You know it's rude to eavesdrop, right? - Jakira

"You want her" konstaterede hun, inden hun elegant satte sig ned. Den unge mand på den anden side af bordet kiggede op fra sit krus. Han så ud til et øjeblik at have svært ved at fokusere sit blik på hende. "What?" snøvlede han, og kneb øjnene en smule sammen for bedre at kunne se hende. Foran ham stod et stort krus, der kun kunne indeholde øl. Han havde et fast greb omkring det med begge hænder, som var det han kæreste eje. Han nærmest hang indover bordet, og hans hoved syntes for tungt til, at han kunne have det hævet særlig lang tid af gangen. Selv lænede hun sig en anelse indover bordet. "You want her" gentog hun sig selv, denne gang langsomt og tydeligt. Hun behøvede ikke at forklare nærmere. Mandens blik gled øjeblikkeligt imod kropigen, der lige nu var ved at servere øl for en flok højrøstede mænd, hvis latter og råb var et irritationsmoment selv for Althea, der befandt sig i den modsatte side af rummet. Det tog ham et langt øjeblik at sende sine tågede, blå øjne i hendes retning igen. Efter at have set hendes sigende smil, tabte han sit hoved i en opgivende bevægelse, så det nu hang imellem hans skuldre og kun var et par centimeter fra at ramme bordpladen. Det bekræftede det hun havde sagt, men hun vidste allerede at hun havde ret. Da han tidligere havde haft evnen til at holde sit hoved løftet, havde hans blik været limet fast til pigebarnet. Han havde skyllet det ene krus øl ned efter det andet, indtil han var endt i denne ynkelige tilstand. Der skulle ikke et geni til at se, at han druknede sine sorger og at den blonde kropige med den fyldige barm, var grunden til disse sorger.
"What's wrong?" spurgte hun og lænede sig yderligere ind over bordet. "Is she not interested in you?" igen vidste hun at hun havde ret, allerede før bekræftelsen kom fra manden der rystede på hovedet. "You poor thing" selv i hendes egne ører lød hendes bekymring falsk, og hun forsøgte at gøre op for det, ved at ligge en hånd på hans skulder. "I might be able to help you" denne gang lød hun mere troværdig, hun havde trods alt leveret den sætning hundredvis af gange. Manden reagerede dog ved at grine. Der var ingen humor i hans latter, der hurtigt døde ud. "Good luck. She's getting married in three days" sagde han bittert, uden at løfte hovedet. Althea tog sin hånd til sig, og lænede sig tilbage i stolen. "Three days?" gentog hun ham. "I would say that three days is plenty of time for her to change her mind" smilet der nu hvilede på hendes læber var svært at tyde. Den flade latter lød ovre fra manden igen. Han lavede en kluntet armbevægelse, der måtte indikere at hun lavede sjov med ham. "I can make it happen. I can get her to change her mind" hendes stemme havde taget en koldere, insisterende tone. Nu havde hun hans opmærksomhed. Hans hoved fløj op i et ryk, og til trods for den skeptiske mine, kunne hun stadig ane håbet i hans øjne. "How?" forlangte han. "It's easy. I just need one little thing from you" sagde hun muntert og viftede sin pegefinger i hans retning. Langsomt rettede han sig op. Hans øjenbryn skød sammen, imens han stirrede på hende. Hun undrede sig over hvad der mon foregik inde bag hans blå øjne.

"My soul" sagde han efter en lang stilhed. Så han var altså ikke helt dum. "You're a demon" hun svarede ikke, men sendte ham blot et smil. Et smil der hverken be -eller afkræftede hans udtalelse. Han rystede på hovedet. Det var nu hun skulle have sine talegaver i orden. "But you want her, don't you? Don't you want to know how it feels?" hun lænede sig igen ind over bordet, fikserede de brune øjne på ham, og holdte øje med hver lille reaktion der kom fra ham. "Imagine ripping her clothes off. The feel of her skin as you touch her. The sight of her naked body. Her, moaning your name..." "Stop!" hans stemme var hævet, han stirrede vredt på hende. Kun den lettere røde farve langs hans kindben afslørede, at hun havde påvirket ham med sine ord på den måde hun ville. Smilet var tilbage på hendes læber. "It's not like that" mumlede han, inden han forlegent slog blikket ned. "Oh? So it's love then" det var ikke et spørgsmål. Hun kunne ikke holde hånen ude af sin stemme. Hun havde ikke forstand på kærlighed, men vidste udmærket at den var grunden til, at mange opgav deres sjæl. Så menneskeligt. Så naivt. "The deal I'm willing to make with you, will give you ten fantastic years with the love of your life" hans øjne gled igen imod kropigen, som hun fortsatte. "She will forget all about her husband to be, and only have eyes for you" hun holdte en lille kunstpause, for at lade ordene synke ind hos den stadig alkohol påvirkede mand. "So you can either let her marry this other man, and be miserable for the rest of your life, regretting not doing anything. Or..." hun lod det sidste ord hænge i luften, så han selv kunne tænke sig til herlighederne. Der fulgte en lang stilhed. Den unge mands øjne hang stadig fast ved kvinden han elskede, imens han tyggede på Altheas tilbud. Han havde endnu ikke bedt hende om at forsvinde, eller selv rejst sig for at gå. Et godt tegn. Hun havde ham næsten. "What will happen after ten years?" hans spørgsmål fik et tilfreds, næsten ondskabsfuldt smil til at brede sig på dæmonens læber. "I will get your soul" svarede hun henkastet, og undlod at give informationen at hans liv også ville være ovre.
Endelig rettede han sit blik imod hende. "How do I know I can trust you? How do I know you won't just take my soul, and not do anything?" hans øjne hang fast ved hende, og hun skulle passe på hvordan hun reagerede, ellers ville det hele ryge i vasken. Hun klaskede et medfølende smil på, inden hun for tredje gang lænede sig indover bordet. Hun lagde en hånd på hans arm, og kiggede et langt øjeblik ind i hans blå øjne. "I can see how much you love her" hendes stemme var blid. "Frankly, I think anyone can. You seem like a good man, and I think you deserve to be loved" bare et lille skub mere. "Don't you?" hun holdte den omsorgsfulde, medfølende facade lidt endnu, inden hun lænede sig tilbage i stolen. Hans øjne havde ramt bordpladen. Hun var et øjeblik i tvivl om, om hun havde fået en aftale i hus eller ej. Efter et minut eller to kom hans svar. "Yes" sukkede han. "Then it's a deal!" sagde hun entusiastisk, inden hun rejste sig. Hun gik et par skridt rundt om bordet, og placerede en hånd i bordpladen, inden hun lænede sig ned imod ham. "You just have to say it" hviskede hun næsten forførende. Hendes ansigt var kun et par centimeter fra hans. "Tell me what you wish for" hans blå øjne var fyldt med beslutsomhed, men også en anelse frygt. "I wish... For Carmen to love me" smilet hans ord fremkaldte, var langt fra behageligt. Idioten havde ikke været særlig spicifik med sit ønske, og hun kunne twiste og dreje det, næsten som hun havde lyst til. "Deal" sagde hun, inden hun greb fat i hans krave, og trak ham imod sig. Deres læber skulle bare mødes, og så var aftalen forseglet.


//Undskyld det tog mig en evighed at skrive, jeg løb ind i en mindre skriveblokade. (: