ForumforsideLog ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164972 indlæg i 8752 emner
This is important! - Markos
Side 1 af 1
This is important! - Markos
af Gæst Lør 15 Apr 2017 - 23:22
Sted: Smedjen hvor Markos' arbejder.
Tid: Få timer efter solnedgang, mid april 1161.
Omgivelser: Redskaber og hvad end der er i en smedje.
Vejr: Stormfuld aften.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
// SURPRISE! Happy now?
Tid: Få timer efter solnedgang, mid april 1161.
Omgivelser: Redskaber og hvad end der er i en smedje.
Vejr: Stormfuld aften.
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Emne til: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
En skramme dækkede hendes skulder, jakken revet fuldstændig itu med et manglende ærme. Hun vidste det var slemt da selv hendes vampyriske healende effekt var ubrugelig i denne sammenhæng – Våbenet bar en eller andet gift som gik i strid med hendes udødelighed. Hendes blik var sløret og hun var ikke engang sikker på at hun var på vej i den rigtige retning. Hun tumlede ind i smedjen, forhåbentligt ville han også være der. Hun faldt ned på sine knæ før hun greb til skulderen som bare virkede til at svige mere og mere. Men det var ikke vigtigt. Det var mere vigtigt at overlevere den yderst vigtige information hun bar på.
”Markos!” udbrød hun så, velvidende at det var det forkerte tidspunkt at komme rendende på. Hendes hænder rystede og aldrig havde hun troet at hun nogensinde skulle føle denne følelse – Følelsen af at være bange. Hun rejste sig ved hjælp af sin gode skulder, hvorefter hun lænede sig indover det bord hun havde fået fat i. Det var først nu at hun begyndte at kunne mærke de øvrige skader der var blevet påført hende, ting der ellers for længst ville været helet. Hendes ene side føltes smadret, som om at alle knoglerne der udgjorde hendes ribben pludselig pegede i alle forkerte retninger. Hun bed hårdt sammen og gispede som smerten skød igennem hende i bølger.
”Tera. Hvor er hun? Er hun sikker?” spurgte hun så med en fortvivlet stemme. Hun faldt ned på sine knæ igen fra bordet, men holdt fast i kanten som afhang hendes liv af at hun skulle holde fast. Smerten var ulidelig – Og hende som ellers virkede til at have prøvet alt. Det måtte være giften, der var noget i den som gjorde hende så svagelig som hun var lige nu.
Men så kom følelserne. Hun pressede sin pande mod sin håndryg som hun lukkede dem hårdt i og snøftede. ”Han er tilbage… Jeg vidste godt at han overlevede hendes forsøg på at dræbe ham. Men han er her i byen.. Jeg… jeg prøvede at stoppe ham.” sagde hun så med en grødet stemme. Det var slet ikke Lavenders stil at have alle disse følelser. Men med giften i hendes system og bare den overvældende følelse af at skulle miste endnu en søster, så var det svært at holde hendes stærke facade. Hun rystede kraftigt på hovedet som hun nægtede at tro det. ”Fortæl mig at hun er her… I sikkerhed.” sagde hun så, næsten bedende.
”Markos!” udbrød hun så, velvidende at det var det forkerte tidspunkt at komme rendende på. Hendes hænder rystede og aldrig havde hun troet at hun nogensinde skulle føle denne følelse – Følelsen af at være bange. Hun rejste sig ved hjælp af sin gode skulder, hvorefter hun lænede sig indover det bord hun havde fået fat i. Det var først nu at hun begyndte at kunne mærke de øvrige skader der var blevet påført hende, ting der ellers for længst ville været helet. Hendes ene side føltes smadret, som om at alle knoglerne der udgjorde hendes ribben pludselig pegede i alle forkerte retninger. Hun bed hårdt sammen og gispede som smerten skød igennem hende i bølger.
”Tera. Hvor er hun? Er hun sikker?” spurgte hun så med en fortvivlet stemme. Hun faldt ned på sine knæ igen fra bordet, men holdt fast i kanten som afhang hendes liv af at hun skulle holde fast. Smerten var ulidelig – Og hende som ellers virkede til at have prøvet alt. Det måtte være giften, der var noget i den som gjorde hende så svagelig som hun var lige nu.
Men så kom følelserne. Hun pressede sin pande mod sin håndryg som hun lukkede dem hårdt i og snøftede. ”Han er tilbage… Jeg vidste godt at han overlevede hendes forsøg på at dræbe ham. Men han er her i byen.. Jeg… jeg prøvede at stoppe ham.” sagde hun så med en grødet stemme. Det var slet ikke Lavenders stil at have alle disse følelser. Men med giften i hendes system og bare den overvældende følelse af at skulle miste endnu en søster, så var det svært at holde hendes stærke facade. Hun rystede kraftigt på hovedet som hun nægtede at tro det. ”Fortæl mig at hun er her… I sikkerhed.” sagde hun så, næsten bedende.
// SURPRISE! Happy now?
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Søn 16 Apr 2017 - 0:34
Han hørte lyden af at nogen kom ind i hans smedje, uforberedt på at det kunne have været den kvinde han havde mest tilovers for som verden stod lige nu så fortsatte han bare med at arbejde. Essens lys glitrede i nogle af våbnene og på sveden på hans nakke og ryg. Han hørte så lyden af hendes stemme, og uden at tænke sig om vrissede han bare af hende, samtidigt med at han vendte sig om mod hende.
"Din for..."
Hans ord blev som til støv i hans mund da han så hvordan hun så ud, han vidste slet ikke hvordan han skulle fortsætte, hvor hård kunne han tillade sig at være, hvor meget af hans had kunne han lade trænge igennem når hun lignede en der mest af alt burde ligge i sengen på hospitalet.
"...ulempende kvinde!"
Fik han så sagt, ikke helt de ord han ville have sagt, og måske heller ikke de mest sande og korrekte. Kælling havde været på hans stemme sammen med forpulede og forbandede. Men ak hans samvittighed reddede hende fra værre ord. Han stod nu tydeligere i lyset fra essen, iklædt hans arbejdsbukser og et stort forklæde af læder som det eneste på overkroppen. Forhåbentligt var hun ikke for sulten, og syntes han lignede noget der var værd at bide i.
Hendes spørgsmål rev ham ret hurtigt ud af virkeligheden, og hans første tanke var at det var en trussel, så han bed hårdt sammen og så vredt på hende. Indtil lyden af hendes stemme trængte ordentligt igennem, det var jo nærmest som om hun virkeligt bekymrede sig.
"Hun var sikker og havde det godt for få timer siden da jeg så til hende. Hun er hjemme, ligger sandsynligvis ned."
Han svarede hende, undrende, forstod ikke hvad der skete. Hvorfor nu dette, men han kunne ikke gøre andet end at forstå det var vigtigt, han var nød til at tro på hende. Han kunne ikke løbe risikoen og tro at Tera ville være okay, han var nød til at se til hende med det samme. Han gik med hastige skrid overimod døren som hun fortsat fortalte omkring hvad det var der skete. Han bandede højlydt da hun sagde at han ikke var død, og han hvæsede navnet han troede det handlede om.
"Ramsay? jeg sværger hvis han har fulgt efter dig, og det koster Tera... Jeg sværger at jeg finder dig efter Ramsay er død!"
Vreden boblede nu over, som han flåede døren op og nåede at træde et skridt ud, inden han vendte sig om. Selv hvis han havde Lavender kunne hun vel være meget anvendelig. Vampyre var kendt for deres styrke og hurtighed. Og selvom Markos ville gøre alt for Tera så var han ikke den største kriger.
"Kan du følge med? Så kan vi se efter, der er ikke så langt men nej hun er ikke her i smedjen."
Han bandede indvendigt, havde han ikke haft den forbandet stædige ide om at det var for ufint til hende, havde han bare tænkt at det trods hendes nu rigere status havde været sikrere og bedre hvis hun havde været tættere på ham, og så foreslået det, så ville dette måske slet ikke have været et problem?
"Du er nød til at hjælpe hende... Os."
Han hadede at sige de ord, men han havde intet valg, han kendte ikke andre der kunne hjælpe dem og han kunne ikke stole på at han kunne holde Ramsay væk.
"Din for..."
Hans ord blev som til støv i hans mund da han så hvordan hun så ud, han vidste slet ikke hvordan han skulle fortsætte, hvor hård kunne han tillade sig at være, hvor meget af hans had kunne han lade trænge igennem når hun lignede en der mest af alt burde ligge i sengen på hospitalet.
"...ulempende kvinde!"
Fik han så sagt, ikke helt de ord han ville have sagt, og måske heller ikke de mest sande og korrekte. Kælling havde været på hans stemme sammen med forpulede og forbandede. Men ak hans samvittighed reddede hende fra værre ord. Han stod nu tydeligere i lyset fra essen, iklædt hans arbejdsbukser og et stort forklæde af læder som det eneste på overkroppen. Forhåbentligt var hun ikke for sulten, og syntes han lignede noget der var værd at bide i.
Hendes spørgsmål rev ham ret hurtigt ud af virkeligheden, og hans første tanke var at det var en trussel, så han bed hårdt sammen og så vredt på hende. Indtil lyden af hendes stemme trængte ordentligt igennem, det var jo nærmest som om hun virkeligt bekymrede sig.
"Hun var sikker og havde det godt for få timer siden da jeg så til hende. Hun er hjemme, ligger sandsynligvis ned."
Han svarede hende, undrende, forstod ikke hvad der skete. Hvorfor nu dette, men han kunne ikke gøre andet end at forstå det var vigtigt, han var nød til at tro på hende. Han kunne ikke løbe risikoen og tro at Tera ville være okay, han var nød til at se til hende med det samme. Han gik med hastige skrid overimod døren som hun fortsat fortalte omkring hvad det var der skete. Han bandede højlydt da hun sagde at han ikke var død, og han hvæsede navnet han troede det handlede om.
"Ramsay? jeg sværger hvis han har fulgt efter dig, og det koster Tera... Jeg sværger at jeg finder dig efter Ramsay er død!"
Vreden boblede nu over, som han flåede døren op og nåede at træde et skridt ud, inden han vendte sig om. Selv hvis han havde Lavender kunne hun vel være meget anvendelig. Vampyre var kendt for deres styrke og hurtighed. Og selvom Markos ville gøre alt for Tera så var han ikke den største kriger.
"Kan du følge med? Så kan vi se efter, der er ikke så langt men nej hun er ikke her i smedjen."
Han bandede indvendigt, havde han ikke haft den forbandet stædige ide om at det var for ufint til hende, havde han bare tænkt at det trods hendes nu rigere status havde været sikrere og bedre hvis hun havde været tættere på ham, og så foreslået det, så ville dette måske slet ikke have været et problem?
"Du er nød til at hjælpe hende... Os."
Han hadede at sige de ord, men han havde intet valg, han kendte ikke andre der kunne hjælpe dem og han kunne ikke stole på at han kunne holde Ramsay væk.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 26 Jul 2017 - 1:48
Hun var ikke just glad for hans svar, om at Tera ikke var her. Det gjorde situationen mere delikat end hvad hun havde lyst til at den skulle være. Hun lænede sig op af bordets ben og kørte forsigtigt en hånd igennem det mørke blodige hår der var gået ned over hendes sårede skulder. ”Lad os nu se om jeg klarer den til at du kan ophøje den trussel.” sagde hun en anelse irriteret gennem svagt sammenbidte tænder.
Hun havde nået at rejse sig op på sine ben som han kom tilbage efter at nærmest være stormet ud af hoveddøren. Hun lyttede til ham mens hendes blik var plantet ned i bordet. Hun støttede sig til bordet med begge hænder og mærkede sine skælvende ben under sig. Smerten burde have holdt hende i gulvet, men hun følte selv at det var værd at bruge sin energi på at komme ud og hjælpe Tera.
”Lad os mødes derovre. Jeg er lige bag dig... Bare giv mig lidt tid.” sagde hun stille uden at rokke en muskel. Hun vendte dog hovedet mod ham og stoppede hans forespørgsel om hjælp før han kunne færdiggøre den. ”Lad være med det. Hun er mit blod. Det tog mig længe at indse. Bare nå til hende før han gør.” sagde hun stille og vendte blikket mod bordet igen.
Så snart han var gået sank hun ned i knæ og bed sine tænder hårdt sammen. Hun vidste ikke hvor længe hun skulle have det på den her måde, men hun vidste at hun havde brug for blod. Hun ville ikke spørge Markos om hans blod – Han havde brug for enhver dråbe af det. Hun kom på benene atter en gang og vaklede ud på gaden. Tiden var ikke til at diskutere etik bag vampyrernes føde – Nu skulle de bare sikre sig at Tera var uskadt. Der gik ikke længe før hun kunne finde en uskyldig sjæl som blot ville hjælpe hende.
Hun havde nået at rejse sig op på sine ben som han kom tilbage efter at nærmest være stormet ud af hoveddøren. Hun lyttede til ham mens hendes blik var plantet ned i bordet. Hun støttede sig til bordet med begge hænder og mærkede sine skælvende ben under sig. Smerten burde have holdt hende i gulvet, men hun følte selv at det var værd at bruge sin energi på at komme ud og hjælpe Tera.
”Lad os mødes derovre. Jeg er lige bag dig... Bare giv mig lidt tid.” sagde hun stille uden at rokke en muskel. Hun vendte dog hovedet mod ham og stoppede hans forespørgsel om hjælp før han kunne færdiggøre den. ”Lad være med det. Hun er mit blod. Det tog mig længe at indse. Bare nå til hende før han gør.” sagde hun stille og vendte blikket mod bordet igen.
Så snart han var gået sank hun ned i knæ og bed sine tænder hårdt sammen. Hun vidste ikke hvor længe hun skulle have det på den her måde, men hun vidste at hun havde brug for blod. Hun ville ikke spørge Markos om hans blod – Han havde brug for enhver dråbe af det. Hun kom på benene atter en gang og vaklede ud på gaden. Tiden var ikke til at diskutere etik bag vampyrernes føde – Nu skulle de bare sikre sig at Tera var uskadt. Der gik ikke længe før hun kunne finde en uskyldig sjæl som blot ville hjælpe hende.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 26 Jul 2017 - 2:15
Markos hadede alle de tanker han fik, han kunne allerede mærke tårene næsten presse sig på bare ved tanken om at nogen gjorde Tera noget. Så utroligt hvad en kort tid med nogen kunne gøre, han kunne dog ikke tænke andet end at det nok skyldtes hvor fantastisk Tera var. Han fik et lille smil frem på læberne ved at tænke på hende, men Lavenders ord fik ham hurtigt hevet ud af hans halve drøm, og tilbage til den mørke virkelighed. Den virkelighed hvor hans elskedes liv var i fare, og hvor der ikke var noget han skulle sige nej eller takke fra til noget. Han kunne ikke have nogen grænser lige nu. Han skulle endda være oprigtigt klar til at tage en anden persons liv.
"Hvis du... Ja vi ses derovre, og please skynd dig." han skyndte sig ud igen, hans had til hende forsvandt lidt. Hendes ord om at han ikke behøvede bede, fik ham alligevel til at indse at hun måske alligevel ville Tera det bedste, og at han måske skulle overveje det hun havde bedt ham om engang? Måske det var bedst hvis han snakkede med Tera om at stoppe med slaverne og de prostituerede. Især for deres kommende barn, det var vel ikke noget der var godt at vokse op med for et barn?
Han skyndte sig alt hvad han kunne, de lysende lilla skæl var tydelige om hans ben som han kæmpede med hans lunger og hans krop for at blive ved med at løbe. Han var stærk, det blev man som smed, men han brugte ikke sine ben til at løbe ofte. Han kunne dog kun tænke på de aftener, dage og den tid han havde brugt med Tera. Som ved ren magi var det som om han ikke manglede kræfter. Hans ben gjorde ondt til sidst, og hans lunger smertede som ind i helvede. Men han havde stadig kræfter. Massere endda.
Uden at tænke nærmere over hvad han skulle gøre, så løb han bare hjem til Tera, så hurtigt han kunne. Han stormede hen af stien til døren, op af trappen foran og skyndte sig igennem døren. Uden at tænke over om den var låst eller ej. Først da han endeligt stod på den anden side af døren stoppede han op, kun for at råbe ud efter hende.
"Tera er du her!? Please, sig du er... Please der må ikke være sket dig noget!" Han var tæt på at bryde sammen, følelser, bange anelse, adrenalin og alting flød igennem ham som en en flodbølge.
"Hvis du... Ja vi ses derovre, og please skynd dig." han skyndte sig ud igen, hans had til hende forsvandt lidt. Hendes ord om at han ikke behøvede bede, fik ham alligevel til at indse at hun måske alligevel ville Tera det bedste, og at han måske skulle overveje det hun havde bedt ham om engang? Måske det var bedst hvis han snakkede med Tera om at stoppe med slaverne og de prostituerede. Især for deres kommende barn, det var vel ikke noget der var godt at vokse op med for et barn?
Han skyndte sig alt hvad han kunne, de lysende lilla skæl var tydelige om hans ben som han kæmpede med hans lunger og hans krop for at blive ved med at løbe. Han var stærk, det blev man som smed, men han brugte ikke sine ben til at løbe ofte. Han kunne dog kun tænke på de aftener, dage og den tid han havde brugt med Tera. Som ved ren magi var det som om han ikke manglede kræfter. Hans ben gjorde ondt til sidst, og hans lunger smertede som ind i helvede. Men han havde stadig kræfter. Massere endda.
Uden at tænke nærmere over hvad han skulle gøre, så løb han bare hjem til Tera, så hurtigt han kunne. Han stormede hen af stien til døren, op af trappen foran og skyndte sig igennem døren. Uden at tænke over om den var låst eller ej. Først da han endeligt stod på den anden side af døren stoppede han op, kun for at råbe ud efter hende.
"Tera er du her!? Please, sig du er... Please der må ikke være sket dig noget!" Han var tæt på at bryde sammen, følelser, bange anelse, adrenalin og alting flød igennem ham som en en flodbølge.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 26 Jul 2017 - 21:52
En underlig bulren overraskede hende. Hun rejste sig roligt fra sin seng og holdte en hånd over maven som alligevel var blevet stor på dette tidspunkt. Hun var ikke sikker på hvor længe der ville gå før hendes "frihed" var væk. Men den frihed var alligevel altid noget der havde været ikke eksisterende. Det var ikke den slags frihed. Det var friheden i at kunne gøre hvad der passede hende uden at tænke på nogen andre. Nu var der pludselig flere som var punkter i hendes hjerte der kunne knuses til støv. Det var en skræmmende tanke.
Hun gik roligt ned af trappen for at undersøge den underlige lyd, da en underlig fornemmelse pludselig slog sig ned i hende. Det begyndte at spænde i hendes tindinger og hun var ikke sikker på hvad det egentlig var der skete. Følelsen blev kun mere intens, som hun stod i dette rum, frossen og uforstående for hvad der var ved at ske. Det var flygt eller frys-følelsen der pludselig ringede i hendes hjerte og hoved, systematisk, alarmerende. Hun så sig kort om inden døren pludselig gik op.
- | -Hun gik roligt ned af trappen for at undersøge den underlige lyd, da en underlig fornemmelse pludselig slog sig ned i hende. Det begyndte at spænde i hendes tindinger og hun var ikke sikker på hvad det egentlig var der skete. Følelsen blev kun mere intens, som hun stod i dette rum, frossen og uforstående for hvad der var ved at ske. Det var flygt eller frys-følelsen der pludselig ringede i hendes hjerte og hoved, systematisk, alarmerende. Hun så sig kort om inden døren pludselig gik op.
Huset Markos var trådt ind i var i komplet kaos. Alle tegn på at noget var i uorden var der. Borde var væltet, stole ødelagt, ting var smidt hulter til bulter og man kunne ikke se sig ud af hvad der egentlig var sket, blot en time forinden. Lavender kom væltende ind kort efter med blod om munden. Hun så sig kort om inden hun gispede og mumlede noget i retningen af:" Shit....". Hun lukkede sine øjne i og knyttede hænderne kort sammen inden hun så bare begyndte at løfte på ting - Med det sidste af hendes kræfter og kaste rundt. "Lort lort lort!" skreg hun fortvivlet mens ting fløj rundt af hendes kasteri.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 26 Jul 2017 - 22:18
Det syn der mødte Markos fik ham til at stoppe op. Han tog sig til hovedet og begyndte at hive i hans hår. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Hun var der ikke!? Hvorfor? Hvorfor var der nogen efter hende, hun fortjente det ikke! Fuck alting, hvor var hun han ville vide det han havde tænkt sig at finde hende, uanset hvad det så kostede!
Han stod og hamrede den ene knytnæve ind i væggen, han havde gjort det i noget tid inden Lavender dukkede op, han kunne allerede mærke at hans knoer var forslåede og at han blødte. Hans kinder var våde af tårer og hans øjne gjorde ondt af udtørring, da der ikke var flere tåre at græde. Han vendte sig mod Lavender da hun var ankommet.
"Har du nogen måde vi kan finde hende på?" hans stemme var bedende, angrende og fuld af sorg. Han vidste ikke hvad han skulle gøre hvis der skete hende noget. Han havde ikke andet end hende og hans job, og hvad fuck var et job værd hvis ikke der var nogen at dele resten af livet med? Han håbede inderligt at Lavender vidste noget, fordi Markos gjorde ikke. "Jeg har ikke meget udover mig selv, de våben jeg har lavet, og så lidt guld jeg har sparet sammen, men hvis penge er problemet så kan jeg sælge alt jeg ejer. VI. SKAL. FINDE. HENDE." Han fik det sagt som han bare stod og kiggede sig omkring. Han begyndte at lede igennem tingene, ledte efter blod eller tøjstykker alting der måske kunne bruges til at hjælpe en sporhund eller dygtig vampyr med at finde vej.
Han stoppede op og kaldte på lavender da han havde fundet noget stof endda med lidt blod på siddende fast på hjørnet af en ødelagt stol.
"Please, for alt i verden, sig at det kan bruges til at finde hende?" Hans stemme havde fået en smule håb i sig igen. Han var udkørt og tæt på at falde om, men han ville ikke lade sig selv slappe af før han vidste at Tera var sikker.
Han stod og hamrede den ene knytnæve ind i væggen, han havde gjort det i noget tid inden Lavender dukkede op, han kunne allerede mærke at hans knoer var forslåede og at han blødte. Hans kinder var våde af tårer og hans øjne gjorde ondt af udtørring, da der ikke var flere tåre at græde. Han vendte sig mod Lavender da hun var ankommet.
"Har du nogen måde vi kan finde hende på?" hans stemme var bedende, angrende og fuld af sorg. Han vidste ikke hvad han skulle gøre hvis der skete hende noget. Han havde ikke andet end hende og hans job, og hvad fuck var et job værd hvis ikke der var nogen at dele resten af livet med? Han håbede inderligt at Lavender vidste noget, fordi Markos gjorde ikke. "Jeg har ikke meget udover mig selv, de våben jeg har lavet, og så lidt guld jeg har sparet sammen, men hvis penge er problemet så kan jeg sælge alt jeg ejer. VI. SKAL. FINDE. HENDE." Han fik det sagt som han bare stod og kiggede sig omkring. Han begyndte at lede igennem tingene, ledte efter blod eller tøjstykker alting der måske kunne bruges til at hjælpe en sporhund eller dygtig vampyr med at finde vej.
Han stoppede op og kaldte på lavender da han havde fundet noget stof endda med lidt blod på siddende fast på hjørnet af en ødelagt stol.
"Please, for alt i verden, sig at det kan bruges til at finde hende?" Hans stemme havde fået en smule håb i sig igen. Han var udkørt og tæt på at falde om, men han ville ikke lade sig selv slappe af før han vidste at Tera var sikker.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 26 Jul 2017 - 22:38
Da hun var ved at være ved enden af sine sidste kræfter, faldt hun ned på alle fire. Hun gispede træt og lukkede sine øjne hårdt i. Hun havde ikke lyst til at græde, selvom det var svært. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre nu. Det var hendes sidste søster og hun brugte al denne tid på at jage og hade hende. Og nu hvor hun vidste bedre, var alt forsent. Hun lagde sine skinneben mod jorden som hun skubbede sig op at sidde da Markos kom igen med et stykke stof.
Hun rakte langsomt ud efter det, selvom hendes arm føltes tungere end noget andet. Hun tvang stoffet op til sin næse og snusede til det. Da det ikke var en varulvs duft, slap hun det blot og rystede på hovedet. "Ikke hendes. Dæmon." sagde hun en anelse besværligt. Men pludselig opfangede hendes sanser noget. Hun vendte hovedet mod den svage lyd og så op mod Markos. "Hjælp mig op." bad hun stille, og hvis han hjalp hende, ville hun takke ham men selv begyndte forsigtigt at gå over mod lyden. Det lød som bankende hjerter. Hun var ikke helt sikker. Måske var det bare det som hun ville høre? Hun gik over til en væg der havde en afmærkning efter at have et bord stående der i evigheder. Der var et hul i væggen.
Lavender vendte kort et blik tilbage mod Markos, før hun stak en finger ind i hullet og trak til, væggen skilte sig fra loftet, en hemmelig dør der ikke kunne være opdaget uden Lavenders sanser.
Så snart døren gik helt op, fløj en kniv ud og ramte Lavender i maven. Hun trådte en anelse overrasket tilbage og kiggede ned mod kniven, kort før hun bare faldt bagover.
Tera stod inden i mørket af hullet i væggen og holdt godt fast om kniven. Faktisk havde hun ikke kunne høre dem, da væggen var lavet til at ingen lyd kunne trænge ud eller ind så længe den hemmelige dør var lukket. Så hun havde ingen idé om hvem der var inden i hendes hus.
Hun rakte langsomt ud efter det, selvom hendes arm føltes tungere end noget andet. Hun tvang stoffet op til sin næse og snusede til det. Da det ikke var en varulvs duft, slap hun det blot og rystede på hovedet. "Ikke hendes. Dæmon." sagde hun en anelse besværligt. Men pludselig opfangede hendes sanser noget. Hun vendte hovedet mod den svage lyd og så op mod Markos. "Hjælp mig op." bad hun stille, og hvis han hjalp hende, ville hun takke ham men selv begyndte forsigtigt at gå over mod lyden. Det lød som bankende hjerter. Hun var ikke helt sikker. Måske var det bare det som hun ville høre? Hun gik over til en væg der havde en afmærkning efter at have et bord stående der i evigheder. Der var et hul i væggen.
Lavender vendte kort et blik tilbage mod Markos, før hun stak en finger ind i hullet og trak til, væggen skilte sig fra loftet, en hemmelig dør der ikke kunne være opdaget uden Lavenders sanser.
Så snart døren gik helt op, fløj en kniv ud og ramte Lavender i maven. Hun trådte en anelse overrasket tilbage og kiggede ned mod kniven, kort før hun bare faldt bagover.
Tera stod inden i mørket af hullet i væggen og holdt godt fast om kniven. Faktisk havde hun ikke kunne høre dem, da væggen var lavet til at ingen lyd kunne trænge ud eller ind så længe den hemmelige dør var lukket. Så hun havde ingen idé om hvem der var inden i hendes hus.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 26 Jul 2017 - 23:12
Han vidste stadig ikke hvad han skulle gøre af sig selv, han havde ikke nogen ide om hvad han skulle gøre. Hans verden ramlede bare endnu mere sammen omkring ham som hun bare smed stoffet og fortalte det ikke kunne bruges. Han kunne ikke lade være, han begyndte at kradse sig selv op af underarmene, han vidste ikke hvad han skulle gøre indtil han så fangede at hun havde fundet noget andet, og han skyndte sig over og hjalp hende op. Han fulgte derefter med hende så hurtigt han kunne, og fulgte bare med i hvad hun gjorde. Det der skete efter døren gik op fik ham dog til at måbe og holde sig selv for munden. Han havde ingen anelse om hvordan han skulle reagere. Han vidste at Lavender umuligt kunne dø af et stik i maven hun var jo vampyr, men stadig det måtte ikke være rart især ikke når hun sådan allerede var helt kvæstet.
Han skyndte sig dog i første omgang over til Tera. Han skyndte sig at få kniven væk og stak den i hans eget bælte før han omfavnede hende. krammede hende ind til sig og hviskede mod hendes hals. "Jeg var så bange... Jeg troede jeg havde mistet dig." Tårene flød igen, men han var også nød til at gøre noget for Lavender, hun havde vist sig ikke at være så ond som han havde troet. Han kyssede Tera lidenskabeligt som han langsomt trak sig væk fra hende. Han løftede så lavender op at sidde. Han placerede så sit håndled ved hendes mund.
"Jeg ved ikke hvorfor du ikke spurgte mig tidligere, måske får stolt, men nu drikker du af mig! Bare ikke gør noget voldsomt som at forvandle mig okay. Fungerer ikke så godt når man elsker en varulv." han forsøgte at holde sit humør lidt oppe og kiggede imens han forsøgte at give Lavender blod over imod Tera. Han havde et stort smil på læberne. Og vinkede hende over til sig, håbede hun ville sætte sig ned ved ham. hvis hun gjorde det ville han lægge en arm om skuldrende på hende og holdte hende tæt ind mod sig. Han ville gemme sit ansigt ind mod hendes hals og kysse hende, bare have hende tæt på nyde hendes nærvær. Han var rædselsslagen stadig. Hvad hvis denne Ramsay kom tilbage?
Han skyndte sig dog i første omgang over til Tera. Han skyndte sig at få kniven væk og stak den i hans eget bælte før han omfavnede hende. krammede hende ind til sig og hviskede mod hendes hals. "Jeg var så bange... Jeg troede jeg havde mistet dig." Tårene flød igen, men han var også nød til at gøre noget for Lavender, hun havde vist sig ikke at være så ond som han havde troet. Han kyssede Tera lidenskabeligt som han langsomt trak sig væk fra hende. Han løftede så lavender op at sidde. Han placerede så sit håndled ved hendes mund.
"Jeg ved ikke hvorfor du ikke spurgte mig tidligere, måske får stolt, men nu drikker du af mig! Bare ikke gør noget voldsomt som at forvandle mig okay. Fungerer ikke så godt når man elsker en varulv." han forsøgte at holde sit humør lidt oppe og kiggede imens han forsøgte at give Lavender blod over imod Tera. Han havde et stort smil på læberne. Og vinkede hende over til sig, håbede hun ville sætte sig ned ved ham. hvis hun gjorde det ville han lægge en arm om skuldrende på hende og holdte hende tæt ind mod sig. Han ville gemme sit ansigt ind mod hendes hals og kysse hende, bare have hende tæt på nyde hendes nærvær. Han var rædselsslagen stadig. Hvad hvis denne Ramsay kom tilbage?
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Tirs 22 Aug 2017 - 0:04
Da det først gik op for hende at det var Lavender, blev hun helt overrasket. Hun vidste så at sige ikke hvad hun skulle sige til det. Og pludselig var Markos der bare. Hendes øjne skød op i overraskelse og hendes underlæbe dirrede ukontrollabelt som hun ledte efter ord som hun kunne sige, dog gav intet mening lige nu. "Markos... Jeg troede at jeg skulle dø.." udåndede hun lettere frustreret som han omfavnede hende.
Hendes arme fandt vej rundt om ham som hun knugede sig tæt indtil ham og begravede sit ansigt i hans trøje. Hun havde lyst til at græde men vidste at det ikke ville være smart for hende lige nu. Hun så op på ham som han kyssede hende og hendes hånd gled op på hans ryg som hun greb fat i stoffet. Hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere situationen, det hele virkede eventyrligt og surrealistisk. Måske var hun allerede død?
Så faldt hendes blik ned på hendes søster. Hun løftede let det ene øjenbryn som hun rystede på hovedet som hun nærmest automatisk allerede havde sat sig ved siden af Markos. Lavender grinede lavmælt inden hun skar tænder af smerterne, "Det er som om du tror jeg er en person der fortæller når jeg har brug for noget.." sagde hun stille inden hun greb om hans håndled.
Hun havde brug for en åre, hvis hun skulle få nok blod til at komme herfra i nogen lunde stand. Men istedet for at bide ham, tog hun dolken fra hans bælte, "Den her er bedre. Mine bid kan blive så grimme som ar." sagde hun undskyldende inden hun lavede et snit der var så pænt og dybt nok til at hun kunne ernære sig. Hun trak hans arm til sig som hun drak af den.
Tera kiggede på det med et skeptisk blik og holdt fat i Markos, "Du har bare ikke at tømme ham." advarede hun med en svag arrig tone. Hun var stadig ikke engang sikker på hvad Lavender lavede her. Hvorfor var hun her? Hvad var hendes mål?
Da Lavender følte at hun havde fået nok uden at have nogen betydelig effekt på Markos, slap hun armen og greb ud efter noget der mindede om en dug. Hun rev det op inden hun bandt det om hans arm. "Vi skal have syet det, men jeg tror det er bedre at komme ud herfra, i tilfælde af at de kommer tilbage. Det her kan gå indtil da," sagde Lavender der havde fået en anelse glød i sig igen - Ikke at mange ville kunne se den svage forskel. "Vær lidt forsigtig med dine bevægelser. Du kan godt føle dig lidt svimmel i noget tid." sagde Lavender så, som hun forsigtigt kom på benene. Tera rejste sig også men slap ikke sit tag i Markos. Hun stirrede blot på Lavender, "Så hvorfor er du her også? Du har ingen grund til at være her." sagde Tera så, i en lettere arrig tone.
Hendes arme fandt vej rundt om ham som hun knugede sig tæt indtil ham og begravede sit ansigt i hans trøje. Hun havde lyst til at græde men vidste at det ikke ville være smart for hende lige nu. Hun så op på ham som han kyssede hende og hendes hånd gled op på hans ryg som hun greb fat i stoffet. Hun vidste ikke hvordan hun skulle håndtere situationen, det hele virkede eventyrligt og surrealistisk. Måske var hun allerede død?
Så faldt hendes blik ned på hendes søster. Hun løftede let det ene øjenbryn som hun rystede på hovedet som hun nærmest automatisk allerede havde sat sig ved siden af Markos. Lavender grinede lavmælt inden hun skar tænder af smerterne, "Det er som om du tror jeg er en person der fortæller når jeg har brug for noget.." sagde hun stille inden hun greb om hans håndled.
Hun havde brug for en åre, hvis hun skulle få nok blod til at komme herfra i nogen lunde stand. Men istedet for at bide ham, tog hun dolken fra hans bælte, "Den her er bedre. Mine bid kan blive så grimme som ar." sagde hun undskyldende inden hun lavede et snit der var så pænt og dybt nok til at hun kunne ernære sig. Hun trak hans arm til sig som hun drak af den.
Tera kiggede på det med et skeptisk blik og holdt fat i Markos, "Du har bare ikke at tømme ham." advarede hun med en svag arrig tone. Hun var stadig ikke engang sikker på hvad Lavender lavede her. Hvorfor var hun her? Hvad var hendes mål?
Da Lavender følte at hun havde fået nok uden at have nogen betydelig effekt på Markos, slap hun armen og greb ud efter noget der mindede om en dug. Hun rev det op inden hun bandt det om hans arm. "Vi skal have syet det, men jeg tror det er bedre at komme ud herfra, i tilfælde af at de kommer tilbage. Det her kan gå indtil da," sagde Lavender der havde fået en anelse glød i sig igen - Ikke at mange ville kunne se den svage forskel. "Vær lidt forsigtig med dine bevægelser. Du kan godt føle dig lidt svimmel i noget tid." sagde Lavender så, som hun forsigtigt kom på benene. Tera rejste sig også men slap ikke sit tag i Markos. Hun stirrede blot på Lavender, "Så hvorfor er du her også? Du har ingen grund til at være her." sagde Tera så, i en lettere arrig tone.
Gæst- Gæst
Sv: This is important! - Markos
af Gæst Ons 23 Aug 2017 - 22:26
Han knugede hende ind til sig, han rystede bare på hovedet af hendes ord om at hun troede hun skulle dø. Det her var også der han besluttede sig for at han ikke havde tænkt sig at lade hende ude af syne før han vidste at den morder til Ramsay var væk. Han havde ikke mange ord at sige, hvilket nok var derfor han talte mere til Lavender, det var nemmere fordi hver gang han forsøgte at tale til Tera dirrede hans stemme og hans hals snørrede sig sammen når følelserne pressede sig på fra alle sider. Hans hjerte bankede stadig hurtigt som i galop.
Alting var en blanding af rædsel og glæde lige nu, den underlige blanding mellem rædslen af næsten at have mistet hende fordi man havde ladet hende ude af syne og så glæden ved at sidde der med hende igen, og vide at hun ikke var død.
"Jeg troede du var klog nok til at vide at, at spørge kunne give en del svar, og også hvad man har brug for." Han gispede og gemte sig mere ind mod Tera som kniven skar ned i hans arm. Han nikkede bare som Tera sagde at Lavender ikke måtte tømme ham. Det var han helt enig i, ikke ligefrem en del af planen han havde haft som de gik ind i det her. Han kiggede på Tera lidt forbavset da hun spurgte ind til hvad Lavender lavede der. Han rejste sig langsomt op sammen med Tera, han kiggede mellem de to kvinder, og vidste ikke om han skulle sige noget.
"Hun er faktisk grunden til at jeg er her, jeg ved ikke hvordan men hun vidste du var i fare hun kom til mig i smedjen skadet og sagde jeg skulle finde dig. Jeg bad hende hjælpe hvis nu Ramsay var her."
Alting var en blanding af rædsel og glæde lige nu, den underlige blanding mellem rædslen af næsten at have mistet hende fordi man havde ladet hende ude af syne og så glæden ved at sidde der med hende igen, og vide at hun ikke var død.
"Jeg troede du var klog nok til at vide at, at spørge kunne give en del svar, og også hvad man har brug for." Han gispede og gemte sig mere ind mod Tera som kniven skar ned i hans arm. Han nikkede bare som Tera sagde at Lavender ikke måtte tømme ham. Det var han helt enig i, ikke ligefrem en del af planen han havde haft som de gik ind i det her. Han kiggede på Tera lidt forbavset da hun spurgte ind til hvad Lavender lavede der. Han rejste sig langsomt op sammen med Tera, han kiggede mellem de to kvinder, og vidste ikke om han skulle sige noget.
"Hun er faktisk grunden til at jeg er her, jeg ved ikke hvordan men hun vidste du var i fare hun kom til mig i smedjen skadet og sagde jeg skulle finde dig. Jeg bad hende hjælpe hvis nu Ramsay var her."
Gæst- Gæst
Lignende emner» You can't live with or without guards - Markos
» Uhm. Weren't you supposed to come later? -Markos
» The evening starts here - Markos
» xx I'm not a prisoner of my feelings! At least I dont want to be! -Markos
» A friend of my sister? Great. -Markos
» Uhm. Weren't you supposed to come later? -Markos
» The evening starts here - Markos
» xx I'm not a prisoner of my feelings! At least I dont want to be! -Markos
» A friend of my sister? Great. -Markos
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
» please safe me - Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
» Aften a long time - Sean
» Oh what a circus -Natalie
» A ballad of song birds and cool hats ~ Katrina (Featuring Edgar)
» Who am I now?? //Jake//
» A royal search for knowledge