Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

af **Assorian** Ons 17 Mar 2021 - 21:04

Aftenen var ved at komme så småt til stede, folk var enten ved at tage hjem for at spise med deres familier eller tage ud for at få en bid mad. Assorian havde endelig kunne komme sig lidt og styrken var tilbage igen, iført sin shadow coat begik han sig gaderne af Doomsville, han kunne mærke den kolde brise mod sit ansigt og kunne mærke de øjne der kiggede rundt på ham, rygtet om at Assorian var tilbage havde allerede nået vidt omkring, men Asso tog det ikke til sig, faktisk var han pisse ligeglad, han havde et mål og det var at finde nogle allierede. Han begav sig lidt rundt og kiggede, observerede folk og huskede alle dem, som han synes var værd at huske, måske de kunne blive en allieret en dag. Han holdt dog et skarpt øje til andre skyggevæsener, hvor var de blevet af? Hvad var der sket med dem? Så mange tanker og så lidt han kunne gøre, han bragte dem frem fra mørket og nu, nu er de tilbage igen. Det er sjældent at Asso savner nogle, for positive følelser og ham havde aldrig været en god ting, hvorfor ved han ikke - han ved bare at det er sgu ikke det han finder bedst og specielt ikke lige nu. Asso savnede Autumn, hans kærlighed og hans et og alt, men han ville ikke lade den svaghed ødelægge ham igen, så han nærmest mister alt, nu er der kun en vej frem og det er frem mod magten igen, tankerne fløj vidt omkring i det han gik rundt i de forskellige gader og kiggede.
Han kom frem til en bod, fordi han kunne dufte noget lækkert mad - nu er det ikke fordi han dør af mangel på mad, men han kunne nu godt lide en god omgang lækkert mad, Assorian spiste fordi han godt kunne lide alle de smage der kunne komme ved det, det var noget han elskede ved borgen i Dragons Peak, da han var general og kunne gøre, hvad han ville - en ting var at lave mad, det var han vild med og han var god, selv nogle af kokkende på borgen var imponeret over hans madlavning. Han købte fra boden, fandt sig et sted at sætte sig ned og begyndte at spise, alle smagene fra det lækre kød og den gode sauce han fik med, var lige det han havde brug for, imens han nød sin mad sad han lige nød det moment, af lidt positivitet der nu var, indtil han fik det dårligt og de negative tanker tog over, det med positive tanker var han blevet rigtig god til på borgen i Dragons Peak, men nu var det som at starte forfra - en lyshåret pige gik forbi og smilede til ham, han ved ikke hvorfor, men det mindede om Autumn, så han smilte lidt for sig selv og smilede til hende, imens han nød sit mad kiggede han op mod solen som var ved at gå ned "jeg skal vende tilbage med fuld fart, denne gang skal INTET stoppe mig" sagde han og smilede for sig selv, i det han tog sidste bid.

af **Delilah** Tors 18 Mar 2021 - 10:21

Pis. Pis. Pis, pis, pis.
Delilahs hæle hamrede imod jorden. De flammende røde øjne skød rundt for at finde en udvej, men strømmen af folk og boder fik alting til at flyde sammen. Hun zig-zaggede frem og tilbage mellem snuskede, sultne folk, der forhandlede priser med bodernes ejermænd. Hun dukkede nakken for at glide i ét med massen af folk, selvom det ikke gjorde nogen forskel. Det gjorde aldrig nogen forskel. De var lige bag ved hende.
Hun kunne lugte dem. Selv igennem hoberne af uvaskede, svedende folk steg lugten op som en blinkende skive, der fortalte hende alt. De har fundet dig. De har fundet babyen. Hvis din far opdager dæmonbarnet, skal det lide i resten af sit liv. Delilahs ende hånd hvilede på den let fremtrængende babybule under tanktoppen. Fingrene var spændt og borede sig nærmest ind i huden, som om det alene kunne beskytte det voksende barn fra hendes familie.
Men det kunne det ikke.
Den lange læderduster bevægede sig næsten flydende bag hende, selvom den vejede flere kilo. Hun borede sig igennem en lille flok af shapeshiftere, der stod og diskuterede over en pakke. En kvinde gispede, da det tunge væbenbælte om Delilahs liv, strejfede kvinden.
Vinden fik Delilahs lange krøller til at piske rundt om ansigtet. De mørke hårstrå vibrerede mod hendes ansigt, så hendes synsfelt flakkede. Hun spændte kæben. Scannede omgivelserne igen og igen. Hun kunne ikke gå ind i gyderne. Mange af dem endte blindt. Hun kunne ikke blive her, hvor de kunne se hende. Og hun kunne ikke tage hjem i huset, hvor pigerne var.
Vejen splittede op i to. Uden at tænke over det skiftede hun vægten fra det ene ben til det andet og satte retningen imod den anden vej. Hvor folkestrømmen tyndede ud, og hvor hun var endnu tydeligere for de fire brødre, der var lige bag hende. Men hvor hun måske kunne lure dem ud én efter en og slå dem ihjel. Nyheden om, at hun var gravid med et fuldblodsdæmonbarn måtte aldrig komme tilbage til hendes far. Aldrig.
Hun kunne mærke dem bag sig. Mærke blikket, der hvilede på hende. Hun borede tænderne ind i de røde læber og forsøgte at sætte farten op. Hun kunne ikke kæmpe mod sine brødre. Ikke ordentligt. Selvom hun havde brugt hele sit liv på at kæmpe, så kunne hun ikke vinde over lige præcis dem. Deres træning havde været den samme som hendes. Deres strategier var de samme. De kunne regne hendes angreb ud, før hun havde planlagt det. Men måske hun havde en chance, hvis de var på egen hånd.
Boderne tyndede ud, men enkelte madboder blev på vejen. Enkelte folk. Delilah sprang forbi et bord, hvor en mand sad og spiste. Hendes ansigt krøllede sig sammen i koncentration, da hun fangede en mindre vej længere fremme. Et sted, hvor hun kunne splitte dem op.
Bag hende var de fire mænd ved at hale ind. De var hurtige, adrætte og muskuløse. Hendes far kaldte dem perfekte soldater. Sværd hang i skeder fra deres hofter, og deres hænder hvilede afslappet på skaftet. De bekymrede sig ikke om at komme forbi bordet. To sprang op på bordet og trampede igennem mandens mad, før de sprang ned og fortsatte. De andre bragede forbi, så den ende hamrede ind i mandens side, før de var forbi.
De havde kun øjne for kvinden foran dem.

af **Assorian** Tors 18 Mar 2021 - 18:35

Det var ikke meget han nåede i det han prøvede at tage sin sidste bid af sin lækre, varme mad, for så kom der en eller en anden kæmpe klaphat og løb hen af det bord Assorian sad ved. Han fik heldigvis intet udover sig selv, men han kunne mærke et raseri af vrede over den klaphat "hvordan i hele fucking hulen, kan det være at HVER ENESTE GANG, jeg lige har et øjeblik.." han kiggede hen imod manden der fortsat løb og transformerede sig til sin skyggeform "SÅ SKAL DET FUCKING ØDELÆGGES AF EN ELLER ANDEN KÆMPE IDIOT". En stor mæssig skikkelse af skygger svævede efter manden der løb, længere fremme kunne han se en pige der løb, mon det var hendes skyld, at de løb hen over bordet? Assorian var nysgerrig, men en ting var sikkert, de ville ikke slippe godt afsted med det her. Assorian observerede dem i lidt tid indtil han kastede en tåge af syre, han var sgu egentlig ligeglad hvem den ramte, han ville sætte en stopper for de mænd. Tågen ramte nogle folk omkring sig og de begyndte at få de velkendte blister på sig, som gør ondt som bare en i fanden. En anden person som kom i tågen formodede at komme ud af den og i det han kom ud af tågen, forsvandt blisterne og smerterne og han løb videre igen. Et par børn holdt sig på afstand, da de så hvad den tåge gjorde ved andre, de skreg højt og løb forvirret rundt indtil nogle voksne, nok deres forældre kom og tog dem med sig. Assorian kastede tågen lige så langt han kunne uden at ramme pigen, som løb fra de mænd, han ville ikke skade hende, da han tydeligt kunne se at hun var gravid, hvilket fik ham til at tænke endnu en gang på Autumn, som altid snakkede om at få et barn. Assorian fik dem bremset ned og trak så tågen til sig igen inden han skreg af dem med sin dybe shadowlord stemme "i har kraftedme bare at give mig nogen gode grunde til, hvorfor jeg ikke skal riste jeres små hoveder, lige nu og her" den store skikkelse var lidt over de 2,5 meter høj og den dybe stemme gjorde, at de fleste ville skælvne når de så ham, speciel når de fandt ud af hvem han var. Assorian var dog glad for, at de fleste ikke ville kunne huske ham, så han kunne gøre lidt som han ville uden at blive kendt, men han var sgu ret ligeglad om rygtet om han var tilbage, ingen skal ødelægge hans noget så elskede mad, specielt når det faktisk smagte godt "nu spørger jeg pænt, HVAD er det lige i foretager jer? Og jagte en gravid kvinde sådan?" han prøvede og falde til ro, så han kunne skifte form igen og det lykkedes "hvordan fanden ville i have det, hvis i løb med et andet væsen inde i fucking mavesækken på jer" sagde han med lidt humor ind over, lidt sarkasme men også.. seriøst.

af **Delilah** Man 22 Mar 2021 - 13:32

Hun kunne mærke dem bag sig. Meter. Så centimeter. Hun kunne mærke varmen fra deres kroppe og stanken af deres glæde bore sig ind i hende. Glæden af at finde hende. Af at fange hende. Glæden af at give hendes ufødte barn som en gave. En hånd snittede læderdusteren. Hendes blik flakkede. Hvor fanden kunne hun zigzagge væk? Hvor fanden var udgangen?
Det rykkede i hendes hoved, da en stemme skreg efter dem. En intens kulde rakte ud efter hende, men nåede hende aldrig. Stanken af sydende kød ramte hendes næsebor. Råb brød ud. Skrig. Børn og voksne i nærheden sprang væk med opspilede øjne og tunge åndræt. Der skete noget. Et eller andet. Men hun kunne ikke vende sig. Hun kunne ikke finde ud af, hvad det var. Ikke så længe hun kunne mærke hænderne så tæt på.
Men hun vidste det var der. Mørket. Hendes følsomme sanser både så, mærkede og hørte skyggerne, der omringede hendes forfølgere. Og med ét var den væk. Og hendes forfølgere var ved at bremse op. Hun kunne mærke dem forsvinde bag sig. Så hendes skridt blev langsommere. Hendes blik skød bagud, og hun drejede hovedet halvt. Bare nok til at se, hvad der var så fandens interessant, at hendes egne brødre ikke længere fulgte farens interesser.
En enorm, mørk skikkelse tårnede op over brødrene. De havde lagt nakken tilbage og stirrede på den med halve smil og sværderene strukket afslappet fremfor sig. Delilahs skridt stoppede, da den mørke skikkelses mørke stemme bragede ud over gaden. En stemme, der talte om hende.
- Løb. Nu. Han er mindst lige så farlig som dine brødre.
Chayas stemme gav genlyd i hendes hoved. Delilah bakkede et par skridt, men ikke for at lægge afstand til skikkelsen. Hun skulle være klar til at forsvinde i samme sekund, hendes brødre var færdige med hvad fanden der foregik.
For en gangs skyld var Delilah mundlam. Hele situationen var bizar. Hendes brødre stod lige dér, men de var ikke efter hende. De stillede sig på en linje med blikket rettet mod den mørke skikkelse, der forsvarede hende. Fordi hun var gravid.
Hvad fanden foregik der.
"Assorian." sagde den ene bror. "Godt at se du er tilbage. Min far bliver glad, når han ser, du er tilbage.
Delilah lod langsomt fingrene glide ned mod pistolen i hendes våbenbælte. Hun skilte de røde læber og skubbede krøllerne om bag øret, så de holdt sig fra hendes synsfelt. Der var noget galt. Hun havde aldrig hørt navnet før, men brødrenes glæde fik luften til at smage underligt.
"Det er trods alt nemmest at holde fast i sin magtposition, når man slår andre magtfulde folk ihjel. Folk som dig." fortsatte broren. Så drejede han hovedet halvt og mødte Delilahs blik. Kun i et sekund. Hun kneb øjnene sammen, da han fortsatte md at tale. "Og du skal ikke bekymre dig om min søsters baby. Babyen skal nok få det godt."

af **Assorian** Tors 12 Aug 2021 - 23:08

Han kunne nærmest ikke holde tårene tilbage, det var noget af det mest morsomste han længe havde hørt, selvom tårene ikke ville kunne ses fordi han var i sin skyggeform, så kunne man dog stadig høre den mørke latter, som fik folk til at skælve når de hørte hans stemme. Han var stadig lige ved at samle sig sammen igen, så han kunne få nogle ord ud af sig, for lige nu var det bare latter og mere af det, han kunne dog godt se på brødene at de blev en anelse skræmt af, at han grinede sådan af dem, han var dog også ikke et sekund i tvivl om, at de har undervurderet ham. Men han undrede sig dog over.. hvem deres far var? Men i øjeblikket var han "dræb først, spørg bagefter". Nu tog han det seriøst, så nu var der intet mere latter, som i overhovedet - han pustede sig stor og så frygtindgydende man kunne se de store skygger fra ham i alle retninger. Folkene der var omkring dem skyndte sig i hvert fald væk hurtigere end vinden og til sidst var det bare dem.

"Nu skal i høre godt efter, jeg har tænkt mig at slå dig ihjel først" kigger på broren til venstre "men jeg vil allerførst banke den ene med den anden og det gør jeg på følgende måde.." og med et flyver det store skyggevæsen afsted mod den ene bror, han fremmaner sit sværd og får hugget benet af den ene bror "OUCH" lød det fra ham, hvor den anden bror udbryder "HVORFOR ER DER INGEN DER HAR FORTALT AT HAN HAR ET SVÆRD?!" og med et løbe han væk, men han nåede ikke særlig langt, Asso får så kastet en syretåge hen mod ham, som hurtigt indhentede ham og svækkede ham så han faldt til jorden i slemme smerter. Asso forvandlede sig tilbage til menneske form, fik taget benet fra broren og gik over til den anden og slog ham i hovedet med det, så han besvimede "jeg sagde jo jeg ville banke den ene med den anden" og trampede så hårdt på brorens kranie, at han fik ødelagt kraniet "nu til den næste.." Assorian gik over til den anden bror, tog ham om halsen så han åbnede for munden og tog så sin hånd få centimeter fra brorens mund og udgav en lille mængde syretåge ned i halsen på ham "håber du kan lide smagen" sagde han imens han kunne se hvordan tågen brændte ham op inde fra.

Med de to brødre sat ud af spillet, gik han over til pigen hey.. er du okay? Jeg kunne høre de kaldte dig for søster, så jeg beklager meget, men nu er de altså døde" han har sine dage, hvor han kan være flink, hjælpsom og rar, trods af spydige kommentarer som altid, en ting han lærte fra sin eks, Autumn, en god dag er med til at gøre andre glade bare den ene dag, så han tænkte det skulle være sådan en dag "som du kunne høre på dem, er jeg Assorian St. Clair Fáblo" sagde han oig kiggede på pigen, der så ret så rystet ud.

af Sponsoreret inhold

Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

Sv: Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

Sv: Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

Sv: Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

Sv: Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah

Sv: Just a "normal" walk down the streets.. ~delilah