I'm a little lost >Larlii<

@Larlii

---

Natten var langsomt begyndt at trænge sig på. Hun kunne mærke kulden, samt sulten drage sig over hende. Hvordan var hun overhovedet kommet så langt ind i skoven her? Hun huskede knap nok nået, alt hun havde lavet var at spille en smule, mens Julio(Hesten) var gået af sted med hende. Hun følte sit hjerte slå nervøst afsted. Tænk at hun ville se verden, bare tage afsted, også var hun faret vild i en skov. Sådan var det, når man var vokset op med at være låst inde i et palæ hele livet. Hun oplevede aldrig noget, skole var der skam hellere ikke meget af, hun var undervist derhjemme og lærte enlig alt hvad hun havde behov for, hvis hun ønskede at være en hustru. Men se hende nu, en elver... En skide elver der var faret vild i en skov, hvor nederen ville det ikke lige være, hvis hun gik hen og sultede ihjel her i skoven.
Et suk slap hendes læber, i det hun stoppede Julio. Julio var en smuk sort hingst, som var gået hen og blevet hendes. Han var stadigvæk ung, men en god ledsager gennem byerne. Han skulle aldrig spændes fast, var kun smuttet fra hende to gange, på grund af fare... Typisk, men ellers plejede han at komme meget ydmygt tilbage til hende. Han havde en taske på hver side, fyldt med havre, samt halm. Han skulle helst ikke sulte. Hun havde bare glemt at tænke lidt på sig selv, der var dog også nogle værdi genstande i taskerne, da hun trods alt gik rundt og tjente penge.
Hun var selv iført en sort læder frække, med et par tæt siddende bukser. Hun vidste godt at hendes forældre var imod konceptet med kvinder der gik i bukser, men det var så meget nemmere at ridde i bukser, end en irriterende kjole. Hendes lange sorte hår var fiskehale flettet, det gjorde at håret virkede en smule kortere, men ikke meget. Hun så rundt i skoven, med de lysende sorte øjne, til hun måtte springe af Julio. "Lad os tage en pause... Vi finder ud, om lidt." Hun nussede kærligt hans mule, inden hun så sig rundt oppe i træerne. Måske der hang nogle frugter, bare et eller andet. Måske nogle bær? Hun var sulten.
Et kærligt suk slap hendes læber, mens hun her fodrede Julio med halm, som han glædeligt slugte i sig.