Piratkongerne på Dead Mans Rock XXX - Ingen kommentar, tak

Her vil jeg ligge historien ind efterhånden som jeg får den skrevet på Movellas

Kommentar og andet bedes skrives i den anden tråd oprettet til det

Kap. 1. En skøn forårs dag

Byen på Dead Mans Rock havde stået færdig i et par år og livet på øen var i fuld gang. Største delen af befolkningen var pirater fra de to flåder, som holde til her på øen, eller familie til piraterne og det bar byen meget præ af.
Der var ingen fine klæder som adelsfolk ville gå i, og der var ingen soldater at se i miles omkreds.  
Øens to ledere eller Piratkongerne, som byens befolkning tit kaldte dem, Jake Black og Raco Fire, havde fundet hinanden som soulmates, og nød hinandens selskab åbent uden den mindste fortrydelse. De havde omkring to år tidligere været på flugt fra Racos familie, som ønskede at fange Raco. De var sejlet til øen her, som kun Raco kendte til, og her havde de fundet ud af at de var soulmates, hvilket var grunden til at de var tiltrukket af hinanden. Raco afslørrede ligeledes, imens de havde sex, at han havde arvet en evne, som gjorde ham i stand til at bære børn, hvis han drak en speciel te, som han havde gjort tidligere. Jake blev lykkelig og svor at han ville forkæle både Raco og deres barn/børn ud over alle kanter. I løbet af det første døgn på øen, var de sammen flere gange, hvilket fik Raco til at tænke mere over deres fremtid som en familie. Han foreslog at de kunne bygge en by her på øen, som desuden var nem at forsvare, eftersom den var omgivet af ufremkommelige rev. Den eneste mulige indgang var i den lagoone, som de selv var sejlet ind af.
Raco foreslår Jake at de kunne bygge en by her og starte en piratklan, så deres kommende barn/børn kunne vokse op i sikkerhed. Jake er helt med på den, og begynder at snakke om at Taliia kunne blive leder af det handelshus som øen skal have, samt at hun også kan hjælpe byens healere. Raco snakker om sin første søn Seuzan, der er med i en anden piratklan, som mulig ambasadør.
Jake forslår også hvordan byen kunne forsvares med bl.a. en eller flere lænker på tværs af indsejlingen, som kan hæves hvis den skulle blokeres.
De sender begge bud efter deres to flåder, som samlet består af ti skibe på det tidspunkt. Sammen med besætningerne fra flåderne, fik de, rimelig hurtigt, bygget byen omkring lagoonen. Der var også ruiner af et gammelt slot, som de valgte at bygge op. Slottet blev hovedpunkt for bl.a. healerne, rådsmøder og andre.
Ud over byen og slottet, byggede de to hytter i skoven. Den ene blev Jakes og Racos hjem, den anden blev Seuzans og Taliias.
I løbet af det sidste års tid, var der kommet beskeder fra forskellige pirater, der var i unåde hos Racos familie, og de var blevet hentet til øen, hvor de havde gennemgået optagelses prøven til klanen, som Jake og Raco havde døbt "Blackfire". Klanens mærke er en tatovering af en sort flamme på højre brystmuskel. Pirater af begge køn og alle racer fra deres samlet flåde bære med stolthed klanens mærke.


Jake Black, øens ene leder, eller piratkonge som nogle fortrak at kalde dem, havde lige lokket sin søn og hans barnepige til at smutte en tur ned til Handelshuset "Grey Wings", hvor han viste at Taliia holde til for tiden. Han smilede skælmsk for sig selv, imens han listede rundt i slottet for at finde sin soulmate. Hele hans krop havde værket i dage vis, men han havde holdt sig i skindet eftersom der havde været en del møder og andre ting, som ikke kunne udsættes. Han fandt ham i det store mødelokale, som lige nu var tomt, bortset fra Raco Fire, øens anden leder. Jakes øjne glimtede sensuelt og han skyndte sig at lukke og låse døren. Raco hørte godt at døren blev lukket og låst, han vente sig om med et undrende blik, som hurtigt blev udskiftet med et overrasket blik, da Jake hastede hen og nærmest kastede ham op op bordet, så han sad med benene ud over bordkanden. Forskellige dokumenter spredte sig ud over gulvet ved bevægelsen og Jake fik et irriteret blik af sin mage.
”Nu havde jeg lige fået sorteret dem og lagt dem i orden.” Jake klukkede bare og begyndte at spinne erotisk, imens han nærmest overfaldt Raco med kys og kærtegn. Han mumlede hviskende i Racos øre.
”Vi har en time eller mere for os selv, og jeg kan ikke styre mig længere. Jeg må have dig.” Hans erotiske spinnen blev kraftigere og han begyndte at knappe Racos skjorte på og skubbe både den og den lange frakke væk fra skulderne, så Racos overkrop blev blottet.
Til at starte med viste Raco ikke helt om han skulle grine eller være vred, men det blev hurtigt overgået af Jakes ihærdighed og erotiske spinnen. Raco sukkede af nydelse og gav efter ved at bøje hovedet bagud og lidt til siden, hvilket Jake ikke var sen til at reagere på. Han bed sig let fast til Racos kraveben imens hans hænder forsatte med at kærtegne Racos mave, brystkasse, ryg og hår.

- - - - - - - - - - - - - - - - -

Kap. 2. Mødelokalet

Raco stønnede let af nydelse over Jakes kærtegn. Hans egne hænder var selv gået igang med at åbne Jakes skjorte og Jake var ikke sen til at hjælpe med at fjerne sin egen jakke og skjorte. Jake slap sit tag ved Racos kraveben, kun for at hans læber fandt Racos og den vilde tunge dans begyndte imellem dem. De begyndte begge at grynte af nydelse og snart fik de begge travlt med at løsne bælterne og bukser, samt sparke støvlerne af. Jake var igen den dominerende og tog føringen. Han trak blidt Raco ud på kanten af bordet, hvor hans stive og livlige lem begyndte at kærtegne bagsiden af Racos lår. Raco stønnede og Jake vislede af tanken om den nydelse de snart ville opnå. Jake lagde blidt sine hænder om Racos lår og løftede benene lidt, samtid med at han spredte benene nok til at hans lem kunne være imellem dem. Han begyndte at bevæge sine hofter i blide bevægelser, som fik hans lem til at kærtegne stedet ved Racos røv. Racos lem som også var stift, gav selv et par dansende bevægelser imod Jakes mave for at vise hvor meget han havde lyst til at Jake bare ville tag ham. Jake knurrede erotisk og skubbede sit lem blidt imod Raco. Begge gispede da Jakes lem gled ind i Racos indre, og han begyndte langsomt at støde. Racos ben snoede sig om Jakes ryg, hvilket frigjorde hans hænder. Den ene hånd lagde Jake støttende om Racos ryg og den anden hånd fandt Racos stive lem, som den begyndte at kærtegne.
Snart var luften i rummet mættet af sex og kærlighed. Selv om de prøvede at være stille, af hensyn til andre udenfor lokalet, kunne de ikke undgå at blide grynt, erotisk brummen, knurren og spinnen, samt hinandens navne blev hørt ude på gangen.
Jake fik en ide imens han stødte langsomt. Han tvang sig selv til at trække sig uendeligt langsomt ud af Raco, hvilket fik en letter skælven til at gå igennem Racos krop og en svag klynken til at forlade hans læber. Jake brød tungelegen og kyssene til Racos letter protester.
"Rolig min elskede. Jeg fik lige en ide, jeg ville afprøve." Jakes stemme var varm og sensuel, hvilket fik en svag skælven af forventning til at ryste Racos krop. Raco lod sine hænder finde bordet, så han kunne støtte sin krop imens han sad op. Jake smilede skælmsk og glimtet i hans øjne var kraftigere end da de startede. Jake satte sig på knæ og begyndte at lade sin tunge lege med Racos stive lem, hvilket fik Raco til at kaste hovedet bagover med et gisp.
"Jaakkee..." Racos stemme var fyldt med kærlighed, forventning, lyster og utålmodighed. Jake klukkede imens hans mund og tunge legede mere med Racos lem. Jakes hænder kærtegnede Racos røv, kugler, lår og hofter. Den ene hånd gled roligt ind imod stedet hvor hans lem havde været før. Han lod et par finger glide ind i hullet, imens han forsatte sin legen med sin elskedes lem. Han kunne mærke hvordan Raco klemte sammen om hans fingere og smilede. Snart brugte han tre fingere til at imitere hans lem og hans munds legen blev hurtigere. Racos arme skælvede og hans åndedrag var gispende. Jake kunne mærke på sin mage at dette var både nyt og dejligt for ham, hvilket også havde været det resultat Jake havde håbet på. Hans mund slap Racos lem og talte med lav stemme.
"Læg dig ned." Racos suk og ord:
"Jeg drak teen imorges." var som ekstra brænde på den ild, som fyldte Jake. Hans øjne glødede nu af den dyriske lyst, som han havde prøvet at dæmpe. Han trak kort fingerne ud for at skubbe Raco længere ind på bordet. Han kravlede selv efter, og snart var de på midten af mødebordet, som knirkede let. Jake lagde sig fladt ned og skubbede sit hoved ind imellem Racos ben, som han skubbede fra hinanden og over hans skuldre. Hans mund kyssede og hans tunge legede ind og ud af hullet, imens han brummede. Racos hænder var i Jakes hår, Jakes ene hånd var igen kærtegnende om Racos lem og den anden hånd legede sammen med tungen. Jake var nu så elektrisk at han satte farten op. De tre fingere nåede dybere ind og tungen i yderkanten, samt håndens kærtegn om lemmet, fik Racos krop til at ryste kraftigere. Han løftede hofterne lidt, hvilket fik ham til at gispe højt, da det samtidig fik det til at stramme om Jakes fingere inden i ham. Det blev for meget og Raco kaldte Jakes navn i det han kom. Sæden sprøjtede ud over hans brystkasse og mave imens han lod ryggen og røven finde bordet igen. Jake trak roligt fingerne ud og kravlede lidt op over Raco. Han lod sit lem glide ind i hullet og lod sin mave og brystkasse ligge sig blidt ned over Racos imens læber og tunge fandt sin mages. Derpå begyndte han at støde igen, først langsomt og kærtegnende, derefter hurtigere og kraftigere. Racos hænder var rundt i Jakes hår og ryg imens Jake stødte og deres tunger igen dansede sammen. Bordet under dem knirkede lidt mere i takt til de stødende bevægelser.
Da Jake var ved at have bygget sig op imod sit punkt, blev han vippet rundt af Raco, som smilede skælmsk i det han satte sig op imens han holdte Jake inde i sig. Raco rakte om og greb fat i Jakes kugler, hvilket fik et gisp over Jakes læber.
"Noget for noget, min elskede." Racos øjne glimtede imens han red sin mage og hans eget lem igen blev stiv. Jake lukkede øjne halvt imens han nød hvordan Raco skiftevis spændte og slappede af imens han red ham. Til sidste kunne Jake ikke holde længere. Han brølede Racos navn imens hans sæd pumpede ind i sin mage. Begges kroppe skælvede af nydelse. Raco bøjede sig kort ned til Jake hvor hans læber kyssede Jakes imens han langsomt trak sig ud og flyttede sig ned imellem Jakes ben, som om han var på vej ned af bordet. Jake smilede og spredte benene for at give plads til Raco, men snappede overrasket da Raco greb fat om benene, løftede dem og hans lem begynte at lege omkring Jakes hul.
Dette var nyt. Normalt var Raco godt tilfreds med at Jake havde magten, men det så ud til at han havde lyst til noget andet i dag.

Kap. 3. Nye eksperimenter

Raco smilede skælmsk, da Jake snappede efter vejret ved hans handling. Han havde gået nogen tid og overvejet dette. Og nu var lejligheden der, så hvorfor ikke forsøge. Hans lem var stadig vådt efter Jakes håndtering og da Jake slappede af, skubbede Raco forsigtigt sit lem ind. Og blev nærmest kastet ud i ekstase med det samme. Racos lem var ikke mere end lige kommet ind, før Jake ufrivilligt klemte sammen, samtidig med at Raco stødte indad. Friktionen fik dem begge til at kaste hovederne tilbage i nydelse og stønne højt. Jake klukkede lidt og talte med en letter hæs stemme.
"Gør det igen. Vil du ikke nok?" Raco klukkede af Jakes tikken, og trak sig en smule ud, hvilket udløste lignende friktioner som før og igen gispen fra dem begge. Da Raco stødte ind igen, denne gang lidt hurtigere end før, resulterede det i at de begge kom på samme tid. Brølene kunne høres langt ud i byen, og Raco faldt udmattet ned på Jakes brystkasse og mave, der ligesom hans egen var indsmurt i sæd og sved. Jake løftede en hånd som skælvede en smule og kærtegnede Racos kind inden han med en kraftanstrengelse løftede hovedet nok til at kunne give Raco et blidt kys. Hans øjne lyste af beundring og kærlighed, samt løftet om at de måtte gøre dette igen. Raco smilede udmattet til Jake inden han lod hovedet hvile på Jakes brystkasse. I løbet af få sekunder faldt de begge i søvn, total nøgne og midt på bordet i det store mødelokale.
Hvor længe de sov viste ingen af dem. Men de blev vækket af en banken fra en af tjenestefolkene, som højt fortalte dem at middagen ville blive serveret om en time. Jake glippede med øjnene og så op på Raco, som lige havde løftet sig op i armene. Racos blik var lidt sløret og stemmen var søvnig.
"Vi burde nok få et bad, men jeg ved ikke om jeg er vågen nok til det." Han smilede ned til Jake, som løftede sig op på albuerne og kyssede blidt Racos læber, hvorefter han talte lige så søvnigt.
"Jeg er helt enig med dig min elskede. Men vi må heller gøre forsøget inden de kommer og dirker døren op." Han klukkede, da en tanke poppede op i hans hoved.
"Der skal nok blive snakke om dette, når de skal gøre rent her inde." Raco kunne ikke lade vær med at le ved Jakes sidste ord. Han satte sig op og lod sig glide ud til kanten, hvor han langsomt lod sine ben få vægten. Jo, de holde da ham oppe. Han så over på Jake som havde sat sig op, så han støttede hænderne på bordet. Racos øjne nød synet af hans mage siddende der, total indsmurt i sæd fra dem begge. Raco kunne lige se at Jakes hul havde en svag rødmen rundt om indgangen, på bordet hvor Jakes røv sad lå en blanding af Racos sæd og noget brunt... Raco så ned af sig selv og blev lidt overrasket over at se sit lem være smurt ind i en hvid/brunlig masse. Men kom så i tanke om at Jake ikke havde samme mulighed for at lukke for sine tarme, som han selv havde med teen. Et smil kom over Racos læber. Han ville så meget elske at vaske Jakes krop, og muligvis gentage deres lille eksperiment. Jake så smilet om Racos læber og gøs af nydelse ved tanken om hvad der lige var sket. Hvis de gik i bad, kunne der være en mulighed for at gentage det.

- - - - - - - - - - - - - - - - -

Kap. 4. Forstyrrelser

Badet og middagen forløb uden problemer og forstyrrelser. De var begge for udmattede til at gøre andet end det mest nødvendige. De var lige blevet færdige med at spise, da de hørte advarsels horn gallere igennem luften. Begge fik travlt med at få fat i deres våben og komme ud af døren. De løb side om side ned til havnen hvor de otte skibe som var hjemme var ved at være klar til afsejling. Jake greb fat i Racos arm og standsede for at give ham et langt kys fyldt med kærlighed. Da deres læber skiltes hviskede Jake på deres races sprog.
"Pas på dig selv, så vi begge kommer tilbage til vores søn." Raco smilede kærligt og nikkede. Derpå skiltes de og løb ombord på hver deres skib. Sejl blev sat på de seks skibe som var hjemme, og snart var de fremme ved indsejlingen, hvor de lagde sig for anker i to rækker med langsiden vendt imod de fremmede skibe. De lå lidt forskudt så kanonerne på de skibe der lå i anden række havde frit udsyn til fjenden, som bestod af en flåde på seks skibe.

Efter noget som føltes som flere timer, så Jake igennem sin kikkert at et af skibene havde hejst et hvidt flag og var på vej ind imod dem. Han gav med fløjte signal tegn til de andre om at han ville sejled ud og høre hvad de fremmede ville. Da han kom nærmere fortrød han lidt at det ikke var Raco som var sejlet frem. Han ville nok have nemmere ved at snakke med det par, som stod ved rælingen og ventede. Det var nemlig ingen andre end den mand og kvinde som havde jagtet et par år tidligere. Han huskede at kvinden havde råbt Racos navn og Raco derpå havde bedt ham om at flygte. Jake strammede sig an og stilledte sig ved rælingen på Draconia, da de lagde sig ved siden af det fremmede skib. Jake bøjede hovedet let.
"Jeg formoder at De er Edmund og Marion Fire. Hvad skyldes jeres besøg her?" Edmund fnøs og så Jake an, inden han med kold og kynisk stemme sagde:
"Du er den knægt som løb med min søn, den gang på stranden ved blodsøerne." Jake nikkede stift og forventede det værste. Han huskede stadig Racos ord om at han ikke ville overleve hvis familien fik fat i ham.
"Navnet er Jake "Seastormer" Blackfire." Marion spyttede nærmest ordene ud, imens hun så på Jake med øjne som nægtede at tro noget som helst.
"Blackfire... Har man hørt magen til frækhed. Sådan en slyngel skal..." Jake afbrød hende med en håndbevægelse, der fortalte at han ikke fandt sig i noget fra hende. Og hans stemme var hård.
"Raco og jeg har klanen Blackfire sammen. Desuden har Raco givet sin tilladelse til at jeg bære hans navn sammen med mit eget. Ét signal fra mig og De skal være heldige at slippe herfra med et skib som kan sejle ret langt." Man kunne tydeligt se på Marion at det passede hende ikke at blive afbrudt eller i rettesat. Edmund skulede med sammen presset læber, imens han ned stirrede Jake. Da Jake talte om det med signalet, så Edmund hurtigt op imod muren på begge sider af indsejlingen og derefter ind på de syv andre skibe, som lå klar med kanonerne fremme. Han ventede til Jake var færdig med at tale, hvorefter han talte med en stram tone.
"Vi har hørt rygter om at øens to konger har fået en prins. Hvis det er tilfældet kræver vi at se både min søn og sønnesøn." Jake kneb øjnene sammen og hans læber viste sig først som en tynd streg, for derefter at danne et skævt smil. Hans hud blev mørkere og øjnene blev næsten hel sorte. Besætningen viste at det var et dårligt tegn og holde den nødvendig afstand til deres kaptajn.
"Så de kræver... Hmm det tror jeg næppe. Hvis de skal nå meget som i nærheden af min familie, så bliver det kun iført længer og kneblet, så sandt som Hydra og min besætning er mine vidner. Og selv da bliver det kun på afstand. Jeg skal ikke nyde noget af at bringe min familie i kløerne på en af havets mest frygtede piratklaner." Et par fløjte signaler lød og Saxon, skibets Quatermaster, kom hen til Jake. Han hviskede noget i Jakes øre og sørgede for at skjule sine mundbevægelser med hånden. Jake nikkede, stadig med blikket på Racos forældre.
"I får lidt betænknings tid, to timer. Når de er gået skal I give besked om i går ind på mine betingelser, ved at hejse to hvide flag, eller om I vælger at forsvinde her fra..." Saxon var hurtigt gået igen og havde udstedt kommandoer til besætningen, som omgående var i fuld gang med at efterkomme dem. Jake gik langs rælingen til agter, hvor han blev stående og holde øje med Racos forældre, indtil de var uden for deres kanoners række vide.

Kap. 5. Beslutninger

Da Draconia var kommet om på styrbord side af Racos Black Breath, blev landgangs planker lagt og Jake gik ombord på Black Breath. Her ventede Quatermastern og førte ham til Racos kahyt.
Indenfor ventede Raco, sammen med de andre seks kaptajner, ventede på at høre hvem de fremmede var. Noget i Jakes øjne gjorde Raco bekymret.
"Hvem er det? Ud med det, Jake." Raco håbede inderligt at hans frygt var ubegrundet, men han var bange for at det var det modsatte.
Jake så rundt på de forskellige kaptajner, inden han igen så på Raco og begyndte at tale.
"Det er dine forældre. De har fem skibe med sig ud over deres eget. Og de kræver at se dig og Connor..." Jake måtte rømme sig inden han kunne forsætte. Han fortalte alt hvad der var sket fra start til slut. En del af kaptajnerne bad stille en bøn til Hydra. Raco mærkede frygten i sit hjerte. Hans søn!?! Han havde selvfølgelig Seuzan, men han havde båret på Connor i ni måneder og set hans første smil, holdt ham og været der for ham. Han faldt sammen på gulvet i vrede og frygt.
"De kan ikke se ham eller mig!" Stemmen var vred, men også frygtsom. Han så på sin mage og tiggede ham om at forstå.
"I det øjeblik de har os, har de vores folk. Jake, de kan ikke komme til Dead Mans Rock."
Jake løb hen, greb trøstende om sin mage og kuede ham i et minuts tid for at få ham til at falde til ro. Derefter lagde han sin pande imod Racos.
"Når du har det på den måde, vil jeg gøre ALT for at de ikke kommer inden for indsejlingen." Han kyssede Raco kort, inden han rejste sig og så rundt på de andre kaptajner, som alle nikkede til Jake.
"Vi sætter en langbåd i vandet og sørger for at de forskellige med evner for vind, vand og beskyttelse skjold er klar til at hjælpe med en sikker tur frem og tilbage." Jake nikkede og hjalp Raco op igen. Efter endnu et kys, så Jake på Raco.
"Jeg lover at komme tilbage, men nogen er nød til at give dem besked." Raco greb panisk fat i Jakes arm. Øjnene tikkede ham, ligesom den hviskende stemme gjorde.
"Bliv her. Tør ikke lade dig gøre det. Vil ikke miste dig." Jake så forstående på Raco, lagde armene om ham og knugede ham kærligt, imens han hviskede tilbage.
"Jeg bliver, vi finder en anden." Jake lod sit hoved hvile ved Racos skulder og spandt blidt, indtil Raco var faldet til ro.
Efter et par minutter kikkede en af kaptajnerne ind og spurgte om Jake var klar. Jake fortalte kort at de måtte finde en anden, da Raco ikke ønskede at Jake skulle gøre det. Kaptajnen nikkede forstående og svarede at han selv ville tage af sted, bare Jake ville hjælpe de andre med at sørge for vind og beskyttelse. Jake smilede og nikkede, hvorefter kaptajnen igen lod dem være alene.

Da de to timer næsten var gået kom Jake op på dækket for at se om Racos familie havde givet deres svar. Raco fortrak at holde sig ude af syne, da han var overbevist om at familien kunne finde på at angribe hvis de så ham. Jake var lidt anspændt og havde en tildens til at knurre, hvilket gjorde at folkene holde sig på afstand af ham. Efter at have set på skibet derude, som nu var kommet tættere på sammen med de andre fem skibe, hævede han stemmen.
"Giv signal om at hæve lænken og klargøre kanonerne." Kaptajnen som havde været nede hos dem tidligere, kom hen og spurgte om de stadig skulle lade en langbåd bringe afslaget. Jake rystede på hovedet og sagde.
"Det vil være selvmord, og vi har brug for alle hænder. Vend tilbage til jeres skibe og gør klar til at forsvare vores hjem. Hvis de kommer igennem er det slut med Dead Mans Rock og Blackfire klanen." Kaptajnen bandede dæmpet, inden han gik med lange skridt over til de andre fem kaptajner og fortalte dem kort hvad der skulle ske. Derefter vendte de alle seks tilbage til deres skibe.
Jake stod ved bagbords ræling og holde øje med hvad familien Fire havde gang i. Han kunne se at kæden var ved at blive hævet og et blik op imod murene på hver side af indsejlingen viste at folkene var klar til kamp.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Kap. 6. Kampen om fred

Døren til kaptajnkahytten blev åbnet og Racos stemme kaldte på Jake, som undrede sig over den nervøse tone. Men selvfølgelig var han nervøs for at familien Fire skulle fange dem og slæbe dem væk. Jake gik ind til Raco, som lukkede døren bag ham. Han så undersøgende på Raco, der gned fingerne imod hinanden, som om han ikke viste hvor han skulle starte. Jake gik de få skridt hen til Raco og lagde armene om ham, imens han talte lavmeldt.
"Hvad er det som nager dig, min elskede?" Raco sukkede højlydt og begyndte at fortælle om sin familie. Han fortalte hvordan de som regel gjorde på togter og at der var nogle af dem, som kunne forvandle sig til drager - der iblandt hans far. Jake lyttede og aede Raco på ryggen, som han viste virkede beroligede. Da Raco havde talt færdigt, flyttede Jake sig den smule det var nødvendigt for at kunne kysse Raco på halsen og hviskede til ham, at han ville gøre alt for at sikre sig at de var i sikkerhed. Om det så betød at han skulle slå en del af Fire familien ihjel.
Da Jake kyssede Raco på halsen, gik der en behagelig gyssen igennem Raco. Han mumlede et tak til den mand han elskede, og ville ønske at dette mareridt snart var slut. Raco lænede sig en smule bagud og så op på Jake, hvorefter han flyttede sin ene arm op om Jakes nakke og trak ham blidt ned til sig. Jake smilede skælmsk og lod Raco bestemme hvad der skulle ske. Da Jakes ansigt var ud for Racos eget, fandt hans læber hurtigt Jakes og lod sin nervøsitet komme ud igennem små hurtige kys, som Jake roligt besvarede. Efterhånden som Raco faldt til ro igen, blev kyssene længere og mere lidenskabelige. Men de holde sig begge i skindet, eftersom de viste at de kunne blive forstyrret hvornår det skulle være.
Efter noget som føltes som timer, men som sikkert kun var nogle få minutter, blev der banket på døren og Black Breaths Quatermaster sagde at kampen var begyndt. Jake så nervøst på Raco og trak ham hen til døren.
"Jeg ved du bliver sur, men jeg vil have dig i land omgående. Hvis vi begge falder, vil klanen stå tilbage med Connor, og det vil jeg, ved Hydra, ikke risikere. Heller have at du er sur på mig for en stund, end at vores søn bliver forældreløs." Han greb deres kapper, tog Racos på og gav sin til Raco. Raco skulede og var rigtig nok sur. Han brokkede sig også en hele del, men han kunne godt se hvor Jake ville hen med det. Så han sukkede i det Jake åbnede døren og kaldte en gruppe til dem. De fik hurtigt en langbåd i vandet, som Raco kom ned i og blev sejlet ind til land. Først da Raco var kommet ned i langbåden gik Jake, iført Racos kappe og lidt nede i knæ for at gemme sin højde, hen til rælingen og så ud over vandet. De seks skibe som Fire klanen havde med, var begyndt at sejle ind imod indsejlingen. Jake gav signal til at kanonerne på muren skulle skyde og skibene skulle gøre klar. Kaos indfandt sig hurtigt efter signalet, og Jake fik en tønde at sidde på for at kunne slappe lidt af i benene. Han beholdte kappen på for skjule at han havde sendt Raco i sikkerhed.

Få minutter efter begyndte kanonerne på muren at skyde med stor pression. Jake samlede nogle vindstød, som han brugte som budbringere til folkene på muren.
"Vær på vagt. Der er nogle folk på skibene, som kan forvandle sig til drager. Hvis de letter fra skibene, skal de skydes ned for en hver pris." Et fløjte signal lød fra begge sider af indsejlingen, som tegn på at de havde hørt hans ord. Jake var overbevist om at han og flåden kunne klare de skibe som kom frem til indsejligen, som kun var bred nok til at to skibe kunne sejle ved siden af hinanden. Jake fik sit særlige piratglimt i øjnene og smilede skælmsk, hvorpå han råbte ud over skibet.
"Klar ved kanonerne!" Quatermasteren gentog kommandoen og kanonmandskabet gjorde de sidste forberedelser. Jake kunne høre ordren blive givet på de andre skibe, samtidig med at han fik øje på de første drageskikkelser, som forlod fjendens skibe. Nogle af folkene på murene havde armbryster med særlige pilspidser, som de rettede imod dragerne og skød når de kom inden for rækkevidde. Jake smilede skælmsk. Han var glad for at Raco havde fået lavet de pile kort efter at de bosatte sig her, for ellers havde de haft problemer.
Da de to første skibe nærmede sig lænken, som spærrede indsejlingen, blev endnu to lænker hævet op til overfladen. Disse kædder var særligt kraftig med det henblik at skade skibets køl og skrog mest muligt. Jake gav signalet og kanonerne brølede om kap med dem på de andre skibe. I løb af få minutter var de to forreste skibe så skadet, at den lænke som var løftet omkring en meter over vandet fik det beskadiget skrog til at give efter og derefter 'åd' lænken sig vej igennem skroget. Besætningerne fra de to beskadiget skibe sprang i vandet og prøvede at komme ud til de andre skibe, som nu var begyndt at vende sig for at finde på en anden taktik.