Of all places, I meet you here? - Kace

"Mhmm!" forlod det bestemt Kace, der i sit eget hoved havde fået overtalt Lori med sin charme og sin brændende intelligens, selvom det vist nærmere var med surmuleri og frygten for, at gøre Lori til grin foran bordellets andre gæster.
Mennesket fulgte stort set bare med og viste Lori sin absolutte tillid ved at vise langt mere interesse i at holde fast om ham, end i hvilken retning de var på vej i. Hvorend dæmonen gik hen, fulgte Kace pt. med som en lydig hund uden snor.

Alligevel fornemmede han, de var kommet indenfor, da vinden forsvandt fra hans ansigt, og en varme bredte sig. Han så lidt op og lod blikket glide rundt i den ukendte entré. Mumlede bare et imponeret, "very nice..." selvom han lige nu ikke ville kunne kende forskel på et palads og en et pissoir.
Var alt for sent på den til at forstå, at skoene skulle af, før Lori fortsatte, og Kace ikke nåede så meget som at åbne sine egne. Møg også. Men det var okay, for snart vendte hans opmærksomhed sig over på den seng, der kom til syne, og han lod sig glædeligt finde ned i den med Loris hjælp.
Et langt, tilfredst suk forlod mennesket, der hurtigt fik trukket dynen halvt over sig, alt imens han med dyb koncentration forsøgte at skubbe læderstøvlerne af de fødder, der stadig hang ud over enden.
Afbrød dog sig selv med et, "wait, what?" da Lori gik igen. Gloede efter ham med en fornærmet mine, slet ikke tilfreds med at miste det 'efter druk'-putteri, han havde glædet sig til. Men alt for træt til at skabe en scene denne gang fortsatte Kace bare med at få taget støvlerne og nu også læderjakken af med en lavmældt mumlen, "stupid demon stupid-face..." og greb en pude, der heldigvis i hårde tider sagtens kunne gøre op for det at holde om et andet menneske. Godt nok havde den ikke den samme kropsvarme, men den var da dejlig blød.

Kace var ikke ligefrem den nemmeste af få bakset hjem. Han dinglede en del, og det gjorde det ikke meget nemmere at Lori selv var godt kørende på den mængde alkohol han havde fået, og whiskyen var begyndt at slå til nu. Men de klarede det heldigvis hele vejen hjem til det store hus, der virkelig var alt for stort for ham alene.
Det var besværligt men muligt at få Kace op af trappen. Godt at Lori var stærk, for havde han ikke haft den dæmoniske styrke, havde han sikkert ikke kunne slæbe Kace hjem. Men det gik, og inden længe havde han fået lagt det alt for fulde menneske i sengen. Heldigvis adlød han da Lori sagde han skulle tage sine sko og tøj af. Det var ikke fordi han ikke havde lyst til at putte med Kace, slet ikke! Men Kace var virkelig fuld, Lori ville ikke have at Kace vågnede op i morgen og tænkte at Lori havde udnyttet ham i hans fuldskab eller sådan. Og…. Tja.. så var det heller ikke helt nemt at skulle lægge og sove ved siden af en fyr som Kace.. ha havde jo trods alt ikke spist. Ikke at han var bage for at han ville gøre Kace noget, men han var bange for at han skulle komme til at blive så sulten at hans øjne skiftede farve.. det skete desværre en gang i mellem år han var sulten, dog var det mest når der var gået flere dage!
Han forlod rummet for selv at gå ind til sig selv, han trak sweateren af, og begynde at knappe sin skjorte op, og skulle til at tage den af da en tanke slog ham.
Mon mennesket blev dårligt i løbet af natten? Et tungt suk kom fra ham da han indså at han hellere måtte finde en balje frem til Kace. Han gik neden under, fandt en balje i køkkenet der ville være stor nok til at man også kunne ramme i halvsøvne og en kæmpe brændert. Han tog turen op af trappen igen, og ind på værelset hos Kace. Han gik over til sengen og satte baljen foran.
”Kace.. Jeg ved ikke om du få brug for den, men jeg har sat en balje til dig her” forklarede han og få op på mennesket, men lagde dog mærke til hans noget negative mine.
”er der noget galt?” spurgte han inden han satte sig på senge kanten. Var det fuldskaben, eller var han dårlig? Uden helt at tænke over det, lod han en hånd glide over mod Kace, og lod hans finger køre lidt gennem det pjuskede hår, der klart bar præg af hans færd i sengen tidligere, og fjernede det fra hans ansigt.
”er du okay?” spurgte han roligt, inden det gik op for ham at det kunne virke en kende for omsorgsfuldt at han sad her og nussede Kace i håret. Hans skjorte stod stadig åben, og afslørede det store og meget tydelige år hans mave havde fået efter hans døden nær oplevelse i dragons peak.

Det lykkedes Kace at få jakken af men orkede ikke hverken at skubbe den ned eller hænge den op, så den endte op et tilfældigt sted under dynen. Det bløde underlag og stilheden gjorde det let at kravle helt ind i sig selv og lade sig føjte videre over i drømmeverdenen.
Han var da også lige ved at være der, indtil noget blev stillet ved siden af ham og gav en ubehagelig høj lyd lige midt i al stilheden. Øv, så tæt på.
Øjnene åbnede sig en anelse på klem, da Lori satte sig med et spørgsmål, som Kaces energiniveau slet ikke havde lyst til at lade ham svare på. Alligevel fik han mumlet et, "just tired..." ud og lukkede øjnene i i håb om, at dæmonen ville lade ham være.

Men det rare hårnusseri fik hurtigt mennesket til at vende 180 grader, og pludselig havde han slet ikke lyst til, at Lori gik alligevel.
"Stay," bad han lavmældt og lod den ene hånd glide fra puden og hen til bunden af fyrens skjorte, som der blev grebet mildt fat i. Kace havde aldrig været bange for at sige, hvad han ville have - alkohol indenbors eller ej - og dette var heller ikke tilfældet. Selvfølgelig kunne han med lethed falde i søvn alene også, men det var da altid rarere med en ved siden af sig - især når den anden person var både villig og talentfuld til at nusse hår.
Men inden Kace nåede at få et svar, var han allerede faldet i søvn. Den ene arm om puden og den anden henne ved Lori.

Kace var uden tvivl træt, og Det var tydeligt at han nok i virkeligheden nok bare gerne ville have at Lori gik. Og det var jo også planen. Det var tydeligt hvor træt han var, så han ville heller ikke blive ved med at forstyrre ham. Og berøringen i hans hår, var ikke noget han som sådan havde tænkt over før han havde gjort det. Da han havde ladet sine finger glide gennem håret på mennesket mærkede han grebet i hans skjorte, og hørte bønnen om at Lori skulle blive. Han bed sig i læben og skulle faktisk til at afslå. Men han fik det aldrig ud over læberne. I virkeligheden ville det være det bedste! Men der var noget ved det fredfylde udtryk Kace endelig fik når han sov, det fik ham til blot at sidde og betragte ham.
Hvorfor ende han altid her? Med at sidde og tvivle på hvad han skulle gøre? Kace var så fuld, at selv hvis Lori gik ville han ikke lægge mærke til det.
Han havde hørt det meste af Kace’s historie. Og han kunne ikke forstille sig hvordan det måtte være altid at være på farten. Altid at være væk. Ikke at have et sted man kunne kalde hjem..
Før han vidste af det havde han siddet der så længe at Kace var faldet i søvn. Han sukkede lidt opgivende inden han trak skjorten af. Selvom hans mening havde været at gå igen, så kunne han ikke! Han kunne ikke få sig selv til det nu hvor Kace ligefrem bad ham om at blive.
Han rejste sig fra sengen, og fik taget bukserne af også. Han lagde sig op i sengen til Kace, lagde armene om ham, med en hånd mod hans ryg, og den anden i hans hår. Hans finger gled langsomt og blidt over hans ryg, mens fingrene på den anden hånd filtrede sig lidt ind i det uglede hår.
Der var mange ting der undrede ham ved Kace. De kende ikke hinanden SÅ godt. De havde kun mødtes en gang. Og alligevel… selvom Kace kunne gøre ham helt vanvittig og rasende, så var der et eller andet ved ham der gjorde at Lori slet ikke havde lyst til at sende ham afsted dagen efter! Måske også fordi han altid ende med at blive bekymret. Han vidste i virkeligheden ikke om han kom til at se fyren igen. Han lå helt op af Kace, lod sin varme blive taget af ham, og egentlig gjorde det ham ikke noget. Han trak dynene lidt op over dem begge, og lagde sig selv til rette.
”fulde tosse” sagde han lavt med et smil på læben, inden han selv lod sig gide ind i søvnen. Noget han selv havde ventet på et stykke tid nu.

Endnu engang formåede Lori at levere en fantastisk nattesøvn til Kace - noget han langt fra var vant til. Som regel sov han i skoven. I gyder. Hvis han var heldig og lige var blevet betalt for et veludført job blev det også til bordel - eller kroværelser. Men i en ren, nyredt seng med tyk dyne og luftige puder, det var alligevel en sjældenhed. Og så den tilhørende levende varmedunk ved siden af. Slet ikke dårligt.
Kace vågnede først engang om formiddagen, da fuglene ude foran vinduet var begyndt at kvidre så højt, at det ikke længere kunne ignoreres. Åbnede forsigtigt øjnene på klem og skævede tilbage mod fyren bag sig. Der gik lidt, inden han for alvor huskede, hvad der var sket aftenen inden. Han huskede kortspillet, bordellet, de to bramfrie kvinder... men ikke hjemturen og også kun en lille smule af faktisk at have været gået i seng. Og da slet ikke at Lori havde sluttet sig til ham i sengen, den del var helt tåget.

Men nu var det sådan, og det gjorde intet, faktisk var det kun rart. Kace gav et langt, træt suk fra sig og snuppede Loris hånd, der havde fundet plads nede ved hans mave. Førte den op til sin mund og kyssede den lidt, indtil det ikke var nok, og han vendte sig helt for i stedet at lade sine læber placere gentagne grådige kys mod dæmonens hals.
Kunne sikkert have været blevet ved længe, hvis ikke trætheden pressede på og i sidste ende fik Kace til at stoppe og i stedet bare ligge med armene om fyren.
"Last night was fun," mumlede han lavmældt ind mod Loris hals og gabte. Havde en brændende lyst til at få smidt bukserne hurtigst muligt, da det aldrig var rart at sove i bukser, men gjorde det ikke med tanke om, at de alligevel snart skulle på igen, når han stod op. Tilføjede spørgende uden at åbne øjnene, "did you have fun?"

Endnu en gang fik han lov til at nyde selskabet ad Kace i sin seng! Det var meget sjældent at han puttede. Det blev oftest min til et hurtigt knald med nogle og så videre. den eneste han kunne håbe på ellers ville putte var Sean. Og det var jo ikke noget man bare gjorde! Han kom ikke bare hjem til Sean og bad ham putte. Så dette var mere end tilfredstillende! Og for en gang skyld sov Kace rent faktisk stille! Måske skulle Lori gøre det til en vane at drikke ham fuld inden sengetid?

Fuglenes fløjten var ikke noget han bed mærke i! Det var rart da Kace begynde at røre på sig at han begynde at vågne halvt op. Hans hånd der blev kysset fik ham blot til at komme med et lille træt smil. Men han blånnede videre, selv da Kace vende sig, tænkte Lori ikke videre over det og lod ham blot vende sig rundt.
Dog fik kyssende mod hans hals, hans øjne til at springe overrasket op. Dog var han for træt til at skulle lave en scene eller noget, eller til at stoppe det.. plus... Det føltes faktisk virkelig dejligt. Et tungt men afslappet suk forlod ham. Det var dog ikke længe han fik lov til at nyde kyssede. Da Kace så talte, og smutte ind til aften inden, kunne Lori ikke undgå at smile lidt.
"Mind mig om jeg aldrig skal drikke dig fuld igen" brummede han blot. Han blev liggende, med lukkede øjne og slappede af. Hans arme havde atter fundet vej rundt om Kace. Til spørgsmålet om han har de det sjovt i går kom ham med et træt "mhm" dog vidste han godt at der sikkert ikke var fyldestgørende nok for Kace. "Det var en god aften...... Tak" mumlede han blot.
Han var faktisk taknemmelig! Både for at Kace var blevet da de mødtes på kroen, men også fordi han havde fået hevet Lori med sig.
Han brummede utilfreds da en fuld valgte at sætte sig på en gren uden for vinduet.
"Årh... Kunne du ikke være en skat og skyde det dyr ned!?" Knurrede han som han tog fat i dynen og trak den over hovedet på dem begge, som om det ville hjælpe, hvilket ikke var tilfældet.

"Don't thank me, you were the one who paid," gav Kace blot igen og lod sine hænder føres rundt på Loris ryg. Det havde været så tilfredsstillende for en gangs skyld ikke at skulle tænke på penge. Ikke at Kace nogensinde havde været god til at holde på pengene, men det var alligevel rart at føle sig taget af på den måde. Som forældre gjorde.
Det føltes mærkeligt at tænke på Lori og sine forældre i en sammenhæng, så den tanke fik han hurtigt ud af hovedet og gav sig i stedet hen til morgennusningen. Det var rart.
I hvert fald lige indtil Loris rolige ydre forsvandt, da en fugl havde sat sig for at irritere dem. De vrede ord fik Kace til at grine, "aww, you're so grumpy," og han blev liggende lidt under dynen og nød kropsvarmen, inden han faktisk gjorde, hvad der blev sagt og rejste sig. Den groggy følelse af lige at være stået op var allerede ved at forsvinde, så der var ingen grund til at blive liggende længere.

"Shush! Fuck off!" Kace bankede højlydt på ruden, hvilket i sidste ende fik fuglen til at flyve væk fra sin plads. Tilfreds vendte han sig igen og gik hen for at finde en ren, sort t-shirt frem fra sin taske. Hvornår havde han smidt den? Han huskede intet.
"So, more cuddling or breakfast? I'm gonna be a gentleman and let you decide," spurgte mennesket med et blik ned på Lori samt et selvtilfredst smil, mens han fik udskiftet t-shirten, "or are you gonna throw me out on the streets like a dog? Hey, no hate if that's your decision." Trådte hen til sengen og lod sig falde tilbage i den med hænderne placeret afslappende i nakken. "Howeveeer! I'm an excellent talker. We could talk about everything. We could talk about you, your life, your story, your pretty little face. Everyone likes to talk about themselves," tilføjede Kace og formåede at se endnu mere selvsikker ud i ansigtet.

Det var ikke fordi Lori plejede at være morgensur, tværtimod! Lori var altid frisk og glad om morgenen... Bare ikke når han havde drukket. Når man tænkte på hvor stærk hans krop ellers var, så var det bare som om en lukkede alle funktioner ned når han havde drukket. Han sukkede lidt tungt da Kace valgte at forlade sengen. Hmm.. det var det morgen nusserig.
Dog da Kace gav sig til at banke på ruden for at få gylden der larmede til at forsvinde, brummede Lori utilfreds og trak endnu en gang dynen over hovedet.
Han fjernede først dynen og så over på Kace da han spurgte om de skulle putte videre, eller have morgenmad. Han kunne ikke helt lade vær med at smile lidt for skævt "er det ikke et dumt spørgsmål?" drillede han lidt inden han lod sit hoved hvile mod hånden så det kom lidt højere op, og han klappede en enkelt gang på sengen. Han smilede roligt over Kace joke om at smide ham ud.
"jeg sagde du kunne blive så længe du ville! Såh.. jeg har ikke tænkt mig at smide dig ud nej" forklarede han roligt.
Han fulgte ham med blikket som han kom hen til sengen igen, og lagde sig. Dog smilede Lori lidt skævt og drillende "hvis det er meningen vi skal putte videre.. så har du alt for meget på" sagde han og hev lidt i Kace T-Shirt.
Han hørte Kace foreslå hvad de kunne tale om. Og Lori blev automatisk mere stille. Han lagde sig ned i sengen igen, og så bare op i loftet. Da Kace sagde alle kunne lide at snakke om sig selv, sukkede han lydløst "ikke alle" konstaterede han blot. Kace ville ikke kunne forstå! Han ville begynde at se Lori som en anden hvis han vidste hva han havde gjordt i sin fortid...

Kace førte blikket ned af sig selv, da der blev kommenteret på tøjet. Sukkede så højlydt ud, "jeeeeez, so demanding," men gjorde hvad der blev sagt og hev t-shirten over hovedet. Åbnede også bukserne nu han alligevel var igang og fik dem ugalant trukket af og smidt ned til t-shirten på gulvet. Formåede samtidig at lytte til Loris svar på sin tidligere konstatering og rystede bare på hovedet af det, inden han gentog, "everyone."
Kace satte sig op for først rette ryggen, indtil den gav det rare morgenknæk fra sig, og så at flytte sig en kvart omgang for at kunne hvile hovedet ovenpå dæmonens mave.

"I'll start then," han rømmede sig og forsøgte at finde en behagelig stilling til sine arme - det endte med at blive den ene liggende på egen mave og den anden i et mildt greb om Loris lår, "my name is Kace Branson Flores. I'm 23 years old and live- well, kind of everywhere. I hunt vampires for a living and I like to eat and fuck. Not a big fan of broccoli."
Det ene af de to lukkede øjne åbnede sig på klem og skævede op mod Loris ansigt, og et smil kom til syne i mundvigen, "your turn, pretty boy. Give me the good stuff, I want details." Hånden nussede forsigtigt dæmonens ben i håb om, at han kunne få noget tilbage. Det var sådan, Kace havde lært det - noget for noget. At han ikke havde en disse at kunne give Lori for al sin venlighed andet end sit selskab var så en anden side af sagen. En dag måtte han betale ham ordentligt tilbage.

At hans kommando havde virket var kun godt! Han betragtede mennesker som han fik smidt det meste.af tøjet, og et skævt, og helt i gennem tilfreds smil var at finde på hans læber som imens. Da Kace så fik lagt sig til rette, men hovedet mod Loris mave, og en hånd mod hans lå, sukkede han lydløst og tilfredsstillende ud. Han egentlig dog Kace endnu engang gentage at det var alle der kunne lige at fortælle om sig selv.
Da Kace nævnte at han så ville begynde. Lori ville stoppe ham "Kaaace." Brummede han men nåede ikke mere før Kace begynde at fortælle om sig selv. Det meste af det vidste han allerede.. dog lyttede han da hvad der blev sagt.
Da der blev beordret at det hans tur, og at Kace ville have detaljer, tøvede Lori. Hans hånd som langsomt havde fundet vej til Kaces hår, som han ganske blidt nussede. Hvad Lille han? Kace ville blive ved, måske endda vælge at blive sur og gå.... Men han frygtede også at Kace ville se meget anderledes på Lori bag efter.
Han spæne let i maven, for at bukke sig lige den anelse der skulle til for at han kunne placere et enkelt kys mod Kaces hoved.

Han sukkede og lagde sig tilbage i puden. Lod den frie hånd glide ned for at nusse Kace på skuldrende og ryggen.
"Okay... Mit navn er Lori, jeg er 22 år gammel, og jeg bruger i Doomsville... Men.. før Doomsville, boede jeg her... Dog er jeg oprigtigt vokset op på et børnehjem, efter min biologiske mor kastede en forbandelse over mig... Hun afleverede mig til et børnehjem, hvor jeg boede til jeg var 8 år.. et par valgte at adoptere mig, de tog mig med jer til Sunfury, hvor..." En let pause kom fra ham da han ikke engang havde lyst til at tænke på det. Det var ikke nemt at skulle fortælle Kace det her, og faktisk var der kunnen anden kende til det han snart ville fortælle. Han havde indirekte fortsæt Reign dst, men han fangede den vidst ikke den gang.
Han rettede lidt på sig, og nussede stadig Kace mens han fortsatte. "Jeg levede her fra jeg var 8.. men som 13 årig begynde der at ske noget... Min forbandelse begynde så småt at gå i stykker, og den mur der ellers var blevet dannet mellem dæmonen Lorikan, og mennesket Lori, begynde at smuldre... Lorikan vågnede hver gang Lori sov, og han udrettede ikke rare ting. For at holde hans krop i live der hungrede efter de sjæle der var meningen han skulle spise... Men en dag... En dag gik det galt..." Lori bed sig i læben. Hvordan skulle han fortælle det her uden at blive for påvirket?
Han tog en dyb indånding, pustede ud, og fortalte så Lave hvad der var slet. "Da jeg var 17 år.. vågnede Lorikan en nat.. han forførte mine plejeforældre... Og sugede sjælen ud af den begge... Da han lagde sig til at sove, var det tilgengæld mennesket Lori der vågnede op til synet af begge sine plejeforældre nøgne i hans sengen... Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.. så jeg stak af!.. flygtede, både fra mine venner, men kæreste, og fra sandheden.." han vende hovedet lidt så væk, og prøvede at få de allerede blanke øjne til at slappe af! Han hadet at han ikke kunne tsle om det uden at han blev berørt på den måde.
Han sukkede dog bare ud.
"Jeg flygtede, og inden længe.. kom jeg til Doomsville.. men der gik heldigvis ikke længe, før jeg havde fundet et sted at på, et arbejde så jeg kunne tjene penge.. tja.. og pludselig var mere liv startet i Doomsville!.. men jeg havde stadig problemer med Lorikan, og en skønne dag besluttede Lorikan selv at han ville smentes sammen! Muren i mellem vores sind skulle fjernes! Og det blev den.. såh... I dag er jeg en dæmon, der størstedel af tiden troede at jeg var et menneske" forklarede han og sukkede lidt.
"Såh... Nu ved du stort set alt om mig" konstatere han, men han ventede op om Kace ville rejse dig og gå, eller lZd tvivlen komme ham til gode.

Kace lukkede øjet i igen, da Lori pænt begyndte på sin historie, som han var blevet bedt om. Den fyr var for god af sig. Kace havde ganske vist en drenget charme, der gjorde, at folk havde svært ved at blive rigtig vred på ham, men irritation var noget, han ofte oplevede. Lori måtte være irriteret efterhånden men gjorde alligevel, hvad der blev sagt. Mærkelig fyr.
Dog fik den del af historien, hvor Loris forældre måtte lade livet, Kace til at åbne øjnene igen og stirre op i loftet. Der var noget bizart ved at ligge og blive nusset om af en person, der var i gang med at fortælle, hvordan han brutalt havde suget livskraften ud af sine egne forældre. Hvis det ikke var, fordi han selv havde spurgt, ville han nok have rykket sig. Men nu var det sådan, det var. Han havde selv bedt om det, selv bedt om detaljer, og var altså selv ude om det.
"Lorikan sounds like a party," sagde Kace lavmældt, der ikke kunne lade være med at overveje, hvor meget Lorikan, der var tilbage i dæmonen. Lori virkede måske som den sødeste lille nipsting nu, men kunne det ændre sig? Kace ville ikke have, det ændrede sig.

Historien havde påvirket stemningen, og hvis der var noget, mennesket hadede, var det en trykket og ubehagelig stemning. Livet var for kort til at være så alvorlig hele tiden.
"Hey," Kace gav Loris lår et ordentligt dask med hånden og så drilsk op på ham, "you didn't tell me everything, I wanna know more. Tell me about your love life."
Kace bed sig lidt i læben og slap Lori for at kunne vende sig om på siden, "I mean, I know incubus demons are all over the place but you gotta have that special someone, right? Maybe a crush? You said you had a girlfriend when you used to live here?"
Han var oprigtigt nysgerrig efter sådan noget. Dæmoner var ikke ligefrem nogle, han hang ud med i hverdagen, så han vidste ikke særlig meget om dem udover deres svagheder og styrker. Deres fritid, kærlighedsliv, venner - det var han på bare bund omkring.

Det var virkelig ikke rart at fortælle denne historie… Og han kunne allerede under historien mærke hvordan stemningen blev trykket. Og det var vel ikke så underligt. Han lå og fortalte at han havde myrdet sine forældre, noget der virkede så fjernt fra noget Lori kunne finde på. Noget der for det fleste der kende Lori ville mene var utænkeligt! Og ja det var det jo også i dag… men forskellen den gang var at Lorikan ingen samvittighed havde! Den havde Lori, Lorikan var ikke andet end alt det onde og dårlige samlet i en personlighed. Han havde ingen anger, og følte ikke noget, andet end at de var føde. Det var umuligt at retfærdiggøre det, særligt overfor et menneske. Den eneste der havde kunne forstå ham var Sean.. Men Sean vidste også hvor svært det kunne være at styre sulten når den virkelig kom op i en.
han bed sig lidt i læben da historien var færdig, og han lå egentlig bare og ventede på at Kace rejste sig og gik. Og det var også forståligt! Hvem ville ligge her og putte med en der lige havde fortalt så skrækkelig en historie. Især Kace der havde mistet sine forældre, der var blevet slået ihjel, og så lå Lori her og fortalte han havde dræbt sine.
Han var allerede ved at gøre sig klar til at sige farvel, og aldrig mere skulle se Kace igen!
Og da der blev sagt Hey, var han ikke engang sikker på han havde lyst til at se på Kace, dog mærkede han klasket med hans lår, der fik det til at spjætte en smule over forskrækkelsen. Han så spørgende på mennesket, og bev faktisk overrasket da det gik op for ham at mennesket ville vide mere. Han så på ham lidt som han spurgte indtil Loris kærligheds liv.
Et blidt og lettet smil bredte sig på hans læber, det var en af de ting han virkelig holde af ved Kace, han kunne et eller andet med at spille dum, og lade som om det slet ikke var noget. Han sukkede en smule lettet ud, som han lod den ene hånd lægge sig i nakken, han lå og så ned på Kace, mens hans frie hånd stadig nussede hans skulderblade.
”hmm… mit kærlighedsliv..” mumlede han lidt. Den der særlige? Havde han det.
”Der var en jeg var vild med.. men.. det gik ikke, og…. I virkeligheden var jeg måske ikke vild med ham, jeg var vil med ideen om at være vild med ham” sagde han og så på Kace med et blik der tydet på at han skulle tjekke om det overhoved gav mening. Nå pyt med det, det gjorde det sikkert.
”i dag er vi bare venner… han bor hos mig nu, og… selvom han har såret mig, såh.. ved jeg at han ikke gjorde det fordi han ikke kunne lide mig… han elskede mig bare ikke” forklarede han. Han så lidt tænkende ud. ”og… altså der er en jeg føler noget for… men det er kompliceret… vi er blevet enige om at tage den med ro, da ingen af os ved hvad det er… jeg.. jeg tror ikke jeg er forelsket i ham eller noget.. men.. jeg har stadig ikke lyst til at undvære ham” forklarede han lidt. Han sænkede blikket en smule ”han er den eneste der får mig til at føle mig tryk” erkende han så.
Det lød dumt… en dæmon der ikke følte sig tryk? Hvad skulle de frygte? Men Lori var altid bekymret, for at, men den følelse fjernede Sean.

Han rettede på sig. ”min kæreste her derimod…. Hun var dejligt” startede han ud, og fik med det samme et varmt smil, et smil der tydeligt rummede mange minder. ”Hun boede i huset lige over ved siden af” forklarede en og lavede en bevægelse med sin finder i den retning, trods Kace ikke kunne se den fordi han var mod hans ryg.
”hun var smuk, sød, noget af en vildkat!” det sidste kom ud med en latter.
Han sukkede roligt ud. ”men jeg ved ikke…. Jeg tror i virkeligheden ikke kærlighed og Incubus er noget der er en særlig god blanding… lige meget hvad vil du ende med at såre din partner hvis du får en.. forstå mig ret.. det er ikke fordi du kan vælge om du vil knalde udenom” sagde han med et træk på skulderen.
Han smilede roligt og så afventende på Kace ”er der meget du gerne vil vide?” spurgte han roligt.

Kace hævede et øjenbryn af den første person, der blev beskrevet. At kunne bo sammen med en, man havde været vild med - det krævede alligevel noget modenhed. Han ville aldrig selv kunne gøre det. Det regnede Kace da i hvert fald ikke med. Nu var det ikke, fordi han ligefrem havde stået i situationen selv.
Den næste kunne Kace genkende lidt af i sig selv. Forældreløse børn voksede ofte op og blev tryghedsnarkomaner. Et par gode og elskelige forældre gav den ultimative form for tryghed, og når de var væk, måtte den jo findes andre steder. Var det derfor, han selv blev hos Lori og puttede om ham som et lille barn? Åh, ja, uden tvivl.

"Hmm, that's true. Honestly, I've never heard of an incubus having an actual relationsship," svarede Kace tænksomt og snuppede Loris hånd for at føre den op i sit rodede morgenhår i stedet. Smilede skævt op mod ham, "but maybe you can be the first one? That would be cool." Ikke at de to første virkede som nogle super gode valg. Måske pigen? Tydeligvis kunne Lori godt lide hende, og han havde jo kun forladt hende, fordi han havde været nødt til det.

"You know what, I'll keep a lookout when I'm out there, travelling. I'll find you a date, a really nice one," Kace flyttede sig om at ligge på ryggen igen - havde tydeligvis problemer med at ligge stille - og gav sig atter til at nusse fyrens inderlår, "but you gotta explain your type to me. Your ideal lover. Is it a he or a she? Blonde or dark-haired? Tall or not? Muscles? Personality? Age? Profession?"
Nu han alligevel rejste så meget rundt i hele Underworld, kunne det ligeså godt blive brugt til noget konstruktivt andet end bare at smadre ansigterne på så mange vampyrer som muligt. Og Kace mødte så mange nye mennesker hver dag. Den ideelle drømmekæreste til Lori var uden tvivl derude et sted.

Selvom det var ham selv der sagde det, selvom han godt vidste at det var sandt, så blev det alligevel lidt da Kace gav ham ret i at incubus ikke havde forhold.. det var faktisk ikke så rart at Kace gav ham ret! Han gjorde det selvfølgelig ikke for at være ond, og han havde ret.. men han havde godt kunne bruge at Kace havde opmuntret ham i stedet. Dog da Kace sagde at Lori måske ville blive den første, smilede han lidt.
Han lod mennesket bevæge sig rundt i sengen, samtidig med at han nussede ham i håret i stedet for på skulderen, det var ret tydeligt at det var hvad Kace ønskede.
Han hørte dog hvad Kace sagde med at han kunne holde udkig efter en date. Han smilede blot roligt, og rystede dog lidt op hovedet.
"Tak Kace men... Mit liv er fint som det er nu, og.. jeg har indfundet mig med at forhold ikke er mig" forklarede han og sukkede lidt. Han så på mennesket ved siden af sig "helt ærlig... Ville du have et forhold med en fyr der knaller uden om 1-3 gange om dagen?" Spurgte han med et spørgende blik, og dog et skævt smil.
Han smilede lidt for sig selv , inden han vende sig lidt, så han lå med siden til Kace, og lagde sig halvt ind over ham.
"Desuden kunne jeg jo heller ikke lægge og putte med tilfældige fremmed så" drillede han lidt, inden han placerede et kys eller to mod fyrens bryst.
Han sukkede dog lidt roligt og lagde hovedet mod Kaces bryst.

Han lå lidt pustede så lidt tungt ud. "Hvad med at blive?..." Mumlede han så. Uden at ville virke sentimental, så kunne han virkelig godt tænke sig at Kace blev. Trods Lori og til kunne blive helt afsindig over Kace, så havde han set stadig godt i nærheden af ham.

"I, erhh- well, I don't know. Maybe," sagde Kace med blikket op i loftet. Svaret burde nok bare have været et simpelt 'nej', men hvis man nu endte med at være helt væk i en incubusdæmon, virkede det ikke helt usandsynligt, at man ville ofre sig for den person.
Han løftede overkroppen en smule, da Lori begyndte at rykke på sig, og troede egentlig at puttetiden var forbi, indtil han bare lagde sig anderledes. Et hult grin forlod Kace over Loris ord, og han nikkede, "that is true. I would just have to stare through your windows like a creepy stalker whenever you cuddled up with your partner. It's your own fault for making me addicted to this shit." Han nussede fyren lidt i håret og lod hånden glide ned ad hans ryg og ende på lænden.

De trætte øjne åbnede sig lidt mere og skævede ned mod Lori over forespørgselen. "Stay?" blev der skeptisk gentaget, "I got stuff to do. Vampires to kill." Kace var stille et øjeblik, inden han smilede skævt for sig selv, greb fat om dæmonen og fik dem vendt om, så han selv endte øverst, "how about you make me wanna stay, hm? C'mon, seduce me."
Mennesket bed sig lidt i læben, lod sine hænder finde op af Loris brystkasse, videre op ad armene og til sidst lande på håndleddene. Rykkede sit ansigt helt tæt på og hviskede forførende, "make me pancakes and I'm yours."

Han havde regnet med et simpelt nej til hans spørgsmål omkring det at være i et forhold med en der hele tiden var sammen med andre. Så at Kace sagde måske overraskende ham. Det var rart at ligge her, lyden af Kaces hjerte der bankede, følelsen af hans finger i dit hår. Han kunne lige her i uenigheder. Han kunne ikke undgå at grine da Kace sagde at han ville ende som en stalker. Og da han sagde han var blevet afhængig af det, grinte han lidt, lod sin tommelfinger nusse Kace mave hvor hans hånd lå "hmm det var hurtigt.. jeg er jo ikke engang startet endnu" drillede han lidt.
Kace svar på det at blive, havde Lori vel i virkeligheden forventet!?... Ham sagde det samme sidst, og et let og lydløst sin kom fra ham. Det var jo ikke fordi han ville have Kace til at flytte ind eller noget i den stil. Men bare nogle timer! Måske til i morgen? Han vidste jo godt at hver gang han var sammen med Kace, så var det på lånt tid.. når som helst kunne han rejse sig og sige at nu ville han gå.
Han mærkede hvordan Kace pludselig tog fat i ham og vende ham rundt. Han så overrasket op på Kace da han lagde sig over ham. Han blev dog endnu mere overrasket over hvad Kace sagde. Et skævt smil voksende frem på hans læber da Kace talte om at. Lori skulle forføre ham. Hænderne ser gled op af hans sider fik det til at sitre i kroppen, og før han vidste af det, var han holdt nede. Trods han ville være stærk nok til at komme fri, så lod han Kace blive i tanken om at han kunne holde Lori nede på denne måde.
Han smilede skævt og selvsikkert over Kaces krav.
"Hvis du bliver kan du få dem serveret i sengen" sagde han med et skævt smil. Kace var tæt på, dejligt tæt op, og det krævede ikke mange sekunder, eller mange overvejelser fra Lori, før han havde steak sig op mod Kace, og havde placeret sine læber mod Kaces. Nappede ham i underlæben og gav så lidt slip. Han lagde sig ned i puden igen, med et smil. "Såh.. er det meningen at du vil binde mig fast.. eller skal jeg vise hvad jeg kan med mine hænder?" Spurgte han forførende i det han atter strakte sig op, dog for at kysse Kaces hals i stedet. "Eller vil du hellere vide hvad jeg kan med min mund?" Hviskede han mod hans øre, inden han nappede ham i øreflippen.

"Breakfast in bed? Alluring," sagde Kace lavmældt og kunne ikke få tørret smilet af sit ansigt over Loris reaktioner og sin egen lille leg med ham. Han elskede at overraske folk, måske endda forvirre dem lidt. Lori var kær, når han var forvirret. Næsten ligeså kær som da Kace havde fået lukket ham indeni pentagrammet, og han var blevet helt sur og tvær.
Dog var det menneskets egen tur til at blive overrasket over hvor hurtigt, dæmonen valgte at lege tilbage. Det var ikke helt det, der havde været meningen med det. Kace ville bare have pandekager.

Han lod blikket hvile ned på Lori, der virkede til at være færdig med sin forførelsens kunst. Det ville sikkert også have virket, hvis ikke det var, fordi Kace var så fandens stædig i sine beslutninger. Han smilede og rystede lidt på hovedet, "nah." Fik hastigt rettet sig op på knæene, greb fat i Loris ben og vendte ham lige akkurat nok til at kunne smække ham bagi, "just make me pancakes, pretty boy. I'm gonna steal your bathroom in the meantime."
Kace kyssede fyrens ankel en enkelt gang, inden han slap, samlede sit tøj sammen og rigtignok forsvandt ud på badeværelset for at kunne tage et bad. Endnu engang blev Lori misbrugt - eller hans bad gjorde i hvert fald - men mennesket anede ikke, hvornår den næste mulighed for at tage et rigtigt bad dukkede op, så det var en luksus, der ikke kunne misses.

Lori vidste jo godt at det kun var ren "leg" det Kace havde gang i. Men han ville da ikke lyve! Han ville da bestemt ikke have noget imod at ende med at lave mere end bare putte!
Og den måde Kace holde ham nede havde egentlig heller ikke gjort noget. Selvom han net kunne bryde fri!
Det virkede dog til at menneskets plan gik lidt for godt, og at han egentlig slet ikke havde regnet med at Lori ville lege med.
Selvom Lori hele tiden at havde været med på det var for sjov, så var der da trist at høre Kace sige nej til Loris forførende forslag. Han havde ikke haft noget imod at være sammen med Kace, skat ikke!
Han sp derfor blot efter ham med et suk da han rejste sig op. Det var det morgen knald...
Han mærkede hvordan han pludselig blev vendt, og kom med en lidt øm lyd da der blev smækket en hånd mod hans baller. Han kunne ikke undgå at grine lidt, og så efter Kace "lad nu vær med at drukne der ude!" Kalde han en smule efter ham. Han blev liggende lidt. Måske fordi han i virkeligheden lige skulle have en meget vigtig del af sin krop til at slappe af igen.

Han steg dog ud af sengen, og fandt dog ikke mere end et par løse bukser, det var varmt jer i Sunfury, så han frøs ikke. Han gik neden under og ud i køkkenet, hvor han begynde at lave de pandekager han havde Lovet Kace . Han stod lidt i sine egne tanker. Han havde stadig ikke 100% besluttet sig for hvad han ville med huset! Her var rart, og og han kunne genkende alt... Men det var ikke hans hjem. Han havde haft denne fantasi om at så snart han trådte ind af dørene, så ville han føle sig hjemme... Men det var ikke tilfældet. Derimod følte han virkelig at han ikke havde ret til at være der.

Inden længe var pandekager er klar, og satte den hen på spisebordet sammen med noget sirup. Han havde også sørget for noget brød, noget røræg og noget bacon. Samt the eller mælk. Han vidste ikke hvad Kace fortrak, men han selv stod og lavede Theen klar.

"Will doooo!" kaldte Kace tilbage, inden han lukkede døren bag sig. Han tog sig god tid med badet og nød det hele vejen igennem. En stor del af ham havde lyst til at blive siddende for evigt og dykke ned i en ekstase af tilfredsstillelse, men hans mave var uenig. Ødelagde den rare stilhed ved at brumme irriteret og fik i sidste ende Kace til at give sig og rejse sig.
Han fik tøjet på igen - det samme som dagen inde, nu blot med en sort t-shirt, hvilket gjorde ham helt mørk at se på fra halsen og nedefter. Han elskede mørkt tøj. Det var egentlig først kommet, efter hans familie var gået hen og blevet dræbt - måske fordi han boede på gaden og i skove fra da af, og mørkt tøj så mindre beskidt ud, selvom det langt fra var tilfældet.

Kace tørrede som det sidste sit hår i et håndklæde, så godt det nu var muligt, og satte derefter mod køkkenet. Man kunne allerede dufte maden i hele huset. Pandekager og... var det bacon?
Søreme ja. Mennesket kunne ikke lade være med at smile over det syn, han fik fra døråbningen. Han listede sig om bag Lori og plantede et stort smækkys på hans kind, "I swear to god, you are the most perfect housewife I have ever met." Smilede og gav ham et taknemmeligt kram bagfra, inden han satte sig til rette ved spisebordet og tog for sig af retterne.
"Okay, I really gotta ask you this," sagde Kace efter at have taget den første bid af sin sammenrullede pandekage, der nærmest svømmede i sirup. Han tyggede hurtigt af munden og fortsatte, "why are you being so nice to me? If it's because you're this nice to everyone I really need you to stop doing that. People are assholes and they will take advantage over you. Kinda like I am right now," tilføjede han til sidst og blinkede drilsk til Lori.
Han tog en stor bid til og sagde med munden fuld af pandekage, "no but, really; stop it. I know you're a demon and that you can just kick people's asses but someday something really bad will happen and it's all because you're way too nice. I can give you some no-lessons if you'd like. Okay, repeat after me," Kace rømmede sig med hånden oppe foran sin mund og sagde så med ekstra tydelige lyde, "no, Kace, I will nok make you breakfast. No, Kace, I will not carry your drunk ass all the way home. No, Kace, I am not going to pay for your hookers. Go on, your turn."

Lori var i fuld gang med de sidste stykker bacon. Han regnede ikke med at Kace havde fået den slags morgenmad længe, så selvfølgelig ville Lori lave morgenmad til ham! Han havde også selv lyst til det, men det var sjælendt han gad stå og lave det til sig selv. Han blev dog lidt overrasket over smækkysset der blev placeret på hans kind, hvilket plot fik ham til at grine lidt og ryste på hovedet. Og da Kace valget at sammenligne ham med en husmor, trak han bare på smilebåndet. Tja... det var ikke første gang han havde hørt den.
Han mærkede krammet og lagde bare en hånd mod Kace's hender der var mod hans mave, inden han lod ham smutte over og spise. Han fik lavet det sidste bacon færdig, og satte det på bordet sammen med æggen. Inden han atter stillede sig over til køkkenbordet for at skære noget brød. Han hørte dog Kace spørge.
Han skævede lidt tilbage mod ham da han talte om hvorfor Lori var så sød ved ham, og et træk på skulderen var det første svar.
Dog da Kace sagde at hvis Lori var sådan her overfor alle, og at han skulle stoppe det fordi folk ville udnytte det, så han blot ned i det brød han var ved at skære, hvilket selvfølgelig var en god ide, så han ikke skar fingerne af sig selv.
Han lod Kace tale ud, og kunne ikke lade vær med at grine lidt over hans "nej lektioner" Han vende sig om med en kurv med brød og kom over og satte på bordet med ordenen "Jeg er opdraget til at være venlig over for alle jeg møder! At hjælpe dem der har brug for det, og at gøre andre glade... Såh... ja.. jeg er sådan over for alle" forklarede han. Han satte dog kurven med brød på bordet. Gik over til Kace, og i en hurtig bevægelse, fik han hevet Kace stol ud fra bordet, og vendt ham mod sig. Han satte en hånd mod ryglænet af stolen, og lænede sig en kende ind over Kace med et indgående blik i de sølvgrå øjne.
"Men du fortrækker måske hellere at jeg opføre mig som en dæmon?" spurgte han inden han lænede sig længere ned mod Kace. Som incubus dæmon var det oftest øjnene der gjorde arbejdet. Når først man havde fanget folks blik, var det nemt nok at charmere sig ind. "Du fortrækker måske at jeg.. tvinger folk til at have sex med mig?.. at jeg viser min mere... sexede side.. som du vidst kalde det?" hans stemme var lokkende, og hans frie hånd lagde sig stille på Kaces knæ, og begynde så langsomt at glide op af Kace lår. Han lænede sig selv frem mod mennesket, og hviskede i hans øre med en tydeligt forførende stemme "at jeg forføre dig indtil du selv trygler mig om at have sex med dig?.. Jeg kunne sagtens klare det, hvis det er hvad du vil have mig til?.....mmhh så ville jeg også få mig en morgensnack! og jeg ELKSER morgensnacks" Hånden vare langsomt gledet længere og længere op af Kace lår, og lå nu næsten lige ud for Kace mere private område. Han lod drillende sine læber glide på hver side af Kaces øreflip. Dog var det hans tænder der fik lov til at lukke sig om Kace køreflip, i et bid.
Han rettede sig op med en latter, og så på Kace med et drillende smil. "Kace, det er sådan her jeg er, om jeg er et menneske, en dæmon eller en vareulv.. så er jeg mig. Hvad så om folk udnytter det! Alle udnytte hinanden.. selv jeg udnytter folk" sagde han med et varmt smil, der fik dæmonen til at se ud som om at det måtte havde været en anden der havde stået bukket ind over Kace lige før.  

Han skubbede Kace ind til bordet igen, og satte sig selv på stolen overfor, og tog kun en enkelt pandekage som han små spiste lidt af. almindelig mad sagde ham ikke så meget mere. Han blev jo alligevel ikke mæt

"Well, it's stupid," konstaterede Kace henkastet og kom samtidig til at lave en bevægelse med hånden, der fik en stor klat sirup til at forlade sin pandekage. Ikke at det gjorde noget, der var stadigvæk masser i. Han stak den ind i munden igen for at tage endnu en stor bid, da Lori pludselig befandt sig henne hos ham og fik afbrudt spisningen.
Kace havde ikke nået at slippe pandekagen og sad bare akavet med den i hånden, imens dæmonen gav sig til at lægge an på ham. "Well, I wouldn't hate it," mumlede han og skævede ned mod Loris hånd, da den landede på ham. Hvis der var noget, han skulle tvinges til, virkede sex ikke som det værste, der kunne ske. Slet ikke med Lori. Men mindre selvfølgelig han sugede sjælen ud af ham - det ville være lidt af et antiklimaks.

Kaces forsøg på at undgå at lade sig påvirke ved hjælp af humor og sarkasme virkede kun i et øjeblik, indtil han kunne mærke, Lori formåede at suge ham til sig med sine bevægelser, sin stemme og sin vejrtrækning, der havde fundet vej ned til Kaces øre.
Hårene på hans arme rejste sig, da dæmonens tænder bed ned i øreflippen, og han kunne ikke afvise, at han var endt i Loris fuldstændige magt. I hvert fald indtil en hul latter lød, og tætheden forsvandt sammen med den forførende stemme.
Kace kneb øjnene lidt sammen og lukkede dem så helt i et forsøg på at samle sig, da Lori fandt om på den anden side af bordet.

"Bet you do," sagde han hen mod dæmonen og skævede mod den pandekage, han stadig havde i hånden. Kace havde egentlig ikke overvejet før nu, om det måske var for risikabelt at bruge så meget tid med en som Lori. Han virkede ikke utroværdig, selvom han åd folks sjæle. Måske var det, fordi han havde haft chancen så mange gange med Kace uden at have gjort noget. Men det kunne vel stadigvæk ske. Nogle personer kunne godt lide at lege med maden, og som dæmonen selv havde sagt, så udnyttede han gerne folk.
Mennesket spiste resten af pandekagen, tog fat i tallerken, resten af pandekagestakken stod på, og gav den et skub hen mod Lori, "how about you wrap these up for me before I get going, huh?" han hævede spørgende et øjenbryn med anelsen af et smil i mundvigen.

Egentlig vidste Lori ikke hvorfor, men han blev overrasket over at høre Kace sige at han ikke ville hade hvis Lori viste sin dæmoniske side, og hvis han forførte Kace til at gå i seng med sig.
Måske havde han regnet med at Kace ville være svære at manipulere med, og så alligevel..han var kun et menneske, og mennesker var de svageste når det kom til magten en incubus besad. Han fornemmede tydeligt den velvilje der pludselig strålede ud af Kace. Ville Lori, kunne han tage Kace hvornår det skulle være. Og han var sikker på han ikke engang ville få den mindste smule modstand fra mennesket. De fleste Incubus ville elske det faktum. Men Lori, blev faktisk lidt skræmt.
Skulle der ikke mere til? Pludselig begynde hans hoved og rotere lidt. som han havde fået sat sig ned foran Kace igen. Hvor mange gange havde han brugt denne evne, måske endda uden at tænke over det?
Var det, det der havde fået ham til at tage med hjem i første omgang? Var det måske grunden til at han havde været sammen med Reign?

Hans tanker blev dog afbrudt da Kace spurgte om Lori pakkede rasten af pandekagerne ind så Kace kunne få dem med. Han sende ham et mildt smil. "selvfølgelig" lød der blot, inden han rejste sig, og gik over til køkkenbordet for at finde noget at pakke dem ind i, da det var gjord, stod han lidt og lænede sig mod bordet. Inden han vende sig mod Kace, og lænede sig mod bordets kant.
"kace?" Han lagde armene afslappet over kors "du... du ved godt jeg aldrig kunne finde på at gøre det ikke?... Altså... manipulere med dig... eller skade dig for den sags skyld" spurgte han så.
Var det mon sådan Kace tænkte om Lori? det var anden gang på under en dag, at Lori havde jokket med ham på denne måde.

Han ville da lyve hvis han sagde han ikke havde lyst til at være sammen med Kace. Kace så godt ud, og så var der noget over ham. Men at tvinge ham til sex, på grund af hans evner, det nægtede han!

"Thanks, babe. I'll go pack my stuff," Kace tog grådigt fra tallerkenen med bacon og klarede næsten at nå at tygge af munden, inden han rejste sig op. Nåede dog ikke mere end at skubbe stolen ind til bordet, inden Lori talte til ham igen.
Han var kort stille med en tænksom mine hængende over sit ansigt. Det blev snart brudt med et smil, et skævt og drenget et af slagsen, og Kace trak på skuldrene, "of course I do. Like you could ever hurt this adorable face." Han grinede lidt men bed sig så i læben med et forførende blink i øjnene hen mod Lori, inden han bevægede sig op på værelset.

Menneskets ord holdte dog ikke stik med hans handlinger. Kace smed tasken henover skulderen og havde tænkt sig at komme ud derfra hurtigst muligt. Han troede på Lori og så alligevel overhovedet ikke. Uanset hvad var det dumt at tage chancen med en dæmon, blot fordi han var charmerende og overbevisende, så meget vidste Kace.
Han fandt et stykke pergament frem og skrev blot 'undskyld' på med et par hjerter tegnet omkring. Godt nok var mennesket ikke særlig lærd, men så meget kunne han godt stave til.
Lagde noten på sengen, listede ned ad trappen og skævede kun tilbage en enkelt gang, inden han forlod huset og området. Og selvom det at forlade Lori uden et farvel var ærgerligt, var det mest tanken om alle de pandekager, der gik til spilde, der fløj igennem hans hoved.

//Ude