Let the sea, set you free. >Raco<

---

Haru havde været ude og spille musik i byen, da alting gik galt. Hun stod på et gadehjørne, hvor hun spillede violin. Stedet havde som sådan tjent hende mange penge, plus den pæne påklædning gav hende opmærksomhed, hvilket fik folk til at give hende flere penge. Hun havde en nærmest gylden kjole på, der omfavnede hendes former, sad tæt hele vejen ned. Dog var den ret elastisk, hvilket gjorde den nem at bevæge sig i. Hun stod som altid ikke i sko, ikke at man kunne se det i den lange kjole, men hendes højde forblev meget lav, mens hun spillede.
Hun lukkede kun øjnene i, i få sekunder og i det hun åbnede dem op igen. Stod en aldelses stor mand forbøjet ned over hende, hvilket fik hende til at stoppe musikken. Normalt kom folk ikke så truende tæt på, og især ikke så tæt på hende, at hun kunne lugte stanken af deres alkohols ånde. Hun rynkede kort på panden, da manden pludselig havde svunget hende over skulderen, så hun nu hang. "Aiya! a're dur fürshí!!" (oh! Sæt mig ned! = Elver sprog) Hun sparkede en smule med benene, i det hun følte hans store hånd ligge sig på hendes røv. Dette satte blodet en smule i kog, hvilket fik hende til at vride hårdt rundt. Mens hun knurrede en smule, hun skulle aldeles ikke med denne fremmed! "Put me down!" Lød det hårdt fra hende, i det en anden mand kom op bag fra og lagde sin hånd under hendes hage. "She's kind of cute?" Lød det koldt fra ham, hvilket fik hende til at trække lidt væk. Hun slog kort ud efter ham, i det han pludselig greb hendes arme og bandt dem sammen, inden han svang noget stof omkring hendes øjne, så hun intet kunne se.
Hun kunne føle sit hjerte hamre afsted. Hvorfor var det lige at der ikke var en eneste person der hjalp? Var de bange for disse folk, hvorfor var de bange! Burde hun være bange? Selvfølgelig burde hun være bange, hun var lige blevet snuppet af en ildelugtende mand! Hun forsøgte skam stadigvæk at kæmpe imod, selvom hun intet kunne se.
Det tog dog kun kort tid for hende, før hun blev smidt ned på noget hårdt... Det knirkede en smule, som et træ gulv? Hun kunne lugte havet, var hun på vej ud af landet? Hun rullede kort rundt på gulvet, i håb om at kunne få sine hænder fri. Da de var bundet omme bag hendes ryg. "She looks rich?" Lød det udenfor døren. "Nah dude, if she would be rich, she wouldn't be playing music on the streets... idiot." Stemmerne var dybe, tydeligvis mænd... Ikke at det overraskede hende.

Det var længe siden nogen på Black Breath havde set fastlandet. Været på havet i flere uger og arbejdet her og der. Jaget hvaler og andre stor havdyr. Når skibet lå stille kunne man hører bølger skvulpe op af siderne på skibet. Og når man sejlede kunne man høre bølgerne glide henover siderne. Havfuglene fløj rundt over skibene. Man kunne høre mågeskrig og lugte saltvandet. Enkelte gange kunne man høre hvaler komme op for luft. Racos skib var ingen undskyldning. Mændene havde kastet anker ved Soul Rivers udmunding ud til havet. Raco stod lænet op af rækværket og så på vandet. Man kunne se fisk under vandet og tang flød rundt. Et blik over hans skulder og de blå/grønne øjne faldt på hans mænd. Enkelte sad/lå på dækket og snakkede. Andre hang udover rækværket og prøvede at fiske. Et lille smil bredte sig over hans læber. Kokken havde sat mændene til at fiske da mange ønskede fiskefrikadeller. "Hvis I ønsker fiskefrikadeller skal I også fange fiskene!"

"Ship ho. Coming out of the cove." brølede en af hans mænd der lå oppe på stormasten. Racos blik gled Soul River og hånden kom op for at skygge for øjnene. Vinden var lidt kraftigere herude så skibet var langsom. Den ældre kaptajn trådte ned fra rordækket og ned hvor resten af hans mænd var. De der før sad og slappede af, var nu på benene og samlede sig på den side mod Soul River. "Shall we raise the black, captain?" spurgte hans Quatermaster Luca og stillede sig på hans højre side. Raco hævede hånden som tegn på at vente. Luca brummede stille.

Hun kunne mærke skibet bevæge sig under hende. Var hun virkelig blevet kidnappet, hvem ønskede at kidnappe hende? Hun spillede bare musik, intet andet. Vent... Måske, nej de havde lige sagt at hun umuligt kunne være rig, så de kendte bestemt ikke til hendes liv. Dette var kun godt, hun kunne da kun lige se sine forældres ansigtsudtryk, samt høre deres stemme, i det de ville tage hende hjem igen.
Ivrigt vrid hun sig rundt på gulvet, i håb om at komme fri fra rebet. Hun kunne føle rebet vride imod hendes hud, som langsomt samt en smule smertefuldt, gav hendes håndled hudafskrabninger. Men hvis det var den smerte man skulle gå igennem, kunne hun sagtens gå den i møde, for at slippe fri.
Følelsen af nogle hænder der fik hende til at ligge stille, fik hende dog til at gispe en smule. Hvad ville der ske nu, skulle hun nu misbruges. Det hørte man ellers kun om, i avisen. Det ville da ikke ske for hende, hun var elver, elver blev ikke voldtaget!? Hvad snakkede hun om, folk blev vel voldtaget uden grund, det var ikke fordi en voldtægtsmand så en og tænkte... *oh dear no! Ikke en af den race, jeg springer bare på den næste* Nope, sådan fungerede det ikke!
Hun følte rebet om sine hænder løsne, dog i det hun endelig fik hænderne fri, rykkede hun sig hurtigt væk, til hun følte muren imod ryggen. Hurtigt hev hun stoffet af sine øjne, hvor hun her mødte to kvinders blikke. Den ene var høj, elegant, med lyst hår, iført en grøn kjole, mens den anden var en smule mørkere i huden, sort krøllet hår og en smuk brun kjole.
Begge så kort på hinanden, inden de smilte til hende og rykkede sig tættere på Haru. "Why so scared?" Lød det fra kvinden med det smukke gyldne hår. "We aren't gonna hurt you..." Hendes stemme var smuk, gad vide om hun også sang? Eller bare brugte sin tid på at synge enkelte gange. "Pff... Just give it some hours, and then Raco will be somewhere near... He'll get us out, like always... So no need to worry... Even thought he might just leave you, dearie." Lød det fra hende med det mørke hår. Haru anede seriøst ikke hvad hun skulle sige, burde hun overhovedet snakke med dem? Plus, hvem var denne Raco? "W-Who's Raco?" Lød det lavt fra Haru, mens hun så på skift fra de to kvinder, der smilte til hinanden. Begge satte sig ordentligt tilrette, hvor de her begyndte at beskrive ham, for Haru.

"Any news from Sal?" spurgte han sin Boatswain der rystede på hovedet. Dette skib der kom ud fra floden lignede meget et slaveskib, eller en der ikke havde rent mel i posen. Øjnene på kaptajnen blev knebet sammen og med faste skridt gik han hen til roret. "Loose all sails. Let the black stay down!" Hans ordre kom som piskesmæld og mændene sprang i aktion. De hvide sejl kom nede og Black Breath gled gennem vandet som et spøgelse. Luca gled hen på Racos højre side ved roret og mændene stillede sig langs rækværket. Black Breath lod sig glide op på siden af det andet. Raco råbte den anden kaptajn op. "Oi mate. Where are you going today?" råbte den 900 år gamle Draconianer. Han kunne se andet den anden besætning også var en blanding af forskellige racer. Og ingen så særlige venlige ud. Hans egne mænd rykkede på sig og rakte ubevidst ud efter deres egne våben. Luca så på sin kaptajn med et spørgende blik. En hovedrysten fik ham til at tie.

Haru kunne ikke andet at lade vær med at lytte til dem. De havde altså en kaptain, ikke for noget andet med det skib de alle var fanget i, var altså et slaveskibe. Skulle hun nu sælges som slave, pff... Hun kunne da lige se hendes fars ansigt, hvis hun blev slave og mødte ham. Hvad lavede en slave? Hun vidste selvfølgelig godt at de derhjemme havde slaver, men hun så dem ikke rigtig som slaver, mere som arbejder, der hjalp der hjemme. Det var jo ikke fordi de blev behandlet dårligt, smadrede de noget, smadrede de noget. Ikke nok med det fik de jo løn, og enkelte gange fik de også et lift hjem.
Hvis det var den måde man var slave, kunne Haru med sikkerhed klare det. Også alligevel ikke, hun havde aldrig gjort rent, aldrig lavet mad eller bundet sko før. Kunne hun overhovedet lave normale husholdnings ting? Måske hun bare kunne synge, på den måde havde hun et rart og nemt job, nok en af de nemmeste. Plus det ville ikke ændre hendes liv, da hun trods alt var gadesanger lige nu.

En bro blev lagt mellem de to skibe og Raco trådte over på det andet skib fulgte af de bedste af hans mænd. "Search the ship for Sal." brummede han til hans First Mate der med hans mænd begyndte at rode skibet igennem. Den anden kaptajn så til med vrede og frygt. Mændene rodede rundt og gik ned under dækket. Slaver så op på piraterne med nysgerrighed og håb. "SAL!" brølede en af drengene og gik mellem slaverne. Mange hadede synet af slaver. Normalt hjalp de dem, men ligenu havde skulle de have fat i Sal fra deres skib.

Da broen blev lagt over til det andet skib, var mændene på skibet ret hurtig til at få deres øjne på denne klan af røvere. De greb til våben, så en blodig kamp nu ville komme, de var måske undermandet, men de gav bestemt ikke folk retten til at stjæle fra dem, ikke uden en kamp.

Haru så op imod loftet, mens skrigende og brølende kunne høres ovenpå. Det vækkede alligevel en smule nervøsitet hos hende, hvad skete der. Var dette noget værre, hun havde hørt om nogle monstre der engang ødelagde alt, da et jordskælv var sket, hvor disse monstre var kommet op fra en revne. Kunne det være at de endnu var der? Hun så kort mod kvinden, der reagerede i det en mand stod i døren og navnet Sal lød. Hun greb kort fat i Harus arm, hvor hun løb imod dem. "Here!" Lød det højt fra hende, nærmest ærefuldt. inden hun gik imod ham, sammen med Haru, der nervøst så rundt. "Im not sure, that... uhmm, what do you want with me." Lød det nervøst fra Haru, hvor Sal sendte hende et drillende smil. "Shut up, and be saved." Lød det nærmest drillende fra hende.

Mændene kom ud med de tre kvinder og Raco havde kaptajnen under hans sværd. "Thank you for your help!" hvislede han og sværdet gled over hans hals. Mange af de andre mænd faldt også til dækket med halsene skåret op. Raco gik hen til Sal og blikket gled undersøgende over hende. "Sal.
No more wandering off again." brummede den rødhåret kaptajn og sendte hende et skævt smil. Det var en af rygterne omkring Raco. Han kom altid tilbage efter sine folk. Svage eller stærke. Gamle eller unge. Han så på de to der var med hende. En elverkvinde. Ret ung. Han så på hende med de rolige og kølige øjne. Han gik hen imod hende. Omkring ham var hans mænd igang med at hjælpe de andre slaver fri og over på deres skib. Mumlende ord, løfter om at blive bedre og få et sikkert sted var hørt. Raco hvilede sin ene hånd på hoften og den anden på sværdet. "And you are, madam?"

Sal så med et drillende blik mod den rødhåret kaptajn, i det han sagde at hun skulle stoppe med at vandre rundt. "Sure Cap'n if you say so." Hun smilte drillende til ham, mens hun trak lidt til HAru, for at gøre så kaptajnen ville opdage hende, eller bare lige bide mærke i hende. Haru så akavet ned i gulvet, håbede lidt på at det ville gøre hende lille og usynlig. Dog var det ikke sådan det blev, i stedet stod manden nu foran hende. Spurgte ind til hvem hun var, mens han havde et våben i sine hænder.
Hun tog en lille indånding, inden hun så op i hans øjne. Hendes mørke øjne lyste nærmest stolt op, mens hun stod med en rettet ryg. Et klart tegn på at hun var adelig, eller det viste tegnene i hvert fald. "The names Haru Furukawa... Im a highelve..." Hun gjorde sit bedste for ikke at virke intimideret af ham. Det kunne godt være at han lige havde myrdet en foran hende, men han virkede ikke til at gøre de andre ondt. Dette betød vel at hun ikke var i den største fare, plus... Hans øjne virkede så rolige, på den anden side kunne alles folks øjne virke kølige og rolige, selvom de enlig bare ønskede at myrde en.
"I'm a street preformer...." Hun løj ikke, hun spillede musik på gaderne. Men hun var på samme tid også rig, hvilket han nok ikke skulle vide. Fremmede folk kunne altid risikere at misbruge det og så forsøge at få penge ud af hende. Det var ikke sket før, men det skulle så hellere ikke ske nu.
Sal derimod, så kort op på Raco og derefter ned på Haru. "She's cute, aren't she." Hun snakkede drillende, hvor hun dog stadigvæk holde fast i Harus arm, som om hun ville stikke af.

Raco brummede. Der var mere til det, end der blev sagt. "Get her on Black Breath. We will leave her in Minotaris." Raco skridtede ned langs slaveskibe. En høj, mørk mand fulgte ham med få skridt bagefter. Al krudt og våben blev taget og fragtet ombord på deres piratskib. Luca blev ved med at se tilbage på elverkvinden med mistroiske øjne. Raco gav en skarp lyd fra sig og de mistroiske øjne sendte et sidste blik før de blev neutrale. "Let's get everything onboard and then leave. I don't want any problems with other slavers." Raco gik over på sit eget skib og ventede på hans resterende mænd. De slavehandlere der stadig var i live så på hinanden med rædsel. Hvis han havde angrebet et skib for at få en af sine tilbage. Hvad så hvis han var rasende? Eller blot jagtede andre for bytte? Den bredskuldret mand hvilede sig op af rækværket. Hans mænd bare krudt og andet over den smalle gangbro og under dæk.

Raco to aldelses ikke joken, han brummede bare lidt og bad Sal om at hive Haru om bord på skibet. Dette fik Haru til at gispe kort, i det hun blev trukket ombord. Hun så fortvivlet rundt, mens det lange sorte hår bevægede sig lystigt i vinden. "Where are you taking me!" Lød det højt fra hende, efter Raco. Han var trods alt lige blevet kaldt kaptajn, så det var altså personen hun skulle stille alle sine spørgsmål til.
Som om hun ville komme hjem igen, eller om hun skulle sælges som en slave. Så mange spørgsmål. Dog måtte hun vente med dem, da Sal forsat trak hende hen på det andet skib. Folk løb omkring dem, de bare forskellige tønder og underlige ting. Hvad mente han med de andre slaver. "im not a slave." Lød det lavt fra Haru, mens hun så sig over skulderen, for at møde Racos blik.

"We didn't say you were, but there is something you are not telling us." Den ginger håret kaptajn og gik hen til roret. Han stolede på at Sak ville passse på deres gæst. Han tog roret og hans mænd så på ham. "Set sails lads and lassas. We are leaving this ship with no trace of us!" brølede han og folket sprang i aktion. Sejlene kom ned og vinden tog fat. Raco styrede skibet mens hans folk fik lasten væk. Slaveskibet lå ved udmunding af Soul River. Det eneste man kunne se fra kysten var de hvide sejl forsvinde fra et andet stilleliggende skib.

Mændene lo af glæde mens kvinder så tilfreds ud. De vidste at Raco ville altid sørge for at så mange af dem kom sikkert hjem igen. Black Breath gled gennem bølgerne som en skygge. Mandskabet ombord gjorde sig selv tavse da flere skibe fra Aqueners flåde gled forbi dem. Raco var glad for at deres flag ikke var oppe. "Tell our guest not to make a sound if she wants to be free. And to be happy that we rather save slaves than kill them." mumlede Raco til hans skibslæge der var på vej i sikkerhed under dækket. Han nikkede og gik under dæk hurtigt.