Bloody nights - Razor

Det var egentlig ved at være sent og hun var ved at overveje hvilken retning hun skulle gå. På den ene side havde hun fundet den letteste vej ud til Alessio - og på den anden side var hun ved at være træt og hendes hus var lige om hjørnet. Dog orkede hun ikke hvis Chester endnu engang skulle vække hende op fra søvnen af - så det var grund nok til ikke at tage derhen. Desuden ville hun hellere være ved Alessio, men mon ikke at han allerede var gået i seng - det var trods alt nogle timer ud på natten og han ville nok bare få et chok hvis hun pludselig trådte op der. Isabelle var klædt i et par lange bukser og en top med sin lige nu varme jakke - natten kulde havde beklædt sig henover hende, og gjorde hun holdt let om sig selv. Der var mange natte væsner der var ude på jagt nu, det var hun skam klar over. Måske var det derfor hun i sidste ende havde en lille kniv med i støvlen. Det kunne være meget hjælpsomt i tilfælde af nogle skulle prøve på noget, og hvis hun i sidste ende ikke kunne bruge sin evne på grund af et eller andet, så var det rart nok med en plan b, ikke sandt? Hun gik rundt i kvarteret og så sig egentlig blot omkring. Dumt egentlig måtte nogle tænke, engle med sådan en duft som hendes blod måtte give og auraen gjorde det svært at skjule sig overhovedet. Det havde aldrig holdt Isabelle tilbage, hvorfor skulle de så nu? det ville da være dumt. At fornemme og manipolere følelser var nok hendes stærkeste angreb og bedste forsvar. Så hun var meget opmærksom på følelserne omkring sig imens hun gik igennem nattens mørke. Et skrig længere nede af gaden samt en bølge af frygt, fik Isabelle til at stoppe op kort. Hjertet sprang en takt over, men hun ønskede egentlig ikke at gå derover imod. En livstid med levende døde gjorde hun vidste bedre end det - så hun forsatte med at gå i igennem en anden gade i stedet for. Skriget lød dog højere og højere -til det pludselig var væk. Det sidste skrig lød lige bag hende, og fik hende til at vende om. Et lig faldt ned fra oven og næsten ned foran Isabelles fødder. Et kort skrig blandet med et gisp forlod hendes læber af chokket. Isabelle stirrede på liget med skælvende læber og derefter omkring sig. Let prøvede hun at synke en klump og prøvede at bakke for at komme væk. Dog var det ikke ligefrem fordi hun gjorde andet end at bakke ind i noget - eller nogle.

//[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] enjoy it xD <3

Nætterne var de bedste - nogen gange når han fandt sig selv i at falde væk i tankerne, kunne en tanke der meldte sig ofte, være 'hvad ville man dog gøre uden natten'. Det var døgnets bedste timer. Mørket gav liv på en helt ny måde. Ikke kun fordi det var tiden hvor mørkets væsner for alvor fik lov at spadserede omkring - men det var også fordi det gjorde noget ved almindelige folk. Folk med evnen til frygt. Mange frygtede mørket - og deres frygt kunne duftes på lang afstand så at finde det helt rigtige offer var let som en leg når mørket var faldet på. Det var derfor han endnu engang havde jagtet en kvinde der havde vandret afsted ned af gaden med hjertet nærmest i halsen. Hun var ikke engang menneske - varulv derimod. Tydeligvis ikke en af dem der vidste hvad hun i virkeligheden ville have været i stand til hvis det ikke havde været for hendes ængstelige gang og paranoide manglende opmærksomhed. Skrigende der fyldte luften var til at begynde med egentlig meget underholdende - men efterhånden som de ramte dybt i øregangen var det pludselig ikke så sjovt længere og det begyndte at kede Razor en smule - lige indtil en ny duft ramte hans næse. Engel. Det tog ham ikke mere end et par sekunder at finde ud af hvor duften kom fra - endnu kortere tid tog det før han var tæt på. Stadig med en halv levende varulv på slæb. Hun måtte dog også lade livet da hun blev brugt som lokkemad for englens opmærksomhed. Det var dog først da hun nærmest dumpede ned fra taget og nær havde landet på englen at dens opmærksomhed var præcis hvor Razor ville have den.

Han lod hovedet glide på skrå og betragtede engle kvinden på jorden før han så selv fulgte trop med den nu døde varulv. Men først efter at englens opmærksomhed var vendt væk igen. Hvad kunne hun gøre alligevel? Varulven var død - at bringe hende tilbage krævede vel alligevel lidt mere end bare at være engel. Desuden var det vidst ikke alle engle der v ar venligsindet. Ikke at denne kvinde havde en udstråling der skreg langt væk af faretruende individ.
" Ooooooh look.. " Sagde han så bare med et lille grin før han lod blikket glide over englen - trådte med det samme tættere på hende. Han havde sin kniv vel placeret i sin ene hånd og det nærmest maniske udtryk. " I’ve been making terrible decisions all day. I really think I should be sent home. - But then again... This is sooo much fun and you smell devine! Just what I've been looking for all night.. " Sagde han så bare med et lille uskyldigt udtryk. Han lod hovedet glide lidt på skrå før han så bare kort pillede lidt ved en tot af kvindens hår. Han sendte hende et lille smil før han bed sig lidt i læben - men skævede sig så kort lidt over skulderen mod varulven.
" In my defense - I was left unsupervised.. Still am - which migt suck for you in a moment.." Sagde han så bare og det store smil vendte tilbage over hans læber. " I thought angels were smart.. Obviously not - wandering around out here at this hour.. " Han rystede så bare lidt på hovedet. Stadig med et smil om læberne. Dog var det tydeligt at der var noget mere bistert gemt bag de ellers søde øjne.