Not this agian ~ Nora

✣

Sted: Corpsewind Cemetery - Katekomberne.
Vejr: Små briser fra vejret uden for, ellers er vejret ukendt.
Omgivelser: Klipper, tegninger på væggene.
Tid: Ukendt hidtil - Tidspunktet kommer senere.
Påklædning: Håret + tøj + et par sorte jean og et par sorte støvler passende til.
Tag: @Nora

✣

Candice havde netop lukket døren i bag sig, til sit hjem. En hånd på munden og et skrig der ikke kunne høres, var alt hun huskede. Rebene om håndledet strammede mere og mere, jo mere hun rykkede sig. En kvinde sad længere henne i samme stol, eller rettere.. Magen til. Hun så ikke selv ud til at være ved bevidstheden og Candice var heller ikke helt endnu.
'' Is somebody there! Help! '' Det var ikke fordi Candice direkte var bange, hun havde bare aldrig oplevet situationer som dette før. Hendes forældre havde altid lært hende at være stærk. At tænke på det positive, frem for det negative. '' Shut up. '' Et slag bagfra, fik Candice til at give et klynk fra sig i smerte. '' What are this for? I haven't done anything to you. '' Hendes stemme var mere nervøs end før, men hun forsøgte desperat at skjule det. '' It's not about what you have done. It's about what you haven't done. I'm not doing this because you have done something, or that thing over there. But because it's fun. '' Med hænderne bundet, kunne Candice ikke vende sig om for at se hvem stemmen kom fra. Og den der? Helt ærligt. Selvom hun var pavestolt over at være varulv, havde hun intet imod andre racer, end de gode engle. Deres godhed havde altid givet hende kvalme. Måske var det blot fordi de altid pralede rundt omkring i verden om at der altid var godhed et sted. Ikke altid. Hvis der havde været det, havde gudinden ikke taget Elijah fra hende.
Hans stemme var heller ikke ligefrem rar eller glad, men hun forsøgte stadig at fokuserer at hende og kvinden i den anden stol, nok skulle finde en måde at komme ud. Skridtene fra herren forsvandt mere og mere, ned igennem katekomberne. '' Hey you! Wake up. We have to get out of here! '' Candice stemme var mere end tydelig, men ikke høj nok til den gav ekko. '' I have to breake my arms, to get out of this shit! '' Candice var ikke blot vred, men rasende over at være fanget i noget, kun for morskabens skyld. Med et hyl, havde hun allerede brækket et håndled, for at få det ud. Ved en smule held, kunne hun stadig binde noget af det andet op. Forhåbentligt.


// Jeg håber dette er okay. //