I can do everything, as long as you can pay - Hik

Hik havde kort lagt mærke til når Kiatra havde været der og set på hans arbejde og kort hørt hvad hendes bedømmelse var, hvilket fik ham til at løfte et undrende øjenbryn men trak på skuldrende og så bare på hende som hun gik tilbage til butikken og svingede sine nederdel beklædte bagdel, hvilket gav Hik lidt en varme i brystet, men valgte at koncentrere sig om arbejdet i stedet for.
Da hun fandt Hik havde han to æbler i munden og begyndt at rode i sine lommer for at finde noget.
Han så tilbage på Kiatra og slugte de to æbler imens han tørrede sine hænder af på hans halvfugtige overkrop og glattede bare sin pels mere ud så musklerne blev tydeligere.
"Ja.. blev lidt sulten" mumlede han lidt flovt og slikkede sig om munden. Hendes spørgsmål kom dog ret meget bag på ham, og fik ham til at glo lidt på hende imens han tænkte over det, for det var slet ikke noget han egenligt havde tænkt over normalt.
Nu havde han jo fået sin økse lavet og... han havde egenligt aldrig haft et rigtig job, og han havde ikke en båd mere, faktisk føltes det som at hele hans liv var begyndt at falde så meget sammen at der var et tomrum i hans hjerte, skulle hans liv virkelig ende på havet? Hvad var hans mål med livet nu? Han havde jo slagtet pirater fra højre til venstre over hele havet, han havde haft en elsker og boet med hende i noget tid før han blev kidnappet og mistede det hele.
Hvad var hans næste træk? Hvad skulle han bruge sit liv på nu?
Han blinkede kort med øjnene og kom tilbage til virkeligheden hvor han så så Kiatra i øjnene. Han havde et lidt tabt blik af ubeslutsomhed.
"Jeg tror... jeg måske tager hjem til minotaris, så jeg tager en overnatning på havnebyen før jeg sejler over" sagde han og kunne mærke det trykkede i brystet ved at sige 'minotaris' som sit hjem, for det føltes det slet ikke som.
*Hvad gør jeg med mit liv?... Hvad vil jeg med mit liv? Er allerede halvgammel.. tror jeg... er ikke engang sikker på hvor gammel jeg er..* tænkte han og fik et lidt tomt blik før han lyste lidt op igen og smilede til Kiatra.
"men jeg skal nok gøre arbejdet færdigt" sagde han og hentyde til de 5 våben han skulle slibe for hende, hvis hun altså ikke havde mere hun ville have ham til at slibe for hende.
Roligt gik han hen forbi hende, hvor hans hånd, uden det var med vilje, let strejfede hendes kærligt, før han forsvandt ud i værkstedet igen. Han satte sig roligt på sin stol imens han stirrede på det næste sværd han skulle slibe.
"Måske skulle jeg prøve at finde arbejde for en gangs skyld" sagde han stille til sig selv, før han gav sig en lussing over kinden og tog fat i sværdet og straks gik i gang med at slibe det. Det var arbejde det her, og han kunne ikke lade sine personlige følelser komme ind over det.
Men han kunne mærke at hans år lange mission for at dræbe pirater og været kold og kynisk havde nu efterladt et hulerum i hans bryst hvor følelserne i hans liv manglede, den kærlighed hans far havde vist ham kunne han næsten ikke huske mere, kun nogle få glimt af minder var der stadigvæk, ellers var alt andet fyldt med blod, døde lig og skibe der sank til bunds.
Havde han virkelig ødelagt sig selv og sin chance for at kunne blive til noget i sine ældre år? Eller havde han bare ikke udviklet sig selv til at blive noget mere på havet?
Han havde trods alt aldrig prøvet at have et stort skib med mandskab som hans far havde haft. Men igen, sådan et mandskab var også det som stak hans far i ryggen og efterlod dem begge i en robåd, hvad skulle han med sådan nogle personer som ville gøre sådan noget hvert øjeblik de så deres snit til det?
Roligt tog han op klingen han havde kørt på og studerede skarpheden af bladet før han nikkede tilfredst og lagde det til siden og snuppede det næste som var bare to dolke som havde nogle sjove kurver som han skulle sørge for at følge når han sleb.

Hun nikkede og smilede blidt til ham, da han sagde at han var blevet sulten. Hun kunne godt forstå ham, det arbejde han havde gang i, kunne godt gøre en sulten, ret hurtigt. Hun undrede sig også over at han havde sagt, at han faktisk ikke ville have noget mad, til morgen.
"Tænkte nok din sult ville komme, før eller senere" sagde hun og grinede let af ham, som han stod der med æbler i mund og hænder, som om han ikke kunne få nok af det. Det var nu også fint nok, han skulle bare spise det han kunne, hun havde så meget mere, neden under, i sin madkælder.
Hun kiggede undrende på ham, som han så meget tænkende ud, da hun havde spurgt hvor han ville tage hen, vidste han ikke hvad han ville gøre efter, havde han slet ikke lagt nogle planer? Det undrede hende meget. Hun nikkede let, da han sagde at han nok ville tage tilbage til Minotaris, hun kendte godt den havneby, hun havde været der nogle gange, men det var ikke en by hun ville slå sig ned i, det var... en tand for kedeligt for hende, når hun kom fra denne by. Og pirater var heller ikke lige hendes sag. "har du et hjem i Minotaris?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede på ham.
Hun kunne ikke lade være med at grine, en smule af ham, da han lige pludselig bare sagde, at han nok skulle gøre sit arbejde færdigt, hun havde nu heller ikke tænkt sig andet, men det betød ikke, at han ikke sagtens kunne tage det med ro, men selvfølgelig, hvis han ville afsted hurtigt, så skulle han da bare gå igang, Kiatra ville da ikke stå i vejen for ham.
Hun nikkede let til ham, da han gik ind for at slibe våbene færdigt. Hun kiggede dog hurtigt efter ham, da hun kunne mærke hans hånd mod sin, men det så ikke ud til at det var med vilje, for han lagde i hvert fald ikke mærke til noget.
Hun smilede let og gik så tilbage til sit eget arbejde.
Det bestod ikke af meget den dag, der komme ikke mange kunder.
Der var gået nogle timer, efter at Kiatra og Hik havde snakket, hvor hun så gik ind til ham, for at se hvor langt han nu var nået, om han var igang med at pakke sammen, eller noget andet.
"Hvordan går det så" spurgte hun, da hun gik ud i værkstedet og kiggede på ham, med et smil plantet på sin mule.

Hik havde med vilje undveget hendes spørgsmål om at han havde et hjem i Minotaris, ikke fordi det var hemmeligt eller noget, men fordi at han lige nu havde svært ved at sige at han ikke havde noget hjem overhovedet, og det eneste hjem han havde var havets blå overflade. Han syntes det var pinligt at sige det.. men hvorfor?
Han havde jo levet sådan i rigtig mange år, hvorfor skulle han så pludseligt blive flov over hans levemåde? Han kunne ikke selv helt fatte hvor han var på vej hen rent følelses mæssig, måske var hans psyke endeligt ved at knække over i noget der indeholde følelser andet end had.
Han havde koncentreret sig meget over sit arbejde og sørget for det blev perfekt til mindste millimeter af det enkle emnes blad. Hik havde derfor også fået lidt fart på frem for en begynder som brugte alt for meget tid på at slibe rigtigt.
Da Kiatra stak hovedet ind til ham, havde Hik lige afsluttet sin sidste kniv og lagde den til side imens han tørrede sig let over panden og tørrede sin overkrop hurtigt og let af med en beskidt klud, og rejste sig så op.
"Jeg er faktisk færdig nu, det er rigtig godt udstyr du har her" sagde han og både så og var rigtig glad, han havde virkelig nydt at sidde og slibe våbnene.
Han tog resten af våbnene op han var færdig med og rakte dem til Kiatra, hvilket var også der han opdagede at han var blevet ret så beskidt på hænderne, men også på hans bar overkrop, plus lidt i ansigtet.
"Åh pis, skulle havde passet mere på" sagde han og så ned af sig selv imens han gav et let suk, nu skulle han jo finde et sted han kunne bade, en sø eller noget, mund der var noget i nærheden?
"du kender ikke noget sted hvor man kan rense pelsen?" spurgte han hende undrende og kende ikke rigtig området så godt som hun måske ville, og kende til nogle hemmelige områder hvor man kunne bade alene, hvis hun altså ikke havde noget bad i huset, men det kendte han ikke til, siden han aldrig havde haft et hus overhovedet.
Han ville dog ikke efterlade tingene beskidte og rodet, så før han ville gøre hvad hun mente var rigtigt, så samlede ham kort slibestenene sammen og tørrede bordet af, før han vente sig mod hende igen og klaskede det beskidte klud hen over hans skulder og smilede stort til hende, han havde virkelig virkelig nydt det her, og det var tydeligt at se på hans smil, og hans blodrøde varme øjne.

Hun havde syntes at det var rigtig mærkeligt, at han ikke havde svaret hende på hendes spørgsmål om, om han boede et sted i minotaris, han kunne da ikke leve på gaden, kunne han? Men hun lod det ligge, da hun ikke ville presse ham for meget, de var trods alt ikke venner og de så nok heller ikke hinanden igen, efter han var gået.
Et smil plantede sig på hendes læber, da han sagde at han faktisk var færdig, det havde ikke taget ham forfærdeligt langt tid at slibe så godt som han gjorde, så det var hun rigtig glad for, at han var så hurtig og effektiv.
Hun kunne dog godt se at han så meget træt ud og hans pels var jo helt våd og glinsende.
Hun tog imod våbene og lagde dem hurtigt på plads, inden hun kiggede over på Hik igen, hun kunne ikke lade være med at grine lidt af hvordan han så ud, han var så beskidt efter at havde arbejdet, det var der ikke noget at sige til, men at han havde formået at få det overalt, det var et mysterie for hende og derfor grinte hun lidt.
Hun nikkede dog, da han spurgte efter et sted han kunne vaske sig, hun skulle nu bare gøre det klar til ham først. "Jeg har et bad, jeg kan gå op og gøre det klart for dig, og imens du bader, kan jeg tilberede noget mad. Bare så du får noget at spise, før du tager afsted igen." Sagde hun og smilede venligt til ham.
Hun gik roligt ud af værkstedet, imens han ryddede op, for at gå op og gøre karet klar til ham.
Hun begyndte at fylde det op med vand og stillede nogle sæber ved siden af karet, som han bare kunne skrubbe hvor det nu skulle være, så han blev ren.
Hun gik derefter ned for at finde Hik og smilede blidt til ham. "Badet er klart deroppe, det er døren først til venstre, når du kommer op af trappen" sagde hun, inden hun gik ind i køkkenet for at gå igang med mad.
Imens han bade, var hun fuldt igang med at lave maden, som bestod af kød og brød, det var sådan set det eneste hun selv spiste og hun regnede nu også med at Hik ville kunne lide det, hun vidste selvfølgelig ikke hvad han plejede at spise, men det var det hun havde i hvert fald.

Hik fniste lidt da Kiatra grinede lidt over hans beskidte udseende, han kunne godt se at hun syntes han så lidt sjov ud når han var så beskidt.
Og det var vel også lidt overraskende at han kunne blive så beskidt af sådan et lille stykke arbejde, men nu mente han også selv at han var lidt ud af øvelse så han skulle lige have det i hænderne igen før at han var i top form igen.
De røde øjne blev store på Hik da hun sagde at hun havde et bad i huset, hvilket kom helt bag på ham, det var noget han slet ikke havde set komme.
At hun også snakkede om mad bagefter gjorde det bare bedre, men det var badet i huset som havde gjort ham mest spændt.
Øjnene vandrede roligt efter hende da hun skulle op og gøre badet klart. Tankerne gik lidt undrende på hvorfor hun mund var så rar mod ham at tilbyde så meget, især i hendes eget hjem, det ville han ikke se nogle andre steder overhovedet.
Han rystede på hovedet og gik op efter hende, efter han havde stået lidt og tænkt over det, og trukket bæltet af på vejen op til badeværelset men ventede ved trappeenden på hende dog.
Hik ventede tålmodigt og så varmt på Kiatra da hun kom ud efter at havde gjort det klart, og stod der med sin beskidte krop og bukser der var så løse at de kun lige hang på den ene hofte side, så han stod og lignede lidt en sexet model.
Han gik roligt op af trapperne og ind i badeværelset. Han havde meget store øjne over stedet og kunne næsten blive helt hysterisk over hvor fedt rummet var i forhold til hvad han normalt brugte. Roligt smed han så bukserne helt ned og lagde også bæltet på gulvet før han satte sig ned i badekaret og mærkede vandet omslutte hans krop som et varmt tæppe og han himlede let med øjnene imens han nød det fuldt ud.
"Åååååh hvorfor har jeg aldrig prøvet det her" sukkede han til sig selv og gik straks i gang med at vaske sig, og skrubbede sig rigtig grundigt, selv mellem ørerne for en gangs skyld.
Da han var færdig så han lidt rundt undrende og hoppede let ud af badet før han åbnede døren på klem og stak hovedet ud.
"Kiatra? Hvad bruger man til at tørrer sig på sådan et privatbad som det her?" spurgte han oprigtigt nysgerrigt og trak hovedet ind igen for at samle lidt på sit tøj imens han ventede på hende, og drejede så sit blik og sin krop mod døren da han hørte nogle lyde derfra uanet.

Da hun var færdig med maden, begyndte hun at dække op til dem begge, hvor hun stillede maden på bordet, samt bestik og tallerkner, med noget vand ved siden af.
Hun kunne ikke lade være med at grine bare en smule, af Hiks spørgsmål omkring... Privatbadet?
Det lød ikke til at han virkelig havde et hjem i minotaris, når han sagde det på den måde og slet ikke vidste hvordan man tørrede sig.
Hun gik op af trappen, til at se hans hoved stikke ud af døren, og der kunne hun slet ikke lade være med at grine, det var så sjovt at se. Sådan et stort hoved. "Umm undskyld... men du tager bare en af de håndklæder der hænger på knagerne" sagde hun og smilede blidt til ham.
Han så meget mere ren ud, bare lige ved at se hans ansigt. Det var helt mærkeligt, for før var han så snavset efter han havde arbejdet i så lang tid, på hendes våben.
Han så faktisk ret godt ud, ikke som de andre minotaur, hun engang kendte.
Hun gik dog ned igen, da hun ikke ville forstyre ham, han skulle have lov til at tørre sig privat, det ville hun også selv synes mere om.
Hun gik ned og satte sig bare til bords, hun ville bare vente på ham imens han blev færdig, maden var allerede klar og skulle nok holde sig varm, til han kom ned til hende og spiste med.

Han så undrende rundt, knager? hvad var det dog for noget? tænkte han lidt undrende imens han forsøgte at bestemme sig lidt, men til sidst trak han bare på skuldrende og tog det der så mest logisk ud og tørrede sig med det over det hele.
Han åndede lettet ud da han var færdig og kiggede let ned af sig selv og syntes det var sjovt at se sig selv så ren, for at hans pels kunne have den glans havde han ikke vidst, og at den lå så tæt nu frem for den ellers uldede pels han normalt bar rundt på.
Hurtigt trak han sine bukser på og spænde bæltet før han så hængte håndklædet på en stang han kunne se og luntede så tilfredst ned til Kiatra. Det krævede bare at åbne døren før at duften sussede lige ind i hans næsebor og fik hans mave til at rumle helt vildt efter mad.
Han åbnede døren ned til køkkenet og smilede stort til Kiatra.
"Det var noget af en oplevelse må jeg sige, det er godt nok ikke noget jeg er vant til normalt" sagde han yderst glad og så på det opdækkede bord og begyndte lidt at savle, det så vildt lækkert ud gjorde det!
"Det dufter også fantastisk det her! Hvad er det der er?" spurgte han undrende og havde aldrig rigtig nydt et måltid der var så varieret i forhold til hvad han normalt åd af ting der bare kunne holde sig i mega lang tid for sig selv.
Hans blik gled op på Kiatra igen og måtte rødme lidt over at hun havde været så sød og rar mod ham imens han nok havde været mere en kæp i hjulet end en hjælpende hånd. Hun var en rigtig god kvinde, og det følte han også var lidt overraskende siden at hun var af racen minotaur, dvs en meget fysisk og brutal race der kunne lide at slås og drikke. Det var i hvert fald hans generelle billede af hans race, især med de krigeriske minotaur.
Selvfølgelig var der også alle dem som ham selv som måske havde slået hovedet som barn eller oplevet noget helt ekstra ordinært og blevet ganske anderledes end hvad en minotaur skulle være.
Måske var Kiatra sådan?
"Bor du virkelig her helt alene? Hvad med dine forældre?" spurgte Hik lige ud og direkte uden rigtig at tænke over om det han sagde måske kunne være følsomt forstyrrende for hende og ramme en nerve. Men han følte bare at der var så meget plads for en enkel person, især en som hende som sikkert brugte det meste af tiden ude i værkstedet. Også var han da også lidt nysgerrig om hun havde vokset op med begge sine forældre og om hvordan det havde været.

Hun hævede undrende sit ene bryn, så han havde virkelig aldrig prøvet at bade i sådan et badekar? Hvordan pokker badede han så, i en sø eller hvad? Det ville være mærkeligt, det gjorde man vel ikke, gjorde man? Hun havde aldrig gjort det, hun havde altid haft et kar, hun havde dog i noget tid, badet i iskoldt vand, men havde efterhånden fået styr på, hvordan hun fik varmt vand i stedet for.
"Hvordan bader du da ellers hjemme hos dig?" spurgte hun undrende, gad vide hvordan hans badeværelse så ud, hjemme i hans hus?
Et smil plantede sig på hendes læber og endnu et undrende blik blev ham givet. "Um det er bare kød fra en ko og brød" sagde hun og trak på skulderne. "Men herligt at det ser godt ud, tag for dig og spis" sagde hun og gav ham lov til at sætte sig i en stol, overfor hende.
Hun blev meget overrasket over han spørgsmål og måtte sunde sig lidt over spørgmålet, før hun kunne svare det. "Øhm, jeg har boet her alene i noget tid, min familie er blevet slået ihjel" sagde hun og så ud til at tænke meget.
Dog kom hun ud af sin tankegang og gav ham et smil. "Men det er fortid, jeg har det fint her" sagde hun, inden hun selv tog noget af maden og begyndte roligt at spise. Hun kunne mærke at hun var blevet ret så sulten, nu når hun begyndte at spise, så det var rigtig dejligt at få noget rigtigt mad ned.

Han så undrende på hende igen og pegede ud mod horisonten.
"Ude i havet som regel, for plejer ikke at være andre steder end der... havet er mit hjem og båden er mit hus.. den jeg havde altså.. godt nok godt jeg nåede at gemme fars kranie væk før båden blev snuppet" sagde han og smilede skævt til Kiatra og så så spændt på hende da hun begyndte at snakke som sine forældre og håbede måske lidt på en lidt større fortælling end at de bare var døde, for det havde han nu regnet med siden at hun var efterladt her alene.
Han sendte hende dog et varmt smil da hun lød til at være kommet over tabet og begyndte selv straks at spise noget af maden.
Han gav et nydende suk fra sig imens øjnene himlede.
"Woaw jeg har ikke fået så god mad siden jeg var helt lille og der faktisk var et køkken på fars båd" sagde han og guffede hendes mad i sig og kunne mærke hvordan tilfredsheds barometeret steg helt til vejrs, han følte at han kunne klare alt nu!
Han opdagede så også at han lige før afslørede at han ikke havde noget hus og var lige ved at få maden i den forkerte hals.
"Men ja, så skal vel finde et nyt sted at bo indtil jeg får råd til en båd igen så jeg kan komme ud på havet og gøre mit job.. jeg kan næsten allerede mærke piraterne overtage havene nu hvor jeg ikke er der" sagde han og gøs let ved tanken.
Han så lidt på kødet og tog et stykke op.
"Er vi egenligt kannibaler ved at spise ko kød? Eller smager vi bare for lækkert til at modstå os selv" spurgte han hende som en lille joke, en af de MEGET få han kunne som han havde øvet sig på ude på havet. Der var trods alt ikke meget andet at lave end at finde på ting selv, siden at der ikke var andre til at underholde en. Han gav et lille 'muu' fra sig før han så stoppede kødet i munden.
"Mmmh vi smager godt" sagde han og lo varmt, men det var også en underlig tanke, for de var jo selv halvt køer, så det var et lille gråt område af fødekæden. Han vidste selvfølgelig også der var minotaur der ville myrde ham for at æde sådan noget kød, men han var ligeglad, når man skulle overleve kunne man ikke være kræsen eller religiøs.

Endnu engang måtte hun så en del overrasket på ham, da han sagde at han kom fra havet af, at havet var hans hjem, hvor han egentlig havde sagt til hende, at han boede på land, i et hus, havde hun i hvertfald formodede. Ville det så sige at han altså bare havde løjet overfor hende, at han slet ikke boede på land, men på vand, og hvorfor havde han ikke bare sagt det fra starten af, det var der vel intet ved var der? Var han ikke stolt over at bo på havet, var det der det hang sammen, eller havde hun misforstået noget? "Så du bor altså på havet" konstaterede hun og nikkede langsomt, hun vidste ikke om hun kunne stole på ham mere, når han løj om hvor han boede som havde han noget at skjule.
Hun blev dog revet ud af sine tanker, :- han endnu engang komplimenterede hende mad, hun gengælde hans fine kompliment, med et blidt smil, som nærmest var fremtvunget, da hun stadig prøvede at analysere ham og se hvad han var for en, efter som han ligesom havde løjet om sig selv.
Da han lige pludselig kom tilbage med det med hans hjem, spidsede hun øre, det var som om han prøvede at forklare hvad han mente med hjem tidligere, at han søgte efter et, men Kiatra var stadig en del i tvivl, hun lod den dog ligge.
Hun kunne ikke lade være med at grine af hans næste kommentarer omkring kødet, som jo var fra en ko, den selv samme race som de var. Det kunne nu også virke mærkeligt, når nu en ko var planteædere, men de to sad der med hver deres stykke ko, og spiste hvad der kunne være deres forfædre, det var både makabert men også lidt sjovt at tænke på, på samme tid, hun vidste dog ikke helt hvorfor.
"Vi smager rigtig godt, det må være derfor at nærmest hele verden spiser af os" sagde hun og grinede endnu engang, inden hun tog endnu en bid af denne ko bøf foran hende.
I mellem tiden, valgte hun så at spørge ham om det samme, omkring hans forældre. "Hvor er dine forældre så, udover din far, hvis kranie du bar rundt på?" Sagde hun, eller nærmest konstaterede, da hun syntes at hun havde hørt ham tale om hans fars kranie, som han bar rundt på, så han var helt sikkert død, men det kunne vel sagtens være, at hans mor stadig var i live, hvem vidste.

Han gav et lille suk fra sig og nikkede.
"Ja, og det har er hele livet, ret alene, så de sociale evner er ikke lige frem de bedste og mine jokes er nogen jeg har siddet i min jolle og fortalt til mig selv" sagde han og lo let og varmt.
"ikke noget jeg er helt stolt af nu" mumlede han lidt flovt og gav et suk igen, midtvejs kriser var ikke det sjoveste for hans hoved syntes han.
Han spiste lidt imens han så på Kiatra med sine varme røde øjne. Han var lige ved at blive kvalt i sin mad da hun spurgte til hans forældre, hvor han måtte smile lidt skævt. En ting han slet ikke var stolt af når det kom til hans liv.
"Tja, jeg har aldrig nogen sinde kendt min mor, for det var mod lov at bringe kvinder på et pirat skib, så det har været en af min fars kvinder på fastlandet der så bragte ham mig da jeg var hans eneste fødte søn" sagde han og trak på skuldrene.
"Og far er gemt væk, det var ham der passede på mig til jeg kunne svinge min egen økse og lærte mig at overleve på havet efter vi blev smidt af piratskibet." sagde han og smilede varmt til Kiatra.
"Det var også ham der gav mig øksen, super gammel sag, som stadigvæk holder. Garanteret på grund af de magiske sten, for ellers plejer våben at være ret dårlige efter hundrede af år" sagde han og tav så stille igen..
"Men ja.." sagde han og tog så en god bid af sin mad og gumlede imens han så lidt ned på maden.
Tankerne hvirvlede rundt i hans hoved, hvorfor sad han her og forklarede sig til den her fremmede kvinde? Hvad var så specielt ved den her kvinde at hans mund løb som et vandfald med ord som ikke var de bedste til at score damer med.
Måske var det bare sten på hjertet som han havde lidt brug for at få af?
"Kiatra kan jeg spørge dig om noget?" spurgte han hende så undrende og med et lidt forvirret udtryk i ansigtet.
"Er det underligt at have boet på havet hele sit liv uden at have tænkt på kone og børn?.." sagde han og så på Kiatra med et undersøgende blik, han ville virkelig gerne have hendes mening på det, for hans hjerne var ved at koge over med spørgsmål om hans egen eksistens var noget værd.
"Og hvis man nu har brugt hele sit liv på noget, som man bagefter føler sig lidt.. beskidt over fordi det er ikke det man vil give den næste generation, skønt at resultatet måske har været rigtig godt for alle andre" spurgte han hende og uldede sig selv i håret, hvorfor spurgte han nu også om det.
Det var da det mest indbydende tale emne over en middag, han kunne havde givet sig selv et blåt øje for det. men nu var den kommet ud, og på en måde føltes det som om at en lille af de mange sten i hvert fald var fjernet fra hjertet, hvilket var ret lettende og gav en positiv følelse i kroppen.
Måske var han bare ved at indstille sig til at slå sig ned? Var det sådan noget som skete automatisk eller var det sådan noget som skete når man brugte alt for lang tid på landjorden hvor man ikke var omgivet af vand? Det skabte bare flere spørgsmål for Hiks lille og i forvejen presset hjerne.

Hun grinede let af det han sagde, dog var det ganske unormalt for hende, at høre at han havde boet på havet, hele hans liv, uden at have nogen form for ordentlig kontakt til omverdenen, det måtte være så mærkeligt og i sidste ende måtte man vel blive sindssyg, selvom det dog ikke virkede til at Hik havde taget alt for meget skadet af det, udover at han var en smule socialt handikappet, men det var ikke noget stort, overhovedet.
"Har du så tænkt dig at slå dig ned på land nu, eller vil du ud og sejle på havet igen?" spurgte hun nysgerrigt.
Hun blev meget overrasket, over at han lige pludselig, valgte at kvæle sig selv nærmest, efter hun havde spurgt til hans forældre. Hun havde ikke lige regnet med den reaktion fra ham, så det måtte være noget af et anspændt emne, som hun havde bevæget sig ind på, det vidste hun selvfølgelig ikke noget om, hvis hun havde gjort det, havde hun slet ikke spurgt ind til det.
Hun var dog glad for at han var villig til at fortælle hende om hans forældre og ikke bare gå uden om.
Hun fandt det meget svært at sluge det med at han, aldrig nogensinde havde kendt sin mor, fordi det var bragte uheld at tage hende med, det så hun som noget helt forfærdeligt, men det var måske bare hende, han havde måske klaret det helt fint, kun med en far omkring sig.
Det skulle hun ikke kunne sige, hun havde ikke nogen børn, heller ingen mand for den sagsskyld. Det var ikke fordi der var minotaurer efter hvert gadehjørne.
"Der var intet problem med at vokse op, uden en mor overhovedet?" spurgte hun ind til, bare for ligesom at få det på det rene, om det havde en effekt på ham, eller om han måske bare slet ikke tænkte på det.
Hun kiggede en anelse tænkende på ham, da han om det var mærkeligt, den måde han havde levet sit liv på, indtil videre.
Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun regnede med at det måske var helt normalt for mænd, ikke at tænke alt for meget på familie, men at de var mere eventyrslystene. Hun trak dog på skulderne.
"Jeg vil sige.... fra mit perspektiv, er det en anelse unormalt, men det er ikke sikkert at det sådan mænd ser det.." sagde hun og smilede til ham. "Vi har jo forskellige syn på tingene, i tænker måske først på familie når i kommer op i årene, hvor nogen kvinder tænker på det hele deres liv" sagde hun og grinede halvt.
Hun havde været en af de piger, som havde tænkt over det, fra da hun var lille, indtil hendes forældre blev dræbt, så blev hun hurtig moden og lagde alle de tanker væk, hvor hun kun tænkte på sig selv og hvad hun havde lyst til.

Han roede sig lidt hidsigt i håret imens han så lidt fortvivlet ud på det spørgsmål..
"Jeg må indrømme, jeg ved det ikke, på den ene side vil jeg gerne slå mig ned men på den anden så kan jeg også mærke at havet er det jeg kender og det trækker ret hårdt i mig.. vil dog gerne have en familie på et tidspunkt.. men for det skal man også finde en der kan holde mig ud" sagde han og grinede lidt akavet. For det var et spørgsmål som han også vidste gav ham lidt hovedpine og derfor lod ham som regel bare sit liv drive som vinden i sejlet på en båd. Helt uden omtanke.
Hendes andet spørgsmål kom dog ikke som en undren for Hik, det var næsten forudseende at hun ville finde det underligt at vokse op uden en mor ved sin side, men Hik havde ikke syntes det var så slemt.
"Nogle gange kunne man da godt havde ønsket sig en... men med hele mandskabet der også holde øje med mig så syntes jeg det er gået godt nok... dog kender jeg ikke noget rigtig til det kvindelige køn ud over det de fortalte på skibet" sagde han og rynkede næsen.
"Det var ikke altid gode ord, men man kan vel heller ikke regne med når det er et pirat skib" mumlede han lidt og så roligt på Kiatra med et varmt blik.
Han lo med Kiatra og tørrede øjnene.
"Oppe i årene må du nok sige, jeg ved med sikkerhed at de fleste mænd i min alder er startet på familie for lang tid siden, og med alle mine år på havet, så har jeg heller ikke lige frem kunne arbejde på mit charmør smil" sagde han og smilede drillende til Kiatra.
Han sad lidt og tænkte imens han mumlede lidt højlydt.
"52 år må det være.. plus, minus nogle dage hist og pist, men ja 52... så jeg har tilbage lagt en god del af min bare lidt længere levetid end normale mennesker.. havde jeg været menneske havde jeg godt nok været gammel, men det er også spøjst at de ikke kan leve længere.. små skabninger.." sagde han og trak så på skuldrene og gav Kiatra et stort smil før han så ud af vinduet.
"Så da osse, det er da snart tid til at komme afsted.. skulle nødigt være til ubelejlig endnu en nat" sagde han drillende og rejste sig op.
"Det smagte vidunderligt, har vist aldrig rigtig spist så god mad i rigtig mange år føltes det som" sagde han og bukkede høfligt for Kiatra før han skubbede stolen ind og gik mod døren og fortsatte mod stuen. Ingen trøje at hente så det var kun lige hammeren så skulle han være klar og parat til at komme videre i hans vandren.

Hun nikkede lidt til det han sagde og kunne sagtens forstå ham, hun havde været i selv samme situation, men hun havde været tvunget til at slå sig ned. "Jeg ved det kan være rigtig skræmmende at slå sig ned, men så snart du har slået dig ned, fundet den ene du vil tilbringe livet med, så er det det hele værd" forsikrede hun ham. Det var ikke et liv at være på havet hele sit liv, ikke et rigtigt liv i hvert fald.
Hun ville blive overrasket hvis han kom tilbage gammel en dag, og sagde at han havde levet hele sit liv på det forpulede hav i en lille båd.
Det kom ikke bag på hende, det han fortalte om hans relationer til kvinder, som kom fra hans mandskab. Selvfølgelig var de ikke gode ord der kom fra dem, de var pirater og så var de mænd. Det eneste de var gode til var at sprede rygter, plyngre og dræbe. "Måske er det på tide at få et bedre billede af den kvindelige figur end hvad du har fået fra pirater" sagde hun og smilede så venligt som hun kunne til ham, selvom hun havde meget mere at sige om de pirater som han havde haft som mandskab engang.
Han var ikke så gammel igen, 52 var ingen alder for en minotaur, Kiatra var dog en del yngre end ham, men det var ikke fordi at alder betød en hel del i minotaur verden, når du var fuld udvokset.
"Jeg må afsløre at jeg kun er 22, så har massere af år frem for mig." sagde hun og grinte blidt.
Hun kiggede lidt overrasket på ham, da han pludselig ævlede om at skulle afsted, for ikke at bruge en nat i hendes hus mere. Dog var han slet ikke ubelejlig, hun nød at have noget selvskab efter så mange år alene, men selvfølgelig skulle han også afsted på et tidspunkt, tilbage ud på havet.
Hun smilede da han gav hende en kompliment om hendes mad og bukkede lidt, som tak.
"Kunne du tænke dig at have noget med på rejsen tilbage?" spurgte hun, stadig stående ved bordet hvor de sad for få sekunder siden.

Han stod lidt og lyttede til hendes ord, som dog ikke helt slog sig fast med det samme, de sejlede lidt rundt i hovedet på ham imens han prøvede at samle sig til at komme videre afsted.
Hik tjekkede om alt var klart og parat, og da hun spurgte om han ville have noget med på rejsen, så kunne han ikke lade være med at smile lidt fjoget og selvfølgelig acceptere.
*22, og så pæn* tænkte han kort efter hun havde selv afsløret sin alder og mente at hun nu så ret så godt ud og moden af en minotaur at være.
Hans blik så lidt ud af vinduet og så tilbage på Kiatra imens han havde et lidt undrende blik, af alt det som kørte rundt i hovedet på ham.
"Men tak for alt Kiatra, det har været noget af en oplevelse på landjorden" sagde han og smilede stort, det føltes lidt akavet at skilles nu hvor han havde tilbragt natten på hendes sofa, men hvornår ville denne situation ikke være akavet tænkte han også.. han havde trods alt tilbragt natten hos en smuk velformet minotaur babe...
Han trådte stille ud af døren og så rundt, der var stille på vejen, og der var ingen at se i miles omkreds.
*arbejde gætter jeg på* tænkte han lidt for sig selv og vendte hovedet mod Kiatra med et stort smil.
"Jeg skulle komme afsted" sagde han, både til Kiatra men også til sig selv, for at få benene i gear.
Roligt begyndte han at gå ned af vejen, kløede sig i nakken over alle de tanker han havde fået i hovedet, der var så meget der ikke gav mening for ham, om hvorfor hun havde sagt som hun havde gjort.
"Få et bedre billede af..... " mumlede han til sig selv og var nær udkanten af den lille by.
"Hvad mund hun mener med det?... skulle jeg ikke have et rigtigt billede af dem?....." mumlede han videre.
"Slå sig ned..... med den rigtige...." mumlede han da han nåede udkanten og stoppede så pludseligt op.
"Slå sig ned.... Slå sig.......ned!?" mumlede han i et pludseligt meget skævt toneleje.
Han havde aldrig haft så udspilede øjne og et fjæs der var så tydeligt at læse.
Det var som om de helt rigtige tandhjul endeligt satte sig på plads i hans hoved og meningen i alt det hun havde stået og sagt til ham endeligt gav sig til kende!
"Hvad f***** har jeg gang i?.... hvorfor vil jeg væk her fra og ud der til ingenting?..... er jeg klar til at hænge mig selv eller hvad?....."
Hovene drejede sig hundrede og firs grader rundt og benene satte pludselig i fart med undrede tyve kilometer i timen.
"IDIOT IDIOT IDIOT!" mumlede han meget højt til sig selv og næsten skred en meter for langt i sit forsøg på at stoppe uden for Kiatra's dør og skyndte sig at åbne døren.
".... ehm det du sagde før... du ved med at slå sig ned.. finde den rigtige... og lærer kvinder rigtigt.... det lyder slet ikke som en tosset ide alligevel" sagde han med en let gispen og øjne der tydeligt sagde at han virkelig så sig selv som en stor idiot lige nu ved ikke at havde regnet det ud hurtigere.
"så... den sofa der.. den bliver ikke optaget det næste stykke tid vel?" spurgte han hende og lagde alle sine ting ned på jorden og stod nu stadigvæk uden for døren og havde et ret akavet men varmt smil, han havde aldrig gjort sådan noget her før, og det var svært at for ham at vide hvordan man skulle reagere i sådan en situation som han var i lige nu.

Hun følte slet ikke at hun var nået ind til ham, det virkede som om han allerede havde besluttet sig for lang tid siden, og hun umuligt kunne ændre på det, som han havde valgt. Han virkede som en stædig mand, som viste hvad han ville og der var ingen der kunne stoppe ham. Det kunne være effektivt til tider, men problematisk i visse situationer, hvor det kunne være praktisk at slå det fra.
kiatra stod og betragtede ham, som han gjorde sig klar til at gå, inderst inde havde hun allerede banket ordene ind i ham, flere hunrede gange, i løbet af 5 minutter, for at få ham til at blive, eller i hvert fald genoverveje hans situation nøje, inden han tog afsted igen.
Dog da han sagde tak, for hvad hun havde, så hun ingen anden udvej, end at lade ham gå og gøre som han ville. Hun var langt fra hans mor, hun var ikke en ven, ikke nogen kone, hun var intet til ham, hun kunne ikke tillade sig at protestere og forhindre ham i at gå nogen steder. Hun måtte bare give ham et smil og et lille vink, inden han gik ud af butikken og forsvandt ned af gaden, mens hun gik tilbage til at arbejde, som om intet var sket. Som om han aldrig havde været der. Sådan var det vel bare, folk kommer og går, det er livet.
Hun gik og arbejde, indtil hun hørte døren gå op til butikken igen, med et mere eller mindre desperat brag.
Kiatra skyndte sig ud og så meget overrasket på den person der stod foran hende. Han var simpelthen kommet tilbage, det havde hun ikke lige regnet med. Hun kiggede sig om, havde han nu glemt noget, den torsk. Hun blev dog endnu mere overrasket over det han sagde, men uden at vise det. Der kom blot et skævt smil og et drillende blik i øjet, da hun så at hendes ord endelig havde sunket ind i hans tykke hoved og han var ved sine fulde fem.
Hun stod og kneb øjen lidt sammen, da han spurgte om sofaen stadig var ledig. "Mmh... det ved jeg ikke helt rigtig om den er, kunne du tænke dig at optage pladsen?" spurgte hun med et kækt smil, hun vidste udemærket godt at han ville have den sofaplads, ingen tvivl om det, hun ville bare lavet lidt sjov med ham.

han smilede stort og gik stille ind i huset imens han holde sit blik fast på Kiatras blik. Hovedet gjorde en smule ondt, af alt det nye han skulle nu vende sig til i forhold til hvad han havde levet med i alle de forrige år.
"Ja det kunne jeg, for resten af livet, for at opleve hvad livet har at byde på, udenfor havets store overflade" sagde han og smilede stort, og gav hende sit 'uskyldige' blik, men trak så på skuldrene.
"men selvfølgelig har jeg ikke nogen indtægt nu og har kun penge for 3 år eller sådan noget, og jeg har ikke rigtig nogen evner til fastlandet ud over at svinge min økse og slibe våben, den her krop har ikke rigtig prøvet meget andet" sagde han og så ned af sin slanke muskuløse krop.
Han trak på skuldrene dog og stoppede ind foran hende, hans ene hånd lagde sig på hendes arm, blikket var dybt i hendes.
"Jeg er virkelig tykpandet siden jeg ikke så det før nu hvor jeg var ved at gå fra det.. Kiatra.. vil du vise mig hvordan man lever et fastland liv, og lærer hvordan man rigtig håndtere end kvinde?" spurgte han hende så og smilede lidt drillende imens han gav hende et blink med øjet.
"Jeg vil gerne lærer hvordan man er en rigtig fastlands mand, overfor en dame man kunne have en fremtid sammen med" sagde han og lagde den anden hånd på hendes anden arm og stod rigtig tæt på nu, så tæt at der kun var centimeter fra at han rørte hende med sin krop.
Det var dog svært for ham at fortsætte her fra, han vidste ikke hvad han rigtig skulle sige, det var jo ikke lige frem at han var vandt til at score damer på red og rejke, tværtimod var han nok den mest ensomme fyr i verden på den liste.
Men alt det skulle nok se en forandring nu, håbede han i hvert fald på, med Kiatras hjælp skulle ensomheden nok slutte og han kunne starte på at leve et rigtigt og fyldigt liv på landjorden endeligt.

Hun smilede og rystede på hovedet af ham. Han ville virkelig bruge resten af sit liv på den sofa i hendes hus. Hun kunne ikke rigtig lade være med at grine lidt af det og komme med en lille bemærkning. "Ville det ikke være rare at sove på en seng, i stedet for den sofa, resten af dit liv?" spurgte hun og lagde hovedet på skrå, mens hun kiggede på ham, som han kom ind i huset.
Hun nikkede lidt til det han sagde, det var rigtigt, han havde ingen rigtig indtægt, så enten måtte han ud og søge arbejde, ellers måtte hun ansætte ham, og for første gang, måtte hun splitte sin indtægt i to, så han også fik noget af den. Hun fik dog ret mange skillinger, da hendes forretning gik rigtig godt for hende.
"Well, hvis det er, kan jeg sagtens tilbyde dig et job i værkstedet, som sliber, det ville nok gå hurtigere, og vi kan bare splitte indtægten i to, jeg får alligevel ret meget." sagde hun smilende, og trak bare på skulderne, som om det hun lige havde forslået ham, var ingenting til hende, men sikkert var et stort skridt for ham, og en stor hjælp, til det liv han ville begynde at leve.
Hun bed sig i læben, da han lagde en hånd på hendes arm, og kiggede direkte på hende. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle tage dette, at han var så tæt på hende og faktisk rørte hende, mens han talte sådan... lidt intimt, da hun havde ment det, som han gentog, som intimt.
Hun kunne se det blink han havde i øjet, ikke var et blink, som var a uskyld, men tydelivis var et blik der var ude på noget helt andet.
Hun sank en klump og nikkede tøvende, mens hun så ind i  hans øjne.
En varme steg til hendes kinder, da deres kroppe rørte hinanden og der kom et mindre gisp fra hende, som autimatisk gjorde at hun gik tættere på ham, så hendes øjne stirrede på hans brystkasse.
Hun kiggede dog op på ham og med en let tøven, lod hun blidt sine læber røre hans med en blid sukken.
Hun vidste ikke meget om dette selv, Kiatra var fuldt ud jomfru, hun havde aldrig fået noget af vide omkring det, hun gemte sig selv til den rigtige, men om Hik var den rigtige, det vidste hun virkelig ikke. Så hvorfor kyssede hun ham så? Hun havde vel en form for følelser for ham, siden hun kyssede ham, hun vidste bare ikke helt hvad de betød endnu.

Hans blik blev lidt overrasket da hun spurgte om det ikke ville være bedre at sove i en seng frem for en sofa, hvilket kun var en selvfølge! Men det var ikke noget han havde regnet med hun ville spørge om så hurtigt, måske syntes hun at sofaen var for lille for ham og derfor ville tilbyde noget større? eller at det måske var lidt i vejen at han hele tiden skulle ligge i stuen frem for et privat værelse så hun ikke behøvede at vågne op til hans halvnøgne krop hver morgen..
Dog forstod han grunden til spørgsmålet lidt bedre da hun gik tættere på ham og startede lidt med at stirre mod hans store muskuløse brystkasse, hvilket han fandt lidt pinligt, for man kunne godt se de mange ar der var over brystmusklerne efter alle hans kampe når man kom så tæt på, så selv pelsen ikke dækkede for synet.
Og dernæst så han hvordan hun så op på hans ansigt og kyssede hans læber blidt, hvor han kunne mærke hvordan varmen steg op i kinderne og hans hjerte begyndte at bange vildt i hans bryst.
Han var helt forvirret over hvad der skete lige nu, men en ting vidste han.. Hun var en fandens god kysser og havde nogle virkelig bløde læber!
Hans hænder strammede svagt grebet om hendes arme og hev hende endnu tættere på så hendes bryst blev trykket godt mod hans sten hårde mave og heldigvis var hans hænder ikke de store, stive, hårde arbejdes hænder de fleste i landet havde, men store, stærke, fleksible og ru hænder en kriger der trænede sig selv meget ville have.
Selvom Hik ikke var jomfru så var det helt komplet nyt for ham, at kysse en af hans egen race, en som faktisk burde være den perfekte partner for ham, og den eneste der burde være for ham. Han kunne mærke hvordan deres læber faktisk passede til hinanden, han kunne mærke hendes smukke minotaur krop trykke sig ind til hans, og lyden af hendes hove var mere end bare beroligende for ham. Men han nød også at mærke at hun ikke kun have sine feminine former men også at hun var en stærk kvinde, veltrænet og rask hele vejen igennem hendes minotaur krop.
*Er det virkelig sådan her det skal føles? Er det derfor det føles så rigtigt, helt ind til benene?*
Stille slap han kysset og stirrede stadigvæk lidt overrasket, men også ret blødt ned på hende og havde ret så blussende kinder imens han sank en stor klump.
"Woaw... Og jeg som troede at ingen kvinde ville kunne få skovlen under mig..." indrømmede han lidt genert, og syntes at mærke at hans hjerte havde lyst til at rive sig ud og ligge sig i hendes favn lige nu, og før hun ville kunne nå at komme ham i forkøbet med et kys mere, tog han skridtet og pressede blidt sine læber mod hendes nu og gik hen til væggen, og trykkede hende op mod den imens hans krop trykkede imod hendes..
Hans krop var næsten helt op af hende, hans store brystkasse der hævede og sænkede sig hastigt næsten oppe ved hendes hoved, hans mavemuskler der også trak sig sammen og løsnede sig ude foran hendes store bryst og mave, men han havde ikke trykket sit underliv mod hendes.
Ikke fordi han ikke havde lyst, for det havde han gevaldigt meget lige nu! Men fordi at han mente det ikke var så pænt gjort nu hvor de lige havde kysset for første gang, og selvom det gjorde ham spændt, selv nede i bukserne, så ville han gerne nyde deres første gang uden nogen seksuel undertone. Retter han ville i hvert fald ikke være den som lagde op til den slags med det samme, det syntes han virkede måske lidt for desperat og hurtigt?

Måden som han kiggede på hende, efter at de havde kysset, fik hende til at smile en del. Hun kunne se at på ham, at det ikke var noget han var van til, eller så var det bare ikke noget han havde regnet med? Hun ville tro at en pirat som ham, måtte komme rundt omkring og møde en masse piger, men han lignede en som lige havde kysset for første gang, hvilket kom bag på hende og derfor fik et smil på læberne over det.
Hun grinte en anelse over det han sige og blinkede til ham med et frækt smil. "Du havde bare ikke mødt den rigtige kvinde" sagde hun med en kæk stemme og et drillende blik. Hun kunne godt lide hvor genert han så ud, som han stod der og indrømmede det. Hun morerede sig yderst meget, på hans bekostninger. Hun kunne ikke lade være med at synes at han var ret sød, hun vidste at fyre ikke var vilde for at blive kaldt det, men det var han altså, som han stod der og virkede helt uskyldig.
Det var dog hendes tur til at blive overrasket, da han lige pludselig kyssede hende, samtidig med at han pressede hende op af en væg, så hun var fanget af ham. Hun havde ikke lige regnet med det, men det var ikke fordi hun protesterede, tvært imod, så var hun meget vild med det.
Som de stod og kyssede, tænkte hun på hvad dette de havde gang i, skulle udvikle sig til. Skulle de have sex med det samme, nej vel? Han havde kun overnattet en gang, de kendte knap nok hinanden. Hun var stadig jomfru, hun ville ikke miste sin første gang, med en som kunne finde på at sige næste dag, at de ikke ville alligevel. For igen, så vidste hun intet om ham og han kunne sagtens lave en joke med hende, få hende til at tro at han var en uskyldig mand, når alt han prøvede på, var at få hende i kanen. Så indtil videre, ville hun bare kysse med ham, nyde hans kropsvarme, så måtte de se hvad det skulle udvikle sig til, om det overhovedet skulle udvikle sig til noget. Hun så dog positivt på at han var kommet tilbage, efter at havde fattet hendes ord.

Han lo højt og varmt og fik et flirtende smil over læberne.
Men hendes ord fik ham også lidt til at tænke, for hvad var en rigtig kvinde i hans hjerne?
En som var vildt god i sengen eller en som lignede ham rigtig meget eller en som bare holde af ham? Men tankerne syntes han også blev for overflødige lige nu, der var ingen grund til at tænke over sådan noget nu hvor hun stod der i hans arme, ingen grund til at ødelægge øjeblikket her.
"Så det er sådan en rigtig kvinde kysser, det må jeg have mere af" sagde Hik og nød deres fortsættelse på det gode kys.
Han var tydeligt usikker på hvad han skulle gøre af sine hænder, nu hvor hun også gik ret så meget med i kysset, var det så i orden at holde hende om hoften eller numsen eller...
Han rystede det næste ord ud af hovedet, hvis han tog hende på brysterne ville hun nok ikke godkende, for det ville nok være at gå alt for hurtigt til de seksuelle undertoner, og især nu hvor han gjorde sit bedste for at holde sit underliv ude af deres kropskontakt, hvilket også viste sig at være lidt af en udfordring.
Han var trods alt mand, og i sin bedste alder, derfor var det kun en selvfølge at hans krop reagerede som den gjorde når den blev trykket sådan imod en så velformet og kærlig kvindekrop.
Han valgte dog efter nogle lange, lange minutter at slippe kysset og se ned i hendes øjne med et varmt blik og smilede stort.
"Nu hvor jeg bliver, må jeg så få en fuld tour af huset? Er især spændt på toilettet." spurgte han hende med et varmt smil og let bid i underlæben på sig selv, for nu hvor han kunne mærke det så skulle han faktisk noget så grusomt på toilettet.
Han trådte et meget lille skridt tilbage og slap hendes arme og i stedet tog hendes ene hånd blidt i sin.
*NED MED DIG NED MED DIG NED MED DIG!!! OGSÅ SELVOM DU SKAL PISSE OG DER ER EN FEMALE FORAN DIG NED!!* tænkte han kraftigt til sin nedre region for at få den til at skrumpe ind igen, hvilket var kun var klaret halvdelen af vejen, men han prøvede ikke at fokusere for meget på det heller, men lade som om han ikke havde opdaget noget og så bare på Kiatra.
Han ville lade hende føre ham, endnu en gang, rundt i huset, for nu at se det HELE og ikke kun gæste områderne.. især hvordan hendes værelse så ud sådan rigtigt? Og om der var andre rum han nu måtte se?