A nice trip ~ Sayra

Sted - Firewood Villagde - Marketspladsen
Tidspunkt - Middagstid
Vejret - Solskin
Omgivelser - Boder af forskellige arter, natur samt mennesker
Påkædningen - En let kjole i hvid, samt håret løst og et par hvide sandaler til
Emnepartner - [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Måske var grundet til at Nilaya havde inviteret Sayra på tur, måske blot savnet til hende. Det var længe siden de havde set noget til hinanden, faktisk flere år. Det var på tide at netop de to skulle tilbringe lidt tid sammen.
Et hurtigt kig i spejlet, inden turen drog imod Firewood. Det ville tage et par dages tid, men det var hundrede procent det værd, for en person der betød så meget for hende. Nilaya havde passet Sayra som helt lille. Måske var det fordi at de begge ikke var noget normalt væsen at de havde dannet et tæt bånd til hinanden. Lady var med endnu engang. Den trofaste hvalp var dog blevet en anelse større, men opførede sig stadig som en hvalp. Et par gø ind i mellem i karaten gav den da for sig. Det kære ansigt ville en hver person dø for.

'' Can i get a room for the night please? '' Nilaya stod foran disken til baren, til kroen. En mand, stod bag ved og servicerede hende. '' Yes Ma'am. Follow me. '' Nilaya sagde ikke mange flere ord, men fulgte blot herren ned at en gang. Det så ud til der allerede var et par gæster overnattende, så det var ikke fordi de manglede folk til at sove her. '' Here you go. The Key is here. Keep it safe. '' Han forlod hendes side inden hun fik sagt tak.
'Kufferten' ved hendes side blev smidt ved siden af sengen. Selvom det kun var planlagt hun skulle have overnattet en enkelt nat, ville hun udnytte en smule tid mere i byen. Opleve hele kulturen ved at være netop dette sted. Dragon Peak og Sunfury City havde altid været hendes to leve steder.
'' Come on you little dog. '' Lady hoppede hurtigt op på sengen på værelset.

Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en beige skjorte, og en rød nederdel [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har et par sorte ballerinaer på.
- Make-up + Hår + Smykker Hun har intet make-up på. Hendes hår hænger lyst. Hun har en sølv halskæde om halsen, hvor der er et hjertevedhæng med ordene: forevigt sammen, skrevet hen over hjertet [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Vejret var vidunderligt, og det var helt perfekt, til at tilbringe dagen ude. I sig selv, ville hun nok havde tilbragt dagen ude, dog havde hun nu et formål med dagen. Hendes gamle babysister, og den eneste positive ting, ved hendes tid hos sin kære familie, havde inviteret hende på en tur på en markedsplads. Her ville de sikkert kunne snakke om gamle dage, og høre hvad der var sket hos hinanden. Nilaya eller Nella, som hun altid havde kaldt hende, havde været en af de få, som hun sin barndom havde stolet på og samtidig følt sig tryg ved. På intet tidspunkt, havde hun følt samme frygt imod Nella, som hun havde følt ved sine forældre.
Der var en spænding i hende, som hun blev kørt af sted imod Firewood Village, mere specifikt markedpladsen. Hun glædede sig til, at se hvordan det havde gået med Nella, og ikke mindst det at se hende igen. Som barn havde hun set op til Nella, og i hendes øjne havde den unge kvinde, nok været det hun selv gerne ville være: Smuk, intelligent, venlig og loyal. Hun kunne næsten ikke sidde stille, som hestevognen kørte afsted. I hendes øjne, kunne det ikke gå hurtigt nok. Hun ville helst gerne have, at denne hest var overnaturlig hurtig, og de denne vej igennem, ville være der i løbet af få sekunder.
Da de rent faktisk endelig kom frem, sprang hun næsten ud af vognen, hun var endda tæt på, at kaste pengene ind i hovedet på kusken, for blot at forsvinde imod den kro, som hun havde fået af vide, Nella ville være på. Hun skyndte sig indenfor, og spurgte kroejeren, hvilket rum Nella ville befinde sig på, og da hun fik rummet, skyndte hun sig op af trappen og hen af gangen. Hun vandrede stille gennem dem, og stoppede først op, som hun nåede til Nella's værelse. Med et smil på sine læber, bankede hun på døren "hey it's me" der var en spænding i hendes stemme, blandet med en glæde.

Selvom Nella burde have følt sig langt mere nervøs for at se en person, hun ikke havde set i alverdens tid, var nervøsiteten der slet ikke. Måske var det blot fordi Nella intet utryghed havde ved Sayra.
En velkendt stemme lød i hendes øre, imens hun pakkede ud. Lady lå stadig placeret i sengen som en trofast vagthund. '' Come in! '' Nella stod allerede ved døren og havde åbnet den. Hun ville vente med at omfavne Sayra indtil hun havde trådt ind på værelset, så de ikke generede de andre beboer. '' I have miss't you so much! '' Nella gav hende et omfavnende kram inden hun endnu gav hende et kys på panden. Selvfølgelig havde Nella glædet sig mere end noget andet, til at se Sayra.
Lady havde selvfølgelig allerede opsnappet den store kærlighed og savn i mellem de to,
at der ikke mange sekunder før den store hvalp stod logrende med halen i mellem dem begge. Nella trak sig kort væk, så Lady kunne få lov til at overfalde Sayra med en venlig gestus.
'' I just have to take a bath. Can you wait 5 min? '' Måske var det lidt irriterende for Sayra at Nella ikke havde fortaget et bad inden hun kom, men hun var kun ankommet få minutter inden Sayra var kommet efter. Måske forventede Nella blot ikke, at hun ville sige nej. Hurtigt fik Nella samlet et håndklæde op, og det stykke tøj hun ellers havde besluttet sig for at skifte til. Hun forventede ikke at Sayra ville lugte til en person der lugtede af sved efter mange dages køresel. Hurtigt fik hun lukket døren i bag sig og bevægede sig imod badeværelset for enden af gangen. Forhåbentligt ville Sayra og Lady hygge sig en del ad derinde, ellers ville de blot knurre af hinanden fordi ingen af dem kunne lide hinanden.

Der gik ikke meget mere end 5-7 minutter, før Nella igen stod foran Sayra parat til at tage afsted igen. Ren og velklædt til en tur ud at shoppe. '' Do you have a place to sleep, to night or? '' Passer genet sad stadig i hende. Hun ønskede stadig at passe på det lille menneske, hun engang havde passet på hver eneste dag. Nella greb nøglen til værelset og ventede egentlig blot på et svar fra Sayra.



( Den nye påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Da døren åbnede, og hun blev mødt ved synet af Nella, blev smilet større på hendes læber. Nella strålede næsten, og var ligeså smuk, som hun huskede hende som værende. Hun trådte ind, som hun blev inviteret indenfor. Normalt havde hun ikke været glad, for det med pludselig at blive rørt, specielt hvis hun ikke var parat til det. Men Nella var en hun stolede på, så da hun krammede hende, lukkede hun selv sine arme om den anden kvinde "I've missed you too" sagde hun, og et genert smil formede sig på hendes læber, som hun fik et kys på panden. Idet Nella trak sig væk, lagde hun mærke til den søde hund. Hun satte sig på knæ, og strøg blidt den søde hund gennem pelsen.
Hun så op, som Nella spurgte om hun kunne vente 5 minutter, således hun kunne nå at komme i bad "Of course I can, just take your time" hun havde skam intet imod, at Nella ville tage et bad. Hun havde måske ikke set hende i mange år, men hun kunne sagtens vente 5 minutter, for at Nella kunne gøre sig klar. Ganske vist, var hun selv vant til, at man altid skulle være klar, før ens gæster kom, men hun forsøgte ikke at køre dette over på andre. Derudover var hun sikkert også kommet for tidligt, så det forklarede sikkert, hvorfor Nella endnu ikke var klar.
Samtidig med Nella var i bad, overøste hun den smukke hund med opmærksomhed. Hun elskede hunde, og selvom hun kun for nyligt havde set en, så fandt hun dem stadigvæk ligeså smukke og fascinerende, som hun gjorde første gang hun havde set et billede af en. Som barn havde hun en kæmpe bog, hvor der var billeder og info om forskellige dyr, og på trods af at være fascineret af stort set alle dyr, så havde hundene og ulvene, altid været de dyr, som hun elskede allermest. Idet Nella kom ud, og nu var langt mere klar, rejste hun sig op "No, but I can just take a carriage home, I don't want to be a problem" hun smilede blidt. På trods af at Nella aldrig havde givet udtryk, for at hun var til besvær, så ville hun helst ikke presse sig på. Hun fulgte med hende hen til døren, som Nella tog sin nøgle.

'' Maybe I'm not your babysitter anymore, but I'm still holding you and making sure you're doing well. '' Nilaya trak vejret dybt, inden hun forsatte sin sætning. '' You can sleep here. I will not let you go by night. There are creatures out there that could kill you. I would kill myself if something happened. '' Måske syntes Sayra i virkeligheden at hun var alt for overbeskyttende. Men det lå i hendes natur. Hele Sayras barndom havde hun passet på hende og sørget for intet ville ske hende. Hvorfor skulle det ændre sig blot fordi hun nu var blevet lidt mere voksen end før. Et lille grin passerede hendes læber.
Grinet var ikke just fordi at hun kun ville grine, men fordi hun var nervøs for at gøre hele situationen akavet.
'' But most of all. Are you ready to go? '' Måske skulle de bare komme igang med dagen. Nilaya havde allerede gjort sig klar og var parat til at tage ud af døren igen. ''Are you hungry or? I am '' Et klart smil sad fast på hendes læber. Den lille hvalp sad parat over ved døren atter engang. Parat til at komme ud og nyde den friske luft.

(( Beklager det korte svar D: ))

Hun blev overrasket, da hun sagde hun endnu holde af hende, og ville sikre at hun var okay. Som barn havde hun set op til denne kvinde, og modsat hendes moder havde Nella altid ønsket hende det bedste, hvilket nok også forklarede. hvorfor hun gerne ville havde været som hende, da hun var en lille pige. Hun kunne huske hvordan, hun ville stå foran sit spejl, og forsøge at agere som hende. Derfor fik Nella's insistering om, at hun blev natten, hende til at smile. Selvom hun fik omsorg fra Meredith, så var det noget andet, når det var Nella, netop fordi hun altid havde været der for hende
"Well when you insist so much, then I would love to stay the night" hun ville ikke have noget imod, at tilbringe mere tid med Nella, hun havde trods alt savnet hende ekstremt meget, og Nella var også den bedste ting, som hun kunne huske fra sin barndom. Dette forklarede nok også, hvorfor hun ikke havde noget imod, at Nella mere eller mindre insisterede på det.
Hun smilede spændt, som de skulle til at gå ud "I am more than ready" hun havde aldrig været den store shoppe person, men med Nella blev tingene bare det sjovere "I haven't eaten yet, so yeah I'm pretty hungry" selvom hun havde problemer med mad, så gjorde hun sit bedste, for at blive bedre og i hvert fald forsøge, at spise noget mad. Hun fulgte med Nella nedenunder, hvor hun kort fandt sig selv betragte kroen "So we find something to eat first, and then go shopping?" spurgte hun med et mindre smil på sine læber, spørgsmålet var blot hvor de skulle spise

//Det er helt perfekt ^-^

Sayras svar på Nella's insisteredende odre havde ikke bare gjort hende glad, men lykkelig. '' I am pleased. '' Et lille kys fik Nella hurtigt plantet på hendes pande. Selvom Nella ikke ønskede børn for sig selv lige nu, så hun stadig Sayra en smule som hendes egen datter. Fornuftigheden og den bløde side klædte hende meget godt.
Roligt fik Nella langt hånden på håndtaget, parat til at dreje det rundt og træde ud af døren, dog vendte hun kort hovedet imod Sayra inden hele handlingen skete. '' You don't need to change? I'm not saying you look ugly, cause you will always look stunning for me, but i was just thinking that maybe toy would like some other clothes. '' Et smil satte sig på hendes læber. Sayra havde dog allerede sagt hun var parat, så hun ville ikke holde hende længere hen. I et snuptag fik hun drejet håndtaget og stillet sig til siden. '' Lady's first. '' Et kort grin forlod derved hendes læber, efterfulgt af Sayras trin længere ned af gangen. '' What would you like to eat? We can eat all the kind of food you would love to have. '' Nella var ikke ligefrem selv glad for mad, grundet hendes race. Selvom hun stadig ikke kendte nok til den, vidste hun godt at hendes form for føde ikke var normalt føde. Ingen folk, ingen væsner ville for den sags skyld bevæge sig over for at tage en person sjæl, for derefter at æde dem.
Tjenere der før havde betjent hende med hendes værelse stod ved bardisken. Han smilede rundt til de forskellige kunder, men hvor mange var egentlig glad for sit job som bartender. Nella havde selv arbejdet der og havde spillet rimlig sød overfor folk. De fleste var kommet med bemærkninger man ikke lige fortalte folk til deres åbne ansigt.
'' One table for two. '' Et smil sendte hun til ham. Han fulgte hende over til et passede bord med to stole til. '' There you go. What would you like to eat or drink? '' '' Just one glas of wine, and... Some chicken. What about you Sayra? '' Nella vendte blikket imod Sayra efterfulgt af at hun fik sat sig ned i stolen. Blød var den ikke ligefrem men hvad kunne man forvente.

(( Åh hvor dejligt. Elsker dine svar! ))

Et smil af glæde, kom frem på hendes læber, som Nella sagde hun var tilfreds og kysset imod hendes pande, gjorde blot det hele det bedre. Det mindede hende om den tryghed, som hun havde fået fra Nella, dengang hun var intet andet end et barn. Som barn havde hun altid følt en frygt imod sine forældre, men Nella gjorde ofte alting bedre, og det var nok også takket være hende, at hun ikke var endt op værre, end hvad hun egentlig var. Hun havde aldrig forstået, hvordan hun kunne havde været så heldig, at i midten af alt kaoset og alt sorgen, at hun havde haft en som Nella, en som kunne støtte hende og hjælpe hende, med hvad end hun havde brug for. Det var næsten, som havde hun glemt alt det dårlige og kunne endelig fokusere på det gode igen.
Da nella spurgte indtil, hvorvidt hun havde lyst til at skifte tøj, så hun ned af sig selv "I don't have anything else with me, so no thank you" hun så ikke noget galt med sit tøj, plus hun havde ikke rigtig lavet noget, så det var heller ikke fordi, at hun lugtede af sved. Hun havde dog planer om, at kigge på nyt stof, nyt tøj og måske nye bøger, som hun ville kunne bringe hjem til Rosehaven. Hun var egentlig virkelig glad for, at hun var kommet til det sted, for modsat før var hun nu ikke i et miljø, hvor der ingen tryghed var, men hun var derimod omringet af piger, med nogenlunde samme erfaringer som dem hun havde.
"well thank you" sagde hun, som Nella åbnede døren for hende og lod hende komme ud først. Selvom de egentlig begge var kvinder, så var det en ganske sød gerning, og ikke noget hun ville brokke sig over. Da Nella spurgte ind til hvor de skulle spise, begyndte tankerne at køre rundt i hovedet på hende, dog ikke i en nødvendigvis dårlig forstand, mere at hun ikke kendte nok til byen, til at vide hvad der var best til at spise "I'm not really known in this town, so I don't know what kind of food they make" hun så tilbage imod Nella og trak på skulderne.
Hun fulgte med Nella hen til bordet, som hun havde bedt om et til to. Hun smilede og satte sig ned, hvorpå hun vendte blikket op imod tjeneren, dog da det endelig var hendes tur, bed hun sig i læben. Hun var endnu ikke ovre, at hendes forældre mere eller mindre, havde tvunget en spiseforstyrrelse ned over hende, og selvom hun gerne ville blive bedre, så var det ikke nemt "A little salat and some water please" hun sendte et blidt smil til tjeneren, før hun igen sendte sin opmærksomhed tilbage imod Nella "So how are you? What have you been op to? It's been too long det var længe siden, at de sidst havde set hinanden, så der kunne sagtens havde været sket en hel del, siden de sidst havde set hinanden

//Aww thank you, og i lige måde!

Selvom Nilaya som sagt stadig ikke var Sayra's mor, ønskede hun stadig at passe på hende. A little salat and some water please. Måske var hun blot ikke så sulten, som Nella forventede. Men beskytter genet plusset op. '' No. She would like a salat and some chicken. '' Tjeneren smilede blot til dem begge, men man kunne tydeligt se forvirringen i hende. '' I don't take a no. '' Tjeneren havde alleredet forladt deres bord for at lave maden og deres drikkelse. Nellas blik var ikke ligefrem det mest tilfredsstillende man længe havde set. Sayras forsøg på emneskift, var ikke noget Nella ville falde for, også selvom hun ønskede at fortælle om, hvad der egentlig var sket i hendes liv, siden de to ikke havde set hinanden. Nella trak vejret dybt, inden svarede på Sayras spørgsmål. Hun ønskede i virkeligheden ikke at skabe dårlig stemning netop på den dag de to skulle tilbringe sammen, hvis ikke flere. '' There has been a lot. I have meet my first angel. I can't believe they can fly. It's like magic. '' Nella gav en rolig latter fra sig. Hun følte sig helt som et barn igen.
'' What about you? '' Sayra havde helt sikkert oplevet en helt masse andre ting i hendes liv, hvis ikke fundet en fyr. Hvad skulle der ellers have været sket.

Da Nella ændrede på hvad hun ville spise, var det som om hun var tilbage hos sin kære familie, og hun forventede halvt om halvt at få en flad. Hun havde med andre ord, aldrig forventet at blive irettesat af en som Nella, en hun altid havde følt sig tryg hos. Man kunne derfor se overraskelsen i hendes øjne, og derpå kunne hun næsten ikke se Nella i øjnene. Hun bed sig hårdt i læben, og minder efter minder ramte hende, hun havde altid svært ved, at folk kritiserede hende, netop fordi hun havde haft 17 år med den slags. Hun havde mest af alt lyst til at forsvinde, og aldrig komme ud igen, eller grave sig ned i en grav, også ligge der forevigt.
Om ikke andet forsøgte hun ikke, at vise det gik hende på, at Nella havde sagt hvad hun havde sagt. Så da Nella begyndte at forklarer om de enkelte ting, som var hændt hende, var der igen et mindre smil. Hun havde forventet lidt mere, end blot en enkel ting, men ikke desto mindre, var det heller ikke en forfærdelig ting "I have never meet an angel, so I didn't know" indrømmede hun med et skuldertræk. Indtil videre havde hun mødt en vampyr og en Shapeshifter, men andet havde hun ikke mødt, hun havde dog læst om enkelte arter foruden dem.
Da spørgsmålet kom, til hvad havde lavet siden de sidst havde set "I moved away from my parents, and even meet some supernatural beings, apparently humans aren't the only creatures in this world" hun havde levet blandt mennesker hele sit liv, så da hun med et stødte på overnaturlige væsner, var det en stor overraskelse. Folk havde endda gang på gang, spurgt ind til hvad hun var og hun svarede selvfølgelig menneske, for hun var intet andet end et menneske.

Måske havde Nilaya været hård ved hende, angående hendes mad. Skulle hun hele livet passe på Sayra? En dag ville hun blive voksen og lærer konsekvenserne af hendes handlinger. Forstå hvor vigtigt føde egentlig var. '' I'm sorry for my bad behavior. I know that you don't mean it, in a bad way. I'm just.. just afraid for losing you, Sayra. '' Et kort smil satte sig på hendes læber. Var hun overhovedet interesserede i at lytte til de ord Nilaya netop havde sagt. Ville hun tilgive hende for ordene?
Måske skulle hun blot lade den ligge. '' The angel i meet, was a kind of... Angry? Maybe she just had a bad day, or the person she watch over is just a pain in the ass... My Guardian angel would hate me, if i had one.. '' Et lille grin flød ud igennem læberne på hende. Der var ingen tvivl om at hun rent faktisk nød at snakke med Sayra igen - I det hele taget blot at være sammen med hende.
'' Moved away from your parents, was a good idea. They was not nice people. But i'm glad that you are on the way to be more happy now. '' Det samme smil som altid, dog en anelse gladere, satte sig på hendes læber. Selvom hun udmærket godt ikke ønskede at tale om sine forældre, behøvede hun stadig at gøre det engang. '' What kind of creature are you speaking of? '' Havde Sayra oplevet flere væsner i verden end Nilaya selv havde gjort? Fandtes der virkeligt andre end mennesker og engle? Måske oven i købet en modsætning til begge racer. Hvorfor i alverden havde Felix aldrig haft fortalt hende om den slags. Måske var virkeligheden bare blot ikke altid som hun ønskede den skulle være.
'' What about the boys? You have one? Maybe a good eye to one? '' Måske var det Sayras ønske at være privat om den slags her, men Nilaya ville vide alt om hendes liv.

Da Nella undskyldte for hvad hun sagde, kom der endnu engang et smil frem på hendes læber, dog et lille et af slagsen. Hvor hendes fader ville irettesætte hende, ville han aldrig nogensinde undskylde, for hvad end det var han sagde, for i hans verden havde han altid ret og det var dem omkring ham, som tog fejl eller lavede fejl. Så der var Nella meget anderledes, og det mindede hende igen, om hvor meget hun havde savnet hende, netop fordi hun ikke ville hende det ondt, men snarer var bekymret om hende "It's okay, for a moment it reminded me of my father" hun trak på skulderne. Det var ingen hemmelighed, at hendes fader havde et had for hende, hvilket han ofte ville give udtryk for, selv foran andre folk. Han havde før slået hende foran tjenestepiger, og der var endda oplevelsen på en kro, hvor han havde revet hende i håret og havde det ikke været for Meredith, så var det nok endt op værre.
Som Nella udtrykte, at hun var bange for at miste hende, kom der et blidere udtryk frem i hendes øjne, og et matchende smil "You're not going to lose me, you never are. I may be dealing with some things, but you will always be important for me" hun havde altid haft et tæt forhold til Nella, og hun ville selv ikke miste hende, hvilket nok også var derfor, at hun forsøgte at forsikre Nella om, at hvad hun frygtede ikke ville ske. Hvad end hun gik igennem, så var det vel noget hun skulle gå igennem selv, og selvom det var hårdt, så vidste hun at hun ville kunne klarer det.
Idet hun begyndte at fortælle om denne engel, som hun havde mødt, lyttede hun interesseret med "really? Angels are often meant to be nice" hun fik et tænkende udtrykke frem i sine øjne. Hvad hun havde læst, så var engle ofte ekstremt søde og blide, medmindre de selvfølgelig var faldende "I'm sure your guardian angel would love you" pointerede hun med et blidt smil. Hun kunne ikke se, at der var noget galt med Nella, så derfor kunne hun heller ikke forestille sig, at hvis Nella skulle have en skytsengel, at vedkommende så ville hade hende, det gav slet ikke mening for hende.
Hun nikkede idet Nella udtrykte, at hendes forældre ikke var søde folk, hvilket nok var at underdrive dem, for de var i virkeligheden forfærdelige mennesker "that is true, and I am much happier without them in my life" indrømmede hun. Det var virkelig dejligt, ikke at bo hos dem, netop fordi det havde været så usikker et miljø, gjorde faktisk hendes liv bedre. Selvfølgelig var der en hel del ting, som hun endnu kæmpede med, men hun tog tingene en dag af gangen og modsat førhen, så græd hun ikke sig selv i søvne eller frygtede den næste morgen. Så alt i alt gik tingene var faktisk bedre, selv på trods af hvad der skete. Så at bo hos Meredith og pigerne, var generelt en fantastisk ting, at leve med folk som ikke ønskede hende ondt, var tryggene og beroligende.
Spørgsmålet til hvilke racer hun havde mødt, lagde hun hovedet på skrå "I have meet a vampire, she's quite nice. She actually saved me from my dear family and then I meet a Shapeshifter" hun kunne huske mødet med Shapeshifteren, hvordan hun havde troet det var en helt normal ulv, og hvordan den så senere forvandlede sig til en mand....en meget nøgen mand, hvilket havde været overraskende at se "I was quite a chok, he shifted back to his human form and was naked in front of me" hun havde aldrig set en nøgen mand, før det øjeblik eller rettere hun så kun bagsiden af ham og derfor ikke hans mere private dele, hvilket hun egentlig var ret glad for. At se en mands krop, var nok ikke just noget, som hun endnu var klar til.
Som samtalen kom hen imod mænd, formede der sig en svag rødmen på hendes kinder. Hun havde mødt mænd, men både på grund af hendes manglende erfaren, og det faktum hun havde så dårlig en selvtillid, som hun rent faktisk havde, var der aldrig kommet noget ud af det "No I don't, I think when the time is right, I probably would meet someone, but I haven't yet meet anyone" hun trak på skulderne, og bed sig svagt i læben "But what about you? Have you meet anyone? spurgte hun nysgerrigt. Nella var guddommelig smuk, så det ville undre hende, at der ikke var en mand i hendes liv, en som sikkert ville elske hende.

I virkeligheden var Nilaya langt fra et godt menneske. Hvis folk bare vidste alle de modbydelig ting hun havde fortaget sig da hun var yngre. Selvom det i virkeligheden var flere hundrede år siden, var det stadigvæk intet hun var stolt af. Men selvom han havde fået hende til alle disse ting i livet, var han stadig den eneste der havde taget sig af hende. Hendes forældre havde trods alt forladt hende ved fødslen. Kærlighed var intet hun havde fået noget af, men tag over hovedet var vel bedre end intet. Hun kunne have været fordret til ulvene eller for den sags skyld, blevet druknet fordi forældrene ikke ville tage sig af hende. Hendes tanker landet aldrig på Felix længere. Måske var det i virkeligheden bare bedre på den måde. '' I hope so. If not, you know where you can find me. I live in Sunfury City now, and Dragon Peak when i finally get work there. '' I virkeligheden burde hun nok finde en at bo med. Stilhed i hjemmene var der altid. Ingen at snakke med, ingen at nyde livet med.
En vampyr? Nilaya havde aldrig mødt en vampyr, hvad var sådan et væsen? Var de farlige eller søde? Ud fra navnet lød de ikke ligefrem specielt farlige overfor hende.
Måske overvuderede hun også sig selv lidt for tit. '' A vampire. What are they? What can they do and not do? '' Nysgerrighed var intet nyt fra Nilayas side. Hun ville lærer alle de forskellige væsner at kende. Af hvad hun vidste var der kun mennesker. Hverken vampyrer eller engle der nu også fandtes. Var det her en fantasiverden eller virkelighed. Havde alt hun havde oplevet blot være en drøm? Næppe. Hun nev hurtigt sig selv i armen for at sikre sig det hele var en virkelighed. '' Auch.. '' Var hun bare generelt sær eller hvad? En rysten på hovedet, fik hende tilbage til de normale tanker. Dagen skulle ikke handle om hende, men om Sayra. Det var netop det hun havde inviteret hende ud for, så hun kunne lærer alt om de ting der var sket i hendes ynglingspersons liv. '' Naked? A shapeshifter? What are all this kind of creatures? Tell me about it! I want to know more! '' Et smil fik hurtigt sat sig på de yndige læber Nilaya besad. Måske var hun virkelig interesserede i virkelighedens verden de levede i. Skulle hun nu fortælle om hendes kærlighedsliv til et pigebarn som hun i virkeligheden skulle passe på? Det var hendes pligt at passe på fyrer ikke ville såre hendes hjerte, at ingen ville såre hendes hjerte. '' No. Not enyone who has taken me by the storm. '' Nilaya havde aldrig oplevet en rigtig forelskelse.
Nok mere eller mindre fordi hun aldrig havde ladet folk kommet så tæt på. '' But, tell me more about you life. I want to know it all. What you are working whit, all the people who came in to your life. All kind of things. '' Var hun virkelig så nysgerrig eller var det blot for at fjerne hele fokuset på hende.

Som Nella udtalte, at hun håbede på dette var sandt, og at Sayra altid ville kunne finde hende, blev smilet blidere på hendes læber. I virkeligheden ville hun intet have imod, at se mere til Nella, så hvis dette betød hun ofte skulle på lange rejser, så ville hun hellere end gerne gøre det "I would love to visit you, and you're more than welcome to come visit me. After I got away from my parents, I was offered to live with a woman in Terrorville, the place is called Rosehaven" hun ville heller ikke have noget imod, at Nella kom og besøgte hende, det ville kun være fantastisk. Som barn så hun meget til denne kvinde, men efter hun forsvandt var hun efterladt alene med sine forældre, men nu syntes hun endelig at havde fået muligheden, for endnu engang at kunne være en del af Nella's liv.
Spørgsmålene imod vampyrer, fik hende til at få et tænkende udtrykke frem, netop fordi hun skulle huske de enkelte detaljer omkring racen "I think it's up to the person, how they act. The woman I live with, Meredith, seems very nice and kind. As far as I know, they seem to be very strong and fast, and also appear immortal" dette var ting som Meredith havde fortalt, men også ting som hun havde opdaget "Meredith only comes out when the sun has gone away, so I guess they don't really like the sun that much" hun trak på skulderne. Der var i virkeligheden en helt verden, som hun først for nyligt var præsenteret for, hvilket var underligt og samtidig skræmmende, forandringer var altid skræmmende i starten, indtil man selvfølgelig blev vant til dem.
Da Nella med et nev sig i armen, klukkede hun blidt "You're not sleeping" pointerede hun, at Nella nev sig i armen, mindede hende om deres tid sammen, mens hun endnu havde været et barn. Nella havde bådet været blid, men også sjov at være sammen med, og hun ville ofte gøre sjove ting, som gav en følelse af glæde, frem for den frygt som hendes kære familie gav hende. Da der endnu kom en masse spørgsmål fra Nella, denne gang imod Shapeshifteren, kørte hun en lok hår om bag øret "I have no idea, suddenly there's all these new creatures, creatures I have never heard of before. It's like waking up from a dream, only to realize you're still dreaming" indrømmede hun. Det var underligt, og det hele var så fremmet, at hun ofte ikke vidste, helt præcis hvordan hun skulle agere på det hele. Egentlig havde hun lyst til, at forsvinde væk og aldrig komme tilbage igen.
"There isn't much to tell about them really, they shift their form from human to animal" hvad Shapeshifters kunne gøre, lå meget i det navn arten havde, netop at de skiftede deres form, fra en ting til noget helt andet. Som emnet gled hen imod kærlighed, virkede det til at Nella meget hurtigt ville væk fra det, hvilket kom på det korte svar hun gav. Dog ville hun ikke køre alt for meget i det, og lod det egentlig ligge. Så da spørgsmål imod hendes eget liv kom op, formede der sig et mindre smil på hendes læber "There hasn't really happen so much, I was saved from my family and moved to Terrorville, where I live at the moment. I still play music as often as I can, and now that I'm free I take walks in the nature. I'm not really working, but I would love to have a job. The only new people I have meet so far, is Meredith, the shapeshifter and a handfull of other people" hun fandt ikke just sit liv spændende, og følte derfor ikke, at hun havde oplevet så meget nyt. Som hun skulle til at sige noget nyt, kom tjeneren endelig med maden. Heldigvis virkede det ikke til, at hun havde fået alt for meget, så hun behøvede ikke at bekymre sig om, at hendes mindre angst ville dukke op.

'' Maybe i should move over there. '' Et smil satte sig roligt på Nilayas læber.
Hvis hun ønskede at være en større del af Sayras liv, måtte hun flytte tættere på hende.
'' Maybe we should move in with me, in a new house? '' Var det virkeligt det forslag hun ønskede at komme med, eller blot fordi hun savnede Sayra så meget i hendes liv,
at hun tilbød det? Måske begge dele. Af en underlig grund fulgte Nilaya slet ikke med i resten af samtalen. I bund og grund skulle hun også selv opleve de nye væsner for sig selv og danne et indtryk selv.
Da maden var bragt foran dem, fik Nilaya hurtigt stukket en gaffel i kyllingen foran hende. Glasset med vin havde hun fået for længst. Måske for at stillen en sult hurtigt. En slurk af det, fik hun ogås hurtigt hevet i sig.
'' It's taste good. ''Sagde hun roligt. Hun fik hurtigt sat et stort smil på læberne. '' What do you have in mind to get today. Some new clothes? '' Hvad skulle de egentlig købe sig i dag? Nilaya besad ikke yderlig mange penge, og hun kunne derfor ikke anskaffe sig så meget tøj selv, eller smykker for den sags skyld. Det tøj hun besad, var oftes noget hun havde fået af de mennesker hun havde taget sjælen fra og derefter spist. Det havde oftes været folk, andre ikke havde langt særlig meget mærke til og derfor var de ikke savnet.