You're worth the effort ~ Hecate ~

Caden havde været væk i noget tid. Han havde haft brug for tid til at finde sig selv, og det havde også hjulpet. Nu var han tilbage til sit gamle jeg, hvor han ikke havde en bekymring i verden og flirtede med så godt som alt med en puls. En kvindelig puls i hvert fald. Han havde alligevel en grænse. Han havde haft et par turbulente år, der havde haft stor indvirkning på hans liv og fået ham til at se anderledes på livet. Han gik ned af gaden, upåvirket af den køllige regn der silede ned over ham. Han havde en naturlig varme, så den slags påvirkede ham bare ikke nær så meget. Han drejede om et hjørne og gik ind på den nærmeste kro. Han havde overladt sin egen kro til en af hans medarbejder, men efter jordskælvet, var han ikke sikker på om den stadig stod. Selv hvis den gjorde, ville den næppe have mange kunder. Få turde bevæge sig ind i doomsville, og han havde heller ikke selv været der endnu. I stedet var han på en anden kro, dog uden penge på lommen. Men han havde en metode, så han nok skulle få det som han ville have. Caden lod en hånd køre igennem det våde hår, og fik det til at sidde godt, på trods af de våde lokker faldt ned i banden på ham. Han gik straks op i baren. ”Whiskey.” Hans stemme var tør, for på trods af han var kendt som en fester og en player, så var han ikke sikker på, om han var i humør til det denne aften. Da den kvindelige bartender kom tilbage med hans drink, lod han sin hånd hvile imod hendes håndryg, mens han havde øjenkontakt med hende. ”Gratis?” Hun nikkede som var hun hypnotiseret, hun drejede så rundt og da hun brød øjenkontakten med, stoppede hans evnes virkning også. Han tog en tår af whiskeyen og så tomt ud i luften. Før eller siden skulle han nok vende tilbage til sit gamle jeg, det krævede bare den rigtige pige og den rigtige tid, og han var ikke sikker på det var endnu.

Caden sad i sine egne tanker, men var stadig opmærksom på sine omgivelser, så da alle blikke rettede sig imod noget, gjorde hans også. Dog lidt forsinket i forhold til de andre. Det var en køn pige. Det var ikke fordi det var svært at finde en køn pige, så han forstod ikke, hvorfor alle var så opmærksomme på hende. Han lod hans blik hvile på hende lidt længere end de andre, blot så han kunne se nærmere på hende. Hun kunne godt blive en distraktion for ham, hvis hun havde bare en lille smule hjerne. Han var ikke meget for de tomhjernede, det var bare kedeligt efter noget tid. Dog slog hun ham ikke som en af dem. Han fjernede blikket, og lod det hvile imod hans glas i stedet. Da hun satte sig ved siden af ham, og kort efter så på ham, drejede han hovedet og et skævt charmerende smil trådte frem på hans læber. Han skulle bare tilbage i spillet efter en pause. ”Nyder du udsigten?” Han lagde sin ene arm på kanten af baren. ”Jeg gør.” Han lod hans blik vandre en smule. Man skulle tro han kiggede på hendes krop, men hans blik var fokuseret på hendes ansigt. Det var som regel der han først fandt sin interesse. Kroppen havde skam også noget at sige, men hvis han ikke fandt hendes ansigt tiltrækkende, stod han som regel af. Ikke fordi han var voldsomt overfladisk, men udseendet betød stadig lidt. Denne kvinde var skam ganske tiltrækkende.

Caden havde været ude af spillet i noget tid, hvilket også betød han var lidt rusten. Men var man først charmerende, var man altid charmerende. Han kunne ikke løbe fra det, og ønskede det heller ikke. Han så det som en gave. ”Ingen grund til at lyve.” Et glimt spredte sig i hans øjne, da hans smil voksede en anelse. Han havde helt sikkert en interesse i hende. Han fulgte hendes bevægelser, tungen over hendes læber, bidet i underlæben. Hun virkede ganske forførende, selvom det muligvis ikke var hendes hensigt. Eller måske var det, det var han ikke helt sikker på. Caden havde ret intense øjne. De havde en utrolig blå farve, der mindede en anelse om hendes. Hans var muligvis en smule lysere, men deres intensitet var bestemt en lighed. Han havde før fået kvinders opmærksomhed bare ved hans blik. Caden var ikke i tvivl om, han var tiltrækkende for kvinder. Selv med de skægstubbe han havde fået, og endnu ikke havde fået fjernet. Det gav ham et mere voksen udtryk en ellers, hvilket passede ham fint. ”Jeg er fristet til, at lade dig finde på nogle.” Hendes flirtende tone var tydelig, men også vellidt af Caden. Han synes helt sikkert det var mere interessant, hvis en kvinde selv flirtede med, i stedet for bare at sidde og vente på at blive forført. Det skabte ikke meget sjov for ham.

Caden så det sjovt i ’jagten’ han fandt det kedeligt hvis folk bare kastede sig over ham. I nogle tilfælde var det fint, men han tog også gerne en udfordring op. ”Det bør du ikke. Nemt er kedeligt.” Caden var ret ligefrem det meste af tiden. Selvom han muligvis ikke direkte sagde til en kvinde ’du er tiltrækkende jeg vil gerne kysse dig’ eller noget i den stil, så viste hans kropssprog det tydeligt, og det var ikke noget han lagde skjul på. Hvorfor gøre det? Caden smilede over hendes gæt. Det var da et ganske godt gæt, og komplimenterende også. Noget han ganske godt kunne lide. ”Nej, desværre. Det er ikke os alle, der er opkaldte efter guder.” Caden havde også ret godt forstand på navne og meninger bag. Eller bare meninger bag ord generelt. ”Jeg hedder Caden.” Hun fortjente vist at få det af vide, efter sådan en kompliment. Hvem ville ikke gerne sammenlignes med manden, der kunne fængsle en kærlighedsgudinden. Da noget hår faldt ned foran hendes ansigt, lænede han sig frem og strøg det om bag hendes øre. ”Det var bedre. Ingen grund til at skjule et smukt ansigt.” Caden lod blidt hans tommelfinger køre ned langs hendes kæbe og til sidst røre ved hendes hage et øjeblik, før han gav slip igen. Caden havde en varm hud, og mange fandt også dette rart. Især de væsner, der naturligt var kolde såsom vampyrer.

Caden havde ikke noget problem med at give folk ret. Ikke hvis de havde ret. Men mente han de tog fejl, ville han også udtrykke det. Kedelighed var et emne han var ganske erfaren med. Som tidligere kroejer og bartender, mødte man en masse forskellige mennesker. Det var umuligt at ingen af dem, var kedelige. Men de var stadig kunder, så han blev nød til at være høflige over for dem. Men ikke længere. Nu kunne han gøre det som det passede ham, hvilket han havde det ganske fint med. ”Det er ikke første gang jeg har ret.” Han undslap en let latter, for at udtrykke han mente det som en joke. Ikke engang han var så kæphøj. Han kunne godt være det, men når det kom til at have ret, så han ingen grund til at understrege hvor ofte man faktisk havde ret. Han nikkede ved hendes kommentar om hans navn. ”Jeg har aldrig rigtig undersøgt det. Sjovt nok.” Han vidste så meget om alle andre navne, men ikke lige hans eget. Han havde vel aldrig fundet det interessant. Caden smilede let ved hendes ord. Han fjernede selv en tot af hans hår. ”Det var bare en undskyldning for at røre ved dig.” Det var ikke helt løgn. Når man gjorde sådan noget, var det sjældent for pigens skyld. Det var så man kunne være tæt på dem. Alle de troede andet, var ikke specielt intelligente. ”Det var meget tilfredsstillende.” Caden besad da også humor, og han fik det til at lyde som om, det var noget særligt at røre ved hendes kind.

Caden fandt Hecate meget interessant. For ikke at tale om, de allerede nu havde en del tilfælles, var hun også en rigtig flot kvinde. Han så ikke på hende, som var hun overnaturlig smuk, hvilket han faktisk syntes godt om. Det var bare uhåndterligt, når kvinder var for godt for deres eget bedste. Det havde han oplevet et par gange før, hvilket bare gjorde ham frustreret og forvirret. ”Det er i hvert fald ikke dårligt. Ikke altid.” Der var selvfølgelig øjeblikke, hvor man ikke ønskede at have ret, men det meste af tiden, så han det som noget positivt. ”Jeg kan også komplimentere dine evner med en mand.” Hun vidste hvordan man dansede dansen, såvel som ham. Det kunne også godt blive kompliceret. Hvem af dem skulle føre? Caden havde også fået et par børn, af hans mange år med smag for damerne. Tre, for at være helt præcis. Ingen af dem så han særlig ofte, hvilket gik ham en anelse på, for han elskede dem stadig utrolig højt. Men nu hvor han var tilbage fast, kunne han måske se dem oftere. Det måtte tiden videre. Hendes ord rykkede Caden sig en anelse nærmere, og lagde blidt en hånd mod hendes kinder. Kun det yderste led af hans finger lå imod hendes hud, sammen hans hånd lige før håndleddet begyndte. Det var en ganske blid berøring. Dem havde han udviklet en del igennem årene, for det havde bare en anden effekt, end hvis han klaskede sin hånd op på hendes kind. ”Men der er noget, jeg vil synes endnu bedre om.” Caden var fremme i skoen, og gik efter hvad han ville have. Let lå han sine læber møde hendes, i et blidt prøvende kys. Han var altid blid ved det første kys, i tilfælde af hun ikke brød sig om det.