I guess I deserved that - Wade

af Gæst Tors 3 Aug 2017 - 0:03

S: Ved Wade og Tatias hytte
T: Morgen
O: Hvad der nu end lige er der
V: Solrigt
P: Profilbilled
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - you just answer when you want no rush <3

Det var endelig sket, at Caleb havde taget sig sammen til at opsøge den hytte. Det var nok også efter at han tilfældigvis var løbet ind i Tatia som var ude at gå her til morgen med en ulve unge. Caleb havde ikke set hende siden hende og Wade forlod flokken efter de havde slået op. Selvfølgelig savnede han Wade og Tatia - nok mest Wade. Tatia havde fortalt ham at Wade var hjemme, og givet ham vejen - så nu var Caleb på vej der imod. Selv Tatia havde opfanget Niylahs fært hængende over Caleb, men hun havde ikke pointeret andet end at hæve øjenbrynet lidt. Caleb havde efterhånden tilbragt de fleste nætter, hvis ikke hver eneste nat ved Niylah. Det var blevet deres ting, så intet under at hun ikke slap fra ham så hurtigt. Caleb kom endelig frem til hytten og sank en klump. Det var længe siden, og på en måde var han såret over at Wade aldrig havde kontaktet ham siden han smuttede - alligevel stod Caleb her, det sagde bare lidt om ham - gjorde det ikke? Caleb kløede sig kort i nakken, og åndede ud. Egentlig ville Caleb banke på, men siden hvornår havde han været så høflig anlagt når det kom til Wade - desuden på sin måde så 'fortjente' Wade ikke at Caleb var høflig. Så Caleb åbnede blot døren og gik ind.
"You know. It is not very nice not inviting your best friend over when you move out, or not tell them about your life.." Caleb stoppede op efter han var gået lidt ind. Han så sig omkring kort. "Nice please though.." mumlede han let hvorefter de mørke øjne søgte mod Wade. Tiden havde været hård ved dem begge, og det kunne ses - måske ikke sådan direkte men øjnene sagde alt om de sår inden i, hvis man brugte tid nok til at undersøge sagen.

af Gæst Lør 26 Aug 2017 - 16:53

Wade stod og pakkede en taske med redskaber til hans jagt. Nu hvor de ikke hørte til nogen pack mere, var det vigtigt selv at skaffe sin føde. Og med en evne som Wades var det nemt nok at lære hvordan man kunne præservere mad, så man kunne have til flere uger hvis ikke måneder. Men på det seneste kunne han mærke at hans mani med at hellere blive hjemme for at beskytte Tatia, havde sat sit præg på deres lager. Så mens Tatia alligevel var ude og gå en tur med Gona, så Wade intet galt i at skaffe mere mad til lageret.
Som han blev færdig med at pakke, gik døren op. I et kort sekund faldt der en undren over ham, men lugten var ikke Tatias. Han så op fra tasken blev mødt af et velkendt ansigt. Forvirringen forsvandt og et lille smil bredte sig over hans læber. Han slap tasken og gik hen mod sin bedsteven med udbredte arme. "Yeah, I know. I am a shitty person for not letting my best bud know of my whereabouts." bekræftede han som han trak Caleb ind i et kort men stort bamsekram der lidt afspejlede det store savn der havde ligget der.
Som han trak sig væk holdt han stadig fat i Calebs skuldre som han så ham an, "I guess I don't really want to know why you reek of my mother. It's fine for now though. We have a lot to talk about." sagde han så med et lettere skeptisk blik der blødede op til et smil. Han klappede Calebs skuldre kort før han vendte sig og gik ud i køkkenet. "We dont really have anything special to drink, so you have to deal with water. Maybe one day, I'll try to make some wine," sagde Wade som han fyldte to lerkrus op med vand fra en tønde de havde. Derefter gik han tilbage og rakte Caleb det ene.
"So tell me, how have things been with the pack? I want to hear all about it." sagde Wade nysgerrigt, på trods af at tiderne ikke havde været gode da han forlod the Black Hounds, var alting begyndt at se mere lyst ud - Altså så længe man valgte at fokusere på det. Wade havde valgt at i dag skulle han ikke lade alle sine bekymringer ødelægge hans gode humør. End ikke at de var begyndt at mangle kød.

I guess I deserved that - Wade

I guess I deserved that - Wade

Sv: I guess I deserved that - Wade