Nothing I wouldn't do - Kaeden

af Gæst Man 29 Maj 2017 - 20:35

S: Lunas flok i det Sydelige Ashen wood
T: Først på morgenen.
O: Well their bedroom
V: Udenfor er der solrigt
P: Well if you most know.. nothing really
Emne til: min dejlige Cupcake! [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Det var meget blandet for tiden. Lige nu vidste Luna ærligtalt ikke, hvad hun skulle gøre af situationen. På den ene side hadede hun, at hun ikke kunne beskytte sin flok ordenligt - på den anden side var der hendes bror og en anden aliance som også skulle passes. Alting var et rod, mest af alt fordi rivalerne prøvede at banke på, de jorde alt for at trække i de rette reb. De ønskede hun skulle slås imod dem, og det var egentlig også alt hun havde lyst til. Det var ikke meget søvn hun fik, men det bragte hende en ro at have Kaedens arme omkring sig. Generelt havde hun nok ikke klaret at være så rolig uden ham. Morgensolens stråler var så svagt begyndt at ramme hende med sine lange arme. Normalt var hun oppe til det, men der var ingen grund til at stå op. Hun ville hellere vende sig om og putte sig tættere ind imod Kaeden. Et lettere suk forlod hendes læber. Der var så mange ting som hun burde gøre, og hun vidste ikke hvor hun skulle starte. De kunne ikke risikere at den fremmede flok prøvede at få fingre i nogle af hendes medlemmer ikke igen. Ikke efter de næsten fik Katlin og Niella. Hvis det ikke havde været for Wade, havde Luna sikkert trådt direkte op i fælden. Hun havde ikke engang nået at vende den med Kaeden inden hun var stormet ud for at søge hævn, der var heldigvis heller ikke sket noget. Det var nok i sidste ende faktisk Katlin der havde fået dem sikkert derfra og Niella der havde sørget for at få dem hjem.

Luna løftede sig op på sin ene arm, og støttede hovedet med sin hånd. De mørke øjne betragtede blot Kaeden med et smil på læben. Tankerne strømmede rundt i sit hoved og det var svært egentlig at få dem til at stoppe igen. Det var alligevel som om at da hun lod sine fingerspidser glide henover hans brystkasse i bløde strejf, at hun blev mere klar i hovedet. Måske skulle hun vække ham? Men han virkede til at sove så tungt, hun kunne ikke bare gøre det imod ham. En af dem fortjente i det mindste at sove ud. Selvfølgelig kunne det være han ville op og se sin søster og de andre jægere tage afsted. Nogle skulle jo ud og finde mad til resten af flokken. Desuden kunne de se udover hele flokken heroppe fra. Let lænede hun sig lidt frem for at plante sine læber mod Kaedens kind.
"Goodmorning sleepyhead," hviskede hun i en blidtone mod hans øre før hun satte sig op og blottede den nøgne ryg for ham. Hovedet vippede til siden og øjnene så over imod ham. "I hope you had a good nights sleep," tilføjede hun med et ganske kært smil på læben. Det var ikke specielt svært ikke at smile, hvordan kunne hun andet når hun så på ham?
"What are you in the mood for?" Spurgte hun en smule drillende uden at tage blikket fra ham. Sommetider undrende hun sig over, hvordan hun var blevet så heldig at have Kaeden som en del af sit liv, og den glæde kunne man tydeligt se ud af hendes øjne.

af Gæst Tirs 30 Maj 2017 - 14:55

For at være ærlig havde Kaeden det godt. Meget godt endda. Han ville endda være dristig og sige, at han aldrig havde haft det bedre. Jo, der var nogle problemer, store problemer i dag. Katlin havde været i fare, og han havde ikke været der for hende. Han havde ikke været den storebror for hende, som hun havde brug for. Det havde han ikke været længe. Han havde prøvet at være der for hende, da hun kom til flokken - hun var en af de store grunde til at han skiftede flok - ved at lære hende at lave som en formskifter og hjælpe med hendes træning. Men da hun så virkelig havde brug for hende, vidste han ikke en gang, at hun var i fare. Hvilken bror kunne være så uduelig? Ja, det kunne han så. Og nu var hun forandret. Det var ikke noget, man lagde meget mærke til, men Kaeden kunne føle det. Og Katlin var ikke den eneste, der var påvirket af dem, der angreb flokken. Luna var leder af flokken og det var hendes ansvar at sørge for, at alle var beskyttet. Hvilket betød at hun kunne komme i fare når som helst. Heldigvis var Kaeden mere tryg på det punkt. Han havde set hende kæmpe og han kendte hendes kræfter. Der var en grund til at hun var alfaen - hun var stærkest af dem alle.
Selv med de problemer, så havde Kaeden det godt. Han var glad. Han var ved at finde sig selv og sin plads i flokken. Han havde endnu ikke en fast rolle endnu, siden han stadig var nu, men han hjalp til der hvor han kunne. Og han var ved at få en bedre forbindelse til sit indre dyr. Han kunne endda forvandle sig nogle gange, men det var en smertefuld process og han kunne ikke holde til at være dyr længere - dog var det forandring og han var stolt af, hvor langt han var nået. Han havde indset at Niylahs træning ikke havde været noget for ham. Han var en grubler, ikke en kæmper. Lunas flok var hvor han hørte til. Det var der han var lykkelig.

Det var også derfor, at han havde sovet så tungt denne nat, ligesom alle andre nætter. Han var jo tryg med Luna i sine arme. De sov sammen hver nat. Han havde faktisk sit eget værelse, men det var nu sjældent, at han var derinde. Lunas værelse var lige dét pænere og så var der den fordel, at han kunne dele det med hende.
Han havde prøvet at holde sig vågen sammen med hende, men det havde ikke holdt så længe, før han ikke kunne holde øjnene åbne længere. Da han så endelig vågnede var det til hendes bløde læber. Han rykkede svagt på sig og fik langsomt åbnede øjnene op til at se ind i hendes mørke. Et smil fandt vej til hans læber.
"Good morning," hilste han med en morgenhæs stemme. Han fulgte hende med blikket, da hun satte sig op. De havde været sammen i snart et år nu, men han blev stadig betaget af hendes skønhed. Han løftede armen for at lade sine fingerspidser stryge hen af hendes lænd. Bagefter brugte han sine albuer til at støtte sig op for halvt at sidde. Hans smil blev større, da hun så hen på ham igen.
"I slept wonderfully," svarede han og blev så nødt til at spørge: "Did you fall sleep?"
Han smilede stadig og prøvede at skjule sin bekymring. Men det kunne ses i hans øjne og høre i hans stemme. Han var jo en grubler.
Smilet blev dog helt ægte igen, endda en smule kækt, hvilket var ikke noget Kaeden var overfor andre end Luna og Katlin, over hendes spørgsmål.
"Do I have to be in the mood for anything?" sagde han idet han løftede sig selv op og lagde armene om Luna så de igen begge to faldt ned i sengen. Han trak hende ind til sin brystkasse og placerede et kys på hendes tinding.
"I don't even feel like leaving this bed," mumlede han mens han læber bevægede sig vej ned mod hendes hals.
Desværre nåede han ikke meget længere, for lige da hans læber strejfede hendes hud, bankede det på døren. Kaeden nåede lige at trække dynen ordentligt op, de havde trods alt ikke noget tøj på inden under, da døren forsigtigt blev åbnet op. Ikke helt, kun lige til at et hoved kunne stikke ind. Det var en kvinde, en af trænerne i flokken. Kaeden havde set hende nogle gange før, men kunne ikke huske hendes navn.
"I'm very sorry for interrupting," sagde hun med en stemme fuld af respekt, "But you said that you would like to speak with our trainee-group before leaving on our trip."
Kaeden sagde ikke noget. Jo, han var sammen med lederen af flokken, men han havde ingen vigtig rolle på nogen anden måde. Han lå bare og små-ærgrede sig over, at de ikke kunne lægge i sengen resten af dagen. Men der var jo pligter. Han burde vel også få tjekket op på Katlin.

//Jeg kom bare lige med en random ting til at få dem ud af sengen, der ikke krævede så meget. Du kan altid komme med en anden idé, men jeg ville bare ikke lige kaste det kæmpe drama ud i første indlæg xD

af Gæst Tirs 30 Maj 2017 - 17:43

Det var de her små perfekte øjeblikke, som hun satte mest pris på. Hun vidste ikke engang, hvor hun skulle starte for at beskrive det. Let lukkede hun kort øjnene som Kaedens fingerspidser strøg blidt henover hendes lænd, hvorefter hun egentlig blot åbnede sine øjne for at se på ham. Luna var glad for at han havde sovet godt, det gjorde hende da sikker på, at lidt godt var der her. Hvis flokkens medlemmer ikke kunne falde tungt i søvn, ville det blot gøre hende mere rastløs. Did you fall asleep? Spørgsmålet fik hende til at synke en klump let, og hun sendte ham et skævt smil.
"I did, not much, but enough," svarede hun og gav ham et lille nik. Han skulle ikke bekymre sig om hendes søvn, hun sov når hendes problem var løst. Uendelige måder og fremgangsmetoder plagede hendes hjerne. Det var altid noget hendes hoved ikke tænkte ligeså hurtigt som Wades, så var hun nok eksploderet. Wade havde sikkert også allerede fundet en løsning, og alligevel ikke - hvis han havde, ville han så ikke allerede have givet hende den? At angribe dem ville nok være dumt, specielt på egen hånd. Let løftede hun på brynene i et bredt tandsmil, og rystede kort på hovedet. Armene omkring sig og det lille fald tilbage ned i sengen fik hende til at grine lidt. Hun åndede tilfreds ud, som han trak hende ind til sig, og plantede sine læber mod hendes tinding. Ordene fik hende til at give et lille kært fnøs fra sig, som læberne nærmede sig hendes hals.

En kort brummen forlod hendes læber, som det bankede på. Et suk forlod kort hendes læber som hun vendte blikket fra Kaeden og mod døren. Det var ikke nogen hemmelighed at Kaeden var herinde, og det skulle det heller ikke være. Selvfølgelig havde hun en aftale, Luna havde trods alt altid aftaler, næsten i hvert fald. Hun nikkede til kvinden.
"I will be down in few minutes," sagde hun så og gjorde an til at kvinden kunne gå igen. Luna ville egentlig ønske de kunne vente med at tage på tur, men det kunne det ikke. Det var vigtigt for de unge krigere at de kom ud og så noget andet af skoven. Heldigvis havde hun sin alliance med Niylah, som gjorde det syd-vestlige ville være et godt sted. For Niylah ville ikke skade hendes medlemmer, og det samme galt for Niylahs. Så snart kvinden var ude af døren, vendte Luna utilfreds sit blik tilbage på Kaeden og sukkede kort.
"I guess we will have to wait till later," sagde hun så med et smil der hurtigt fandt tilbage til læberne. I en elegant bevægelse kom hun op og sidde igen. Det tog ikke specielt lang tid, at svinge benene over sengen for at gå over og finde noget [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] på.
"Wanna find Katlin before they take off or? We can meet right atfter, or you can come with me and talk with the trainers.. what ever you like," spurgte hun mens hun satte det mørke hår op.

Hvad end han valgte, de skulle alligevel nedenunder igen, ned af trapperne og igennem tronrummet før de kom udenfor. Trænerne var samlet på den træningsplads der nu engang var, og det var der Luna skulle over.
"You are heading west on your trip. Don't go east and don't seek deeper into the south side before I have a chance to check it out. Niylah already knows you are close her land, and she won't hurt any of you. I got it covered. Keep an eye out for each other, okay? Can you promise me that?" Sagde hun med et varmt dog bekymret smil. Det var ikke alle dage de stærke krigere tog de nye med ud på tur.
"Yes Heda," Svare de unge pænt i kor, hvilket bragte et varmt smil op på Lunas læber.Det ville helt klart gøre flokken mindre beskyttet lige nu, men de unge krigere havde brug for det. De kunne ikke bare vente med deres cermoni. Luna virkede dog ikke til at ville nægte dem muligheden for at komme i kontakt med deres indre dyr. Det var specielt for nogle af krigerne at få den chance, fordi de havde brug for den - men det var ikke nogen hygge tur - langtfra. Det var en af de cermonier som familien De Martel havde og som nok var den eneste hun havde tilbage. Luna havde selv været halvt om halvt på den, men som datter af alfaen behøvede hun ikke engang. Nervøsiteten kriblede i hende og ønskede på sin vis at trække det tilbage lade dem blive, men var de ikke mere sikre hvis de ikke var tæt på flokkens grænse? Måske burde hun i virkeligheden sende alle væk til det var overstået? Eller bare teleportere sig hen til den fremmede flok og få det gjort, hun vidste hvor de holdt til. De ville alligevel en dag stå ved hendes port, og prøve at rive det ned hun havde bygget op. Luna så på dem imens de gik ud af porten og smilet kunne ikke finde ud af om det skulle være falsk eller ægte - nærmere en mærkelig blanding, præcis som hvordan hun havde det med situationen.

af Gæst Ons 31 Maj 2017 - 12:34

Så var dagen i gang. Lidt hurtigere end Kaeden havde håbet på. Han ville have elsket at bruge nogle timer til bare at ligge med Luna i sengen og have hende tæt på sig. Det var ikke så ofte igen, at de havde mulighed for det. Luna havde jo et ansvar som alfa for flokken. Det betød også bare, at når de så endelig fik mulighed for at slappe af sammen, så var det noget de begge to satte ekstra meget pris på. Det havde Kaeden så ikke noget i mod.
Så snart pigen gik igen, slappede han mere af. Det var ikke fordi han generelt gik rundt og var anspændt, faktisk følte han sig generelt velkommen i flokken, men nu var han trods alt nøgen under dynen, så det var ikke den mest komfortable situation. Det var ikke færdig han havde alverdens blufærdighed - men noget havde han da.
Et lille smil kom frem på hans læber, da han så hen på Luna igen. "I guess we'll have to."
Han blev liggende lidt længere mens han betragtede Luna trække i tøjet. Han blev aldrig træt af at det syn. Det var faktisk først, da hun var kommet i tøjet, at han også tog sig sammen til at rejse sig op. Han havde noget af sit tøj inde hos hende i sin egen skuffe - der var ingen grund til at han skulle til at gå frem og tilbage mellem værelserne hele tiden, når han næsten altid sov herinde. Han gik derefter hen og lagde armene om hendes talje for at placere et kys på hendes læber. Han ville have lov til at kysse hende bare én gang før de skulle videre med dagen. Det var et hurtigt kys men nok til at sende en bølge af varme gennem ham. Sådan var det altid.
"I'll go find Katlin. I should probably check up on her, make sure she isn't making any trouble." Han sagde det med et lille smil på læberne, der gjorde det tydeligt at han mest mente det som en joke. En lille del af ham havde dog tankerne rent faktisk at tjekke op på hende. Han skulle bare sikre sig at hun var okay. Det havde han en plan om at gøre hver dag, for den éne dag han missede det, gik det hele galt.
Han slap Luna igen, da de skulle til at gå. Det kunne se uproffesionelt ud, hvis de, mens de var på "arbejde", gik ud og holdt i hånd. Selvom han nu stadig havde lyst til det.
"I don't understand why they didn't cancel the trip," sagde han i en lidt mere seriøs toneleje. Han betragtede det indre af det træ, som var på vej ud af. Han ville nok heller aldrig blive træt af dette syn.
"After the attacks just last week, I wouldn't dare to send out a trainee-team. What if something happens?"
Han sagde det ikke fordi han tvivlede Lunas lederevner. Tværtimod - han stolede næsten blind på hendes valg. Luna havde bare før fortalt ham, at det var bedre, at han sagde, hvad han gik rundt og grublede over, for der var altid noget han grublede over, end at holde det ende og lade det ødelægge sit humør. Så snart hun så fortalte ham, at der ikke var noget at bekymre sig over, stolede han på hende og havde det nemmere ved at give slip. Det var bare én af de gode ting ved hende. Ved hende behøvede han aldrig at bekymre sig.
De nåede til stedet, hvor de skulle hver sin vej og han bøjede sig hurtigt ned for at give hende et kys på kinden. Han greb også blidt hendes hånd og strøg sin tommelfinger over hendes håndryg.
"I'll find you later. As soon as I've talked to Katlin."
Han sendte hende et smil og slap modvilligt hendes hånd, før han gik videre.

Han vidste ikke præcist, hvor han skulle finde Katlin, men det var nu ikke så svært. Flokken var ikke så stor igen, og han kunne ikke forstille sig, at hun stadig sov, så hun var nok til at finde et eller andet sted på basen. Han gik derfor bare lidt rundt, så sig omkring og hilste på de personer der hilste på ham. Det tog dog ikke lang tid før han så hende ved en af madhusene. Han gik straks hen til hende. Det var ikke et smil på hans læber men det var heller ikke fordi han var anspændt.
"Hey," hilste han men han var ikke færdig. Han så på hende med et bekymret blik som kun brødre kunne give til sine søskende. "You're going out?"
Det er tydeligt, at ha ikke brød sig om det. Selv hvis hun jagede indenfor deres territorium, ville han ikke kunne holde styr på hende, hvis hun ikke var ved basen.
"I thought a group of hunters just left this morning."

af Gæst Ons 7 Jun 2017 - 11:50

Luna forsatte med at planlægge og snakke om resten af turen med de unge. Og lod egentlig blot Kaeden snakke med sin søster. Katlin var ovre og se hvad de manglede. Det kom altid an på jagten, hvad de havde tilbage af kød til resten af flokken. Katlin var klar til at tage afsted så snart Juliet havde sagt farvel til sin lillebror. Det gav naturligvis også Katlin tiden til at støde på Kaeden, hvis hun skulle være så heldig inden. Katlin ønskede ikke ligefrem bare at vade ind til ham og Luna - for at sige når hun gik. Dog fandt Kaeden vejen frem til hende idag, og hun vendte ansigtet over imod ham da han hilste på hende.
"Good morning," svarede hun og kneb hun øjnene lidt før hun blot smilede til ham. Selvfølgelig var han bekymret. "Yes I am, I have a job to do," tilføjede hun med et skævt smil.
"I will be fine Kaeden, no need to worry - it's a group hunting," pointerede hun for at gøre ham bare lidt mere rolig- også selvom det måske ikke ligefrem ville lykkedes hende. Han spurgte hende om den anden gruppe som var gået tideligere hvilket fik hende til at kører en hånd igennem håret.
"That is true, but Juliet had to say safe travels for her brother before he is going on this camp thing - so I'm waiting for her, it's crazy they send them off to this after everything," sagde hun så og sank let en klump. Det var ikke ligefrem fordi, at hun brød sig om, hvad der var sket for en måned siden. Katlin var bare ikke ligefrem tilfreds med at skulle sidde og være til pynt imens det gik over. Det var ikke hende mere, hun havde brug for at lave noget - ellers blev hun bare rastløs.
"I'm pretty good with my bow and arrows - I will be fine," pointerede hun igen og svang så sine arme omkring Kaeden. Hun gav ham et tæt godt knus, så det kunne vare hele dagen - det var i hvert fald hvad hun havde sagt da hun var lille og hvis brødrende skulle på tur - så fik de et knus der varede indtil de så hinanden igen. Trods alt havde Katlin altid været den lillesøster som skulle kramme sine brødre konstant, og hele tiden søgte opmærksomheden fra dem. Selvfølgelig kun fordi hun elskede dem, i sidste ende var hun tættest med Kaeden - specielt nu.
"I will do as Luna have told me okay? If we see anyone I hide or run - depend on distance. If I can I use my ability so I can run after help, can I go now?" Spurgte hun så og trak sig ud af krammet med et stort smil på læben.
Katlin så ham i øjnene og gav ham et nik til at det var okay. Katlins evne var kun god så længe ingen vidste hvor den originale krop var, men det havde hun styr på. At lave kloner af sig selv var en genial ting, men det krævede meget af Katlins mentale tilstand.

af Sponsoreret inhold

Nothing I wouldn't do - Kaeden

Nothing I wouldn't do - Kaeden

Sv: Nothing I wouldn't do - Kaeden

Sv: Nothing I wouldn't do - Kaeden

Sv: Nothing I wouldn't do - Kaeden

Sv: Nothing I wouldn't do - Kaeden

Sv: Nothing I wouldn't do - Kaeden