Really? Sure you ain't the evil fucker? [[Emery]] [xxx]

Godt nok bestod det næsten udelukkende af vand, hvad end det nu var der ramte hende, men det var stadigvæk nok til at fremprovokere afsky i hendes ellers komplet udmattede og fuldstændigt smadrede krop. Med en halvrystede arm, strakte hun hånden op og kørte den henover ansigtet for at fjerne det værste af fugten. Da Sargonis pludselig lød til at være fornærmet over hendes halvhjertede svar, lo hun pludselig tørt, inden hun sendte et stift blik op i loftet.

”Actually… yes.”

Efter hun havde hevet sig op på albuerne, så var det pludselig meget nemmere at se rundt. Derfor var det intet problem for hende at se, hvordan han forsøgte at tilse de sår, som hun faktisk lod til at have forvoldt ham. Hun tilbagetvang et lille smil over synet, og nøjedes med at hæve det andet øjenbryn, da han pludselig indrømmede, at han ikke ville afvise tanken om at have sex med hende… både før og efter al det rod de lige havde haft gang i.

”Too hurt, pff! I ain’t too h-… ”

Som pulsen atter steg hos hende over de flabede kommentarer, kunne hun mærke kroppens kraftige protester. Det ville tage hende dagevis at komme sig ovenpå denne omgang, hvilket betød, at hun formentlig var nødsaget til at besøge sin mor en enkelt omgang eller to for at speede processen op en smule. Hendes mor havde et talent for healing, som hun desværre aldrig havde fanget selv. Som en lille redning til sig selv, valgte hun dog at knytte og lade ulven tage tøj på i fred, imens hun smed sig ned og skulede rundt.

”Welp. Not bad! Still a night wasted, but for a second I feared it might have been days… Except that would make you a very sucky wolf with those healing-powers.”

Pointerede hun til sidst for sig selv. Da han snuppede flasken fra hende igen, protesterede hun kortvarig, men opgav hurtigt igen. Hun var simpelthen for smadret. Hun kunne ikke engang overskue, at hun faktisk blev nødt til at snakke med fyren… men alligevel.

”So… why did you do it?”

"Damn, nothing you enjoy?"

Han kunne lige så godt spørge ind til hende, de var med al sandsynlighed tvunget til at spendere om ikke andet så nogle timer sammen, før hun kunne komme på benene igen. Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet og næsten grine som reaktion til at hun påstod at hun ikke var for skadet, hvilket blev afbrudt af hendes egne smerter. Det satte nok en stopper for den tankegang kunne han forestille sig, og var et tydeligt tegn på at han havde ret i at hun ikke ville kunne holde til det med hendes skader.

"Well I will remember that for when you aren
t as hurt. Cause I don't think you want to try and prove me wrong?

Han sendte hende et drillende smil, sammen med den flabede kommentar. Han kiggede på hende ud af øjenkrogen som han tog tøj på, hvordan hun kæmpede med sig selv og hendes krop. Han havde ondt af hende. Han havde smerter ja, men det var sår hvilket betød at han bare skulle undgå at røre ved dem. Hun havde andre typer af smerter hvilket betød at hun havde ondt bare det at hun bevægede sig. Han grinede lidt af hendes kommentar om tiden og hans healingsevner.

"Well don't say I didnt warn you. Don't worry had it been days, then I would be healed, had collected some herbs to help you with the pain, and collected something to eat!"

Han kiggede på hende, mens han tog en slurk af flasken og reagerede ikke rigtigt på hendes protest udover at han holdte en hånd ud for at sige stop, og være klar til at stoppe hende hvis det blev nødvendigt. Selvom hun nok egentligt burde komme op og få sig et bad. Han havde været smart nok til at have dybbet sig i den nærliggende bæk allerede.

"spare your life? Well I don't like killing, it makes me feel like a monster on the inside, so when I can control it I refrain from killing people. Oh and you want a bath? I can carry you to some nearby water if necessary?"

Han forsøgte altid at vise sine menneskelige sider, fordi det kunne være med til at overbevise sig selv og andre om at han ikke var et monster eller et rent rovdyr. Han vidste han var begge de ting, men at kunne bevise overfor sig selv og andre at han stadig havde menneskelige kvaliteter og var i stand til at opføre sig som et godt væsen så var han tilfreds.

”I enjoy punching people… and beer. Hence why I do what I do.”

Emery trak ligegyldigt på skuldrene, men skar endnu en grimasse, da bevægelsen atter fik smertekramperne til at vælte frem. Hun følte sig som en eller anden skrøbelig gammel dame, og havde vitterligt følelsen af, at hun aldrig ville være i stand til at bevæge sig igen. En frygtelig følelse, og hun kedede sig allerede. Det var ikke livet for en på blot 89! Hun drejede hurtigt ansigtet mod ham, og skød så underlæben surmulende frem over hans kommentar. Uanset hvad hun ville argumenterer, så ville han få vendt det således, at hun lød desperat. Derfor meget mod sin vilje, lod hun den falde og besluttede at det var okay, at han fik ret denne omgang.

”No… I won’t. But don’t be so sure that I’ll come back!”

Hun forsøgte kraftigt at ignorere smilet, som han atter fik frem hos sig selv, og det faktum, at ’tøj’ for ham stadigvæk betød, at han rendte rundt halvt nøgen. Hun skulle nok egentlig nødig klage, da det var det tætteste, som hun havde været på en mandekrop længe. Tanken fik hende til at bide sig i læben, og smække en hånd i ansigtet. Hvor filen kom det fra?! Hun lod hånden glide fra ansigtet og igennem håret, hvilket blandt andet gav hende en bekræftelse på, hvor brugt hun egentlig var. Håret var ’dødt’ og livsløst i forhold til, hvordan det normalt agerede. Ulven havde virkelig drænet hende.

”Yea, you warned me whatever. Not all of us can be as practical and well functioning as you though… Or is it just a wolf thing?”

Nu var det hendes tur til at lege flabet. Meget kunne man tage fra hende, men hendes evige sarkasme og surmulende attitude var nok noget af det, som formentlig ville dø sidst – hvilket passede hende fint. Så vidste hun, at der altid var mulig for at give hendes potentielle morder en skideballe inden hun stille træskoen.

”A… A bath? Carry me? No, no, no. Sure, a bath sounds nice, but I can – and I WILL – take care of that on my own.”

En pludselig lyserød farve skød frem i hendes kinder, imens hun fik mumlet sig igennem ordene. Hun vidste slet ikke, hvad hun skulle stille op med al hans pludselige generøsitet, andet end at afvise den som hun normalt gjorde. Det her var dog helt anderledes. Hun var udsat og såret, og så var hun også fyldt med diverse kropsvæsker. Hun føler sig brugt og mildest talt ulækker, og alene tanken om et bad til at berolige hendes krop var skøn… men… hun kunne ikke se noget bad.

”So where is it?”

Han kunne med det samme hun fortalte hvad hun kunne lide ikke lade være med at grine en smule af hendes ord. For det første fordi det ikke passede til en engel overhovedet, og for det andet fordi han ikke syntes hun havde vist sig videre dygtig til det første. Hvordan hun var når det kom til at drikke øl, det var han ikke helt sikker på, men hun tog godt til sig af den flaske af stærkere alkohol han havde hevet frem så det klarede hun nok ganske fint.

"Maybe you should consider a different profession?"

Han kunne godt fornemme svagt at hans flabethed smittede lidt af, eller i hvert fald havde en effekt på hende. Selv hvis det ikke førte til noget, hvilket han ikke helt var sikker på han ville alligevel, så var det værd da det om ikke andet kunne gøre det hele en del mindre akavet for ham. Selvom det sikkert kunne gøre det hele mere akavet for hende, desværre var det ikke noget han havde i tankerne. Han kiggede undrende på hende da hun smækkede en hånd i ansigtet på sig selv.

"No reason to hit yourself cause you said that. You can just change your mind and come back when you want to."

Det var meget bevidst at han brugte når og ikke hvis i hans ord til hende. Han smilede igen bare flabet. Mens hun svarede ham omkring hans advarsel af hende. Hun var stadig lige stædig omkring det at modtage hjælp. Han rystede på hovedet af hende mens han overvejede hvad han skulle svare hende. Han gjorde også lige an til at svare hende, men stoppede sig selv. Han var i tvivl om hvordan han skulle reagere fordi han vidste det var ment spydigt, men alligevel var der lidt en form for kompliment i det, selvom det var så sarkastisk. Han lod det i sidste ende bare værre da han ikke kunne finde et ordentligt svar alligevel.
Han lagde mærke til farven i hendes kinder, som hun meget bestemt afviste hans hjælp med badet. Han kiggede på hende, og trak så en smule  på skuldrende inden han lod det skæve smil vokse frem på hans læber igen.

"Relax I offered to carry you to the water, not wash you. Althoug...

Han grinede af den måde han endte sætningen på, da han godt vidste han ikke behøvede at sige mere end det, og lod det bare hænge i luften som en drilsk kommentar udelukkende fordi det var den eneste måde han kunne være efter hende lige nu.Han kunne ikke tillade sig noget fysisk sådan som hun havde det, hvilket var grunden til at han kom med de flabede kommentarer han kom med.

"And it is a bit away, about 500 meters. It is a nice clean stream, although a bit cold. You want some help?"

Sajro havde helt ret omkring det med, at Emery ikke ligefrem mindede ret meget om sine racefæller. Der var ingen gylden glorie så meget som i nærheden af hende, og hvis hun så en, så ville den nok ryge af helvede til. Hvis der var noget, som hun var træt af, så var det stereotyper. Hell, hun havde nok af dem selv, men hun kunne i det mindste joke med den slags. Folk havde det med at antage, at det var hende som jokede, når hun snakkede om, hvad hun egentlig foretrak. Derfor var det egentlig meget rart, at ulven blot valgte at kommenterer på hendes profession i stedet for hendes race.

”After this I might just do that. I’m pretty tired of not getting paid for almost being killed.”

Selvom hans smil stadigvæk smittede, så var der en bittersød ærlighed over det, som hun lige havde sagt. For hun var træt helt inde til benene. Den eneste grund til, at hun egentlig var startet på jobbet var på grund af pengene og udsigten til at slå på folk. Alligevel var det som om, at alderen havde sat sit tag på hende. Hun var ikke lige så brutal og ligeglad, som hun engang havde været. Det værste af hendes fortrængte had fra barndommen var efterhånden bokset ud, og nu var hun filme begyndt at få dårlig samvittighed.

”Riiiiiight… and what makes you so sure that I’ll actually come back?”

Hun fangede skam godt hans lille flabede hint, men hun tog stadigvæk ikke helt imod. Hans selvtillid gik hende på. Ikke nok med, at fyren næsten havde ædt hende levende, nu stod han og pralede af, at hun ville komme krybende tilbage som en eller anden desperat skank. Næ! Han skulle ikke have det så let. Hun havde ikke travlt med den slags, og specielt ikke da bare tanken om, at udsætte hendes smertende knogler for den slags gav hende lyst til at skrige. Det hun absolut heller ikke brød sig om var hans attitude omkring det med hendes bad.

”No. Just no.”

Hun holdt advarende en finger i vejret, selvom hun udmærket vidste, at hun burde have ladet den være. Det var lige en tand for meget. Hun var måske nok såret, men hun var for filen hverken lam eller død. Et bad kunne hun snildt klare. Derfor begyndte hun at sætte sig op. Hvis han forsøgte at bekæmpe det, ville hun blot vifte ham bort indtil, at han faktisk lod hende gøre det færdigt. Det tog selvfølgelig tid, en hulens masse bandeord, og nok smerter til, at sveden langsomt begyndte at danne sig på hendes pande… men omsider kom hun op. Da hun først sad op, gispende, men med et lille smil på læben, viftede hun ligegyldigt af hans svar, selvom hun skreg indeni. Hendes stemme var en anelse anstrengt, men hun fik alligevel fremstammet et svar efterfulgt af et selvtilfreds smil.

”Nope. I’m all good. Juuuust… eh… point me in the right direction and I’ll be gone. No need to worry!”

Hvis bare de vidste at de faktisk havde noget til fælles i at de begge hadede sterotyper så havde de måske kunnet være kommet bedre ud af det med hinanden. Sajro hadede sterotyper en del, mest af alt fordi at han vidste at han passede på mange af de sterotyper der var omkring varulve og han hadede det så meget! Han kunne ikke lade være med at grine en smule, mest fordi at når hun sagde det på den måde som hun gjorde så lød det virkeligt som et nedern job, men hey det vidste han jo godt selv, det var alligevel et af de første jobs han havde haft. Eller okay han havde været lejemorder, men det var jo alligevel næsten det samme.

"Many better ways to earn money, safer aswell"

Han vidste godt han kunne virke alt for selvglad, selvsikker og irriterende af de grundet. Ja det var da sket at han var blevet kaldet arrogant. Men når man voksede op som en af de stærkeste, så var det ikke ligefrem fordi man lærte at frygte ting. Nej man lærte at blive frygtet, så respekteret og til sidst at man kunne få hvad man ville have når man var den stærkeste.

"Not sure you will, but you reactions indicate a mild interest. And then I am just saying that you are welcome to return if you want."

Han tog det meget roligt som han sagde det, for ham var der ingen problemer i at snakke så roligt og nochalant omkring det at invitere hende med i seng. Han begyndte dog at smile, og ryste på hovedet da hun meget hurtigt og hårdtnakket slog bare den halve ide omkring det at han kunne hjælpe hende med at blive vasket væk inden den overhovedet var smidt på bordet. Han nikkede derfor også bare tiol hende, som tegn på at han forstod hvad det var hun sagde og at han også respekterede hendes valg. Det var jo nu engang hendes tab, okay måske også lidt hans, men helt sikkert mest hendes!

"Well, I am sorry to tell you, but I am not letting you out of my sight. Don't want you to collaps and drown now that I saved you!"

Han forventede at hun ville reagere meget meget voldsomt og begynde at råbe om om at han godt kunne glemme det og at hun nok skulle klare det selv, og at hun ikke behøvede en eller anden forvokset vagthund til at passe på hende. Men uanset hvad hun sagde så var det sådan han ville lade det være. Hvis hun besluttede sig for at hun ikke ville gøre det, altså tage badet, så ville han gøre hvad han kunne for at løfte hende op sådan at han kunne bære hende ned til vandløbet og droppe hende i vandet. Ja hendes tøj ville blive vådt, men det ville også tvinge hende til at tage det bad, og hun lugtede ikke så godt selv.

"And that is not something, Ill discuss!"

Hvis hun gik selv ned til vandet, ville han bare følge efter så han kunne reagere hvis der skete noget, men han lod hende ellers bare gå. Han havde ingen grund til at stoppe hende eller tvinge hende til at tage imod hans hjælp.

Emery fandt ikke særlig ofte personer, som var lige enige med hendes idéer om, at verden faktisk var et temmelig forskruet sted. Havde hun vist, at en type som Sargonis faktisk godt kunne dele hendes visioner, så havde hun måske ikke forsøgt at stikke ham ned nær så hurtigt – men kun måske. Hendes mor havde altid ment, at man kom længere med venlighed og smil, og det havde hun nok egentlig også ret omkring, men den slags faldt blot ikke Emery naturligt. Netop derfor havde mange det med at blive ”frastødt” af hende. Hun faldt uden for normerne. Ofte havde hun undret sig, om hun mon var født ind i den forkerte race.

”Yea? How?... And don’t even think about mentioning prostitution!”

En advarende finger blev løftet og rettet imod ham, inden den slapt faldt ned igen. Egentlig havde hun lyst til at række ud efter flasken med alkohol, men det virkede muligvis en anelse desperat. Hun var trods alt ikke gennemført alkoholiker. Hun kunne bare godt lide den slags... ofte. Hendes trussel var god nok, men den virkede tom sammenlignet med, hvad hun havde smidt efter ham tidligere. Grunden var nok egentlig blot, at enkelte folk involveret i hendes fortid havde nævnt det som eksempler på gode jobmulighed. You’re a woman, how hard can it be? With that hair you’re gonna rock it! Ugh.

”Geh, thank you. I’ll remember to write that on my list of things to forget. Besides don't wolves have codes or something? To keep the flock pure or whatever?”

Han VAR yderst nonchalant. Faktisk så utroligt irriterende rolig omkring det, at hun fik lyst til at stikke ham en, fordi hun kunne mærke farven vende tilbage til hendes kinder endnu engang. For at forhindre dette bed hun sig hårdt i kinden, og flyttede tankerne et andet sted hen. Hun forstod skam godt den halvt eksisterende joke bag hans ord, men det faktum, at hun var mere eller mindre sengebundet – i HANS seng – gjorde hende ikke specielt… tryg. Hun nægtede nu at tro på, at han ville eller kunne voldtage hende, men hun følte det utroligt besværligt at holde sig seriøs, som hun lå der og stirrede op mod hans nøgne overkrop… i det mindste veltrænet, bemærkede hun tørt.

”Excuse me! You… might… have saved me, but that was in freaking combat. This is swimming, actually no; it’s taking a bath! I’m pretty sure I can handle that without dying.”

Hun reagerede voldsomt… hvad ellers kun man forvente? Hun holdt dog hurtigt inde, da det gik op for hende, at han nægtede at lade det ske uden opsyn. Uanset hvor meget hun hoppede eller skreg. Hun rynkede irriteret panden af ulven, men besluttede så at lade det ske. Hun lugtede, og så følte hun sig mildest talt utroligt ulækker. Med en del smertefulde udtryk, og hvæsen mellem sammenbidte tænder, fik hun skubbet sig op fra sengen. Hendes ben vaklede kortvarig under hende, men forsøgte han at komme hende til undsætning, så ville hun vrisse ham bort lynhurtigt. Omsider da hun genvandt kontrollen over sin slatne krop, begyndte den lange tur. Hun fik Sargonis til at udpege retningen for hende, og begyndte derefter så småt at vakle ned mod søen. Hun lignede mest en som havde fået for meget at drikke, og nu ledte efter et sted at kaste op, da hun gik med armene foldet rundt om de smertende ribben med blikket stift rettet fremad.

"I did say safer. But no, you could work as a hunter, or a tracker. Actually most normal jobs pay quite well especially compared to the risk."

Han kunne ikke lade være med at grine af hendes finger. Hun burde da forstå at han ikke var videre bange for hende. Han havde slået hende i kamp en gang, og lige nu var hun skadet langt værre end ham, så han tænkte ikke lige at hun ville være nogen større trussel for ham nu end hun havde været tidligere.

"Rules? I make the rules if anything! But no, we have no rules about that. And I get that you want to forget when your cheeks react like that."

Han startede ud meget autoritær for at fastsætte at det altså var ham der bestemte. Så gik han over i en mere rolig og afslappet tone, og sluttede så af med den drillende og flabede kommentar. Han kiggede bare på hende med et blik der fortalte at han ikke havde den store tiltro til hendes evne til at undgå at komme til skade ved at bade lige nu. For at være ærlig var han bange for at hun gik for langt ud, fik krampe grundet de eksisterende smerter og derved druknede.

"I aren't sure what you can handle, but I am sure that bathing in cold water with severe pain is dangerous. You think you get these scars without learning a thing or two?"

Han jokede lidt med det som han førte hånden ned over hans krop. Der var en del ar når man kiggede efter, men de fleste af dem var ikke så synlige længere, mest af alt fordi han jo nu engang var en varulv og så en nightcan, men også fordi nogle var ret gamle. Han fulgte blot efter hende, stadig lige indenfor rækkevidde til at kunne gribe hende, men hun vrissede bare af ham hver gang han gjorde an til det så han begyndte bare at gå og mumle en smule for sig selv. Han gik og holdte øje med hendes hår for at finde ud af om det fik gløden tilbage igen. Da de nåede vandløbet han havde peget hende hen til, satte han sig ned op af et træ ikke langt fra et sted der var dybt nok til at gå hende til omkring navlen.

"Hunter... that might actually... not be a completely terrible idea. I mean, compared to this job, I actually get to kill something."

Emery var sådan set ravende ligeglad med, om han faktisk tog truslen seriøst eller ej - selvom det nu ville være skønt, hvis han gjorde. Pointen var, at den var der. Dog faldt hun langsomt ned igen, imens hun gav sig til at overveje mulighederne som jæger. Hun havde egentlig overvejet muligheden, men det havde mest at gøre med nogle tidligere oplevelser i hendes liv, og det faktum, at hun ikke var specielt trænet med bue og pil. Den slags kunne vel fikses.

"Shut up... it's the alcohol."

Hun kommenterede ikke yderligere på det med flokken og hans lederevner. Det var allerede noget af det, som havde fået dem begge i fjerene på hinanden tidligere, så den slags behøvede hun ikke igen. Dog kunne hun ikke undlade at blive irriteret over, at han bemærkede hendes røde kinder. Alkoholen var en god undskyldning efter hendes mening. Den var stærk, og det var hun ikke lige nu, så lidt varme i kroppen var en naturlig reaktion... og hvornår havde hun overhovedet sidst spist? De sidste hun havde brug for var faktisk at blive fuld. Alligevel lød et bad langt mere tillokkende end mad, da det sikkert ville krampe på vej ned.

"You seem to have an awful lot of scars. Took you long enough to learn, huh?"

Modvilligt fulgte hendes matte øjne, hvordan hånden bevægede sig ned over kroppen. Denne gang var der ikke rødmen at spore hos hende, men blot et hævet øjenbryn der understøttede hendes flabede spørgsmål. Han havde nemlig en del, hvilket tydede på en del flere slåskampe end hun kunne prale med. Hun havde da selv et par stykker, men de var små og meningsløse sammenlignet med hans - udelukkende takket være hendes irriterende "engle" forsigtighed, og hendes mors helingsevner.

Lidt over halvvejs måtte Emery overgive sig, og stoppede op for at få vejret et øjeblik. Hendes lunger brændte, og sveden var atter dukket op på hendes pande i form af små perler. Gispende satte hun sig på hug, og strammede grebet om sine ribben, imens hun sendte et strengt blik ned mod jorden. Hendes intense farve var endnu ikke vendt tilbage, da hendes krop stadigvæk stressede og kæmpede for at hele. Sarkasmen var dog ikke helt død.

"See?!... Told... Told you I could do this! How... How far was it again?"

Han kunne ikke lade være med at grine lidt af hendes selvironiske kommentar omkring at hun så rent faktisk kunne få lov til at dræbe noget. Men ellers så skulle hun måske bare overveje at gå efter de mindre dusører, der hvor det ikke var så farligt. Han havde dog ikke tænkt sig at sige det, fordi helt ærligt så var det nok bedre at være jæger, så længe hun altså ikke havde noget imod at bruge meget tid i skovene.

"Well yeah, just remember while it might be okay to kill someone slowely as a bountyhunter, you should respect your prey and give it a quick death."

Han nikkede bare som svar til det med at det var alkohollen der gav hende farven i kinderne, han blinkede så til hende. Sådan et lydløst vi-ved-begge-det-er-løgn tegn sendt til hende. Han var ikke sikker på om det var løgn, men det var mere interessant, ønskeligt og sjovt hvis det var løgn, så hvorfor ikke bare tro på at det var sådan det var? Hvis det ikke var sådan, så var det jo ikke ligefrem fordi han mistede noget ved at sende det blink han havde sendt.

"I have learned something for every scar I have, but one thing I seem to be unable to learn, is to run from a fight."

Han sagde det med et tungt suk, men han forventede at hun nok havde det på samme måde, udfra hvordan ingen af dem havde haft intelligensen til at bakke ned fra deres kamp og bare gå sin vej så måtte de jo nok begge lide under det samme problem.
Derudover så havde han desværre også en hvis form for stolthed over hans ar, de var hans beviser på at han var stærkere end de ting der havde efterladt arene. Selvfølgelig var det ikke noget alle kunne se eller vide, men det var nu engang sådan det var for ham.

Han stod og kiggede på hende da hun var stoppet op omkring halvvejs, og hun lignede mest af alt en der ikke kunne mere. Han gik hen til hende og sørgede for at støtte hende, denne gang uden at lade hende sige fra og takke nej til hjælpen. Han pegede videre i den retning de var på vej.

"We are about halfways there, so the same that you have walked. So how about I carry you there, so you can heal quicker and be free again?"

Da han havde sagt det, og mens hun stadig så ned i jorden så gik han hen til hende og lagde først den ene arm ind bag hendes baglår, og den anden arm på skrå langs hendes ryg så hendes ribben ikke ryggede sig for meget, og så langsomt og roligt løftede han hende op fra jorden. Han havde en stor forhåbning om at hun ikke kæmpede imod endnu engang.

Emery var efterhånden ret forundret over, hvor let Sajro havde til latter. Hun havde altid forestillet sig ledertyperne en smule… anderledes. I hvert fald ikke så care-free og smilende, som hun det meste af tiden havde set ulvelederen, når han altså ikke lige var udsat for et tilfældigt mordforsøg. Hun havde nok mere forestillet sig typer, som var tynget af ansvaret som lå på deres skuldre. I stedet fik hun en stor, plysset, smilende kramme-ting med varm latter og kæk humor. Dødelig ja, men det virkede nu ikke sådan. Nu var det hendes tur til at le, så meget hendes ribben nu tillod det.

”Relax, fluff-butt. I’m not a monster. Besides I’m just eager to actually kill something. I know my title says bounty hunter, but my sorry ass says angel. That means I couldn’t kill you even if I wanted to… unless I wanted to go dark.”

Hun valgte tydeligt at illustrerer ’jeg-ignorere-dit-blink’, og gik videre med sin egen leg om at tro på, at det faktisk var sandt, hvad hun sagde. Hun forstod godt, at han blev ved med at drille hende, da hun egentlig nok havde gjort det samme, havde hun haft bare en smule mere energi, og havde rollerne været omvendt. Det måtte blive en anden gang. SÅ ville hun give ham tørt på. Et kort øjeblik ønskede hun, at hun bare havde droppet idéen allerede i baren. Så kunne de have fortsat hele natten med øl og dårlige jokes, og så ville hun gå hjem og have det dårligt på en helt anden måde.

”Yea… you should really learn to do that.”

Hvis Sajro vendte sig mod hende for at protestere, så ville han hurtigt spotte det flabede smil, som hun sad plantet på hendes læber. Nu var det hendes tur til at lege bedrevidende. Det var mere en klart, at hun ikke så sig selv en tand bedre – hun lå trods alt i en fremmede seng med slemme skader – så hun kunne lige så godt køre videre med den. Dog var det ikke svært for hende at forstå tyngden, som lå bag hans suk. Det gjorde ondt, når man ikke hørte efter i timerne. Det ville nå en før eller siden, og hver gang ønskede man, at det var gået anderledes.

”No… freaking… way.”

Hun havde godt set hans instrukser om, hvor langt der var igen, men hun havde for travlt med sine forsøg på at skubbe ham væk til at faktisk lytte. Ulven var stor og irriterende… og overraskende stærk, fandt hun ud af på den dårlige måde, da hun pludselig blev løftet op som et andet spædbarn. Målløs over, hvad der egentlig skete, vendte hun et noget så fornærmet blik imod Sajro, som pludselig holdt hende uhyggeligt tæt ind mod sin egen krop. I et sidste åndsvagt forsøg på at vise sig selv, løftede hun et arm halvt op for at stikke ham en flad. Dog nåede armen knap at hænge mere end et par sekunder før, at hun slap den igen, og lod den falde ned omkring hendes krop. I stedet skuttede hun sig sammen i hans favn, og brummede tydelig irriteret, og valgte i stedet kun at protestere lavmælt og verbalt.

”This changes nothing. I don’t need help.”

"Fluff-butt!?"

Han blev taget på sengekanten af det navn, han vidste slet ikke hvordan han skulle reagere, så han begyndte bare at grine af hendes navn. Det var nok første gang han var blevet kaldet det, og så lød det faktisk ikke så fjendtligt ment. Han blev så chokeret af navnet at han ikke engang kunne finde ud af hvad han skulle svare til alt hvad hun sagde. Men dog det sidste hun sagde var alligevel noget der fangede hans opmærksomhed, fordi hvis hun virkeligt ønskede at dræbe nogen så havde hun vel ikke noget imod at falde? Så siden hun ikke ville falde så foretrak hun nok at være god inderst inde.

"I guess you actually like and prefer being an actually good person?

Han vendte sig om mod hende da hun kommenterede på at han skulle lære ikke at tage alle de kampe han havde, men ja sådan var det jo. Han trak på skuldrende og prikkede hende meget meget forsigtigt på det ene ribben hvis hun ikke stoppede ham.

"And I guess, so should you?"

Han svarede hende tilbage med lige så et flabet smil som hun havde sendt ham. Han var ikke overrasket over at hun protesterede mod at han ville bære hende, men i sidste ende lod hun alligevel til at give op og lade ham gøre det. Han kunne dog ikke lade være med at le en smule af hendes kommentar om at det ikke ændrede noget. Selvfølgelig ville hun påstå det, men han var sikker på at hun alligevel var glad nok for hjælpen, så længe hun ikke skulle indrømme at hun var glad for det.

"Ofcourse not, don't see it as help, just what is most convenient for both of us."

Han blinkede til hende, og gik så med rank ryg det sidste stykke, da de nåede vandløbt satte han hende langsomt og forsigtigt ned på bredden.

Nu var det Emerys tur til at le højt. Det overraskede udtryk på ulvens ansigt over hans nye øgenavn blev en tand for meget for hende, og hun brød ud i pludselig og voldsom latter. Ja, fluff-butt. Hun anede ikke, hvor det egentlig kom fra, men det gjorde hun nu sjælendt, når det angik øgenavne eller fornærmelser. Hun havde en teori om, at hendes formørkede sjæl gemte på et eller andet uendeligt kammer fyldt med den slags, som så kun blev åbnet i nødsituationer… eller de værst tænkelige. Hvad end der kom først. Da latteren lige så stille stilnede af igen, og hun fik styr på sine ømme lemmer, sendte hun et tvivlsomt blik op mod ulven, da han pludselig vovede sig ud i at stille spørgsmål omkring hendes tro.

”As I said; I’m an angel. It’s not like I’ve got a choice. It’s in my blood. I just know that it beats getting your wings cut off, and being forced to be even more fucked up than I already am… so yea, I ‘prefer’ being ‘good’.”

Selvom hun næsten ikke kunne understrege pointen tydeligere, løftede hun alligevel begge arme for at illustrerer gåseøjnene over at foretrække og det at være god. For det var sandt, at hun ikke brød sig om, at det skulle være et valg. Hun havde set, hvor galt den slags kunne gå. Det var endda svært at tilgive, selvom hun vidste, hvor umuligt valget egentlig var. Faldne engle var bare… noget helt andet. Uopmærksom fornemmede hun pludselig en finger mod et ømt ribben, hvilket fik hende til at spjætte uvilligt, inden hun tjattede ham fornærmet over hånden med en surmulende mine.

”No touching! And this? I’ve tried worse… Though I will admit that it hasn’t been the nicest round of beatings I’ve received.”

I favnen på den store stygge ulv. Kønt. Emery havde forestillet sig hundredvis af scenarier omkring, hvordan deres møde skulle ende, men dette havde aldrig været et af dem. Hun lod latteren fortsætte og rullede blot med øjnene over kommentaren, imens hun skuttede sig i hans arme. Han virkede… stærk. Hun var ikke verdens mindste engel-… kvinde. Relativt høj, og nogenlunde veltrænet. Alligevel virkede hun let som en fjer i hans magt. Det var foruroligende og fascinerende på samme tid. Da de omsider nåede vandløbet, og hun fik fast grund under fødderne igen, stod hun et øjeblik og lod til at overveje situationen. Så vendte hun sig pludselig, og gloede lidt mærkeligt på ulven.

”Eh well… thanks… I can take the rest from here. So you know… run along.”

Det var til gengæld ikke en særlig betryggende tanke, at han potentielt havde tænkt sig at stå og overvære hele fornøjelsen. Et kort øjeblik var hun fristet til at beholde tøjet på, imens hun fik skyllet sig. Så blev det da i det mindste også rent.

"Ofcourse you have a choice, you could fight against you nature, just like I could if I wanted to. But something stops you from fighting, and are you really gonna say that you are held back by fear?"

Det var et bevidst valg at han sagde det med frygt, fordi hun slog ham som en der ikke ligefrem ville kunne lide at blive set som bange. Så han tænkte at det var en måde at få sandheden frem på eller i hvert fald finde ud af om det hun havde sagt var sandheden.
Derudover kunne han ikke lade være med at smile bredt over hendes reaktion da han prikkede til hende, det var heller ikke pænt af ham så han skulle nok lade være med det for fremtiden, måske.

"But all fun things in life require a little touching. Well, just say the word and I can give you a new swing around."

Han vidste godt at han burde bare give hende lov til at tage hendes bad alene, da hun nok skulle klare det, men han var stadig en smule nervøs for at der skete noget og det ville være svært at reagere på hvis han havde ryggen til, og endnu sværre hvis han var langt væk. Derudover så kunne han da heller ikke lade være med tænke at han godt gad at se hende uden alt det tøj på.

"Well I did say I would watch over you, and can't do that if I go somewhere else right?"

Han blev derfor stående, i hvert fald indtil videre. Og for at drille hende lidt så bragte han en del af deres tidligere møde op.

"And... You have seen me naked."

Han kunne ikke lade være med at drille hende, da han sagtens kunne huske hvordan hun havde reageret da hun havde set ham nøgen tidligere.

”I don’t know what the hell you would call me, but I would say that I’m a pretty good example of fighting your nature. As I said; the only thing that I don’t do is killing… and that is simply because I don’t want to lose my wings or my brain. So yea, call it fear if you want to, but I’ll call it not being an idiot. ”  

Emery gloede olmt på ham. Forstod han ingenting? Sajro havde ret omkring, at hun ikke brød sig om at blive set som en kujon. Hans ord ramte dog ikke særlig hårdt, da hun faktisk netop ikke så sig selv som det. Hun havde brugt hele sit liv på at slås og skændes med alle, som mente noget om, hvordan hun burde være. Som kvinde, som skytsengel og som person generelt. Hun hadede diktaturen og presset der lå bag det hele. Derfor havde hun valgt en helt anden vej. Sin egen vej. Hun bandede, drak, sloges og horede om nødvendig. Hun gjorde, hvad hun havde lyst til, og ikke hvad andre bad hende om. Slet ikke, hvis de bad hende om hjælp uden at hive pungen frem. Hvis det ikke var at stride imod sin natur, så vidste hun ikke, hvad ellers der kunne gøres. Det var ikke ligefrem fordi hun kunne forhindre mørke kræfter i at overtage hendes vinger og sind, hvis hun begik mord. Hun anede ikke 100% hvordan det fungerede, men der havde vist aldrig været en undtagelse.

”Gezz, I know you’re horny, but let a wounded woman rest!”

Lo hun en anelse tørt, efter hans egen kommentar. Hun havde også selv behov, men det faktum, at han tilsyneladende ikke kunne holde hverken tanker eller fingre fra hende, fandt hun en smule morsomt. Specielt fordi han næsten lige havde bidt struben op på hende, blot få timer tidligere. Måske var det dyret, som hurtigt skiftede prioriteter?

”You can watch me in your mind. I mean you’ve watched me sleep… you should have enough pictures in there to keep you company for some time.”

Illustrerende bed hun smerterne i sig, og tappede let på hans pande, inden hun trak sig tilbage igen. Hendes blik faldt ud over skovsøen, hvor morgensolens stråler langsomt fik bredt sig over vandet. Nattens temperature kollidere med vandet, hvilket lod en smuk og fristende dis forme sig lige over vandoverfladen. Det virkede alt sammen så beroligende og så friskt, at hun næsten ikke kunne vente med sit bad.

”I sure have. You kinda forced me on that one! No one is forcing you here…”

Spøgte hun med ryggen til ham. En lille del af hende havde snart fået nok. Ikke så meget af ham, men af sig selv. Hun var en voksen kvinde, og hun var bestemt ikke flov over sin krop. Mænd før ham havde set den, og det var ikke ligefrem fordi nogen havde klaget… ikke højlydt i hvert fald. Gav han sig ikke inden for de næste par sekunder, så ville hun nok tage chancen og smide tøjet.

Han kunne ikke lade være med at prikke til hende, han ønskede alle skulle være fri fri fra deres sterotyper, fri fra kæder og fri fra hvad end der holdt dem fangede. Og ved første inspektion af hende, så virkede det til at hun var fanget, at hun var bundet af hendes race til at gøre nogle ting hun nu sagde hun gerne ville. Hvilket var grunden til at han prøvede en lidt anden vej til problemet, end det han havde prøvet tidligere. I stedet for at få hende til at sige hun tog fejl, så bare høre hendes svar på nogle spørgsmål.

"Sooo, have you ever wanted to kill someone? And only didn't do it because you are an angel?

Han var en del mere rolig i hans spørgsmål, ikke sådan angribende eller diskuterende som tidligere. Han skulle jo helst heller ikke pisse hende for meget af efter hvad der var sket. Det var jo trods alt hans skyld at hun var i sådan smerter, endnu engang kunne han ikke lade være med at tænke på hvor meget bedre alting ville være hvis han bare kunne finde ud af at sige nej til at slås og vende ryggen til det istedet. Han kunne dog ikke lade være med at grine en smule af hendes kommentar omkring at han var liderlig som han bar på hende og efter hun bragte det op kunne han ikke lade være med at svare tilbage.

"Ohhh so you wouldn't mind if you werent hurt? Nice to know. Aaand, if I truly was horny you would have felt something against your back, carrying you like this."

Han drillede hende tydeligtvist sådan som hans stemme lød og det smil der hang på hans læber, og heldigt for hende nok, så varede det ikke længe før han satte hende ned. Han kunne heller ikke lade være med at grine af hendes hårde facade, sådan som hun prikkede til ham som om at det viste at hun altså bestemte. Det var også derfor han bare lod det flyde lidt ud, til hun kommenterede på at hun jo ikke tvang ham til at se på.

"Ohhh no no no, I do this all by myself, no need to force me to do this."

Han sendte hende et drilsk og flabet smil som han bare satte sig til rette op af træet, ansigtet i hendes retning, men hans øjne var dog lukkde som han sad der og lyttede til hvad der foregik omkring ham. Så følte hun sig vel muligvis noget mindre overvåget, eller også ville hun bare kommentere på at han altså ikke kunne snyde hende, og at hun godt vidste at han ville tage et kig på et tidspunkt. Det var nu nok også sandt.

Selvom det var irriterende, så var spørgsmålene stadigvæk mere behagelige fremfor, at Sajro blot antog eller beskyldte hende for noget. Her havde de muligt for at snakke om tingene, række tunge af hinanden, og finde hver deres plads i samtalen. Stadigvæk lod dog han til at have en anden mening omkring hende, og hendes rolle i samfundet. Hendes rolle som engel, og hvordan det bandt hende. Det gjorde det vel til en vis grad, men ikke noget, som hun ville snakke meget om. Hans næste spørgsmål blev besvaret uden tøven.

”Yea? Haven’t you? Oh wait no… I almost forgot!”

Emery sendte ham et tydeligt ironisk smil over kommentaren, og lod sig så falde lidt tilbage i tankerne over spørgsmål. Hun havde svaret uden at tøve, fordi ved hendes eget første bud, så var det sandt… men jo mere hun egentlig tænkte over det, jo mere kom hun i tvivl, hvilket gav en ubehageligt nagende følelse. Hun brød sig ikke om at tage fejl. Hun kunne godt lide at have styr på sine informationer og sig selv, selvom den sidste del lod til at være en del sværere end man skulle tro. Selvom hun kæmpede imod sin indre ”gode side”, så måtte hun indrømme, at der havde været punkter i hendes liv, hvor noget havde stoppet hende. Ikke nødvendigvis fra mord, men fra enkelte ting, som krævede en etisk beslutning. Det var svært for hende at træffe ”det rigtige valg”. Sværere end det burde det være for en engel. Og det var det, som hun ikke forstod om sig selv. Blandt andet.

”I didn’t-…!” hun fik hurtigt stoppet sig selv, inden hun – trods smerterne – fik tjattet til ham med et lille grin, imens hun skar en grimasse ”Just let me be hurt and pathetic without a boner please!”

Da hun omsider blev sat ned igen, og fik facaden tilbage, mærkede hun stadigvæk effekten af, hvordan hans smil var svært at slippe af med. Det smittede næsten. Det var lige før, at det var en frustration i sig selv, hvor svær HAN var at gøre frustreret. Fandens til positive attitude og flabede kommentarer alle vegne. Hun rystede smilende på hovedet, og lod sin egen kølighed glide lidt i baggrunden. Hvis han absolut skulle være en plage, så ville hun ikke lade det ruinere sit bad. Det havde hun trods alt ventet hele… 500 meter på.

”Of course you do… fluff-butt.”

Emery vendte kortvarig blikket bagud for at se, hvad hans egentlig beslutning blev. Da hun bemærkede ham siddende op at træet med lukkede øjne, kunne hun ikke undgå at himle med øjnene, inden hun omsider opgav kampen. Det bad skulle ikke udsættes meget længere. Langsomt men sikkert, gav hun sig til at smide tøjet. Først trøjen blev trukket over hovedet, hvilket afslørede en slank overkrop med en smal barm, hvor hendes sider så småt var begyndt at vise tegn på aftenens kamp i form af blå/lilla mærker. Da underdelen ligeledes røg, sammen med støvler og armbånd, hvilket gav et klart billede af hele kroppen, så var det tydeligt, at hun ikke blot lod styrken komme indefra. Emery var en kvinde, som tydeligvis holdt af træning, og det at holde sig i gang. Hun brød sig ikke om følelsen af at være svag, hvilket afspejlede sig i hendes velformede, men dog slanke krop med lette markeringer. Som et sidste led fjernede hun båndet omkring sit hår, og lod det falde løst ned langs ryggen. Ganske stille bevægede hun sig ned mod søbredden, hvor kroppen roligt bid for bid lod sig sænke ned i det dampende vand, som langsomt lod sig varme af morgensolen. Hun mærkede gåsehuden brede sig over sin gyldne krop, og først da hun stod i vand til navlen sukkede hun tilfreds med følelsen.

Han rystede bare på hovedet af hendes svar. Han vidste ikke om det var et forsøg på at undgå det hele eller om hun virkeligt ikke kunne give et bedre svar. Han endte dog med bare at lade hende være, hendes valg hvis hun ikke ville indrømme noget. Men så igen, havde det været ham så havde han nok heller ikke ladet sig selv indrømme noget overfor nogen, og slet ikke noget han havde været oppe at slås med.

Han gav et kort grin fra sig da hun tjattede til ham omkring det med liderligheden, det var godt at se at hun trods alt havde en eller anden form for humor tilbage i hende stadig. Måske han ikke skulle være så hård ved hende? Naaah, selvfølgelig skulle han være det.

"Well, now we were talking about me having a boner not your. Cause that would be weird! And pathetic? Really? Sure you aint selling yourself too short?"

Han grinede igen. Hvorfor det hjalp sådan at drille hende vidste han ikke helt, eller hvorfor det hjalp når hun svarede tilbage. Men det hjalp lidt på at være i bedr humør, så han tog med glæde imod muligheden og drillende. Han var tæt på at grine af hende da hun igen kaldte ham for det tåbelige øgenavn hun var kommet frem til, det morede ham og irriterede ham på samme tid. Da han hørte den umiskendelige lyd af vandet der plaskede åbnede han øjnene og lod sine øjne følge hende, og først der svarede han så hende.

"Well damn, fluff-butt wouldn't fit you!"

Han sagde det med et skævt smil på læberne og piftede så drillende af hende, og hvis hun vendte sig om så ville han lige som hun drejede sig helt om læne hovedet tilbage og kigge opad med øjnene lukket, men stadig det skæve smil på læberne. Måske det ikke havde været smart at se på hende nøgen, nå men sket var sket, nu måtte han se positivt på det. Hun var i det mindste værd at se på!

Emery påskønnede det faktum, at han valgte at droppe skæbne-snakken. Selvom hun som regel altid var åben over for rolige og velargumenterede diskussioner, så var emnet lige tungt nok efter en nat med slagsmål og alt for lidt druk. Det var faktisk først efter, at hun havde snuppet et par tåre af hans flaske, at hun mærkede den velkendte varme fra alkohollen brede sig. Ikke noget voldsomt, blot nok til at skubbe lidt gang i kroppen, samt smerterne lidt på afstand. Når hun nu ikke behøvede bruge så meget energi på at svare igen, fandt hun det interessant at observere lidt i skjul. Lidt a la måden, hvorpå hun ville følge et potentielt offer i dagevis før, at hun slog til. Her skulle det dog vise sig at blive en omvendt rækkefølge, og endda langt mere personligt end hun nogensinde havde turde tro på. Hun kvalte et grin, da han nævnte kommentaren omkring hende som hankøn, og måtte anstrenge sig for ikke at rulle med øjnene igen.

”Hey, I’m just saying what we’re all thinking! Normally I’m pretty great, but I don’t really feel great with my ribs messed up… just kind of really pathetic. I mean c’mon! You’re carrying me!”

Selvom en del af den surmulende attitude over den tabte kamp stadigvæk ulmede i baggrunden, så var det tydeligt for dem begge, at hans evige smil og alkohollen havde hjulpet lidt på stemningen. Emery havde dog aldrig tænkt sig at glemme nederlaget. Den slags gjorde hun ikke, da det ville have betydet et spild af tid, energi og knogler. Hun lærte som regel alt, hvad der kunne læres fra kampen før, at hun overhovedet vovede sig ud igen. Alligevel kunne det vise sig at være en smule mere unødvendigt med tanken om en jægerprofession, men det vat alt sammen noget, som hun ville se på, når engang alt det rod med en ulven var overstået.

Da Emery hørte lyden af hans stemme råbe endnu en flabet kommentar efter hende, vendte hun sig halvvejs i vandet med et grin, men endnu før, at hun overhovedet havde åbnet munden, så havde ulven åbenbart fundet lidt andet interessant at glo på. I stedet rystede hun smilende på hovedet, og bevægede sig så et stykke længere ud i vandet. Efter et par yderligere skridt, tog hun mod til sig, og strakte armene foran sig, inden hun i en elegant bevægelse gled ned under vandoverfladen. Følelsen af det kølige vand der omringede hendes hoved og krop var befriende, og et kort øjeblik stoppede alle de urolige tanker og smerterne fuldstændigt. Først da hun brød overfladen igen, og trak hovedet op efter luft, mærkede hun den dunkende fornemmelse i siderne. Hun ville fortsætte med at svømme lidt rundt omkring i søen, og medmindre andet blev gjort eller sagt fra Sajro’s side ville hun langsomt svømme en anelse nærmere bredden, så hendes skuldre igen var synlige og hendes ansigt var vendt mod ham. Farven var der endnu ikke helt, men det var som om, at en gnist atter havde tændt sig i hendes blik, og at den ellers intense farve langsomt krøb tilbage.

”So what? You drag all the ladies you beat up to this fancy place?”

Han kunne ikke lade være med at drille hende mere og mere, jo mere tid de brugte sammen. Nok den absolut mest underlige måde at møde nogen på, sådan som de havde mødt hinanden. Eller ikke den mest underlige måde, men nok den mest underlige måde at møde nogen på man ikke ønskede bare at dræbe eller smide for hundene. Han svarede først på det med at hun var ynkelig efter han havde sat hende ned igen.

"First If I get a boner, it's not like i'ts on purpose it is quite difficult to stop when something, or, someone causes it. And I would like to experience you when great then!"

Han blinkede bare drillende til hende. Nok svært at finde ud af ham efterhånden. Han havde jo nok snart drillet hende så meget at det ikke var til at vide hvad det egentligt var han mente med de ting han havde gjort nu.
Som han sad med ryggen mod træet og kiggede op i træet blade mens hans tanker vandrede langs det mentale billede han nu havde af hendes krop kunne han ikke lade være med at smile lidt for sig selv da hun stillede ham et spørgsmål. Han kiggede på hende og nikkede med hovedet i en bevægelse der sagde kom-her-op, med et flabet smil.

"Well come here and I might show you what I usually do with the ladies."

Han var rigtigt flabet nu, han havde fået lidt mere af en ide omkring hvor meget hun kunne holde til både fysisk og mentalt, og en ret god ide om at hun ikke var så nervøs omkring de kommentare han kom med, så han kunne vel godt more sig uden at tænke så meget på hvordan det helt præcist blev taget.

"But no, your are the only one I have beaten up to get here!"

Det var underligt. Alene tiden de havde brugt sammen, havde hun leet mere, end hun havde gjort meget længe. Det var specielt underligt, fordi en af dem burde være død. Hun var en kold jæger og han var en blodtørstig ulv. Alligevel havde de begge strittet imod deres instinkter – og for hvad? Morgenbad og hyggesnak ved den lokale sø? Verden var i sandheden et uforudsigeligt sted, hvilket ikke helt passede ind i hendes ellers forholdsvis kontrollerede hverdag. For han var i sandheden… alt andet en kontrolleret.

”So I’ve heard! But are you sure that isn’t just a bad excuse, because you don’t want it to go away?... And yea, I bet you would.”

Hun sendte ham et skævt grin. I starten havde hun ikke lagt meget i kommentarerne, men det var tydeligt for dem begge to, at de ikke længere var helt så uskyldige som de havde været i starten. Om det var alkohollen eller deres fælles afslappede attituder der havde ændret stemningen, det turde hun ikke gætte på. Da hun fangede hans kommentar ude i vandet, rullede hun tsk’ende med øjnene, inden hun skubbede sig et ryk længere bagud, så en smule mere af hendes hud forsvandt igen under vandoverfladen.

”Why don’t you come here and show me? Unless you’re afraid to get that fluffy butt of yours wet, of course?...”

Hun lo igen. Det føltes befriende og skræmmende på samme tid. Hun følte sig mærkeligt blottet, og ikke blot på grund af det faktum, at hun befandt sig nøgen blot få meter fra, hvor han sad placeret. Hun følte, at han kunne åbne op til en del af hende, som hun ikke havde set åben længe. Mest på grund af egen vilje. Det var svært at forblive kølig og fattet i hendes profession, hvis folk blev ved med at komme under huden på en. Derfor var det ret hurtigt blevet sådan, at hun generelt lukkede af således, at hun kunne øve sig. Det havde dog haft sine konsekvenser. Denne morgen gad hun dog ikke overveje konsekvenser af alting.

”Aw, shucks. I feel all special now!”

Stemmen var tydeligt ironisk, men smilet var for en gangs skyld god nok.

Sajro havde altid stridt mod hans natur hvis det ikke var ham gavnligt at følge den. Hvis han skulle kæmpe eller slås ja så lod han instinkterne tage over og guide hans tænder og klør. Det var dog stadig en del af ham at han altid forsøgte ikke at dræbe folk, medmindre de selvfølgelig pissede ham af. Der var bare det til det at kvinder havde det med at have svært ved at pisse ham af, måske han så dem svage, måske han så dem som skrøbelige, måske han bare som dem for hvad de var, mere værd end mænd. Deres kroppe havde alt i alt bare mere værdi når det kom til reproduktion. Måske han lyttede til sine instinker mere end han egentligt troede.

"You do realise how most men makes it go away? Sure you would want me to make it go away? Ohhh gotten a little bit cocky again hug?"

Han gengældte det skæve smil. Meget rarere opleve hedne sådan afslappet som nu fremfor når hun var så gnaven og irriteret over det mindste. Han havde ikke regnet med at hun ville bløde op sådan, men han tog det som en god ting fordi det betød at han nok skulle forvente det mindre at hun pludseligt forsøgte at dræbe ham. Eller begyndte at råbe af ham fordi han gjorde ting som hun af den ene eller anden grund ikke syntes var okay. Han smilede bare da hun drillende inviterede ham ud i vandet.

"Ohhh, can't say no to that invitation."

Han sendte hende bare et skævt smil som han rejste sig op. Han undlod at smide sine bukser som han gik med faste skridt mod vandet, han tog første skridt ned i vandet efterfulgt af det næste og næste igen. Hans skridt var rolige som han bevægede sig ud i vandet til hende. Først da han stod helt ved hende stoppede han. Han så på hende forsøgte at fange hendes øjne samtidigt med at han lænede sig ned og samlede vand op i hans hænder. Han smilede så skævt før han tog forsigtigt fast i hendes skuldre og vendte hendes ryg mod hans. Han lænede sig ned så hans mund var ved hendes hals og samlede så mere vand op. Han lod hans nu våde hænder glide ned over hendes bryst og mave før han samlede mere vand op og blev ved. Han begyndte også med forsigtige men dog faste hænder at gnubbe hende omkring hendes ribben hvor hun var kommet til skade. Han vidste hvor svært det kunne være at vaske sig selv steder det gjorde ondt.

"Sure you feel at little bit more special now?"

Han smilede bare flabet før han nappede hende i halsen.

Lidt modsat Sajro, så havde Emery altid stridt imod sin natur – selv når der var potentielle goder ved at lade sig følge af den vej, som naturen ellers lod til at have udset sig hende. Hun var og blev aldrig englen, som fik strømme af komplimenter for sine gode og ikke mindst uselviske handlinger. Hun var ikke englen, som hjalp de fattige, og hun var bestemt ikke englen som hjalp folk uden grund. Hun var englen som stod for pengeafpresningen, handlerne og så fik hun tingene gjort. Det havde ledt hende til nogle interessante øjeblikke i livet – det hun var i gang med at opleve blandt andet – og hun fortrød egentlig intet af det. Hendes mor gjorde derimod. Sådan virkede det i hvert fald, hver gang de fik snakket om tingene. Det endte altid med, at Emery efterlod kvinden hovedrystende eller belærende, og hende selv i et dårligt humør. De havde aldrig været ens. Hun havde altid favoriseret sin far, som desværre ikke lod til at have haft de samme følelser for hende. Det havde hun konkluderet, da han valgte at skride trods familiens stærke bånd. Måske var det derfor, at hun generelt foretrak mandligt selskab?

”Well, I might have some kind of knowledge about that… and look who’s talking about cocky, eh? “

Hun lod hans andet spørgsmål stå ubesvaret som et ganske bevist valg, da de begge to havde en formentlig idé om svaret. Selvom hun havde en tendens til at være rapkæftet, så var der ingen grund til at ødelægge humoren eller spændingen som lå begravet under alle deres flabede ord.

”Oh?”

Hun sendte ham et drillende blik, og observerede så nysgerrigt, hvordan han med rolige skridt langsomt fik bevæget sig således, at hans krop i løbet af ganske kort tid befandt sig i vandet helt tæt på hendes egen. Emery havde armene spredt let ud i vandet, da hun brugte dem til at holde sig stabil. Hun lagde nakken en anelse tilbage, og mødte smilende hans blik, imens hun gisnede svagt over, hvor tætte deres kroppe befandt sig – til trods for, at han stadigvæk bar sine bukser. Vandet var forholdsvis mørkt, men den næsten fuldendte solopgang ville snart være lys nok til, at den øverste del af hendes overkrop ville kunne skimtes i vandet. Da han pludselig rakte armene ud mod hende, trak hun automatisk sine egne en anelse tættere, usikker på, hvad hans intentioner egentligt var. Men da han greb blidt fat om hendes skuldre, og vendte hende rundt, lod hun dem strække lidt ud igen. Hun skulle netop til at dreje hovedet for at sende et flabet spørgsmål af sted, da hun pludselig mærkede hans varme hænder, som lod sig placere over hendes barm. I et kort øjeblik havde hun per refleks lyst til at rykke sig fri eller smække ham en, men nysgerrig på, hvor det hele bar hen, lod hun ham fortsætte. Som hænderne langsomt gled ned over hendes krop i masserende bevægelser, mærkede hun, hvordan hendes ellers spændte skuldre faldt på plads. Selv ikke da hans hænder nåede hendes ømme ribben spændte kroppen sig igen, men hun nøjedes med at bide sig selv i læben for at holde følelserne intakt.

”I sure do… yet still kind of useless.”

Hendes toneleje var stadigvæk leende, men idet han nappede i halsen, strakte hun den let med et stille suk, tydeligt påvirket af berøringerne og ivrig efter mere.

Han havde rigeligt forsøgt at stride imod sin natur, men egentligt hvis man så nærmere på det så var det også blot en del af hans natur at stride imod. Ja ikke bare at stride imod hans egen natur, men at stride imod alt. Han satte sig imod alt og alle han mødte, ingen skulle få lov til at bestemme, eller tro de vidste hvordan eller hvem han var.

"I guess you knew, and yes when haven't I been cocky? I was born with you know."

Han sendte hende et etydeligt flabet smil som han sagde det sidste hvilket var et tydeligt spil på ordene omkring hans manddom og hans generelle flabede personlighed, nogen ville i hvertfald påstå at han var blevet født med begge dele, og han var nok selv en af dem der ville påstå at han var blevet født med begge dele når det kom til stykke.

Han svarede ikke hende udbrud, men fortsatte bare med at gå hen imod der var ikke langt, og med hans lange ben og raske skridt så tog det ikke længe før han stod med hende. Han fortsatte med at være forsigtig mens han masserede hendes krop både for at løsne hende op, for at røre hendes krop og også lidt for at få det værste skidt og sved gnedet af hendes krop. Han kunne tydeligt mærke at hun slappede mere af over det. Han vidste også at hendes ømme ribben nok ikke ville være glad for det men det var nu engang sådan landet det stod.

"Well, I ain't stopping you from doing anything... But you are welcome to just allow me to explore a bit."

Han smilede bare drillende, og hviskede det til hende. Hendes reaktion på hans bid og det han ellers havde gjordt fik ham bare til at smile, og han fortsatte derfor bare med at massere hendes krop, mens han bukkede han sig ned så han med hænderne nåede hendes lår som han tog fat om og løftede hende op, og stillede hende så på lidt lavere vand, hvilket betød at hendes barm var lige over vandet, og han nu kunne lade sine hænder glide ned af hendes hofter og derefter hendes lår som han også masserede som han havde gjort ved hendes overkrop. Han gik så hen og stillede sig helt op af hende og så ned på hende, som han lod sine hænder glide op af hendes bagdel og han masserede med fingerspidserne hendes ryg langs siden af rygsøjlen op til hendes nakke.

Emery kunne ikke undlade, og sendte ham et tydeligt overdrevet blik med et overbærende smil efterfølgende, da han kom med sin 'forklaring' omkring deres lille samtaleemne.

"Oh yea, that's right! You can't even help it. You were born with it."

Leende lagde hun nakken tilbage, så hendes hovede halvvejs gled under vandet. Ikke meget men lige nok til, at hendes mørke hår også blev vådt igen. Det flød dovent ud bag hende, næsten som en form for levende glorie, inden hun satte fødderne mod søbunden igen, og kiggede op, da hun hørte hans snak og fornemmede bevægelsen inde på land. Han tøvede ikke, hvilket fik hende til at smile diskret, men også til at indse, at deres situation nok hurtigt kunne ændre sig. Ingen af dem var tilsyneladende glade for at trække sig fra noget som helst, så badeturen kunne sagtens blive interessant meget hurtigtere end de måske begge ville tro.

Sajro havde fuldstændig ret omkring, at hendes ribben ikke ligefrem brød sig om behandlingen, selvom det var bedre end noget hun selv kunne have fundet på. De var ømme, hvilket de formentlig ville være de næste mange dage, men det betød ikke, at hun havde tænkt sig at lade dem spolere øjeblikket. I stedet nød hun følelsen af de varme fingre imod hendes hud, samt fornemmelsen af, hvordan skidt, blod og sved langsomt gled af hende og forduftede i det morgenklare vand.

"True... Then I think I'll allow just that. Explore all you want."

Hun fik drejet hovedet en smule, men tids nok til, at deres ansigter pludselig kom en del tættere på hinanden, dog uden at røre. I stedet fik hendes nu klare grønne øjne et godt glimt ind i hans mørke, inden hun pludselig spærrede dem op i overraskelse, da hun mærkede, hvordan hendes krop atter blev løftet. Det var dog ikke så langt som den sidste tur, men i stedet mærkede hun blot, hvordan de rykkede sig ganske lidt. Lige præcis nok til, at hendes barm blev hævet over vandoverfladen, men også nok til, at han fik vendt hende rundt, så de nu stod helt tæt og vendt mod hinanden. Da hans fingre gav sig til at skifte retning, og blidt lod sig glide op over hendes baller og rygrad, mærkede hun irriteret, hvordan gåsehuden hurtigt fik spredt sig over hendes gyldne krop. Det var endda lige før, at hun mærkede noget farve i kinderne, hvilket hun hurtigt og hårdhændet fik tvunget tilbage igen. Desværre kunne hun ikke dy sig for at mærke en urolig indre flaksen. Havde hendes vinger været ude, havde de formentlig puffet sig op som en eller anden fed due. Hendes blik fandt endelig hans, inden hun lod sine hænder glide op af vandet, hvorefter de lagde sig blidt imod hans brystkasse.

"Still think I'm a dirty angel?"

Drillende tiltede hun hovedet en anelse på skrå, inden hun lod kroppen læne en anelse tættere på hans. Hun undlod bevist at læne sig det sidste stykke, så deres kroppe akkurat ikke lige rørte hinanden, men nok til, at hun kunne fornemme varmen fra hans, og at han forhåbentlig ikke kunne fornemme hendes let påvirkede vejrtrækning alt for tydeligt.