Spring-feast (Cimberlie)

Foråret var kommet, selv om vinden og natten endnu kunne være ret kølige. Solen var kommet mere frem og over det hele vrimlede det op med forårsblomster og andre grønne vækster. Livet sprang op alle steder. Også i byen kunne det mærkes, da flere kom ud af deres hjem for at nyde vejret og bruge deres nye energi på et eller andet.
Og traditionen tro var der altid en fest i Terrorville. De adelige og rige havde deres egne grupperinger af venner, som de skiftevis inviterede til en eller anden fest og Sean havde ofte invitationer til et eller andet. På dette tidspunkt lå invitationen på en forårsfest, for at fejre at solen var tilbage og de havde klaret endnu en vinter uden større tab. Vinteren havde været forholdsvis mild.
Selv om Sean ikke havde nogen partner at inviterer med, havde han takket ja alligevel. Han måtte pleje sine bekendtskaber og desuden var der altid mange former for rygter til sådan en fest. Folk følte sig trygge i omgivelserne af deres venner og familie, så munden løb hurtig løbsk. Desuden var det for de rige, et af deres få muligheder for virkelig at prale, blive hørt og set.
Ikke at Sean måtte anstrenge sig. Han var efterhånden kendt som ungkarlen i den gruppe af rige familier, som han var blevet en del af. Alle kvinderne elskede at se på ham, mændene var glade for hans objektive og logiske råd, når de ikke var utilfredse over at Sean stjal opmærksomheden. Tingene var også endelig blevet mere normale, efter Sean måtte opgive stillingen som hersker af Dragons Peak uden nogen større forklaring.
Og for at være ærlig, var det måske lidt den skjulte side af Seans sociale liv: Han var rig, han boede i Terrorville. Hvorfor skulle han ikke deltage i denne slags aktiviteter? Det var rart at lade som om man hørte til, selv om han vidste de alle ville tage afstand, hvis de vidste hvad han brugte tiden på.

Derfor, denne aften, havde Sean tilbagelagt afstanden mellem sit eget hus og det 2-etagers hus som festen foregik i. Lå på en anden gade end hans eget, men gåturen virkede alligevel kort og forfriskende. Iklædt festtøjet, følte Sean sig faktisk i godt humør. Det skulle nok blive sjovt!
Støvlerne og jakkesættet, der bestod af det dyrere bomuld farvet i den klassiske sorte farve. Indenunder en hvid skjorte, hvis øverste knap ikke var knappet. Der skulle være nok til at kvinderne til festen kunne fantaserer lidt. Håret, der ellers altid strittede, var redt tilbage. Der ud over havde han kun ringen på sin ene hånd og et armbånd, begge gaver fra en gammel veninde.
At genkende huset, som festen tog sted i, var ikke svært. Det var lyst op og et par hestevogne stod i kø til at sætte gæster af. Hoveddøren var endnu åben og tjenere stod klar til at vise folk indenfor og tage deres overtøj.
Sean viste sin invitation og blev vist ind med et lille buk. Indenfor var lyst og pyntet op med forårets blomster i store buketter eller i blomsterkranse. Han blev vist ind i festssalen, hvor der allerede var samlet et del folk. Et orkester befandt sig i det ene hjørne og gav en let og frisk stemning. Tjenere gik rundt med bakker med drikkelse eller snacks. Ah...
Det var den klassiske fest. Lidt dans, samtaler og den slags. Afslappende og simpelt.
En kvinde var allerede over ham. Datteren til en af familierne herinde, der vist lige var blevet gift.
"McGivens! Så godt at se Dem!" Hilste hun og hendes kinder blev øjeblikkeligt røde. Sean smilte svagt, greb hendes hånd og kyssede den let. Da han rettede sig op, var kvindens nye mand også ankommet. Forsikret fordi kvinden havde haft så tralvt, måske? Måske. Men Sean nød tanken.
"Miss. Hickensdale, tager jeg det er nu. Jeg gratulerer Jeres nye ægteskab og håber I får nogle fremragende år sammen" hilste Sean og rakte en hånd frem, for at hilse på manden. Han nåede knap nok at give manden hånden, før kvindens arm havde viklet sig ind i Seans og hun hev ham længere ind i rummet.
"De skal høre alt om mit bryllup! Det var så fantastisk...!"

I en ellers elegant og stilfuld hestevogn som næsten var helt bagerst, nok fordi den ikke havde været så hurtig, men det var nu lige meget. Inde i hestevognen bag et af vinduerne sad en elegant og yderst køn kvinde, der bare sad med det ene ben lagt over det andet, og hænderne foldet på skødet foran sig. Det blonde hår var krøllet og foldede smukt ned over skulderne, ansigtet kunne ses, og det blide smil blev siddende på de bløde læber. Det var tydeligt at se at denne kvinde glædede sig rigtig meget. Chaufføren af hestevognen kørte lidt frem mod hovedindgangen, og efter nogle forbipasserende hestevognen, holdte hestevognen nu udenfor hovedindgangen. Det blide smil bredte sig over de bløde læber, og hun lagde en hånd ovenpå vinduet, ja nu var det tid til at træde ind til festen, tænk at hun var blevet inviteret til den, det var ikke så tit men det havde nok været fordi hendes butler, og gamle familie venner og bekendte kendte til festen, og havde fortalt hende omkring den.
Døren til hestevognen gik op, og en hånd blev rakt mod hende, hun tog imod den, og blev hjulpet ud af døren
sådan elegant, og yndefuldt. ”Så er vi fremme Frk. Chielston håber de får dem en god aften” sagde chaufføren af hestevognen han var nok den type der ikke ville lade en køn kvinde gå selv ud af vognen, og måske havde han også fundet hende interessant, eller måske faldet for hendes skønhed. Cimberlie betragtede manden, og sendte ham et sødt smil hvorefter hun langsomt gik hen mod hovedindgangen, hendes blik var rettet på nogle tjenere og det var en god idé at gå derhen, så hun kunne få hendes frakke af.  Manden satte sig ind i hestevognen og før han kendte kiggede han i retningen af Cimberlie, og hun mærkede det hurtigt og vendte sig lidt rundt, sendte ham et luftkys, og vendte sig rundt igen.
Hun kiggede på tjenerne, der stod klar til at tage hendes frakke, og hun tog den sorte pels jakke af, hvorefter blikkene fra tjenere pludselig var samlet på hende. Hun kiggede ned ad sig selv, påklædningen var en elegant og tætsiddende
lang kongeblå kjole af silke, dog med et snit der gik op i den ene side, så man kunne se det ene ben, dog gik det snit ikke
så langt op men det var nok til at se lidt hud. På fødderne sad der et par matchende kongeblå stiletter, om det ene håndled havde hun et perlearmbånd, og rundt om halsen hang der en matchende perlekæde. Hun strålede hvis man skulle sige det ærligt, og det kunne tydeligt ses på diverse mænd der var ved at tage deres overtøj af. Hun var selv kongelig, men det var de færreste der vidste det, fordi hun tit var bange for at folk kun ville lide hende for pengene og magten, måske tingene.  
Så fik hun givet frakken til tjeneren der stod helt beundrende og næsten ikke viste hvad han skulle sige og gøre, den anden tjenere lidt væk fra ham, blev helt rød i hovedet af synet af Cimberlie, men det gjorde nu ikke så meget, lidt opmærksomhed skadede vel ingen.  


Stiletterne kunne høres da hun gik fremad hun var på ind i huset, for at se hvordan der så ud indenfor, og om der mon var nogen man kendte eller havde set før, men hendes opmærksomhed faldt hurtigt på festsalen hvor det så ud til at alle folk var, de stod næsten spredt rundt omkring, og allerede da hun trådte ind i festsalen, faldt hendes blik på omgivelserne og de folk som var her. Der var ikke rigtigt nogle hun kendte, men stedet var smukt, og pyntet meget elegant og fint.  
Cimberlie stilte sig lidt i nærheden af orkesteret, mest fordi hun ikke vidste hvor ellers hun skulle være, men hun lagde allerede mærke til nogle beundrende blikke og nysgerrige blikke. Der var dog også enkle mænd der havde fået øje på hende, og hun kiggede blot rundt for at se nogle af personerne an, de så alle sammen så smukke ud, og strålede virkelig.
Musikken var god, og næsten helt afslappende, efter at hun havde stået lidt og betragtet omgivelserne valgte hun at gå lidt rundt mellem folkene, bare for at se stedet an, og se om der var nogle hun kendte. En masse hvisken kunne høres da hun gik forbi både kvinder, og nogle mænd der var både hvisken omkring hvor smuk hun så ud, og om hvem hun var og ja der var såkaldt også hvisken omkring hendes påklædning. Hun gik elegant lidt mere rundt, og stoppede op da hun mærkede noget, hun vendte lidt rundt, og fik øje på en mand der bare stod og betragtede hende. Flot jakkesæt, og lidt strittende hår der var sat, hun kendte ham ikke, men sendte ham et bredt smil”De er yderst smuk Frk.”lød det fra manden, og han bukkede høfligt for hende, og hun gjorde hans gestus høfligt tilbage så hun najede foran ham, og stod lidt og kiggede på ham”Jamen mange tak Hr. de ser ikke værst ud selv”sagde hun og kiggede så lidt rundt.  Skulle hun gå lidt mere rundt, eller skulle hun bare stå og stråle i håb om at der måske var en der havde set hende, som hun måske havde set før.

Det havde været noget af et bryllup. Sådan en fest her fik virkelig en opdateret på den nyeste sladder. Ja, blandt de rige i hvert fald. Brylluppet havde været stort, dyrt og strålende. En del gæster og hvor havde det være ærgerligt at Sean ikke havde været med! Han sendte hende et smil og klappede hende på hånden. Undskyldte sig og overgav hustruen til sin mand igen. Stakkels fyr.
Sean havde været hurtigt til at finde sig et glas boblende væske og nippede til det. Det havde en sød smag, men det gjorde ham ikke noget. Blikket gled ud over festen. Genkendte en del ansigter, omend nogle af dem også var ukendte. Lige så snart han forlod buffet-bordet, blev han straks hvirvlet ind i en ny samtale med andre grupper af folk. På den måde stod han allerede i en lille gruppe konverserende folk, da det hviskende rygte bredte sig igennem salen og folk kiggede efter den kvinde, der måske stak mest ud til hele festen.
"...Derover...Så smuk! Og kjolen..."
"Hvem er hun? Jeg har ikke set hende før..."
Det var ikke pænt at pege, men enkelte kvinder gjorde det i smug, for at vise veninden noget. Fnis og mere hviskentisken.
"McGivens, er det en du kender?"
Sean vendte sig mod en af mændene og sendte ham et svagt smil, før han trak let på skuldrene.
"Kender jeg ikke de fleste? De må have mig undskyldt..."
Han forlod gruppen, hvis øjne fulgte ham, da han banede sig vej over til kvinden. Han kendte reaktionerne, han fik dem selv tit, men mest i forsamlinger der ikke kendte ham endnu. Og dog, selv her var der endnu folk der sukkede efter ham. Mest fordi han var incubus, men for Sean var det lige så godt, som hvis det havde været for alt andet.
"Ah, Cimberlie!" hilste han og fik et par af de nærmeste kvinder til at snerpe munden sammen. Tænk at være på fornavn med den nyankomne, smukke kvinde!
Han stoppede op i nærheden af Cimberlie og bukkede let for hende.
"Tænk sig at jeg skulle møde Dem igen" hilste han med et smil og et drillende lys i øjnene.

Efter at have stået lidt og betragtet omgivelserne der var herinde, og set folkene lidt an, stadigvæk ikke nogle hun kendte, men det var også så sjældent hun stødte ind i folk hun kendte, eller havde set før. Det var hvertifald ikke så tit det skete til sådan en elegant og fornemt forsamling her, men alligevel var der få der sendte hende et venligt blik og passende smil, hvorimod andre bare sendte hadefulde blikke og munde vendt nedad. Hvad kunne man gøre det var jo ikke hendes skyld hun udstrålede og var glad for at vise hendes skønhed lidt frem, når man vidste hvad man havde og kunne bruge så skulle man gøre det. Cimberlie hørte så en velkendt stemme, en stemme hun før havde hørt, og hun fik straks et smil på læben over at se hvem der havde fået hendes navn til at lyde så interessant,  næsten fornemt på samme tid. Hendes blik mødte ham, og hun kunne ikke lade vær med at naje for ham, mest for en venlig og høflig gestus, så det ikke så dumt ud han bukkede, og hun ikke gjorde noget. "Sean lang tid siden, næsten alt for lang tid siden"sagde hun i en drillende tone, og blinkede til ham. Tænk sig at hun skulle støde ind i ham igen, det var ret sjovt og hun havde slet ikke regnet med han ville være her, men på den anden side var hun glad for han var, for så kendte hun i det mindste en.  Hendes øjne hvilede sig lidt på hans ansigt, og så fik hendes opmærksomhed øje på hans påklædning, det fik hende til række en hånd ud mod hans jakkesæt, Sean var altid en pæn fyr uden tvivl da, og det var da også tydeligt at se på kvinderne herinde, nogle af dem kiggede jo som små hundehvalpe efter ham. Hun havde nu en hånd på hans jakkesæt lige ved brystet og hun betragtede det lidt"Du ser godt ud som altid Sean"sagde hun med venlig stemme, og et bredt smil på læben, mens hendes øjne var rettet på jakkesættet, men hun kunne godt fornemme hvis han kiggede på hende.  De blikke der så før havde været på kun hende, blev til flere og det var næsten ligefør flere begyndte at hviske og undre sig over en helt masse ting, det var ret tydeligt at se de undrede sig, og flere begyndte så småt at gå i grupper for at snakke og hviske videre.

"Jeg havde ikke regnet med at se dig her, hvad laver du her"spurgte hun lidt nysgerrig, hun havde slet ikke set det komme at han skulle være her, men det var da ret sjovt, og nu vidste hun at denne aften umuligt kunne blive kedelig, og ensomt. Hun havde mødt Sean nogle gange, og alle gange havde været hyggelige, og spændende og nu mødte hun ham igen. Det gjorde ikke hende noget at kvinderne kiggede på dem, og måske var lidt misundelige over at hun var i selskab med Sean ligenu, de ville nok bare have ham for dem selv, eller have opmærksomhed fra ham. "Jeg syntes din påklædning klær dig det passer godt til denne elegante og formelle stil som der er i aften"sagde hun og sendte ham et smil og kiggede op på ham. Så stod hun lidt og kiggede på ham med hendes øjne, og havde efterhånden glemt at trække hånden til sig , men hun kunne på en måde bare godt lide at røre ved hans jakkesæt, det så godt ud bare hele helheden af hans look var godt. Han strålede ligesom hende, og det ville ikke være noget at klage over, fordi når det var sådan noget smukt og elegant forsamling som der var, var det nok vigtigt at have passende påklædning på.

Cimberlie kunne så småt se nogle kvinder så ud til at gå hen mod dem, og hun havde også overvejet om hun skulle få sig en drink, bare for at have noget at drikke, en velkomst drink måske. Det var dog også ligefør at hun godt kunne høre hvad de hviskede om, og det kunne hun så god hørelse hun havde, og når man var vampyr var det blot en af de fordele der var. Det fik også hende til at være ligeglad hvad de hviskede om, og hun nød det blot.  Smilet på hendes bløde læber spredte sig lidt, og hun holdte stadigvæk blikket på Sean lidt, for at se hvad han sagde, og ville gøre. "Det godt at se dig igen Sean"sagde hun med blid stemme, og blinkede lidt til ham.

De havde mødtes et par gange. Dette var anden gang de mødtes til en fest. Mon Cimberlie undrede sig over en mand, der før var hersker over Dragons Peak, nu gik rundt her uden en så stor titel? Hvis hun gjorde, viste hun det ikke. Men nu havde han også tidligere gjort opmærksom på at han havde overvejet at flytte tilbage til byen. Måske var det da ikke det største mysterium, hvis man for et øjeblik lod som om at det netop var Sean og hans stilling at Cimberlie tænkte så meget over.
Han sendte hende et smil. Berøringen gjorde ham intet, selv om han ikke tvivlede på at flere for festen nok ville tolke det som om hun lagde en form for beslag på Sean. Rørte ham og vedblev at røre ved ham, i et selskab hvor berøringer var begrænsede og mest for dem, man var tætte med eller ønskede at være tætte med.
Men de andre gæster til side. De fyldte slet ikke så meget i Seans bevisthed, han observerede det blot for et øjeblik. Før eller siden ville folk se den anden vej, enten fordi det spændende ved situationen forsvandt eller fordi andre ting tog folks opmærksomhed.
"Du ser selv henrivende ud" svarede han venligt.
"Jeg hører til her. Når jeg bor i Doomsville, er dette min nærmeste kreds af rige bekendtskaber. Hvis du regner med at tage til flere af deres fester, kan det ske vi vil se meget mere til hinanden" afslørede han og slog let ud med den ene arm. Hans smil voksede lidt, som hans blik hvilede på hende en stund. Så lænede han sig tættere ind mod hende.
"Det virker som om flertallet her ikke kender dig. Du vil modtage en del blikke og, må jeg advare om, der vil nok hurtigt opstå en del rygter. Jo før du bliver præsenteret til festens gæster, jo før giver de dig lidt fred" rådgav han, før han trak sig lidt tilbage igen og tilbød hende sin arm.
"Lad os finde noget at drikke. Måske kan jeg præsenterer dig lidt for folk?" forslog han så, i forlængelse af hvad han havde sagt for blot et øjeblik siden. Cimberlie var nok en af de få, hvis ikke ligefrem eneste, ensomme kvinde til festen. Det var slet ikke populært - de fleste fulgtes med mænd, kærester eller familie. Måske en nær ven af familie, i sjældnere tilfælde.
"Er du her alene?"

Da han nævnte festens gæster og om det måske ikke også var tid, til at hun skulle blive præsenteret nikkede hun og tog imod Sean' arm. Stod ved siden af ham, med blikket rettet ud mod festens mængder af folk, men hendes blik flyttede sig hurtigt hen på ham igen da han svarede hende"Jeg takker mange gange" hun sendte ham et bredt smil, og lod hendes øjne hvile sig lidt på ham, både ansigtet men også på hans påklædning"Man er hvist nød til at følge dresscoden til sådan en elegant og fornem fest ikk"hun vendte så blikket hen mod mængden af gæster igen. Hendes øjne udstrålede en nysgerrighed, og spænding på at se nogle af gæsterne lidt an, måske lære dem lidt at kende. De fleste havde en partner de fulgtes med hvorimod Cimberlie slet ikke havde nogen, for hende havde hun det nu både fint nok men også lidt undren over det.
"Så kan det jo være vi ser mere til hinanden for jeg regner med at komme til deres fester da jeg tit er med, når der opstår rige bekendtskaber, og fornemme fester"hun sendte ham et blink, og smilte til ham. Hendes øjne holdte sig på Sean lidt, før hun igen mærkede nogle blikke her og der, det så nok underligt ud for de fleste at hun ikke var ankommet med en partner, eller at hun faktisk havde rørt ved Sean, men for hende var hun ligeglad, hun kunne godt lide tanken om de fleste kvinder ville ønske det var dem. Men så tænkte hun lidt efter at hun havde hørt Sean s ord, ja rygter kunne der hurtig komme mange af, uden tvivl, og det ville ikke være så godt, det var måske bare nemmeste og bedst at hun blev præsenteret for nogle af gæsterne. Så ville de måske heller ikke tro alt muligt, og begynde på at sladre til hinanden. Før de så ville gå hen mod gæsterne lænte hun sig lidt ind mod Sean's øre"Gad vide om det er fair for de fleste kvinder herinde at jeg har din opmærksomhed, og gestus ligenu"hviskede hun drilsk, med et passende smil på de bløde læber.

Hun trak sig så lidt tilbage, og kiggede ned ad sig selv lidt, kjolen havde været et godt valg, det havde både tiltrakt beundrende blikke fra få mænd men også kvinder. Nu var det heller ikke en kjole hun før havde haft på, så hun kunne ligeså få den brugt. Cimberlie ejede nogle af de smukkeste kjoler, men det var bare så sjældent hun fik brugt dem, kun når der var fester som denne, eller formelle begivenheder, eller ja hvad der nu ellers måtte være. Hun betragtede omgivelserne lidt, og var næsten helt betaget af hvor smukt stedt var, hvor smukt det var indrettet, og hun kunne da heller ikke undgå at lægge mærke til gæsterne, deres smukke kjoler, og påklædning, alle strålede virkelig. Hendes smil bredte sig lidt, og hun lod blikket falde ned på Sean s arm hvor hendes hånd så elegant og fint bare lå. Så lyttede hun til det han sagde omkring om hun var her alene, og det fik hende til at først stå lidt og kigge næsten tænkende ud i luften, hvorefter hun bagefter kiggede hen på ham"Ja det er jeg, det er lidt underligt ikk"sagde hun og kiggede skråt ned mod gulvet. Tankerne omkring det strejfede hende lidt, hun havde slet ikke tænkt så meget over det, før nu, fordi det undrede hende faktisk, hvorfor var der ikke nogen der havde inviteret hende med til festen her, måske var det fordi der ikke var nogle rigmands mænd i hendes venne omkreds, elle bare generelt nogle der skulle til festen og havde hørt om hende, eller ja bare lidt af hvert. Hun unslap et blidt suk, mens hun kiggede op fra gulvet igen, og hen på Sean"Jeg havde håbet på en invitation fra en ungkarl, måske en herre der ikke havde nogle at fulgte med, men jeg var nok stædig at jeg ikke ville vente for længe, så jeg tog afsted alene"sagde hun og sendte Sean, et smil, mens hendes øjne hvilede på hans øjne lidt.

"Hvad med dig er du her alene, eller er du ankommet med en partner"spurgte hun så nysgerrigt, og spændt, en som Sean havde nok mange beundrer, og mange kvinder efter sig, det var jo klart, så elegant og fornem herre han var, for ikke at tale om han så godt ud, det var klart der var mange der ville have hans opmærksomhed, og være hans date til sådan en fornem aften. Nu var Cimberlie heller ikke den grimmeste, og selvom hun fik beundrende blikke her og der, så var der bare ikke nogen der havde inviteret hende.

Festen var en typisk rigmandsfest. Udsmykning, gode små aperitiffer, flot tøj og ranke holdninger. Folk der svævede ind og ud mellem hinanden, mens de så nok så vigtige ud. Sean fik flere ting ud af selskabet. Ikke bare den nyeste sladder blandt rige og kontakter, han måske kunne udnytte senere, men lige så meget en mulighed for at snuse rundt i de riges huse og finde deres dybeste hemmeligheder. En gang, for en del år siden, havde han haft en opgave hvor han skulle stjæle nogle dokumenter fra en af hans bekendtskaber. Det var gået fint. Ingen havde mistænkt ham for det endnu.
Men for det meste var festerne ret begivenhedsløse. Lidt mad, lidt musik, lidt sladder og det var det. For de rige, specielt kvinderne, var det en mulighed for at komme ud og konverserer og se sig om. En adspredelse i en i forvejen ret ensformig dag. For de rige, i hvert fald.
Men selv om det i princippet var en kreds at "tættere" bekendte og venner, betød det jo ikke at der aldrig var dårligt blod. Det var ilde set, men det skete. Som Sean bragte Cimberlie med rundt og præsenterede hende for nogle af festens gæster og ikke mindst værtsparret, som hun dog måtte kende til en eller anden grænse, siden hun var inviteret med.
Han havde netop drejet hovedet og sendt Cimberlie et smil.
"Nej, jeg er her alene..."
Da der for en gangs skyld opstod sure miner.

Måske handlede det hele bare om misundelse. Sean vendte sig, som en beskyldende finger snart fandt ham og festens gæster begyndte at blive stille, som det blev mere og mere tydeligt at nogen stod og råbte op. Musikken døde snart hen, uanset om det var fordi de selv havde opdaget spektakelet eller fordi nogen havde bedt dem stoppe.
Sean genkendte ham som ægtemanden fra den unge kvinde, der havde hilst på ham i starten. Det nygifte par. Hans ansigt var forstrukket i en vred grimasse og hans finger dirrede let, som den rettedes mod Sean og til dels også lidt mod Cimberlie.
"...Jeg er træt af dig! Du gør bare liiige hvad der passer dig! Forfører alle vores kvinder, sætter dem kvidder i hovedet! McGivens det og McGivens dat! Og alle de kvinder du sværmer omkring, er du klar over hvor mange rygter og historier der er om dig? Og nu følges du med denne...Denne...Fremmede kvinde, der tilfældigvis kom alene, bare for at sætte endnu mere i gang!"
Et par spytdråber fulgte de ophidsede ord. Folk var blevet stille og nogle af kvinderne virkede til at holde vejret. Enten af ophidselse eller bekymring over det nye optrin.
Forsigtig trådte mandens hustru frem og prøvede at lægge en hånd på sin mands overarm.
"Hold nu op Theobol..."
Men lige lidt hjalp det, som han rystede hende af og så på hende med sine vrede øjne.
"Nej! Jeg er træt af det! I snakker hele tiden om ham og glemmer hvem I faktisk er gift med! Måske er de fleste af jer ligefrem utro med denne...Denne...Charmør, denne charlatan!"
Der kunne høres gisp over de nye anklager. Manden så tilbage mod Sean og Cimberlie.
Sean var faktisk overrasket over udbruddet. Hvad skulle han sige? Gøre? Hvad ville være bedst? Han var klar over der var beundring mod hans skikkelse blandt kvinderne, måske endda mod mænd der faldt til den retning. Han var også bevidst om at der var mænd, der var sure over denne ting. Men langt de fleste havde taget imod ham med åbne arme, fordi han var en del af kredsen. Og som de sagde...'sådan var han bare'.
Selvfølgelig skulle angrebet komme fra en af de nyeste til kredsen. Men det værste var næsten at han angreb Cimberlies ære. En kvinde, der endda var forholdsvis nu i denne kreds af bekendtskaber. Han så hen på Cimberlie for at se hvordan hun tog situationen, mens han langsomt trak sin arm fri fra hendes hånd. Han trak vejret dybt og vinkede en tjener hen, så denne kunne tage hans mere eller mindre tomme glas. Han blev nød til at adresserer problemet.

Den pludselige stilhed var efterhånden blevet lidt akavet, eftersom hele festen var gået godt indtil videre, og folk havde hygget sig med hvad de nu måtte lave, og foretage sig. Men nu var det som om det stod stille takket været denne herre der var begyndt at råbe op, de fleste kvinder stod og vidste enlig ikke hvad de skulle sige, det var meget tydeligt at se på dem. Cimberlie s øjne flakkede rundt mellem diverse kvinder, og havde næsten ondt af dem enhver kvinde burde føle sig vigtig, og burde sættes pris på, især når kvinderne var så elegante, og smukke. Hun kiggede så på Sean da han trak hans arm til sig, og hendes blik var da hurtigt også faldet hen på tjeneren der kom hen til dem, hun kunne også godt bruge en drink eller to. Hun forstod heller ikke hvorfor denne herre der havde råbt op, skulle have et problem med Sean, men hun kendte selvfølgelig ikke så meget til ham, så hun kunne ikke vide om det var fordi han var ny i hele gruppen, eller om det var fordi han så Sean som en trusel. Cimberlie fik et bredt smil på læben, og hun fik et alvorligt blik i øjnene, og hun valgte bare at nu skulle festen ikke dræbes pågrund af ham, så hun gik langsomt hen mod ham. Holdte blikket fast på hans ansigt, og da hun så var nået hen til ham, stilte hun sig lidt foran ham, hun sagde ikke noget, og kiggede ikke på de andre kvinder. Enlig kunne hun også godt forstå, hvis han følte sig truet af Sean, men på den anden side var der sikkert rigelig kvinder der havde blikket på både ham og Sean, det undrede Cimberlie sig meget over. Efter at have stået lidt foran herren, valgte hun at læne sig lidt ind mod ham, så der var en lille afstand, hun lagde en hånd ombagved hans nakke, mens hun sænkede sit blik lidt"Nu skal du ikke dræbe den gode stemning der er skabt her, og husk på jo mere du tænker på de dårlige ting desto mere kommer de dårlige ting frem samt dårlig opførsel jo"sagde hun med en lav stemme, mens øjnene var rettet på ham for at se hvordan han ville tage det.



Derefter trak hun sig lidt tilbage, og lagde godt mærke til, hvordan folk begyndte at sludre, det gjorde hende ikke meget de var nok bare nysgerrig efter at vide hvem hun var, og hvad hun lavede her til festen. "De burde sætte pris på hvad de har, og sætte pris på nuet som det er, hvis du føler modstand betyder det bare du skal tage det med et smil"sagde hun efterfulgt af et bredt smil. Så drejede hun lidt rundt på hælen, og skulle til at gå hen mod Sean igen, og enlig også få fat en tjener så hun kunne få sig noget at drikke, og hun havde også en lyst til at danse men det kunne hun ikke eftersom musikken var stoppet, ja næsten helt død. Hælene fra skoene kunne høres da hun trådte hen mod Sean, og hun hev en lille smule op i kjolen for ikke at træde på den. "Hvordan kan det være du er her alene"hun undren, med et hevet øjenbryn, og valgte at stå skråt overfor ham. Blikke fra nogle enker af mænd var begyndt at finde frem til hende, og det gjorde da ikke noget, hun vidste godt hun udstrålede, og så godt ud, så de mænd måtte da kigge så mange gange de ville. Lidt opmærksomhed skadede jo ikke, men man skulle også passe på som sagt rygter kunne der hurtig komme nogle af.



Cimberlie holdte blikket på Sean, lod bare et bredt smil være placeret sødt på ansigtet, og de gnistrene øjne hvilende på ham. Det skulle ikke undre hende, hvis hun blev budt op til dans, men hun havde så aldrig danset med Sean før, og man kunne aldrig vide hvordan natten ville fremføre sig, og udfolde sig. Hun var spændt på det, og lagde ikke mærke til diverse blikke fra nogle af kvinderne, men hun kiggede fortsat på Sean"Er der nogen af kvinderne herinde du har et tæt forhold til"spurgte hun så bare, mest fordi hun var nysgerrig, og måske endda kunne blive præsenteret for flere hun ikke kendte, Sean kendte jo flere end hun gjorde.

Han fik stillet sit tomme glas på et fad, som en tjener kom med, men tog ikke et nyt. Det havde ikke været derfor han havde kaldt en tjener hen.
Cimberlie virkede uanfægtet af situationen, selv om manden på sin vis også havde ramt hende. Måske ligefrem indirekte beskyldt hende for et eller andet. Men inden han kunne gå over og forsvare sin sag, var Cimberlie allerede derovre. Men hvad end hun sagde - fra Seans plads var det svært at høre de lave ord - virkede det ikke til at ændre meget på mandens humør. I stedet kom han med en næsten gal latter og slog ud med armene.
"Så når noget er uretfærdigt eller forfærdeligt skal man bare ignorere det? Hvor naivt!" bulrede han videre. Manden havde været frustreret og nu havde det udviklet sig til vrede. Det var ikke noget man bare kunne tale ned ved at påpege en person burde fokuserer på noget andet. Folk virkede også til at forvente mere. Dette var sikkert yderst spændende og noget de kunne snakke om den kommende uge.

Da Cimberlie kom tilbage til Sean, lagde han let en hånd mod hendes ene arm, før han så over mod manden med et lille smil.
"Jeg beklager du føler dig truet af min tilstedeværelse på den måde. Jeg kan forsikre dig for jeg ikke har nogle onde planer om at tage folks koner fra dem. Eller om at forføre de stakkels jomfruer, der ikke ved bedre"
"Theobol! Nu er det nok! Jeg har forklaret dig det...McGivens er bare en sjov fyr...Alle holder af ham!"
"Nej! Nej, det er løgn! Der er flere mænd herinde der må være lige så frustrerede! Over at deres kvinder ikke ser på dem!"
Theobol, som manden hed, kiggede rundt i kredsen af folk for at finde støttere til sin sag. Men selv hvis nogen var irriteret over det, var der ingen der trådte frem. Tværtimod trådte en anden ældre mand frem og lagde en hånd på Theobols skulder og med nogle bestemte ord trak ham med sig.
"...Frisk luft, inden du får ødelagt noget...Undskyld McGivens og Miss Chielston!"
Og på den måde var situationen så godt som overstået. Theobols nye hustru nejede dybt for dem, før hun løb efter sin mand i en tydelig sorg over hvad der var sket. Og resten? De begyndte snart at vende tilbage til deres samtaler fra før. Musikken ville sikkert snart starte igen.

Sean vendte sig om mod Cimberlie og sendte hende et lille smil.
"Jeg beklager. Jeg ved ikke helt hvad der gik af ham. Han er ny i selskabet" undskyldte han, som optrinet for et øjeblik måtte have ødelagt hendes fest. Med en armbevægelse lod han vide om de ikke burde gå videre? Der var ingen grund til at stå her, nu hvor folk var ved at gå hver til sit igen.
"Hm? Oh...Hvorfor jeg er alene?"
Samtalen gik straks videre, så det ud til.
"Fordi jeg ikke har nogen at tage med. Så simpelt er det" svarede han blot, med et større smil.
"Jeg har aldrig gjort mig særlig meget i kvinderne i dette forhold. De er mine bekendtskaber og jeg vil ikke risikerer at ødelægge det for en dejlig aften eller to. De rige har så mange regler for den slags alligevel" Han lod blikket glide rundt et øjeblik. Det var jo ikke fordi han aldrig havde haft lyst.
Musikken begyndte snart at starte igen og Sean mente det ville være en fin adspredelse. Så han vendte sig om mod Cimberlie og tilbød hende sin hånd, med et svagt buk.
"Lad os glemme aftens uheldighed og tage en lille dans?" foreslog han.

Det havde bestemt ikke ødelagt hendes fest, tværtimod var det sikkert noget der kunne ske, de fleste kendte nok til Sean, de fleste kvinder ville have ham, og det var forstående han var jo en elegant, og køn herre, så hun bebrejdede dem slet ikke. Hun tog imod undskyldningen, og sendte blot et smil i den retning, hvorefter hun lyttede til det Sean sagde"Det er helt okay det kan ske jo"svarede hun med blikket hvilende på Sean s ansigt. Og pludselig så det da også ud til at han havde andre planer end bare at stå og sludre, hvilket for hende var helt fint, det måtte da også blive kedeligt i længden bare at stå og glo, de kunne ligeså godt nyde aftenen, og det der måtte ske.
Da han så tilbød hans hånd, tog hun imod den med et blidt smil"Jeg er frisk, desuden skal vi ikke lade noget ødelægge denne aften jo"sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå.


Enlig så hun også lidt frem til en dans med Sean, og det var da også stilfuldt, og elegant, ja det kunne næsten ikke være andet når det var de to. Cimberlie og Sean tiltrak opmærksomhed om det var sammen eller hver for sig, var ligemeget, der blev kastet blikke i deres retning. Det gjorde ikke hende noget, og hun nød musikken og var klar til at danse, dog mente hun også at det var mændene der skulle føre an, så hun ventede på Sean.


"Men der er så mange kvinder der kæmper om deres opmærksomhed, og tilstedeværelse"sagde hun med et undren blik, men holdte sig lidt tæt ved Sean, det var underligt, der var mange kvinder der ville gøre alt for at have et lille øjeblik med ham men for hende var hun bare glad for at møde ham igen, og få lov til at danse med ham"Det er vel en typisk ting for de rige at have så mange regler, måske skal man bare bryde nogle af de regler engang imellem"sagde hun så og sendte Sean et smil, og blink.


Derefter stod hun elegant og glædede sig til en dans med ham, det var så lang tid siden at hun faktisk havde danset, hun elskede det, især hvis hun havde en partner så var det som om alting bare stod stille, og at der kun var to personer. Cimberlie begyndte at få et drømmende udtryk i øjnene, se det kunne bare være så fantastisk men så igen, måske var det bare en drøm. Hun vendte så tilbage til virkeligheden igen, og holdte sit blik hvilende på Sean s ansigt, hun kunne godt lide hans øjne, de var næsten til at falde i staver over, måske havde de bare en særlig gnist og udstråling.