Do you love me still, Brother? - Kai

Påklædning
- Tøj + Sko Som altid har han en mørk trøje på, et par mørke bukser og mørke sko på
- Smykker Han har en guldekæde om sin hals, i kæden kan man finde en ring, en ring han fik af Alycia Link

Efter endelig at havde fundet ud af, hvad der var sket med Alycia, kunne han slappe bare en smule af. Alt i mens han søgte efter viden, til hvordan han helt præcis ville være i stand til at hjælpe hende og de to andre, forsøgte han samtidig også at tage sig af Drew og selvfølgelig sit rige. Han var trods alt en konge, så det var heller ikke nemt at tage tid til sig selv. Han brokkede sig dog ikke, for med en masse ting at lave, behøvede han ikke sidde tilbage med den manglende kontrol, som han rent faktisk var ved at få. Normalt var han altid i kontrol over sig selv, og ikke mindst sin ulve natur, men af ukendte grunde led han af mareridt og i de stille øjeblikke, begyndte hans mere dyriske side at komme frem. Men heldigvis var der faktisk ganske få af disse øjeblikke, netop fordi han skulle jonglere det at være far, konge og leder. Det var disse øjeblikke, hvor han fandt sig selv savne sin højtelskede søster. Han var endda gået så langt, som at have et maleri af hende, så han altid ville kunne mindes hende.
Som han vandrede rundt på slottet, var det en af de gode stille øjeblikke. Det var ikke et hvor han forsøgte at holde sin dyriske side tilbage, han kunne faktisk slappe af og for et øjeblik havde han det faktisk rigtig godt. Det var dog også omkring dette tidspunkt, at han hørte fodtrin. Han rynkede brynet og så op, det var her han opdagede vagterne komme imod ham "A young woman, who claims to be your sister, is asking to see you" da han hørte ordet søster, gik han fuldkommen i stå. Alle de år, hvor han havde troet hun var død, han havde lagt en gravsten til hende, men måtte nøjes med ikke at have hendes lig, fordi de aldrig fandt det. Så mange gange han havde besøgt den, i sorgen over ikke længere at have hende i sit liv.
Men nu så det ud til, at han faktisk kunne få chancen, for endnu at have hende ved sig. Hvis denne kvinde selvfølgelig, var den som hun påstod at være. Han kastede alt hvad han havde i hænderne, og løb imod indgangen. Han ville ikke lade dette være et eneste sekund, hvis det var hans søster, så kunne det være det helt sikkert, være blandt de bedste øjeblik i hans liv, foruden da han blev storebror, mødte Elena og blev far til Drew. Han spurtede nærmest afsted, også hurtigt at hans vagter så bekymret imod ham. Han stoppede først op da han nåede porten, og her nåede hen til hende. Allerede før han havde set hende, vidste han at det var var hende, han havde kendt hende hele sit liv og ville i blinde kunne genkende den fært. Så da han nåede hen til hende, trykkede han hende imod sig, i et kærligt kram "Hol-Hol, is that really you?" han trak sig lidt væk, og lagde blidt sin hånd imod hendes kind

//look what I found:
http://ogeekeeploting.tumblr.com/post/140762066058/nathaniel-buzolic-and-maia-mitchell-crackship
http://ogeekeeploting.tumblr.com/post/140762132303/nathaniel-buzolic-and-maia-mitchell-crackship

Der var intet andet end glæde i hans øjne, som han betragtede sin højtelskede søster. Hun var ekstrem vigtig for ham, og hvor mange ville kunne mene denne kvinde, kunne være en der lod som om hun var hans søster, vidste han at dette var Holliday. Han havde kendt hende hele sit liv, havde hun været en der lod som om hun var hans søster, ville han nemt havde kunne regne det ud. For det ville kræve en der var en fantastisk løgne, til han ikke ville kunne lugte sved og et hævet hjertebanken, fra at lyve, plus hendes fært ville også være en stor faktorer. Som en tårer gled ned af hendes kind, lagde han blidt sin hånd imod hendes kind, hvor han med tommelfingeren strøg tåren væk "I have missed you too, I thought you were dead...I have mourned you for so long"
Han kiggede rundt, og besluttede sig for at føre hende op til slottet. De havde mange ting at snakke om, og mange af de ting skulle gøres i det private. Han var overlykkelig for, at have sin søster tilbage i sit liv, men han ville helst ikke gøre hende bange, ved at alle ville kunne kigge på hende. Han vidste at hun måtte havde været gennem en hel del, så han ville helst ikke sætte angsten igang, så hun fik det værre. Lige nu handlede det om, at hun skulle få det bedre, ikke at alle skulle kigge imod hende. Som han fulgte hende op til slottet, lagde han en arm omkring hende.
Da hun kommenterede på, at han var blevet en konge og derpå spurgte indtil hvordan det kunne ske, klukkede han kort "can you remember Andrea? She was a friend and minor fling I had when I was younger" Som ung havde han kendt hende, og de to havde været tætte "Well we meet again a few years back, and later we got married, and since she was the queen, I automatically became the king after we married. I however stayed king, even after we got divorced" forklarede han, da de endelig var kommet ind, fulgte han hende til haven.
Haven var stor og nærmest guddommelig at på se, det var som at stå i paradiset selv. han satte dem ned på en bænk, hvor de ville kunne være i fred også samtidig kunne snakke sammen. Ikke så langt fra hvor de sad, ville man kunne se en smuk gravsten, det var en han specielt fik lavet, efter han troede hun var død. Der var en masse blomster omkring den, og det var et sted han ofte havde været kommet "So how are you? spurgte han med et mindre smil på sine læber

//Gør du endelig det <3

Han smilede blidt til hende "It's okay, you were scared and I don't blame you the slightest bit" der var et kærligt udtrykke i hans mørke øjne, som han betragtede hende. At stå ved hende igen, mindede ham om hvor tætte de havde været, og hvor meget de egentlig lignede hinanden. De to havde lignet hinanden mere, end de havde lignet nogen fra familien, og i de få korte søde øjeblikke, som familien rent faktisk havde haft, havde dette været en mindre joke. At hun sagde undskyld, mindede ham om den usikkerhed og uskyld hun altid havde haft, dog ville han aldrig hæve det over hende. Hun havde været bange, og der var sikkert sket forfærdelige ting ved hende, så han kunne sagtens forstå, hvorfor hun var blevet væk.
Som altid vidste han, hvis han måtte røre ved hende eller ej. Han kunne regne ud, at hun havde været gennem meget, og at ligge armen om hende, var hans måde at give hende en tryghed, vise hun ikke var alene og at hun aldrig nogensinde ville være alene. På samme tid lå det også op til hende, at hvis hun ville have ham væk fra sig, at hun ganske enkelt blot kunne gøre det. Da hun så ud til, ikke at have noget imod det, trykkede han hende tættere ind imod sig, og blidt kyssede han toppen af hendes hoved. Hendes spørgsmål til om han var okay, mere specifikt i forhold til skilsmissen, trak han på skulderne "I'm okay, our relationship slowly began to disappear and while I do still care for her, I don't love her in a romantic way, and I haven't done for a while now" At de to var skilt, ændrede dog ikke hans mængde af respekt for hende, og han holde endnu af hende. Det var det samme med Elena, han behandlede som var hun hans egen datter.
Han kunne ikke lade hver med at smile, over hvordan hun reagerede ved synet af haven. Den var ekstrem smuk, og han havde reageret på nogenlunde samme måde, som hun gjorde lige nu, da han så haven for første gang. Nok var livet som en konge stressende og ensomt, men det havde også sine fordelle, mere specifikt i forhold til hvad han fik "If you want, then you can come live with me, and then you would see this beautiful garden every single day" han ville elske at se mere til sin søster, så med andre ord ville det være fantastisk, hvis hun kunne komme og leve med han "if you want off course" Han kløede sig i nakken, nok ville han gerne have hende boende, men det krævede at hun selv havde lyst, til at ville bo hos ham også selvfølgelig hans familie.
Et trist udtrykke kom frem i hans øjne "I won't force you to tell me what happened to you, but if you ever need someone to talk to, then know I will always be here for you. Nothing has changed in that way, we may have grown a bit, and shit may have happened to you, but I will always be you brother, and I will always love you no matter what" han lagde blidt sin hånd på hendes, hvor han gav den et kærligt klem. Hun var hans søster, og der var intet der ville ændre det.