Just another fake walking the streets - Assorian

S: Dragons Peak
T: Aften
O: Ikke så mange folk ude, kun nattevæsner hist og her
V: Varmt.
@Assorian

---

Det havde taget tid at nå hertil, men de havde snakket om det før de døde. Snakket og snakket. Når det ikke havde været unødvendig snak om vold og trusler imod Aria, havde det været på de skulle nå til Dragons Peak. Hvor længe det havde taget hende selv at gå herhen, det var et mysterium. Hvorfor hun gjorde det var et større et. Hun havde intet andet at lave. Det var ikke fordi, at hun lignede en velhavende person eller noget specielt. Den kjole hun havde haft på så længe var fyldt med jord og rester af blod. Det samme var hendes hud. Håret var det eneste pæne ved hende, det var sat som at hun skulle til byen - noget pænt de havde givet hende med. Det havde været brutalt og traumatiserende for hende, de ting hun havde været igennem. Til sidst havde de med deres skyggevæsen blod forvandlet hende til en af dem. Nu gik hun her, fyldt med frustration og sorg. De negative følelser boblede voldsomt i hende, og hun anede slet ikke, hvordan hun skulle håndtere dem. Lysten til at skrige brændte sommetider i hendes hals, og øjnene sveg når tårerne truede med at flyde over. Derefter kom følelsen og lysten til at flå hovedet af nogle. Selv som vampyr havde hun aldrig slået nogle ihjel medvilje, jo hvis de havde angrebet hendes storesøster. Ellers havde hun drukket af blod fra dyr og forsøgt at holde sig så menneskelig så mulig. Den tid var forbi. Hun kunne ikke agere menneskeligt længere, ikke med denne følelse af negativitet der var blevet forbandet ind i hendes sjæl.

Aria bed sig i læben imens hun gik igennem gaderne. Folk stirrede underligt på hende. Ikke at på nogen måde interesserede sig i det. En grinede af hende og hun stoppede op. I en nærmest uhyggelig bevægelse drejede hun hovedet til siden og kiggede på vampyrdrengen.
"Do you have a problem?" Spurgte hun og løftede irriteret på det ene bryn. Drengen lo blot og gik så videre. Arias bid i læben blev hårdere og hårdere til sidst kunne hun smage blodet. Så sank hun en klump og fjernede blodet med en finger. Så gik hun videre. Blikket kiggede forsigtigt rundt omkring sig. Aria besluttede sig for at dreje rundt om et hjørne og gik derved ind i en mand.
"Why are every fucking person in this town so bloody rude!" Udbrød hun så snerrende og rullede kort med øjnene. "You have eyes in your freaking head. Use them!" Tilføjede hun i et yderst irriteret dog lavt toneleje. Så rystede hun på hovedet. Skyggevæsen. Hun var da ligeglad.

Med alle de optøjer der var i byen, så havde Assorian sagt til folket i byen, at han selv ville tage på vagter i byen, han var jo skyggevæsen, han kunne leve uden søvn. Det var en stille og rolig aften, han gik igennem byen med nogen vagter bag sig, dem han personligt selv havde trænet. Det var de bedste soldater man kunne finde i Dragons Peak, nådesløse, frygtløse og eksperter i at slå ihjel.
Når han gik forbi folk så trak de fleste af sig hurtigt indenfor for de ved, at når generalen er på vagt i byen, så er det fordi der er noget galt. Han kunne dog mærke, at der var noget galt og inden han fik set sig omkring fløj der en rådden tomat forbi ham og ramte en af hans soldater "tag ham" og soldaten gik straks hen til den unge mand, som kastede tomaten og tog straks fat i ham og løftede ham op Asso gik så over til ham og kunne tydeligt mærke på ham, at han var bange "nå nå.. ungdommen nu om dage.. kaster med rådne tomater efter ordensmagten" han gik så helt tæt på drengens ansigt "betragt det her, som at jeg er meget flink i dag men næste gang bliver det i fangekælderen med min ven Ramsay" sagde han og lagde så sin hånd på drengens kind og lavede en lille syretåge som skaden drengen på kinden, han hylet og Asso gav tegn til vagten om at slippe ham, det gjorde han så. Drengen løb så hurtigt væk han kunne og folk stod og kiggede, indtil Asso vendte sig om mod dem "og det sker for ALLE der trodser jeg eller Sean" han tog en dyb indånding da han aldrig troede han skulle sige det her "og hvis nogen af jer, holder information tilbage om de optøjer der sker, så kan jeg ikke sige jer.. hvad jeg vil gøre ved jer og ja, det er en advarsel" han gav så tegn til soldaterne om at samle sig igen og de gik så videre.
Han kommer så rundt om et hjørne da en pige går ind i ham, en køn pige, men han magtede det ikke så han blev ret sur, specielt den måde hun snakkede til ham på, det gjorde ham endnu mere vred og han gav hende så et ret hårdt skub væk og hans soldater satte spydende ligeud i kampklar stilling "hør her, jeg magter ikke ret meget lige nu og næste gang du snakker til en på den måde, så tjek lige hvem det er du snakker til" sagde han og rettede frakken til, men så kom en fornemmelse, som han sjældent mærker mere, et skyggevæsen, han kunne tydeligt mærke det, det var den samme følelse han havde med Moo da han stødte ind i hende, han tog så den beslutning, om at tage hende med til borgen, om hun ville have det eller ej, for en "mindre" inspektion af hvad for et skyggevæsen hun var han gav tegn til vagterne om at pågribe hende, han havde nemlig lært dem nogen specielle signaler, som kan betyde forskelligt denne gang skulle de pågribe hende og tage hende med "få hende med op til tårnet, mod hendes vilje eller ej, ellers, hvis det bliver nødvendigt.. så bedøv hende" han havde givet hver af sine soldater en speciel bedøvelse med, hvis de mistænke nogen for at være i sammentogt med de optøjer der var, så kunne de bedøve dem og tage dem med op til slottet, uden besvær.
De tog så fat i hende og de begyndte at gå med borgen igen.

Hun var ligeglad med om han så var kongen af verden lige nu. Hun var vred, og det var ikke lige det bedste tidspunkt at snakke til hende som om at man ejede verden. Hun rullede med øjnene kort efter han havde skubbet hende til siden.
"You could be the king of this fucking world and I wouldn't give a damn about it." Vrissede hun. Vagterne kom tættere imod hende, hvilket spredte en lettere panik i det unge skyggevæsen. Hjertet sprang en takt over, og hun greb fast i den ene vagts arm, hvorpå hun vred den om. En anden greb hende bagfra, og bedøvelsen kom i hendes system. Øjnene lukkede i. Slæbt med op til borgen, fanget i det mørke fængsel af hendes drømme der aldrig ville blive opfyldt. Jaget af fortiden og alt hun havde mistet. Alene.. Alene.. altid alene.
På grund af behandlingen fortiden vågnede hun hurtigere. Dog ikke ved fuldekræfter. Det slørrede for hendes øjne imens hun blev taget med op til borgen.
"Let me go" Prøvede hun at sige, men ordene forlod aldrig hendes mund. Hun følte sig svimmel. Blikket var utydeligt, hun anede ikke hvor de gik hen af. Kroppen var ikke i stand til at gøre, hvad hun ville have den skulle gøre. Alt hun havde lyst til var at slå igen, men hun kunne intet gøre. Tilbage i den uendelige cirkel, hvor hun foraltid ville være forsvarsløs. Måske var hun svagere end hun først troede - Aria havde altid vidst hun var svag, men det overraskede hende at hun var så svag. Endelig kom der der op og hun blev sat i en stol. Hovedet gjorde ondt, men hun overkom hurtigt smerten. Der gik lidt tid før førligheden i kroppen kom tilbage. Hun snerrede lidt.
"What do you want?" Vrissede hun arrigt. "I don't know who you are, but you can go to hell." Tilføjede hun ganske roligt, det var næsten uhyggeligt. Der var en specielt glød i hendes øjne, en ting hun havde som hendes søstre også havde. En speciel glød i de blå øjne.  Let vippede hun hovedet på skrå, trods alt var hun kun lige for få uger sluppet fra slavelivet. Smagen af frihed havde givet hende lidt spydigere tunge, men generelt hendes kære storesøster havde lært hende disse ting.  Forhøringslokale. Ikke de normale omgivelser for hende.
"I have no information to give you. I have no bloody clue why I'm here.. So please do yourself a favor and tell me." Tonen var flabet og hovedet vippet arrogant på skrå.

Hun blev sat i stolen, bundet fast og Asso gik så over til hende, han havde to middelklasse vagter stående derinde, blot for sikkerhenden da man aldrig ved.. med skyggevæsener. Hun begyndte og snakke og snakke.. det irriteret ham, han magtede ikke hvor meget snak så da hun var færdig gik han over til hende, holdt hans hånd på hendes mund og tyssede på hende "please, stop these.. annoying questions, I'm not gonna hurt you" han tog en pause og gik så bag hende "Only If you're not gonna obey me, or you're stupid enough to try to run" sagde han så og gik foran hende igen "Like I said before, I'm not gonna hurt you, I'll just ask some couple of questions" han gik gå tilbage og tog en stol og satte sig foran hende.
Der var en stille stemning lidt, men det var fordi, at Asso studerede hende, mærkede hende hadefulde aura for at se, hvor stærk den nu var. "Hmm.. you've got a very strong.. aura" han kiggede på hende endnu og kunne mærke hadet fra hende "tell me one thing.. are you a human?" han spurgte hende, om det simple spørgsmål for at se, om hun vidste selv, hvad hun var ellers.. så var der næsten kun en måde og finde ud af det på.. og det har noget at gøre med hans laboratorium nok ikke så kraftig som det Moo var igennem.. men blot for at se, om hun er et skyggevæsen, hvis hun "selv" går med til det.

Aria fnøs let. Som om, at hun nogensinde ville adlyde ham.
"I'm not gonna be your fucking slave girl." Mumlede hun vredt for sig selv og stirrede arrigt på ham. Hun var vred. Han satte sig på en stol foran hende. Aria hadede han kiggede på hende, og hun havde lyst til at flå øjnene ud af hovedet på ham og fodre det til hundene - hvis han havde nogle. Hun hævede et bryn da han begyndte at tale om aura.
"If you some kind of fortune teller I'm not gonna buy it." Gav hun respons ret så hurtig. Aura, det lød fuldkommen latterligt i hendes hoved. Aria troede ikke hun kunne hæve sit bryn mere, til han spurgte hende om hun var menneske.
"Human? Are you kidding me? I wouldn't be here If I was human." Brød hun lettere vredt ud. Vreden var meget kraftig ved hende, og den var forstærket mere end nogensinde før. "I was a vampire before those idiots turned into a shadowcreature. Said I would last longer." Mumlede hun for sig selv og så væk fra ham. Aria var vred på alting lige nu. Alt fra stolen Assorian sad på, til vejret udenfor.
"I don't need you to test me. I don't care who you are. I'm not gonna do what you say or go anywhere with you." Pointerede hun, og ilden i hendes øjne var tydelig. Hun havde brug for at køle ned. Der var ting sket i hendes liv og de var alle samlet til en stor eksplosion. " Look. I'm not your girlfriend. I'm not your wife. And I'm sure as hell not your problem."