Oh dear boy...Here, let me help you...There you go, feeling better now? (sebastian Castle)

S: den lokale stripbar
O: en masse mennesker og væsner, blandet i en stor forening.
T: midt om natten.
V: udenfor er det lunt og klart.

Denne aften bød på et nyt slags job. Hun optrådte og sang, for pengenes skyld, men også fordi hun faktisk nød det. I aften blev der forlangt det samme...Hvis bare hun kunne smide lidt af tøjet samtidig. Men hvad gjorde man ikke for lidt sjov?
Hun stod omme bag den lille scene sammen med tre andre piger der skulle danse sammen med hende, bare lidt bag hende.
De havde det samme tøj på, men Amaranthe havde taget sit eget på. Nogle sorte bukser, som var løse for neden så de blafrede efter hende når hun gik eller dansede, en lige så sort trøje med løse ærmer.
Men det bedste ved dette sæt tøj, var at de var syet til at blive hive af i en hast, hvilket det jo krævede når man blev betalt for at smide tøjet.

Hun så sig hurtigt i et spejl der stod der og purrede lidt op i det lange, gyldne hår som løb krøllende ned over hendes skuldre og ryg.
Hendes øjne var tegnet op med sort makeup, og hendes læbe ligeså.
"Who run the world?" hun blinkede til sig selv, vente sig om og gik med de andre piger ud for at danse...

De fik straks folks opmærksomhed. Mest mænd. De fleste var optaget af en kvinde af en eller anden slags, men dem der ikke var rykkede tættere på og begyndte straks at komme med diverse fløjts og andre lyde.
Musikken satte i gang og de begyndte at danse, Amaranthe sang til, en af de nye sange hun lige havde sat sammen.
Undervejs gjorde hun nøjagtig som hun var betalt til...Smed både bukser og sin trøje så hun kun var i undertøj, samt brugte en stang til at danse livligt op af. Lidt som en...ja, lidt som en stripper.

De nærmeste kastede nogle småpenge op til hende, da hun kom dansende rundt. et opmærksomt øje ville kunne se et ar på det ene ben, noget der lignede et bid fra en hund...
Men det uopmærksomme ville kun se hendes veltrænede og velformede krop som den bevægede sig rundt og rundt...

Langsomt, og med rytme, det kunne være beskrivelsen på den pooldans, som var sp godt igang, men enlig var det rytmen på blod dråberne, der flygtede ned af Castles hage, og mens musikken rokkede derud, faldt savl, blod, og små insekter fra Castles mund. larver, forrådensels midder, fluer, og små klamme edderkopper, de bliv alle hostet op, blod, og småkravl.. det er en af de dage, hvor man ville tigge om en dårlig hår dag istedetfor. Castle kiggede sig selv i spejlet ude på toiletet, og ventede på næste opkast, med et sten hårdt blik, og en kropsholdning, som et stort gammelt egetræ, der nægtede at vælte af naturens rasseri. Castle stod i en sort ærmeløs T-shirt, og nogen militær bukser, i det traditionelle grønne, brune, og grå tema. han havde et belte med en stor jagt kniv i siden, og nogen små lommer, med en masse små genstande i sikkert, men ikke noget voldsomt stort kunne der være i de små lommer. Castle hørte en drenge stemme bagved sig, en lille uskyldig en af slagsen, han vendte sig om, og så sin egen lille dreng.. Oliver. Castle slog armne ud til siden, i et glædes anfald, for var han glad for at se ham. han lod en hånd glide gennem Olivers hår, og pressede bare sin lille elskede dreng ind til sig, og sagde så, med en tone, han ikke havde brugt i mange år nu efterhånden, en varm og kærlig tone, der ikke var fyldt med had og fordærv "Oliver.." mere nået han ikke at sige, inden den lille dreng, bliv som smeltet smør mellem hans hænder, og forvandt som et vindbust, og Castle så nu på gulvet, og satte sig ned, og panisk prøvede at forme luften til sin lille dejlige søn, men ak og ve, drengen havde aldrig været der. Castle stoppede med at ligge mærke til verden, og følte han svigtede sin søn.. igen. Castle stoppede med de overvældende føleser, da en stor mure mester hånd bliv lagt på hans skuldre, og Castle så op på den venlig udsende mand, som lige var kommet ind på toilettet. Castles kølige og faderlige blik, bliv udskiftet med et inderligt had, og en endeløs vrede, som trak Castle op fra jorden, og med et fast tag på hver af mandens arme, som en to skruetvinger spændt hårdt om mandens arme, og som et tog, flyv Castle fra knæene, og smadret det store spejl bag manden, ved kaste sig selv, og manden ind i glasset, og det sprang med det samme, og mandens ryg, selvom han havde en tyg trøje på, bliv fyldt med glass skår, der sad nogen centimeter ind i ryggen på ham. manden prøvede sig med en høj lyd for at signalere til dem udenfor toiletet noget var galt, men det som skulle blive et håb om hjælp,bliv en svag hvisken når kniv, i mest ord korrekte forstand, gennemboret mands strope, ikke fra siden, men direkte ned igennem den åbne mund, så alt kød, væv, og eller tænder bliv skadet af den store kniv, som stoppede halvvejt ned gennem mandens lange hals. Castle trak sin kniv ud, og lod den livløse krop falde til gulvet. Castle havde ikke fået blod på sig, der var jo ikke gået hul på halsen, og skaderne på ryggen, var jo på den anden side, men tilgengæld, var der en masse blod, på det totalt skade spejl. Castle studeret ikke sit offer, men begyndte bare at kaste en enkelt larve op, også tørret han kniven af på mandens store trøje. Castle vidste ikke om manden var et væsen, eller monster, som han kaldte det, men det håbet han. Castle satte kniven i det store læder belte, og forlad herre toilettet diskret, og heldigvis for ham, så ingen ham gå ud. han måtte finde ud af hvad der var galt med ham,…og hurtigt. første kom hadet til Camille, og nu det her bille pis. hvad bliv det næste?,ville han få spontan lyst til at danse tango på et bord? Castle håbet ingen mænd, var tisse trængende det næste stykke tid, for ellers ville der nok være by vagter over det hele, og Castle ville ikke vente på det cirkus. Så hellere smutte mens legen var god. Hans store krop, bliv rettet mod udgangen, og de store militær støvler lyd som en svag torden, mens han gik langs over det fine gulv. Ikke noget skidt overhoved, det var godt nok imponerende.. hvis man fjernet den døde bums fra mande toilette, ville han faktisk være imponeret over deres egenskab til holde stedet rent. Castle lod et sidste blik glide henover det smukke strip, inden han sagde forvel og tak for denne gang. Men en pooldanser fangede hans opmærksomhed.. hvis der var noget her i verden, som Castle havde forstand på, var det junkfood, sex, og jagt. Og han var ikke spor i tvivl, hun så godt ud, og den seksulle pirreing, fik ham til at stoppe, tage en hurtig indånding, og bide sig selv i underlæben, og vende de store læder støvler i den retning. Der var en masse folk i forvejen, og rigeligt med penge af både lille og større værdi, bliv kastet til danserne, som kiggernes tak for at smide tøj. Castle selv havde ikke haft sex med følelse siden det med Oliver og Camille, han havde det et fint antal gange, men intet han gad huske fem minutter bagefter. Og selvom pigen han så på, fik hans blod i omløb, og at underlivet viste sin tilfredshed, så satte han ikke meget tillid til han ville kunne lide rent faktisk at få hende. Castle kastede ingen penge, og kiggede ikke på de andre dansere, han så bare efter hendes blik med en dødelig beslutsomhed, næsten som ville han hende et eller andet, eller som en bror der stirret på sin søster være til danse opvisning. Castle stod i alt hans jernevilje, men kunne ikke holde sig længere, efter nogen minutter med poker fjæs oppe, knækkede han sammen i den lille gruppe på 10 tilskuer, og faldt om som en nedskudt bjørn, og kollapsede på stedet, og selvom Castle ikke var en svag mand, kunne han mærke sine ben fungere som blødt gummi, og som en vaskeklud, faldt han til gulvet, og kastede en blanding mellem gylden gult bræk, blod, og levende insekter. Folkene tog en fin afstand, nogen af afsky, nogen af frygt, nogen fordi de ikke ville have det på deres sko og bukseben. Ligegyldigt grunden, tog folk ivertfald deres sikkerheds afstand. Castle kunne alligevel ikke opfange det, han var for skarpt optaget af at rense hans gane, ved gentagende gange at kaste det snask op, og var nok for stædig, til overhoved at ville have hjælp, men hans syn var sløret, og hans hørelse var svag, og kroppen brugte sin viljekraft på ikke at hoste en lunge eller to op, så han havde ikke rigtigt noget at sige mod det, hvis nogen prøvede.

Det hele kørte glat. Men hun viste at hun intet ville få at de småpenge der lå omkring hende. Lige så snart nummeret sluttede og de skulle gå igen, hoppede en tjener eller to op og samlede dem sammen til bossen, som sad på sit værelse på øverste etage.
Hvor hun enlig hadede ham...Denne mand. Ingen sans for humør, tør og kedelig med alle sine penge. og netop det holdte hende her.
Hendes blik gled ned over tilskuerne, men stoppede op et øjeblik da hun fik øje på en mand som stirrede ret intenst på hende. Om det var ubehageligt? Overhoved ikke. Hun kunne faktisk ikke lade være med rigtig at smile lidt. Så nemt det var! Man skulle bare smide lidt tøj og straks opførte de sig...som dyr. Hendes tanker gled tilbage til hendes fortabte kærlighed. Åh ja...Dyr. på mere end en måde!

Det hele stoppede da lige pludselig, da manden faldt om.
Der gik et lille øjeblik før det gik op for musikken og danserne, men lidt efter blev der helt stille. nogen gjorde mine til at ville hjælpe, men bakkede hurtigt tilbage igen da han kastede op...Og det var ikke almindeligt opkast.
Amaranthe stoppede også op og lod det lidt hårde blik glide ud over folk.
"Åh, hold da kæft man!" mumlede hun svagt. Så hoppede hun ned fra den lille scene. Folk gjorde plads til hende da hun kom gående.
Hun gik direkte over og ved hjælp af sin ekstra styrke, grundet hendes race, fik hun hevet manden på benene. Hun lagde armene om ham og hev ham med udenfor.
Om folk kiggede? Åh ja! De stirrede noget så meget og for en gangs skyld irriterede det hende faktisk. Hvad ville de se? en syg mand?
"Så flyt jer dog, tosser!" råbte hun, da nogle mænd bare stod helt stille i døråbningen. Men endelig kom de helt ud.
Hun slæbte ham nærmest lidt væk fra døren, før hun slap ham op af husmuren og så lidt på ham. Og rystede så på hovedet.

Der havde været varmt inde i lokalet, men her ude var der dejligt køligt. Begrund af hendes race begyndte hun ikke at fryse lige med det samme, selv om hun kun stod i undertøj. En af hendes meddansere kiggede dog ud et øjeblik.
"Tanga! Hent min jakke, gider du? Folk kigger. Og måske lidt vand" Hun nikkede og forsvandt hurtigt igen.
Folk der gik forbi prøvede ikke at kigge...ikke at risikere at blive viklet ind i nogle problemer de ikke gad have...
Helt ærligt.
"Nå, bræk så færdig! du har lige ødelagt min optræden, hvad siger du til det?" sagde hun henvendt til manden. De mørke, kølige øjne var rettet mod ham.

stemmerne, de smeltet alle sammen til en masse af uforståelige ord, der flyv ind og ud af hinanden på skift, som en eller anden dårlig musik remix, som kun nogen gange, bliv afbrudt af en intens ringen for ørene, der kunne give ham lyst til at rolle rundt, som havde nogen tændt ild i ham, han gjorde det dog ikke, selvom at irritationen fra han hørelse virkelig ikke hvad hans kop the.
hans syn var sløret, og han kunne knap se hvem der hjælp ham, og havde han haft styrken til at stå imod, havde han prøvedet det, men hver gang han skulle til at tænke på at udstøde så meget som en lyd, kom den kvalmende fornemmelse igen. Castle prøvede at koncentere sig om at se, men det var så svært, han så ikke engang han fik hjælp, men hænderne på sin krop, gav ham god grund til at tro det, og selv ikke at han bliv slæbt udenfor, kunne han se, før en intens kulde sparkede ham lige i røven, og han lagde to og to sammen.
muren var hård og kold, det var lige hvad Castle havde brug for, et ordenligt pres tilbage til virkeligheden, og da han mærkede de hårde sten mellem hans finger, pressede han sit hoved mod husmuren i et kort sekund.. hvorfor? for at føle sig levende. Castle tog en stor mande hånd til hans ansigt, og nået kun lige at fjerne den, inden en strøm af ulækkere ting, bliv kastede op af hans hals, denne gang, kunne man også se stykker af meget småt kød. råddent kød, gennem råddent, grønt og stank af helvedes til, og det var fyldt med larver i de små stykker, udover det, kom de normale ulækkere ting, men kødet var nyt for ham.
Castle var svimmel, og ikke den mand han plejet at være, men hans flabet attitude, havde han med sig over alt han gik, og da en kvinde stemme sagde nogen lyde, som formet sig til ord denne gang, rejste han sig op mod muren i sin fulde længde, og prøvede at koncentere på hende, mens han sagde med en drillende stemme, og et roligt tonefald, men med en slem og rådden ånde "Ødelagde din optræden, med reddet dit omdømme.. har du set hvordan du danser?" han skulle til at små grine, og tilføje et eller andet, men noget opkast, tog hans opmærksomhed. Castle havde aldrig været den store fan af takke taler, eller undskyld taler for den sags skyld. han tøret sig om munden, og klemte en flue ihjel i den ene hånd, efter at have kastet en åben hånd efter den, og grebet den, og hans krop var begyndt at virke igen.. men rask var han ikke. han gav slip på den døde flue, og sagde derefter "Når jeg skal bestille et bord senere iaften, på en resturent, hvilket navn ... " han stoppede, og tog sig til hoved, forhelvede, hvis den her sygdom ødelagde hans charme, og score replikker, som den tydeligvis gjorde, så skulle han personligt sparke satans dør op, så ham med røde pølser i ansigtet, kan stikke den sygdom op et sted solen aldrig skinder. Castle prøvede at tænke på en ny, men kunne bare ikke være charmende lige nu, så han sagde bare så ærligt som han overhoved kunne formulere sig "vil du have noget at spise? så kan du få fornøjelsen af at grine af mig, når regningen kommer."

Manden så endelig lidt mere levende ud.
Tanga, pigen fra før, kom gående med en stor sort frakke og et glas med vand.
"Tak, Tanga" hun tog jakken og svang den om sig. Den dækkede hendes krop fuldstændigt og gik helt ned til jorden. Hun rettede lidt på det korngule hår.
Hun tog glasset og overvejede at give ham det, som enlig var hendes tanke...Men hans kommentar fik hende til selv at drikke det.
"Ligner jeg en der er interesseret i din mening?" svarede hun lige så flabet.
"Du stirrede da ellers mere end nok for hele flokken..." hun sendte ham et drillende smil.
"...Så helt galt kunne det da ikke have været, vel?" Tanga tog imod glasset igen og stod og så lidt frem og tilbage på dem.
"Smut du bare ind...I må gøre det færdigt uden mig, jeg får gratis med i aften...det vil jeg ikke gå glip af"
Det lod slet ikke til at hans bræk og ulækre dyr gik hende på. Faktisk virkede hun overraskende ligeglad.

Hun flyttede sig lidt, da hun alligevel kunne mærke den kolde jord op gennem sine fødder. Og sendte ham så endnu et af sine afmålte smil.
"Hvad så scorekarl? vil du bøvse lidt mere eller viser du vej?" hun havde set sit omkring i byen de sidste par dage, hun var jo næsten kun lige ankommet til stedet, men hvilket spisested han mente...Ja, det kunne hun altså ikke lige vide.
Tanga var forsvundet indenfor igen. folk kiggede ikke lige så meget som før.
Hun lod blikket glide over aftenen og dens omgivelser...
"Eller skal du bruge en hjælpende hånd til at holde balancen?" at køre den flabede stil...Det var lige hende.

Sikke en vigtighed. ville være lidt bedre, hvis hun havde humør også, men jov jov, det gik vel an. Castle rejste sig op i sin fulde højde, og selvom han lignet en tårn på hjul, når han gik, som var han ved at falde hvert andet skridt, så væltet han ikke.. kun en enkelt gang ned i træppetrin, og slog en hjørne tand ud, men han nægtet hendes hjælp, og hvis hun prøvede at hjælpe ham op, så kæmpede han lige lidt ekstra for at komme op, før hun gjorde alvor af den hjælp. Castle kastet ikke så meget op mere, men det lå klar hele tiden, og fornemmelsen bliv stærkere og stærkere, og han havde skam hjerne nok til at regne ud, at det ikke ville gå længe, måske en halv times tid, før hans krop ikke kunne klare at holde det nede mere.

Castle gik gennem mange mange gader i the rotten root District, og talte til hende imens, for at forklare, hvor de var på vej hen, så hun bedre kunne forstå hvorfor de ikke bare tog et tilfældigt sted "Min ven Eric, hans bror ejer et lille hyggeligt sted, ingen regning for venner, og man kan være lidt alene, har aldrig brudt mig om, at sidde sammen med en masse folk i et lille lokale. syntes det bliver for upersonligt.. de er lige ned af gaden her" Castle kastede en sidste gang et blik mod kvindens ben, og smilede så, hvorefter han faktisk kom med et kompliment "dine ben fangede min opmærksomhed, da du danset.... tag det kompliment, de kommer ikke tit" han åbnede en lidt skummel dør, som kunne ligne en bagdør til et eller andet sted. der var en container, med en masse mad affald, ved siden af. han kastede et sidste blik på hende, og sagde så "maden smager godt, men du skal vide at der er begrænset udvalg" Castle åbnet døren, der første ind til et lille lokale, med nogen hvide tapet vægge, og et bord der var fint dækket op i midten, også to døre, hvor der var skilte af papir, der stod ´til køkkenet´ på det ene, og på det andet, stod der ´til spise området´ Castle kiggede på et to ild fakler, der lyste rummet mildt op, så der stadig var mørkt i hjørnerne, men lyst i midten. gulvet var beskidt, og vist ikke særlig tit gjort rent, men væggene var fine nok. bordet havde et fad med forskellige frugt, og kød på, og en lang hvid du, der dækkede hele vejen ned til bord benene. og udover det, var der vand der så koldt ud, som havde der engang været isterniner i.
"find dig endelig til rette, noget jeg kan spørge joe om? han har jo kun sat mad frem til mig, hvis du har nogen ønsker kan jeg se på det?" han lyd nu meget venlig, og smilede også en del, hans krop havde det nok bedre.

Hun fulgte ham uden at vise synderlig interesse for andre folk omkring dem.
Faktisk virkede hun ikke særlig interesseret i særlig meget, men gik bare frem som om hun forventede folk flyttede sig når hun kom.
Hun stoppede op da han faldt og så roligt til mens han kom på benene igen. Hun hjalp skam folk...men kun når hun så ingen andre ville, eller at de ikke selv kunne klare sig. Hun kunne dog ikke lade være med at være lidt imponeret...For han så ikke ud til at have mange smerter da tanden lå på jorden.
Men sikke han småsnakkede. Hun sendte ham et lille smil og et lidt varmere blik end før. Han havde jo trods alt hevet hende med ud af spise.
"Bare så du ikke bliver skuffet. Jeg er ikke god til smalltalk" sagde hun, da han havde forklaret hvor de skulle hen.

Hendes blik blev dog hårdt igen, da han kommenterede hende ben. Hun viste ikke om han faktisk mente benene, eller fordi han havde bemærket arret...Dog var det yderst få folk der kunne genkende et bid fra en varulv.
i hvert fald svarede hun ikke på det, men fulgte ham bare med ind på det lille sted. Hun lod blikket glide lettere nysgerrigt over omgivelserne, mens hun fulgte ham hen til bordet der allerede var dækket op...dog kun til en.
Hun var ikke kræsen...Men alt det frugt og grønt? Helt ærligt.
Hun sendte ham et venligt smil.
"Hvis det kunne lade sig gøre ville jeg blive glad for lidt mere kød...jeg er ikke vegetar" svarede hun. Der var skam også kød, men selv var hendes appetit vokset da hun havde skiftet race fra menneske til ulv. Og der var i hvert fald ikke kød nok til dem begge.
hun satte sig til rette på en stol ved bordet, men beholdt frakken på. Hun ønskede ikke folk skulle glo på hende når hun spiste. Ikke mere end de gjorde i forvejen, af overraskelse over en tynd, ung kvindes appetit.
Hun lod endnu engang blikket glide over omgivelserne...
"Men ja. du har ret. Stedet er faktisk ret hyggeligt. Og der er ikke for mange mennesker" nikkede hun

Castle nikkede til hende, da hun efter spurgte kød, og han så meget forstående ud, som var han heller ikke selv den store plante spiser, det var lidt underligt når bordet ellers havde en del frugt og grønt, men måske havde han selv ikke valgt det, eller måske var det en intern joke, mulighederne var mange, men faktum var, at han vente næsen mod døren, hvor der stod køkken på, da hun havde snakket færdigt, men stoppe lige i døren, for at høre det sidste hun sagde, og han sagde tålmodigt "Som sagt. mere personligt..men nok med small talk" sagde han med et smil, for at vende tilbage, til det hun sagde tidligere, også lænede han hoved på døren, og sagde så "Jeg er tilbage om lidt. jeg går udfra kød er kød, så vil slippe dig for det lange menu kort." med de ord, lænede han sig ud på den anden side af døren, og lod hende sidde der i faktisk ikke særlig mange sekunder, før en lyd kom fra en af de mørke afkroge, der ikke var lyst op af faklerne, en stemme.. som på et hjemmelavet højtaler system. "Stimtex sprænger væsenligt hurtigere end nogen vareulv. sæt dig ned, og slap af eller se om du kan løbe mod døren med 250 meter i sekundet." Castle sad i rummet lige ved siden af, hvor han kiggede på en lille skærm, som var et meget basisk overvågnings system, der fulgte hvad kamaret/højtaleren så, i det mørklagte hjørne, som så på det ellers oplyste midter lokale. i hans stol sad han med en en tændings mekanisme, til den variable mængde stimtex sprængstof, som var under bordet i nogen plastisk beholdere for at undgå eventuelle gode næser. "Det er ikke engang juleaften, så der er lang tid til nytårs fyrværkeri, hvis du bare sætter dig ned. mit navn er Felix. jeg er gammel jæger, og danse halv nøgen med et hunde bid i den strørrelse er altså lidt som at leve livet lidt farligt. hvis du forholder dig helt roligt, kommer mine nervøse finger ikke til at sprænge det som er gemt under bordet af den hvide du. tjek endelig efter, hvis du ikke tror på mig" Castle var ikke meget for tomme trusler, og hvis hun ville løbe, måtte hun gerne det, men hun skulle fandme løbe hurtigt.

Hun måtte indrømme han overraskede hende. Det hele var drejet 180 grader. Så hun fik altså ikke det kød alligevel?
Hun satte sig ikke. i hvert fald ikke lige nu. Hun lod blikket glide gennem rummet, som om hun søgte et eller andet. Og grinte så.
Normalt ville hun nok være fuld af både forvirring og måske lige frem frygt. Men efter hun var blevet varulv, og desuden fuld af en uslukkelig hævntørst, var hun blevet mere frygtløs og ligeglad.
"Er det sådan du behandler en kvinde?" sagde hun stedet, ud i rummet, uden at vide hvilken retning hun skulle sige det i. Hvis her havde været andre, ville de nok tro hun var syg, siden hun talte med sig selv.
"Prøver at skræmme livet ud af hende?" hun svarede ikke på noget af det andet. Hvorfor skulle hun? som sagt var der ikke mange der genkendte et varulve bid fra en hundebid. Hvis folk overhoved så det, det eneste sted hun dansede kun i undertøj var der. Og der kiggede folk mere efter røv og bryster.
Hun strammede sin jakke til, knappede den og bandt båndet omkring maven fast.
mest for egen trygheds skyld.
Hun havde stadig ikke sat sig ned og overvejede at gå ud i køkkenet...Hvilket jo så nok ikke var et køkken alligevel.
"Og hvad vil du så opnå? hvis det var stegt ulv havde jo nok trygget, ikke?" sagde hun.
Og tog så et valg. Hun sidde og lege hans dukke...hun kunne prøve at gå og sikkert risikere et eller andet...eller hun kunne prøve at opsøge hjernen bag det hele.
Så hun begyndte at gå mod, hvad hun før troede var køkkenet. Gad vide hvad han ville sige til det?

Castle så på den lille skræm, at hun var vej mod døren til det, som sjovt nok ikke var et køkken. han var lidt skuffet, hun virket klog, troet hun virkeligt det var første gang nogen var smuttet den vej efter ham. han holdte knappen til sprængstoffet nede, og tændte så for højtaleren igen, og sagde "Skatte pige, jeg er heller ikke glad for small talk, normalt ville jeg lave kebak àlla vareulv, by now. et skridt til.. jeg risikere ikke noget. går du et eneste skridt mere, glemmer jeg du hjælp mig. tror du virkeligt jeg vil lade dig gå hen til nogen som helst af dørene? sæt dig ned" han lod knappen få sine kærtegn, og holdte skarpt øje med om hun begyndte at gå eller løbe, han gad ikke risikere noget, så hvis hun ikke satte sig ned, og slapet lidt af, endte hun altså at få sin røv, bryst, og alt andet lavet om til bacon. han tøvet ikke med at trykke på knapper, men han var ikke så fanatisk som han havde været engang, han troet på der findes monstre, som ikke skulle aflives. det var selvfølgelig dem han selv kunne lide... han var så dejlig simple. og han kunne ikke lide onde ting for tiden, så man skulle lige finde ud af hvem den her ting var for en, eller hun kunne taget beslutningen for ham, og prøve at lege wonderwoman.

Hun stoppede op, næsten helt henne ved døren. Denne lille leg irriterede hende faktisk.
"Jamen lille ven da! Ryger du så ikke selv med i købet?" spurgte hun lidt for sukkersødt, da hun vendte sig om mod bordet og det mørke hjørne hvorfra hun mente han holdt øje med hende. Hun lod en hånd glide gennem det lange, gyldne hår mens hun tænkte sig om. Normalt et tegn på hun ikke helt viste hvad hun skulle.
Hun rynkede brynene, men blev end til videre stående hvor hun var. trodsig, stædig...og med en indgroet vane om, at ingen bestemte over hende.
Ja, han havde nok ret. Hendes fejl i aften var hun ville lege en smule medmenneskelig. Guderne forbyde det! Nå, men hun måtte jo se at komme videre. Hun havde ikke tid til at stå her og lege med døden.
"Nå, men hvis du beder pænt skal jeg nok sætte mig. Og så syntes jeg også du skylder mig en forklaring!" hendes stemme var kølig, en anelse hård, men ikke direkte bestemmende. Det hårdeste var nok hendes blik da hun sendte det gennem rummet.
Og hun blev pænt stående, end til han valgte at skifte taktik...hvis det overhoved skete?

Castle fik et lille smil frem, og havde skam noget mod høflighed til vanskabninger der bare skal sættes ud af deres eksistence, hurtigt så muligt. men han.. havde ændret sig meget, han havde engang skudt alt der ikke var menneske, og havde med glæde begravet alle monster levende. men siden han fandt ud af at Camille ikke var menneske, havde det ændret meget i hans tanke gang, og var derfor begyndt at tro nogen .. væsner .. ikke var monstre. hvilket var grunden til han overhoved han spildt sin tid på at snakke med den her forvokset hus kat, og ikke bare lavet gril streg ud af hende. hun havde hjulpet ham, og det var jo ikke alle monstre der var onde, kun 98% af dem.
"Frøken, vil de være så rar, så rar, at sætte deres yndefulde lille numse på sin stol... tak" det var nok omtrimt de manere han kunne få klemt ud. hvis hende hårbolden forlangte mere end det, så gad han ikke spilde mere tid på hende, og hvis hun gik mod nogen som helst dør, ville han altså ikke tage chancer, og tænke hun nok bare vil strække sine ben. det var opfør ordenligt hundehvalp, eller boom. Castle havde aldrig været den store fan at dumhed, ellers havde han nok ikke levet så længe i den her brance

hendes smil voksede da hun hørte at hun havde fået sin vilje.
"Jamen det vil jeg da! Nu hvor du spørger pænt..." hun gik over og satte sig på en stol, med ryggen mod hjørnet. Bare for at irritere ham lidt.
Og tog så en styk kød og begyndte at spise det. De fleste ville nok være lidt for nervøse, bange eller vrede til overhoved at overveje at spise et stykke af maden. Eller måske bange for den var forgiftet.
Men hun tog chancen. Sulten var hun jo. forbandet sulten.
"Nå, min kære mand! Siden du allerede har ødelagt vores lille date, vil du så ikke fortælle mig hvad du enlig vil have ud af dette?" spurgte hun, da hun rolig havde spist sit lille kød færdigt. Mere spiste hun ikke lige nu.
"Hvis det var min død havde du jo nok gjort det" tilføjede hun og lagde den ene ben over det andet i en overraskende afslappet gestus.

Castle gav normalt aldrig en venlig tone på første monster date, men hun havde hjulpet ham tidligere, og selvom han var en koldblodig morder der kun gjorde ting af egoistiske grunde, så trak hun jo stadig vejret fordi det hele handlede om at se om hun var en af de slags uhyre som enlig ikke var så slemme, og da hun havde været medmenneskelig tidligere, så startede hun godt.. godt nok til en høflig tone.. ej okay nok ikke.. men godt nok til en ikke fjentlig tone.
"Du trak mig udenfor da min mund fik et bakterie-angreb.. og jeg talte pænt. nu står vi lige. lets leave it at that"
"Jeg ødelagde ikke vores date, du ødelagde den med at være et fucking husdyr vanskabning på to ben.. ej undskyld, i fortrækker vareulv." han lod ikke provokerende i tonen, det var skam en provokation, men det var ikke direkte håneligt i tonen. han ville gerne se hvordan hun reageret.. om det var nødvendigt at lave hende om til hunde bøf.
"Sandt.. du har da et hoved på skuldrene. jeg har min lyst til at se om der er noget mennesleligt i dig eller ej. om jeg skal slutte den her samtale med at give dig et kys på kinden, og et venskablig slag bagi, eller om det bliver det store kaboom, og en gulvmåtte til at gøre rent i morgen tidlig."

Hun var stille. nok lidt for stille. Der kom ingen lynhurtige kommentarer eller pludselige temperamentsudbrud.
og sådan sad hun længe, mens hun tænkte over et passende svar. Men hun viste ikke helt hvad hun skulle sige, som kunne sno hende ud af dette her.
"Du er bare endnu et bevis på, at mænd ikke er til at stole på" svarede hun så, stille og seriøst. Hun måtte virkelig holde sin vrede i skak lige nu. normalt gjorde fornærmelser hende intet, overhoved. men lige nu...på den måde han sagde det...trykkede det på nogle forkerte knapper.
hun havde ikke lyst til at fortælle ham om det skete, om hvordan hun var blevet som hun var, så han rigtig kunne se hende som en eller anden svag lille hund. som han jo allerede kaldte hende. Hvordan hun ikke selv var skyld i det eller havde bedt om det...tænkte folk nogensinde på det? At man ikke altid selv valgte sin skæbne?
"Og hvordan vil så bedømme mig?" spurgte hun overraskende koldt.
"Bedømme om jeg er god nok til at lade leve? Lad mig bare sige det som det er. Dør jeg i aften vil det ingen forskel gøre, andet end du vil lade en anden varulv leve. en varulv som kun forstår at ødelægge. " han syntes sikkert alle varulve ødelagde. Den tankegang havde mange. men den varulv hun søgte...havde ødelagt meget. For hende. Alt for meget. Og hun ville have sin hævn.