige, stjal fra de rige for andre rige.

Maeve smilede let til den sidste mand som hun spillede i mod, og da deres sidste runde blev indledt, smed hun en stor pose fyldt med guldmønter. Manden kiggede på posen, og han så næsten helt ophidset ud, ved synet af al guldet. Han kiggede på Maeve som var fuldt ud klar over at han ikke kunne smide en så stor pose penge for at blive i spillet, hvilket fik Maeve til at smile et lettere grumt smil for et kort øjeblik.["color=#FF9966]"Du må gerne spille med, hvis du smider din sjæl i som betaling, så hvis jeg vinder får jeg din sjæl og det resterende på bordet.. Og hvis du vinder, så får du lov til at beholde din sjæl og de resterende penge på bordet."[/color] Hendes stemme var forførende og tiltrækkende, ihvert fald hvis man spurgte en almindelig mand, hvilket han var, og de fleste mænd inde på kroen var. Maeve havde knap nok behov for at prøve på at forføre ham. Hun havde hurtigt erfaret imens hun arbejdede for Sean, at almindelige mænd af alle racer var nemme at forføre, hvilket gjorde dem mere kedelige end de fleste mænd allerede var i forvejen.
Hun vendte sig om mod manden igen og smilede lettere drilsk til ham."tilbyder du da din egen sjæl i hans plads?"

"Selv hvis du var meget mere end blot en simpel kvinde, er der meget lille sandsynlighed du har noget jeg ville have interesse i. Du kan jo ikke vide om jeg måske har alt jeg har brug for."

Han svarede hende roligt, da det jo egentligt var sandheden, han manglede intet i hans liv. Han sendte hende bare et skævt smil, med et udfordrende glimt i øjnene, da han forsøgte at få hende til at modbevise ham om at hun havde noget som han ville have, men det måtte vente da hun lod til at have et spil at færdiggøre. Han kunne ikke lade være med at grine da hun spurgte om han tilbød sin egen sjæl og rystede blot på hovedet af hende.

"Nej, jeg tænker blot at hvis du ikke er helt almindelig at du i det mindste ville forsøge at få sjæle fra stærkere personer end dette skvat?"

Han vidste godt manden kunne høre hvad han sagde, hvilket også var grunden til at han rejste sig arrigt op, og bandede lidt af Sajro før han bare vadede ud af døren med en tvær mine. Sajro kiggede mod kvinden, og tog mandens plads, sådan at de nu sad overfor hinanden. Gjorde det jo blot en smule nemmere for dem at føre en samtale. Han så hende i øjnene, og afventede hvad hun nu ville gøre, da det ikke var til at vide om hun ville blive sur for at få manden til at gå, eller om hun ville være interesseret i den udfordring han egentligt havde givet hende tidligere.

"Jeg ved at du ikke har mig i dit liv.. Stor fejl forresten! men så igen, du vil jo aldrig få en levende chance for at det alligevel skulle ske! Og man ved aldrig hvad man mangler før man har haft det" Svarede hun kækt tilbage, hvis man spurgte Maeve, så ville alles liv blive beriget ved at have hende i det, dog følte hun ikke selv at alle var værdige nok til at have hende i sit liv, hvilket var det hun i realiteten lige havde fortalt ham, om han så ville opfange det eller ej. Maeves modspiller begyndte at blive en smule utålmodig, men turde ikke at sige noget til hende, efter hun havde vist at hun intet menneske var.
et bredt, dog kort smil bredte sig over hendes ansigt da han fornærmede hendes modspiller. hun fulgte aftensmaden med øjnene i det den forlod hende tomhændet tilbage."ser du skvat eller ej, jeg er jo ikke udhungret, og en sjæl er trods alt en sjæl, ingen sjæle er mere.. tilfredsstillende end andre. Det er derfor de svage og fattige, samt grådige og fordærvede mennesker, oftest er vores ofre." hun smilede drillende og kiggede så på bordet hvor pengene lå, både det hun havde vundet og det hun selv havde smidt. Hun var ikke helt klar over hvad hun ville gøre med det, for hun gad nærmest ikke pakke det ned. Hun endte med at bestemme sig for at lade det ligge indtil videre.
Maeve lænede sig lidt tilbage i stolen og præsterede stadig at se kvindelig ud, trods hendes påklædning. Huntømte det sidste af hendes whisky og satte så glasset fra sig."Så nu hvor du har røvet mig min mad, må jeg så vide hvad du hedder?"

"Nu skal du passe på hvad du smider frem af forslag, kunne være jeg besluttede mig for at tage dig, hvis det virkeligt er hvad jeg mangler."

Han svarede hende med et skævt smil, og et udfordrende blik i øjet. Hendes ord havde fået hans interesse og hans tanker gled lidt ud kort, men han var ellers tilstede hundrede procent. Han trak bare på skuldrende af hendes ord om at alle sjæle var ens, han havde aldrig smagt en sjæl, havde blot hørt fra andre om at sjæle fra stærkere væsner var bedre. Da der simpelthen var mere liv i dem.

"Mit navn? Du får brug for det senere måske, så hvorfor ikke. Jeg hedder Sajro eller Sargonis alt efter hvad du vil bruge."

Han svarede drillende og stadig med det kække glimt i øjnene. Han lod blikket glide ned fra hendes øjne til pengene på bordet og han skubbede dem ud til den ene side af bordet, og lænede sig frem mod hende henover bordet. Han så hende i øjnene, og hans øjne flammede lidt op med det drilske blik igen.

"Og hvad så med dit navn? Kan jo være jeg er heldig nok til at skulle bruge det senere."

Hun kiggede på ham og sendte ham et drilsk blink." Der vil du nok blive negativt overrasket, jeg er ikke noget man tager, jeg er noget man får, hvis man er det værd. Og jeg tvivler stærkt på at du er det værd."Svarede hun med et skævt smil.
Maeve rejste sig op fra stolen, hendes glas var endnu engang tomt, men hun gad ikke længere at vente på den langsomme kro ejer til at komme og fylde hendes glas op. Hun vendte kort efter tilbage til bordet med en flaske fyldt med whisky. Maeve havde en ting for whisky, hun elskede smagen, men blev af en grund ikke særlig beruset af den, medmindre hun drak en temmelig stor mængde af det.
Hendes pande rynkede sig kort da hun undrede sig over hans ord."Ah, så det er den berømte varulv Sargonis jeg fornøjelsen af at have som selskab i aften." Sagde hun drillende og tilføjede" Og hvad tænker du da at jeg skal bruge dit navn til senere?

Hun betragtede ham som han lænede sig ind over bordet og gengældte øjnkontakten med ro i blikket." Jeg er Maeve, og jeg kan ikke se hvad du dog vil bruge mit navn til senere" Hun svarede drillende, hun kunne faktisk ikke se hvad han skulle bruge det til senere, men hun var også ligeglad, måske han håbede på der ville ske noget.. En tanke der næsten fik hende til at le. Hun nød at folk endnu ikke helt vidste hvem hun var.

Han lod hende tale, men svarede hende ikke før hun kom tilbage fra at have hentet mere at drikke. Han svarede så både hendes første kommentar om at han nok ikke var hende værd, og at hun var noget man fik og ikke bare tog. Det havde fået ham til at grine, og endda endnu mere da hun fortalte at hun vidste hvem han var. Han så hende i øjnene som hun spurgte hvad det dog var de kunne få brug for hinandens navne til senere.

"Du tror du ville kunne stoppe mig? Du ved hvem jeg er, så du ved også hvilken magt jeg har både i mig selv og min position."

Han smilede bare skævt, fordi hun burde selv kunne regne ud at hun ikke havde mandskabet med til at stoppe ham hvis han ville slå sig løs. Ikke at han havde tænkt sig at gøre det, hvilket nok også var tydeligt på den flabede måde han fortalte det. Det var mere bare for at fortælle hende at han kunne hvis han ville.

"Maeve? Ligger pænt i munden. Og det ville da være kedeligt at fortælle hvad navnene skal bruges til. Meget bedre at vise dig det ville det ikke?"

Sajro havde ingen anelse om hvem hun var, og selv hvis han vidste det ville det ikke rigtigt gøre ham noget. Om hun så havde været dronning af doomsville havde det ikke stoppet ham i at få hvad han ville have hvis han ønskede det nok. Han havde lært at hvis man ville have noget så måtte man tage det, istedet for at vente på at det blev serveret eller givet til en.

"Men kan mærke vi kommer fra forskellige situationer, siden du mener du er noget man får. Jeg ved at den eneste måde at få hvad man ønsker er at tage det selv?"

Han sagde det lidt som et spørgsmål som han tog flasken med whiskey hun havde hentet og tog en slurk fra den, for at forstærke hans pointe.

"Du tænker meget højt om dig selv, tror at du vil kunne få mig uden at kende til mig og mine evner, en svaghed kan man sige det er, at undervurdere en anden person uden at vide noget om dem. Jeg ville end ikke kalde det imponerende, siden alle mænd tænker sådan når de møder en kvinde. Og ja jeg kender til din magt både den du har som person og den du har i den position, men du ved jo intet om min magt." svarede hun imens et drillende smil havde plantet sig på hendes læber.
Maeve var ligeglad med om hun havde nok mænd til at slå ham ihjel eller såre ham nok til at holde ham fanget eller lignende, de mænd var med for hendes beskyttelse, for hendes overlevelse, til en hver tid ville hun lade dem give deres liv op for hendes, om det så kun var nok til at hun ville kunne stikke af, så ville hun gøre det. Det var trods alt en af de vigtigeste faktorer ved deres arbejde, og det var de alle fuldt indforstået med. Hun havde endda selv udvalgt dem.
Han mindede Maeve lidt om hende selv, kun på få træk, hun var selv vant til at få det hun ville have, fordi hun selv tog sig af det, godt nok ikke direkte, det ville hun ikke kunne, men det var hende der havde plantet alle frøene til at hun var endt hvor hun var nu, hun havde nægtet at blive ægtet de sidste få år, ved at ødelægge forlovelser uden at ødelæggelsen kunne føres tilbage til hende. Det var hende der havde plantet ideen om at det ville være fantastisk for familien hvis hun blev gift med Fenris, og hende der efterfølgende havde plantet ideen om hvilke indflydelsesrige kontakter hun ville få hvis hun nu arbejdede hos Sean. Maeve havde altid vidst hvordan hun skulle sno sine forældre, for godt nok var de magtglade, men ikke i nærheden af Maeves magtliderlighed, og det var den egenskab der havde fået hende til hvor hun var nu.

Hun kneb øjnene let sammen og tog en kort notits af ham imens han talte. Hun ventede lidt efter han havde talt inden hun trak på skuldrene og lænede sig ind over bordet." Vil du med op på mit værelse Sargonis?" ansigts udtrykket var rolig og stemmen afslørte intet, rolig og fast som en klippe.
Et glimt i hendes øjne glødede og hun snuppede flasken fra ham midt i hans tår."Ser du, så forskellige fra hinanden tror jeg heller ikke vi er, jeg tager hvad jeg vil have, jeg har altid gjort det.. Eller nej det er forkert, jeg er lidt mere snu, jeg planter ideen om hvad jeg vil have hos andre, så de tror at det er deres egen ide, også skaffer de det til mig og intet kan spores tilbage til mig. Meget mere effektivt, især når man tænker på hvor ofte jeg gør det og aldrig er blevet beskyldt for konsekvenserne, selvom jeg står med det som forårsagede det hele."

"Jeg har intet behov for at bekymre mig om dine evner. Jeg er ikke kommet til den position jeg har ved at bekymre mig om hvad der kan gå galt, jeg er her fordi jeg agerer hurtigere end andre forventer. Min agressive tilgang og selviskkerhed er hvad har ført mig her."

Han lyttede til hende, den største forskel mellem dem var nok at han ikke begærede magt. Hvorfor skulle han? Han havde den, han var en alfa, han var på toppen. Hvilket betød at han ikke behøvede at begære magt da han allerede havde den. Han blev overrasket over at hun bød ham op på hendes værelse så hurtigt. Det ledte da i den rigtige retning for ham, så han kunne vel lige så godt tage imod den. Han blev dog overrasket da hun forsøgte at tage flasken fra ham, hvilket blot fik ham til at stramme grebet og greb om hendes hånd. Han nikkede så blot til hendes tilbud til at gå med hende op på hendes værelse. Han rejste sig op og hev hende med op at stå.

"Jamen før de blot an, for nu."

Han fulgte hende med op på hendes værelse, hvorimens han lyttede til hendes ord omkring at de måske ikke var så forskellige. Han kunne godt forstå hvad hun mente, men der var alligevel stor forskel. Hun holdte sig i det skjulte, hvorimod han sørgede for at være stærk nok til at ingen ville kunne røre ham. Samme resultat, forskellige midler.

"Ja forskellige midler vi bruger, men resultatet er vel det samme, vi får hvad vi begge vil have?"

Han gik ind af hendes dør efter hun havde gjort det, og lukkede så døren. Han så så ventende på hende, han havde taget hendes flaske med whiskey med.

"Og det er sikkert også det der kan fjerne dig fra den igen Svarede hun drilsk. Det var ofte den måde folk selv havde fået magten på, at de mistede den igen.
Hun sendte ham et blink da han greb hendes hånd, hvorfor hun gjorde det vidste hun ikke, men hun kunne mærke at hendes humør.
Maeve havde egentlig bare spurgt ham for sjovt, for at se om hendes fornemmelse omkring hvad de skulle bruge navnene til senere, var rigtig. Hvilket det tydeligt var! Dog ville hun gemme morskaben til senere, se hans ansigtsudtryk når han kom med ind på værelset og fortalte ham at han var virkelig godmodig at tro at det virkelig var så nemt for ham. Mænd var så godtroende, de stakkels små svage sjæle de dog havde.
Maeve tjekkede om flasken ned alkohol var med før hun begav sig mod trappen og op mod værelset. Værelsets ene hjørne var fyldt op med hendes kister, hvori hendes personlige ejendele var i, i hvert fald dem som hun ville få brug for imens hun var hjemme på besøg hos sine forældre.
Maeve gik ind i værelset, rynkede kort på næsen, det var sikkert kroens pæneste værelse, men hun var vant til at tingene var pænere. Hun vendte sig om mod Sajro med et stort smil på læben." tænk at du troede det ville være så nemt! jeg testede dig, du dumpede, ligesom alle andre mænd." Sagde hun drillende og vendte ham ryggen imens hun gik længere ind i rummet for at undersøge det nøjere. Dog vendte hun sig om igen.
"Jeg er ikke en kvinde der inviterer mænd med op på mit værelse, og slet ikke når de er så dårlige til at indgyde den slags interesse hos mig. Jeg har aldrig været sammen med nogen seksuelt? ved du hvorfor? fordi I stinker til at forføre, faktisk er det slet ikke en egenskab i ejer, og hvis I gør, så har I åbenbart ikke forstået konceptet med forførelse" hun sagde det hele i en drillende, munter tone og ventede på hans reaktion til dette imens hun gik tilbage til hvor han stod, snuppede flasken fra ham med et hårdere tag om den denne gang, og drak en slurk fra den.

"Du er velkommen til at tro det, men du vil som alle andre tage fejl."

Han fulgte med hende op på hendes værelse, og kunne ikke lade være med at grine af hende da hun sagde han havde dumpet hendes test. Hun troede hun vidste noget som helst om ham? Han havde intet fortalt, og så troede hun virkeligt at hun kunne vide noget om ham bare ved at tage ham med ind på hendes værelse. Han rystede på hovedet af hende.

"Så jeg er dumpet i hvad? fordi jeg ser ingen test. Du inviterede mig med på dit værelse for mere private omgivelser til at fortsætte vores samtale i?"

Han kiggede på hende. Så hvis hun ville lege på den måde så kunne de være to om det. Han havde aldrig fortalt at han ville hende noget seksuelt, jo måske havde han hentydet til det men i virkeligheden var hun blot fordomsfuld og antog det var hans hensigt, hvilket også var grunden til at han bare satte sig ned på en stol.

"Hvem har sagt jeg har forsøgt at forføre dig? Måske jeg ikke har den interesse i dig? Men du tror måske altid at alle mænd finder dig uimodståelig og gerne vil have dig?"

Han brød sig på ingen måde om hendes måde at tiltale ham på, eller rettere hendes måde at snakke om alle andre end hende selv på. Hun var virkeligt alt for vant til de finere folk, og alt for vant til at kunne sno folk om hendes fingre, fandme om hun skulle tro hun kunne gøre det ved ham. Det kunne hun sgu godt glemme.
Da hun tog flasken fra hans hånd smilede han bare og lod hende tag den. Han vendte hende så rundt på stedet, trak hende ind mod sig og greb flasken ud af munden på hende, før han holdte om hendes håndled med den ene hånd.

"Du kan lige så godt få det at vide nu, jeg er ikke så nem at sno om dine fingre som du er vant til."

"Måske, måske ikke, der er intet andet at gøre end at vise hvad tiden bringer med sig."Hendes svar var roligt, for hun havde jo ikke sagt at det ville ske for ham, men at det kunne ske for ham, men det kunne jo ske for alle, det skete næsten altid for alle, på et eller andet punkt i deres liv, ville en anden vinde over dem.
Hun valgte ikke at svare ham, men sendte i stedet et lille blink. Hun tog et tag i det lange, tykke krøllede hår og smed det over den ene skulder. Det var blevet så langt at det næsten nåede hende lænden, hvilket betød at det snart skulle klippes. Langt var godt, men for langt var skidt. Hun betragtede ham som han talte om at han ikke ville forføre hende og at ikke alle mænd var interesseret i hende. Et lille smil gled over hendes læber." De fleste mænd jeg har mødt, ja. Det er jo ikke ren indbilskhed der får mig til at tro om dig som jeg gør. Jeg har knap nok fået sat mine ben på denne jord, før mænd prøver at besudle mig. Det er fint nok, for jeg lader dem ikke gøre det, men når man bliver så vant til at opleve den slags, så antager man til sidst bare at det er sådan det er, når man ikke rigtig har oplevet andet. Og jeg siger ikke at alle mænd har været sådan, men din adfærd indtil videre har givet mig signaler om, at det var de bagtanker du gik med. Hvis det ikke var sådan ment, så undskylder jeg." Hun sagde det roligt og med et lille smil.
Hvis han virkelig ikke var her for at udnytte hendes krop, så ville hun da gerne vide hvorfor han så var her. der måtte være en grund, der var vel altid en grund. Maeve talte aldrig med folk uden grund, i hvert fald ikke længere. små snak var ikke noget hun havde gjort sig rigtigt i siden hun var blevet bosat hos Sean, kun hvis hun mødte nogle af hans gæster på slottet.

Lettere overrasket over at han hev hende ned til sig og fjernede flasken fra hendes mund, udbrød hun kort et lille hov. Den del af hendes ansigt hvorfra hun havde fjernet håret over til den anden side, vendte halvt ind mod ham, og hun nikkede bekræftende."Det er heller ikke sjovt når folk er nemme! Men sig mig, nu hvor du ikke er her for at forføre mig, hvad er du her så for? Hun havde vendt sig så godt som hun kunne om mod ham, hun hadede når hun ikke kunne se folk når hun talte med dem."Må jeg få mine hænder tilbage? jeg er faktisk ret glad for dem, man kunne næsten sige at de var mit kæreste eje" det sidste blev sagt imens hun rystede hænderne en smule. Hun brød sig slet ikke om at folk holdte hende om håndleddene, hun fik det fysisk dårligt at det, da hun ville kunne mærke sin puls og blodet pumpe, det gjorde hende åbenbart dårligt.. Men kun på hende selv.

Han lod det bare sive ud i sandet hendes ord om at det måtte man se til. Han så ingen grund til at rode mere i det. Han lyttede dog stadig, især til den talestrøm der kom bagefter, hun havde en del at sige. Han smilede for sig selv som hun faktisk undskyldte, det føltes godt et eller andet sted at hun undskyldte. Han kunne dog ikke lade være med at tænke at hun nok burde at blive sat på plads.

"Du har også en pæn krop, tiltrækkende ville nogen nok kalde dig."

Han holdte sig lidt tilbage, fordi jo han ville på sin vis gerne have hende, udnytte hendes krop. Men han ville dog lige lære hende bare en smule at kende først før han tog for sig af godterne. Han var måske meget seksuelt aktiv, men det var ikke fordi han var så desperat. Han så noget han kunne lide, han ville lære det bedre at kende for at se om det var noget værd. Hvilket også var det svar han endte med at give hende.

"Du var det mest spændende i kroen, så jeg ville tættere på lære lidt om dig for at finde ud af om du er min tid og interesse værd."

Han smilede drillende til hende. De kunne være to om at sige den anden ikke var værdig. Da hun drejde sig rundt som hun sad på ham og bad ham om at slippe hendes hænder, kunne han ikke lade være med at lægge mærke til hvordan hendes hænder begyndte at ryste, og hvordan han kunne høre hendes hjerte slå en smule kraftigere og hurtigt. Så hun kunne ikke lide at blive holdt fast, eller at han havde magten og kontrollen over hende. Han hjalp hende dog rundt så hun sad med siden til ham.

"Jamen hvad får jeg ud af at slippe dine hænder? Jeg nyder ellers lige at have kontrollen lige nu."

Han lagde sit hoved på hendes skulder, sådan at han nærmest bare hviskede ordene i hendes øre, og han sørgede for at lægge vægt på at han havde kontrollen. Han strammede endda grebet en smule om hendes håndled, inden han så slap hendes håndled fordi nu havde han bevist han kunne tage magten og kontrollen. Hvis hun heller ikke stoppede ham ville han gribe om hendes lår og løfte hende op så hun sad med fronten mod ham istedet.

"Uvant ford dem ikke at have fuld kontrol over situationen?"

Hvis der var en ting Maeve havde lært indtil videre, så var det at få folk til at tro at de havde styringen, og ved at undskylde til ham, havde hun netop gjort dette. Hun smilede kort for sig selv, spankulerede lidt rundt i værelset, at sætte sig på sengen virkede ikke som en god ide lige nu, hvorfor vidste hun ikke helt endnu, hun forventede dog ikke af ham at han bare ville springe på hende og overfalde hende.
"Jeg føler mig helt smigret nu."hendes svar var sarkastisk men et lille skælmsk smil sad om hendes læber for et lille øjeblik.
Maeve havde på ingen måde tænkt sig at fortælle Sajro om hvem hun var, eller rettere hvem hun ville blive, så at sige. Hun nød at ingen vidste at hun skulle giftes med Fenris, hun havde frygtet at nogen ville prøve på at lave et attentat på hende. Når Maeve og Fenris blev gift ville der blive skabt en stærk dæmon alliance. Ikke fordi at Maeves familie ikke støttede Lawless familien, men dette gjorde bare at de skulle gøre det endnu mere. Maeve nød sin sidste tid, som en folk ikke rigtig vidste hvem var. Og hvis de gjorde, så kendte de hende i det mindste ikke af udseende.

Hun hævede det ene øjnbryn da han talte igen." Så vidt jeg orienterede mig om, så var jeg også den eneste kvinde i rummet." svarede hun drillende tilbage.
Hans ord om at nyde kontrollen og at han ikke ville give slip på hende gjorde hende vred. Mere vred end hun nok burde blive over den slags. Faktisk ville hun normalt ikke blive vred over den slags. Men når det kom til Maeves håndled blev hun altid utrolig vred, hendes vrede ville altid komme ud af det blå, og det plejede at hænge sammen med at hun fik det dårligt når man holdt om dem og ikke ville slippe dem når hun bad om det. Hun havde endda bidt sin far da hun var mindre, fordi han havde gjort det samme mod hende." Du får det ud af det at du ikke bliver dækket med bræk" hun sagde det tydeligt irriteret og det sidste ord blev endda til en lille snerren. Hun fjernede sin overkrop væk fra ham så han ikke ville kunne have hovedet på hendes skulder længere. Da han endelig gav slip på hende sprang hun op fra ham og i samme bevægelse havde hun vendt sig om i mod ham og hamret en flad hånd i mod siden af hans ansigt. Hun sagde herefter intet og vendte sig bare om og nærmest febrilsk gik rundt og rystede hænderne og tog et par dybe indåndinger. Både for at tilbageholde en hyperventilering, men også at hun ikke ville gå fuldstændig amok på tingene.

Han kunne ikke lade være med at grine af hendes ord omkring at hun var smigret, han vidste det var en joke lige som at det havde været en hvis form for sjov i det han havde sagt. Han vidste intet om dæmon verdenen eller deres forhold, han kendte kun til Delilahs sindsyge familie, hvilket var grunden til at han hadede dæmon mænd. Så hvis dette betød han kunne 'stjæle' en kvinde fra en af dem, bare midlertidigt var han glad.

"Sandt. Og modsat de fleste andre dernede har jeg ikke nogen interesse i slagsmål."

Det var udelukkende fordi han vidste der ikke ville være nogen kamp i det, han var stærkere end de fleste. Så sådan en flok drukkenbolte som der var samlet under dem gjorde virkeligt det hele meget nemmere i en kamp, for nemt endda. Han blev ret så overrasket over hvor vred hun blev da hun gik fra at spørge pænt til raseri. Hvor morsomt egentligt. Han tog blot imod lussingen og trods det gjorde ondt på ham og hans hoved drejede en smule, sagde han intet og fortrak ikke en mine. For mange slag gennem tiden gjorde at han ikke rigtigt reagerede på det. Han fulgte hende med øjnene som hun gik rundt.
Han rejste sig så op og med hurtige skridt stod han bag hende, før han lagde armene om hende bagfra krydset henover hende med hænderne på hendes talje. Før han så talte til hende.

"Rolig nu smukke, ingen grund til at blive så sur, selv hvis jeg tager kontrollen fra dig, lover jeg der ikke sker dig noget."

Så håndledene var et nogo, hvad så generelt med at holde hende på plads som han gjorde nu. Han ville kende hendes grænser, hvilket var det han var ved at undersøge lige nu. Hvis hun forsøgte at vride sig fri ville han blot holde lidt kraftigere medmindre hun begyndte at ryste igen som før, fordi så ville han skubbe hende ned at ligge på sengen.

"De er også nemmere at knække end tørre kviste i en hedebølge." DEt var sandt nok, de mænd dernede var ingen udfordring for nogen som helst, i hvert fald ikke for folk der var trænet til at dræbe eller slås, hvilket Maeve var blevet trænet til siden hun var lille. Hvilke goder der dog var ved at være dæmon. slås og mord var en del af opdragelsen.
Langsomt faldt hun til ro igen, heldigt for hende at når raseriet kom bragende mod hende, tog det hende aldrig særlig lang tid til at kontrollere den og få den hurtigt væk igen.
Maeve gik roligt rundt i værelset og fik rystet det sidste ubehag ud af håndleddene. Hun vendte blikket mod flasken og få øjeblikke efter gled den ind i hendes åbne hånd der var klar til at gribe den. Hun tog en stor tår fra den og følte Sajro stå bag hende samtidig med at hans arme gled omkring hende. Hun prøvede at mase sig fri fra hans greb, men følte hvordan det strammede om hende så hun fik mere besvær ved at bevæge sig."Det har intet med kontrol at gøre, jeg hader at mærke min puls, jeg får det fysisk dårligt af det, og jeg er vant til at folk hører efter hvad jeg siger. Når jeg beder folk om at slippe mig så plejer de at gøre det." hendes stemme var lettere kølig, vreden var åbenbart stadig til stede hos hende. Hun fik vredet sig om så de nu var front mod front og hun kiggede direkte op på ham, uden nogen form for forlegenhed, som hun havde set at mange kvinder ville blive i en situation som denne."så hvad er det du vil Sargonis? hun havde placeret sine hænder mod hans mave for at skabe en lille afstand i mellem dem. Hun måtte indrømme over for sig selv at hun var blevet lidt nervøs over situationen. En del af hende ville gerne se ham nøgen og mere end det, men hendes fornuft slog det hele hen og fortalte hende at hun var en idiot og det ville slet ikke komme på tale, samt at hun var forlovet til den næste raceleder over dæmonerne, hendes egen kommende raceleder.

Han havde stadig på fornemmelsen at hun havde et problem med at han tog kontrollen på den måde han gjorde. Hvilket også var derfor han brød sig om at holde om hende som han gjorde lige nu, det var med til at han kunne holde hende på plads og nærmest gøre som han ville. Han nikkede dog bare af hendes ord. Han så hende i øjnene mens han så gav hende et svar på hendes kommentar.

"Det var godt, så må jeg jo bare holde dine hænder, arme eller om nødvendigt binde dig."

Han fik et skævt smil, som han hviskede det hendes øre, inden hun smøg sig rundt så de stod bryst mod bryst. Han lod den ene hånd holde om hendes talje, mens den anden lagde mod hendes lænd hvor han modarbejdede hendes forsøg på at holde afstand ved at hive hende tættere ind mod ham. Da hun så spurgte om hvad det var han ville. Smilede han bare skævt til hende, hendes lussing, denne magtkamp der kørte han ville uden tvivl have hende nu. Men han måtte hellere starte roligt ud, hun havde jo ikke forsøgt det før. Spændende.

"Lige nu? Vil jeg have dig."

Han slap hende så, og skubbede hende mod sengen, for at få hende ned at lægge på ryggen, og hvis hun ikke stoppede ham ville han så læne sig ind over hende, gribe om hendes hænder istedet for hendes håndled og holde hende nede mod sengen, mens han ville se hende i øjnene. Hvis hun virkede nogenlunde okay med situationen, ville han lade sine tænder røre hendes øreflip.

Hendes øjne kneb sig let sammen over hans ord. Hun hadede det når man prøvede at tage kontrollen fra hende, normalt ville hun hurtigt kunne tage den tilbage, men dette var en ny situation for hende, hun var ikke vant til dette."Nåh ja, for det har jeg jo også tænkt mig at lade dig gøre frivilligt" hun havde lagt hovedet let på skrå uden rigtigt at tænke over det imens hun havde talt. Hun kunne mærke hvordan han forsøge at bringe dem tættere sammen hvilket fik hendes arme til at spænde en smule for at forhindre dette. Hvis det skulle ske, så skulle det være hende der startede det, eller i så fald bad ham om at gøre det.

Selvom hun havde haft sine anelser, kom hans ord stadig lidt bag på hende, mest fordi at han sagde det så ligeud."Jeg ved godt at du er vant til at tage hvad du vil have, men jeg har også fortalt dig at jeg ikke er en man tager, men en man får." svarede hun drillende og smøg sig rundt om ham da han gav slip på hende, nærmest som gjorde hun en piruette. Hun stod nu bag hans ryg og bakkede let tilbage for at lave en afstand i mellem dem i mens et drillende smil endnu engang hang om hendes læber."Jeg har allerede fortalt dig at jeg vil forføres." For første gang mærkede hun lysten, lysten som fik alle til at handle som dyr hvis de lod den styre dem. Maeve kæmpede mod hver en nerve i hendes krop som prøvede at få hende til at gøre det samme.

"Det er også sjovere hvis du ikke gør det frivilligt."

Hans ord var drillende, med en hvis selvsikkerhed der hentydede til at han ville kunne gøre det selv hvis hun ikke gik med til det frivilligt. Hun var en snedig kvinde, sådan som hun formåede at snige sig væk fra ham, men det gjorde det kun sjovere, det gjorde jagten længere hvilket betød at hans bytte blot ville være det mere fantastisk når han fik det. Nemt bytte var et kedeligt bytte.

"Jamen så må vi jo se hvornår du lytter til din krop og giver dig selv til mig."

Han sagde det med en drillende tone, hun havde en interesse i ham seksuelt så meget vidste han udfra at hendes puls var steget samt at hun ikke totalt afviste ham. Nej hun bad ham faktisk fortsætte med hendes ord om at hun ville forføres. Det morede ham lidt, og var en hvis form for udfordring. Forførelse var ikke noget han normalt gjorde, i hvert fald ikke med en kvinde som hende. Han tog så et skridt hen mod hende og rakte sin hånd frem, og bukkede en smule som de 'fine' mænd gjorde før de kyssede en frøkens hånd.
Hvis hun tog hans hånd ville han lade sine læber kort røre hendes hånd, før han hurtigt hev hende ind mod sig, og lukkede den anden arm om hendes lænd.

"Men jeg gør ikke bare som der siges, Maeve."

Igen hviskede han hende i øret, inden han løftede hende lidt op og greb snørene til hendes trøje med tænderne og trak til hvilket ville blotte hendes kraveben og hals mere for ham.

Hun vidste ikke hvad hun skulle svare til det, og et lille lumskt smil gled kort over hendes læber. Deres lille leg var begyndt at fornøje hende mere end den burde. Hun betragtede ham med et drilsk blik i øjet imens hun hun spankulerede omkring i rummet og holdt en pæn afstand fra ham. hun betragtede ham med stor skepsis da han rakte hånden ud mod hende, og for et øjeblik stod hun og overvejede om hvor vidt hun skulle tage hans hånd eller ej, for hvem vidste hvilke intentioner han havde? ville han gøre det som alle andre gjorde? bare kysse hånden, eller var det en fælde for at fange hende igen? Uanset hvad bagtanken ved det var så kunne hun ikke lade være med at tage hans hånd i mens hun svarede ham."Du nyder det her alt for meget." hun blev overrasket, men alligevel ikke over at han hev hende ind til sig, hun havde set det komme, eller nok ikke lige præcis dette, men i hvert fald at han ville gøre noget, mere end bare at kysse hendes håndryg. Hun blik vandrede op på hans ansigt mens han talte."Det kunne du ellers have godt af at gøre en gang i mellem." Hendes stemme havde sænket sig uden at hun selv havde lagt mærke til det, og hendes fingre havde behændigt åbnet hans bælte og løftet det op i øjenhøjde, inden hun gav slip på det så det ramte gulvet med et dæmpet bump.

Hendes ord fornøjede ham, men hun havde sådan set også ret. Han nød det meget, der at få hende til at give efter som hun så småt gjorde. Hvilket var grunden til at han ikke gjorde andet end at sende hende et skævt smil som svar på hendes kommentar. Han kom tættere og tættere på at fange sit bytte, hvilket glædede ham, og han grinede så småt af hendes ord om at det kunne være godt for ham at gøre som der blev sagt.

"Men det er langt sjovere, at have magten jo, istedet for at gøre som der bliver sagt"

Han smilede, som han mærkede hende åbne hans bælte, hvilket fik hans frakke til at åbne sig, og derved afslørrede den halvåbne skjorte han havde under den. Da han havde åbnet hendes tøj lidt, lod han sit hoved falde lidt ned og lod hans læber røre hendes kraveben, mens han skubbede hende hen mod den ene væg. Udentvivl hårdt nok til at hvis nogen lyttede så kunne det høres. Her slap han hende med den ene hånd som greb hendes trøj i kavalergangen, før han slap med den anden og tog fat i den anden side hvor han så flåede den op.

"Jeg gør hvad jeg vil, og jeg tager hvad jeg vil."

Hviskede han i hendes øre, som blev efterfulgt af hans tænder der nappede hende i øreflippen og derefter i siden af halsen. Han fik nu endnu mere fat i hendes duft, så sød, så feminin og ikke mindst så berusende grundet hvilken betydning den havde for ham, når han var så tæt på den som nu.

Hun kiggede drillende på ham som han fortalte hvordan magten var sjovere at have. Hun var fuldstændig enig med ham, hvilket også var grunden til at hun nægtede at lade ham få magten, i hvert fald ikke uden kamp til stregen. et lille smil gled over hendes ansigt da hun blev skubbet ind i væggen. Hendes mund åbnede sig let over hans berøringer og en dyb lav udånding kom rullende over hendes læber. I følge hendes fornuft nød hun dette for meget og den nærmest skreg om at få hende til at stoppe dette, at det var forkert. Igennem hele hendes opdragelse havde hun lært igen og igen at dette ikke måtte ske før hun var blevet ægtet, og da kun med hendes mand. Men Maeve var ligeglad, når der først var noget hun ville have så skulle hun nok få det, hele hendes liv var bevis på det. Maeve ville have en ny hest, hun fik det. Maeve ville have nye diamanter, hun fik det. Maeve ville giftes med den næste raceleder over dæmonerne, hun fik det. Hun fik altid hvad hun ville, i hvert fald indtil videre havde det da virket på den måde, og hun kunne ikke se hvorfor det skulle stoppe her. Hun ville være sammen med Sajro, hun fik det, eller hun var i hvert fald i gang med at få det.

Hun lo let over hans ord, tog hårdt fat om ham og vendte dem om, så han nu stod med ryggen mod væggen og hende helt presset op mod sig. Hun smilede drillende til ham"Jeg hvad jeg vil, og jeg tager hvad jeg vil." hun havde sagt det lavt med en kælen, dog drillende stemme inden hun åbnede hans skjorte fuldstændig, og bed ham let i kravebenet.