I asked if he wanted to do things the easy way. I meant easy for me \\Isobel

"Ups" - Rafael
Dette uskyldige undskyldende ord undslap hans læber, i samme øjeblik som en bære pose af slidt stærkt og indeni fyldt med store og tunge mursten, faldt nedover Jonnys ben, som var strukket helt ud og lagt ovenpå en stol for at slappe af, da en klippe størrelse dæmon kom ind i hans synsfelt, og gav slip på en masse dødvægt i form af masse-ødelæggende mursten, som fik de sarte og uforberedte knogler til at sige knække lyde som domino brikker hele vejen op til hans hofteskål, og man kunne se hvordan benet gav efter for den enorme vægt, og hang ned mod jorden nu, mindre værd for manden end et kødben købt i netto, man kunne se hvordan knoglerne stak ud af skinnet, og føle hans smerte, da det sikkert var mere smertefuldt at beholde sit ben nu, end at skære det af med beskidt lille smørekniv.
Rafael lod manden få ingen pause, og da mandens afslapning ude på gaden var forstyrret af lyden af hans eget smerte skrig, lod Rafael en maskulin hånd gribe fast om mandens hals, og i en kraftig bevægelse løftet ham op, og smadret ham ned i jorden som en sæk gamle kartofler. mødet med rygsøjlen mod den stenbelagte jord, var hård og nådesløs, og Rafael spilte inden tid med at spytte manden engang i ansigtet så snart han havde følt jorden tage ham i sit favn.
Rafael sagde med en dyb dæmonisk stemme, så rædselsfuld at selv Lucifer ville løbe hjem og gemme sig under sengen af de monster ligende og uhyggelige toner der forlod dæmonens mund "Hej sweetheart." Rafael løftet manden op igen, denne gang lod Rafael sin ligther i den frie hånd, tænde en flamme og pirre mandens totalt smadret ben med åbne sår og knogle brud, også forsatte Rafael med at tale imens "Skal vi ikke gøre det her på den lette måde?. du er gæste liste ansvarlig for Isabellas galla fest. . hvor er den liste?" den kolde og varsomme stemme lod sig ikke andre end den selv dominere hvor samtalen gik hen.
Rafael var en høj dæmon, med overarme som halve træstammer, og en brystkasse som en klippevæg. Rafaels massive overkrop var dækket af en læderjakke, som indenunder den var der en dyr fin elegant silke skjorte. På hans ben var der nogen militær bukser i grå, sorte, og hvide farver, istedtefor det normale brune, grønne og sorte tema. På de kraftige fødder, var der nogen brutalt udsende militær støvler med stål på hælene, som når han gik lyd som en svag torden.
Det var sen aften, godt og vel omkring de 02 om natten. skyggerne var overalt, som et tæppe på et stue gulv.

Tøj: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - og stramme sorte bukser.

I den kolde nat kunne man høre et højt og skingert smerte skrig ikke langt fra Isobel. Den søde duft af blod kunne godt tiltrække mange skumle væsner der kommer ud om natten, efter en lang dag gemt væk fra alt og alle i de mørkeste kroge hvor ikke engang de modigste væsner tør at nærme sig. Isobel var vist den første som var blevet tiltrukket af denne duft. Isobel ændrede sin retning, til hen imod duften, og nogle knække lyde som var skæmmende høje. Det lød som om knoglerne på personen blev brækket helt over, ligesom en frisk og svag kvist man kunne finde ude i skoven. Smerte skriget blev svagere, som om det hele var overstået og hun ikke havde noget det. Men efter få sekunder hørte man noget af et brag i samme retning som før. Isobels høje hæle gav genlyd efter sig når de landede en efter en på det hårde stenbelagte jord. Efter hånden som hun nærmede sig kunne hun se en stor kraftigt bygget mand, hun begyndte så småt med at gå forsigtigt inde i skyggerne så lyden fra hendes sorte sko forsigtigt aftog. En lille kold vind pust blev ført hen til Isobel, duften var en blanding af blod og dæmon. Dæmons skræmmende stemme fik Isobel til at ryste, den stemme ville få de fleste væsner til at flygte, men på grund af Isobels for det meste dumme nysgerrighed blev hun der. Hun stod op af en mur inde i en natte sort skygge og betragtede det hele. En lighter blev tændt, og gav sig til at pirre mandens blodige og smadret ben med de åbne sår og knoglebrud. *Lette måde? Du mener vel for dig?* En kort tanke gik igennem Isobels hovede, men blev hurtigt skiftet ud med en ny da dæmonen nævnte navnet Isabella, og spurgte efter gæste listen til den Galla fest hun holdte. Isobel intresserede sig nu ikke rigtigt for fester, så hun havde ikke hørt om denne fest som dæmonen talte om. Hun lod forsigtigt blikket glide hen over dæmonens krop, og beundrede den måde den var blevet bygget op på, og trænet på.

Mandens svage brystkasse føltes som blødt varmt karamel mellem Rafaels maskuline hænder. En trækning i ansigtet på manden i ren skræk og rædsel bredte sig langs mandens ansigt som en steppebrand, da et smil, så sadistisk og lumsk at det kunne skræmme skindet af en slange, kom frem på dæmonens kølige ansigt, som var han klar til at sprænge mandens fjæs i stykker som havde han lagt en håndgranat i mandens mundvig. Dæmonen lod en sprøjte med en blanding af pis, mande sæd, og salt vand, blive ført op af lommen, det var ikke en lille sprøjte, mere en genstand taget fra et mareridt, nålen var lang, og væsken deri så kvalmende ud. og da dæmonen lod en lille smule af den hånelige væske komme ud så man kunne lugte hvad den var lavet af, kunne man se at manden tros sine smerter næsten brækket sig af stanken, fordi Rafael lod sprøjten køre forbi mandens næse. Rafael slog de dødpirrende blik boer sig ind i mandens øjne, efterfulgt af den slemme stemme sagde hej igen, og de gustne toner fyldte gaden igen "Lidt motivation ville måske være på sin plads" Rafael holdt manden fast op af muren, også lod han langsomt i bedste skurke stil, langsomt og nådesløst sprøjten glide ind i midten af mandens øje, og lod den klamme væske flyde ind i hans rase sunde øje, indtil det i en lille sprængning som en pose med for meget vand i, ikke kunne klare mere i det, også løb en sammenblanding mellem den ulækre væske, og hans øjesafter ned af hans kind. også tilsprugte Rafael så igen "Lag dog være med at se så ked af det ud, jeg er ikke begyndt at fjerne dit lem med sandpapir, så mand dig lidt op. nårh. hvor var den liste der?"

Isobel så nysgerrigt på dæmonen som fandt en salgs sprøjte frem, en stor en af slagsen. Holdt øje med væsken som var inde i den sprøjte, det var som taget ud af en forfærdelig gyser historie. Endnu en vind pust førte den klamme stank over til Isobels næse bore, hun kæmpede for at holde opkasten tilbage. Hun havde svært ved at holde den tilbage da hun jo faktis lugtede fantastisk godt, hun hostede i stedet for uønsket dog kun lavt, men stadig så højt at man kunne høre det på afstand. Manden blev holdt op af muren ikke langt fra Isobel. Det undrede hende at Dæmonen slet ikke reagerede på denne klamme stank som kom fra sprøjten. Hun fik kuldegysninger, da sprøjten blev sat ind midt i mandens øje, dette var en af de frygteligste ting hun havde set, men der var stadig noget der overgik det. En lille lyd kom fra mandens øje inden den sprang, og den ukendte væske, og noget øje saft gled ned over hans kind og dryppede ned i såret på benet. Mandens smerte skrig var højere end før, og mere skingert, hun havde aldrig hørt en mand skrige sådan, kun sølle svage kvinder. En rulle papir lagde ikke så langt derfra, det kunne måske være den liste som han åbenbart så inderligt brandte efter..