The girl who dosen't look like an engel ~ Emery

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

En stille og rolig aften blev det til, at Velto tog en lille gå tur rundt. Han havde lige overnattet på en kro i nærheden og ville nu hen og se om der skete noget i området. Han gik iført sine cowboybukser, en T-shirt og en jakke, han havde sin bue over skulderen og sit hylster med pile. Han var altid paranoid og var altid klar på kamp, så han var altid forberedt på det værste. Månen kom stille frem hen over himlen og gav et lille lys måneskær igennem gaderne i Firewood Village. Velto kiggede op mod månen, tog en dyb indånding og nød så den friske kolde luft. Han gik videre mod centrum af Firewood Village, alt var lukket og slukket, der var dog få mennesker udenfor og nyde det gode vejr, de fleste af dem var vampyrer, men de kunne bare prøve at nærme sig Velto og det vil koste dem dyrt. Han kom dog hen til et område, hvor han kunne høre nogen råbe af hinanden og han ville lige se hvad der skete. Han prøvede sit allerbedste for at følge efter lyden og kom tættere og tættere på lyden. Han var ved at være bange for at der var ved at ske noget fordi det lød til at der snart skulle ske ballade så han løb så hurtigt han kunne og kom frem til, at det var en gruppe fyre der var ret så aggressive overfor en pige, hvorfor ved han ikke, men han holdt sig lidt på afstand, for at se hvad der skete og om han skulle bryde ind.

(håber den korte start er okay!)

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Aftenen var mild. Måske en anelse mere mildt end var behageligt, når man tænkte på, hvor varm dagen havde været. Sådan havde det efterhånden været et stykke tid. Alligevel fortsatte folk med at være ude til sent, hvor de både drak og bevægede sig rundt i længere tid uden de store problemer. De fleste forklarede det med, at det var humøret som holdt dem højt - og raske. Den var Emery dog ikke helt med på. Hun havde følt sig underligt tilpas siden alt det med Chester og senere den faldne var sket. Hun fik af og til impulser og mavefornemmelser, som hun ikke helt kunne forklare, men som gjorde hendes krop helt ude af den. Både på godt og ondt. Derfor havde hun brugt formiddagen hos sin 'kære' moder, som havde undersøgt hende fra top til tå. Uanset, hvor lidt hun brød sig om sin mors selskab, så var det altid at kende en healer. Til Emery's store fortrydelse kunne hendes mor dog ikke bekræfte, at noget var ændret ved hende... andet end at hendes vinger var raske. Yay. Dog havde en af hendes mors venner været forbi den dag og roligt forklaret Emery, at det var normalt at opleve en vis... uro efter båndet var skabt med skytsperson, da følelserne lige skulle på plads. Det havde ikke lige ramt plet, og da først det hele var forklaret, så havde hun skyndt sig bort. Fandme nej.

Fandme nej, tænkte hun hele vejen til kroen, hvor hun smed de sidste af månedens mønter på disken. Fandme NEJ. Ikke nok med, at hun var fanget til evig tid med Chesters røv-irriterende personlighed, som formentlig ville finde mulighederne til at udnytte hende mest mulig... nu skulle hun filme også forholde sig til, at hans følelser kunne finde på at smitte. Nej. Bare nej. Derfor havde hun brugt alle de penge hun kunne på at drikke så meget, at uroen i kroppen til sidst forsvandt, sammen med den sidst rest af fornuft. Da hun så ikke havde flere penge, men stadigvæk følte behovet for at drikke, var hun begyndt at stjæle små sips af folks drink imens de ikke kiggede oppe ved baren. Det havde desværre ikke holdt særlig længe før, at en gruppe havde opdaget hende. Bartenderen havde smidt hende ud på hovede og røv, stærkt efterfulgt at flokken på de tre mænd, som hun havde nakket drinks fra. De var mennesker, men de var stadigvæk nogle store brød... alligevel tøvede hun ikke med at svare igen.

Da hendes stadigvæk uopdagede gæst nåede showet, stod flere samlet i en ring omkring sceneriet. En af mændende var gået i bræderne efter et spark i skridtet, hvor de to andre stadigvæk cirklede om hende. Emery var småfuld og ikke voldsom koordineret, men hun stod alligevel kampklar. Desværre var de hurtigere end ventet, og da den ene fløj frem med en næve fra siden, hvilket hun fik dukket sig fra, nåede den anden så at få en spark i ansigtet på hende. Emery faldt hårdt til jorden, og lå stille et øjeblik før, at hun fik skrabet sig op på albuerne. Hendes mundvige blødte, men hun spyttede blot en klat blod ud før, at hun hvæsede af flokken.

"That's all you got?!"

Det var dog ikke langt tid Velto stod der før de første slag kom, et spark fra pigen i kronjuvelerne på en af mændene, en knytnæve til den anden, men den tredje formåede at få et slag på hende og så greb Velto ind, han opladede en solkugle og fyrede den hen mellem dem, trods af det måske ville blinde lidt for pigen, ville det være nok til at skræmme de mænd væk. Kuglen blev fyret af og et glimt kom og mændene gik i panik "nu synes jeg i skal se at komme væk herfra, inden i allerførst bliver helt permanent blind" sagde han med en ret bestemmende og hård stemme, en af mændene var dog ved at komme til sig selv igen og kunne så småt se en smule, men han var stædig "tror du ærligt talt jeg gider at gå når den her møgso går rundt og drikker fra andres drinks? Fandme nej og nu synes jeg du skal se at tage dit pretty face og.." han nåede ikke at sige mere før Velto udløste sin tåge fra sin krop, en tåge der får hans modstander til at få en afsindig kløen og til sidst, hvis de står længe nok i tågen, lammelse i kroppen.


Velto kan dog styre tågen og vælge hvem den skal påvirke og hvem den bare er neutral for, så han gjorde selvfølelig at tågen undgik pigen og ramte de andre. Imens mændene stod og kløede og kløede så fik de travlt med at komme væk, en af dem vendte sig dog da han var kommet ud og kløen gik væk "det her er ikke det sidste du ser til os, pretty face" og de var så væk. Han vendt tilbage til pigen, som var ret så fuld "er du okay?" sagde han og hjalp pigen op på benene, hun havde fået rigeligt og skulle hjem og sove sin brænder ud "har du et sted jeg kan følge dig hen?" sagde han og hentede så lidt vand til hende.

(håber de her korte svar er okay, jeg er virkelig ikke god til lange svar x.x)

//Det er helt fint! Jeg beklager bare tiden >_<

Emery lå stadigvæk på jorden, imens hun overvejede, om hendes ansigt kunne klare endnu et spark uden at flække midt over, da et skarpt lys fløj ind mellem hende og de rasende mænd, hvilket hurtigt fik sat en stopper for hendes tanker. Lysets styrke var direkte ubehagelig, og hun endte med at måtte smide en hånd op foran ansigtet, så det i mindste ikke føltes som om, at hendes øjne skulle brænde ud. Det var først da en fremmede stemme meldte sig på banen, at hun valgte at fjerne hånden igen. En eller anden ukendt personlighed lod til at have meldt sig på banen, hvor han stod og pustede sig op foran de to mænd, som uheldigvis ikke lod til at være specielt imponeret over lys showet. Emery rullede med øjnene. Skønt. Endnu en ridderlig personlighed, som skulle have sparket røv, hvorefter det igen blev hendes tur. Netop som hun skulle til at åbne munden for at bede manden skride, brød helvede pludselig løs. En eller anden mystisk sky skød pludselig ud fra manden, hvorefter de to mænd begyndte at klø som var de blevet overfaldet af en sæk lopper. Undrende og en smule usikker selvom tågen ikke var nær hende, begyndte Emery langsomt at kravle bagud, selvom det var noget sværere end man skulle tro med alkohol i blodet.

Pludselig vendte opmærksomheden dog tilbage til hende. Emery lå stadigvæk på jorden, med skidt og blod i ansigtet, da den fremmede mand bøjede sig over hende og rakte hende en hånd. De mørke øjenbryn samlede sig til en irriteret rynke, imens øjnene tydeligvis kæmpede med at fokusere.

"Do I look okay?!"

Hun afviste straks hans hånd, og fik i stedet, meget langsomt og vaklende, stablet sig på benene, som dog øjeblikkeligt valgte at knække under hende, hvilket fik hende til at støde let ind i siden på fyren. Hendes hånd lagde sig ufrivilligt mod hans skulder som støtte et kort øjeblik før, at det gik op for hende, hvad hun havde gang i, hvorefter hun hurtigt trak den til sig igen. Da han stillede det næste spørgsmål og derefter forsvandt et øjeblik, gloede Emery undrende efter ham. Da han så kom tilbage igen med et glas med klart væske, tog hun tøvende imod det, og snuppede hurtigt en slurk, hvorefter hun overrasket nær havde spyttet det ud igen.

"Water... "

Mumlede hun irriteret i troen om, at det havde været vodka eller brændevin. Emery hævede sit slørrede blik imod fyren, og kneb øjnene sammen i en skulden.

"Why do you even care? What's your deal?"