The psychologist - Dr. Trott

T: 22:30
O: en god sjat mennesker, dog ikke nok til at nogle bliver nødt til at sidde oppe ved baren, medmindre de ønsker det.
V: kold vind, overskyet men tørt.
S: kroen Targaryen, Sunfury City.



Duncan havde næsten kun lige afleveret sin datter hjemme hos sine forældre, før han allerede sad på kroen. Det var måske lidt kliche, men det var heldigvis sjældent at han gjorde dette, hvilket også var grunden til at han sad der denne aften. Duncan han havde meget få gange i løbet af Emilys liv været ude om aftenen hvor det ikke handlede om hans kobbel, og de få gange han havde, havde været imens Alena stadig havde været hos dem. Efter hendes fravær, havde Duncan kun tænkt på sin datter.
Duncan sad nu oppe i baren med et stort krus øl foran sig, og lod tankerne flyde, tanker som han til hverdag ikke havde tid til.
Trods at Duncan var alfa, havde han holdt en forholdsvis lav profil. De forskellige væsners kamp om magt,var det sidste han ville have presset ned over hovedet, at skulle deltage i en kæmpe magtkamp, sætte sit kobbels liv på spil mod lejemordere og fjender... Duncan havde set det klogest at gøre sit bedste for at holde sit kobbel ude af den slags, han så det som den bedste beskyttelse. Dog frygtede Duncan næsten hver dag at han en dag ville blive blandet ind i det hele, at han pludselig ville stå i midten af uvejret.
Duncan rystede let på hovedet, han bekymrede sig for meget om den omliggende verden. Det værste han indtil nu havde oplevet var andre alfa'er som prøvede at overtage hans kobbel og dræbe ham. Det var da i det mindste noget han havde forstand på, det var handlinger han forstod, handlinger som hans ulve sind bifaldt, handlinger som han underminerede.
Duncan tog en tår af sin øl, og trak først nu sin læderjakke af og afslørede hans arme der næsten ikke kunne ses for tattoveringerne.

Sunfury City var ikke et sted han kom så ofte, selv om man tit hørte om enten deres kriminalitet eller de krigere der tog bo der. Eller måske var det bare den slags sladder om byen der altid nåede hans ører, for alle vidste at jo voldsommere eller mere sært noget var, jo hurtigere rejste det fra mund til mund.
Han var øm efter den lange rejse til hesteryg og det var med store suk og støn han havde arbejdet sig hen til en kro. Han havde fået penge til sit ophold, men han forventede at få det refunderet af det lokale vagtkorps. Trods alt havde de bedt om hans tilstedeværelse i profileringen af nogle forbrydere. Dem der arbejde i skyggerne. Hvordan fangede man dem? De, der var aller farligst? Han gøs svagt. Når blot han ikke blev fanget i noget farligt!
Han trak selen til hans sæk, da den var gledet lidt ned fra hans skulder. Sækken passede godt til de slidte sko, slidte bukser men dog lidt nyere trøje. Det var alt hvad pengene var gået til, efter han havde madet en lille tyveknægt: En mindre hullet trøje! Og vinteren var endda på vej! Hans blik gled op mod himlen, da en kold vind ramte ham. Han håbede sandelig hans arbejde med herskeren af Dragons Peak snart ville betale sig i klækkelige summer. Se, der var en der trængte til en ordenlig bearbejdning!

Men herskeren var i Doomsville lige nu, på Dr. Trotts opfordring, og han var i Sunfury.
Han skubbede døren op og trådte ind på kroen. Han bemærkede straks varmen og kort efter den summende atmosfære af samtaler og mad der blev spist. Her var ikke voldsomt, men måske havde folk bare ikke drukket nok endnu? Hans blik gled over nogle af de typiske stereotyper. Han gik op mod baren.
Han satte sækken fra sig på gulvet, op ad bardisken, før han lænede sig ind mod bordet.
"Oh øhm...Heeey!" Kvinden bag baren var forsvundet ud i køkkenet for at hente eller finde ud af noget. Han sukkede. Det var typisk ham! Han ville bare gerne have lidt mad, en varm seng...Som forhåbentlig ikke havde for mange lus...
Han gned sig i nakken. Ikke hans dag på mange måder. Han skar en kort grimasse af de smerter der skar sig op igennem hans lænd efter rideturen.
Til sidst gled hans blik rundt på resten af gæsterne. Han kunne alligevel ikke gøre meget andet end at vente alligevel.
Oh. Endnu en der lignede stereotyperne på en bargænger...I hvert fald i Augusts hoved, men nu var han langt fra særlig erfaren i at sidde på en kro hele dagen. Måske skulle han gøre det til et nyt projekt? Hvis han kunne klare den - formentlige - hårde personlighed der hørte til den slags?
De store arme, tatoveringerne. Han smilte forsigtigt og skyndte sig at se væk. Da kvinden kom ind igen forsvandt hun rundt om baren og gik ned til nogle borde med en mindre skål med en form for gryderet. Duften fik hans mave til at knurre, men endnu en gang så det ud til at han pænt måtte vente til hun kom tilbage...
"Travl aften, huh?" konverserede han prøvende til den tatoverede fyr.