Feeling all better (Razor)

Han bladrede videre i rapporten, han havde modtaget fra sin klan. Den var kommet for et par dage siden, men han havde først haft tid og overskud til at læse den nu. Det var nogle dage siden at Natalie, dæmonerne nye leder, havde slået et smut forbi og siden hun havde forladt huset, havde Sean gradvist fået det bedre og bedre. Først var den hårde hosten og blodet, der kom med op, forsvundet. Feberen var begyndt at falde og han havde kunne sove bedre. Kramperne stoppede og hovedpinen forsvandt mere og mere for hver dag der gik.
I dag var den første dag han direkte følte sig godt tilpas og tæt på at være frisk igen. Det var så...Forfriskende! Han var flygtet ud af sit værelse, forfremmet sin gode tjener til husets nye butler. Han havde afhørt husets kokkekone og fyret resten. Det gjorde at alt arbejdet lige nå på butleren og kokkens skuldre, men der var ingen vej uden om. En eller anden havde sladret til Natalie og selv om det havde resulteret i at Sean fik sin kur og var garanteret overlevelse, betød det også at der var nogen Sean ikke kunne stole på. I det mindste havde han ikke udøvet klapjagt, fundet den skyldige og dræbt vedkommende...Nej, han havde bare fyret resten. Det var den nemmeste løsning og taknemmeligheden for at han nu var rask gav udslag i at ingen behøvede at dø.
Men hvor mange andre hemmeligheder kunne vedkommende have opsøgt og givet ud til hvem som helst? Han havde skrevet et brev og fået det leveret til nogen fra klanen. Fået dem til at skygge og undersøge hans tidligere ansatte og finde ud af om mere var nået ud. Han ville have det stoppet lige meget hvad.
Først hans egen sikkerhed. Så kom hans nye arbejde.

Sean sad i en af de små opholdsstuer på første sal. Rummet var ved siden af biblioteket og der var faktisk en dør ind til biblioteket, selv om den var lukket lige nu. Opholdsstuen bestod af nogle lænestole, et kaffebord og en pejs, som det hele stod foran. I pejsen bulrede en svag ild, der sikrede at rummet var dejlig varmt, mens regnen slog mod vinduerne. Lyskrystaller lyste rummet op, så Sean kunne læse og lægge planer i fred. Han havde meget at tænke over, nu hvor han vidste han ville komme sig.
De personlige ting, som involverede Lori. De professionelle ting, som at finde ud af hvad klanen havde lavet imens han var syg og de nye planer om at overtage Doomsville. Hele sagen med Natalie.
På kaffebordet stod en kande med...Ikke the. Sean havde fået nok af the for en stund og i stedet var den fuld af vand med lidt citron i. I morges havde han nydt et måltid, en dejlig frisk sjæl, og lige nu, med et tæppe over sine ben og fødder, kunne han slappe fuldstændig af. Der lå flere åbnede breve på bordet også. Han havde siddet her i nogle timer og lignede ikke en der planlagde at flytte sig. Han var træt af sit værelse, så han ville hellere sidde her.
Han var klædt afslappet på og havde været i bad i morges, efter måltidet. Et par løse bukser og en løs skjorte. Han var endnu ikke fuldkommen frisk, kunne endnu finde på at nyse eller hoste lidt, så tæppet var for at sikre hans nøgne fødder ikke frøs.
Han vendte endnu et blad i rapporten og lod øjnene glide skimmende ned over teksten. Han havde givet butleren besked om, hvis denne så Razor, at sende fyren herind.
Sean havde meget at indhente. Da Razor boede hos ham og var en del af hans klan, ville han gerne snakke med ham først. Desuden havde Sean et vist behov for selskab. Intimitet. Rent fysisk nærvær...Og forhåbentlig havde Razor det godt nok til at give ham lidt af det. Uanset om fyren så havde voldtaget før eller ej.
Han lænede sig frem, tog sit glas og tog det til munden. Forfriskende. Alt var så forfriskende!

Påklædning: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] - Sko, han har bare tær. + halsbånd om halsen, samt en læder snor med en ring i omkring halsen.

Razor havde først troet det havde været en god nyhed omkring frisk bagte boller eller kage han var kommet hjem til efter en lang nat og lang formiddag hvor han havde rendt rundt.. Mere eller mindre alle steder. Han havde ledt efter Selene - han havde brug for at se Selene. Abstinenser var ikke noget han havde lidt meget af, men nu hvor hun faktisk slet ikke havde været til at opsnuse længe var det blevet slemt. - Men det var ikke boller eller kage der ventede ham da han kom hjem. Tværtimod en nyhed om at Sean tydeligvis ikke længe lå i sin seng. Men han var oppe? På sekundet havde Razor glemt alt om boller og kage og var nærmest snublet over sine egne fødder utallige gange på vej op af trappen. Hvis Sean var oppe måtte det jo betyde at han var i bedring - og bedring måtte betyde at han nok ikke ville dø lige med det samme. Hvis han altså overhovedet ville dø. Razor var hurtigt inde i den opholdsstue han havde fået af vide Sean skulle befinde sig i og hans blik fandt hurtigt manden som han sad der med snuden begravet i papir arbejde.
" Work? Really? You must be kidding.. " Sagde han så bare med et lille grin før han hurtigt fandt sin vej hen til Sean. Han stoppede op så snart han stod ved siden af og lænede sig ind for at se hvad det helt præcis var manden sad med. Ikke at han kunne tyde speciel meget af det, men et par enkelte bogstaver var da til at tyde. Den smule læsning han havde fået lært var i sidste ende måske faktisk givet pote.

Hans blik fandt kort efter Seans ansigt - betragtende - eller måske nærmere undersøgende. Manden så meget mere frisk ud end han ellers havde gjort. " How? " Spurgte han så bare mens smilet om hans læber voksede. Han forsøgte så vidt muligt at holde sit fokus mod Sean men det var nærmest umuligt sådan som alting sprang rundt i hans krop. Rastløsheden var utrolig og bare det at stå stille et øjeblik gjorde det værre.
" How do you feel? Do you feel better? Are you safe? Does you being here mean that you're not going to die? 'Cause then we need to celebrate - I've learned that good things needs to be celebrated and you not dying is actually - a really good thing. " Han nikkede hurtigt nogle gange før han pillede lidt ved armlænet på stolen. Han skævede så lidt mod alle de andre ting som Sean vidst havde haft opmærksomheden mod. " Oh... Wait.. Thats the - I forgot.." mumlede han så bare lidt før han rodede sig lidt i håret. Han rettede blikket mod Sean få sekunder efter igen.
" So! Now you have to tell me whats going on - I've been looking at those forever and... Yeaa well I have no idea what is going on.. " Sagde han så bare lidt med en rysten på hovedet. Til sidst plantede han sig på ryglænet - men med fødder der stadig vippede i sin egen rastløse gestus. Smilet forsvandt heller ikke helt - hvordan kunne det det hvis Sean faktisk var bedre? Han sad her og lignede ikke en på renden til døden længere. Det kunne man ikke andet end at glæde sig over. " How are you better? " Spurgte han så hurtigt - det var måske i sidste ende det eneste spørgsmål han gerne ville have svar på. Han lod fingrene smutte op og pille lidt ved sit halsbånd før han bed sig lidt i læben.

Sean så op, da han hørte nogen komme ind i rummet. Men han havde knap nok løftet hovedet, før Razor stod ved siden af ham, nærmest hoppende af iver og med spørgsmål der faldt over dem selv. Smilet voksede hos Sean og papirerne gled ned i hans skød i en afslappet bevægelse. Arbejde var vigtigt, men lige nu ville han langt hellere tilbringe tid med Razor end læse en masse ord og tal. Alt i alt så det ud til at klanen havde klaret sig fint de sidste par uger, trods alt.
Han drejede hovedet og studerede Razors ansigt, mens han kom med alle sine spørgsmål. Sean havde ikke travlt og den ene hånd gled også ud og gled hen over Razors ryg, inden denne satte sig på ryglænet og var mere eller mindre ud af synsvinkel og rækkevidde. Han ville gerne se om Razor stadig frygtede berøringer og han havde modstået lysten til at hive fyren ind i et kram. Måske var han blevet lidt blød efter sygdommen, men han var bare...Fuld af mere gåpåmod og vilje nu. Han ønskede ikke at være ensom, men det var kun ham selv der kunne ændre det. For fremtiden ville han finde nogen at udfylde tomrummet med.

Han tog papirerne og halvt lagde dem, halvt kastede dem tilbage på bordet skråt foran ham. Han lænede sig godt tilbage i stolen igen, med den ene fod under sit ben og armene på armlænene, medmindre Razor brugte disse som støtte. Han trak vejret dybt, men afslappet og hans blik gled over til pejsen, hvor gløderne sørgede for varmen og et rødligt skær i rummet.
"Jeg er rask og bliver stedvist bedre og bedre, til sygdommen er helt væk..." Han rodede rundt under tæppet. Hvad der ikke kunne ses, var at han fiskede ned i en af sine lommer og fiskede en tom lille glasflaske frem. Han holdt den op, så Razor kunne se den, hvis han ønskede det.
"Denne flaske indeholdt kuren. Dæmonernes leder, Natalie, kom forbi med den. Hvordan hun kendte detaljerne er uden tvivl takket være mine snakkesaglige tjenestefolk og det er derfor jeg skaffede mig af med dem. Hvis du undrede dig" Razor havde nok ikke undret sig. Sandheden var Sean ikke helt vidste hvor han skulle begynde eller slutte. Det havde været et forvirrende og udmattende øjeblik, da han havde fået fint besøg. Hvordan skulle han forklare prisen for livet, til Razor? Hvordan ville fyren reagere?
Han faldt lidt hen i sine tanker, med et blik der stirrede tomt ind i pejsen. Til sidst blinkede han og rystede svagt på hovedet, før han drejede sig lidt i stolen for at se op på Razor.
"En ting ad gangen. Kuren havde en pris, men den skal jeg nok fortælle dig om. Lige nu bryder jeg mig rigtig meget om ideen om at fejre jeg er rask igen. Skal vi blive hjemme og holde vores egen fest eller skal vi tage i byen?"
Razor kunne alligevel ikke sidde stille. Det gjorde intet for planen om Razor kendte til detaljerne nu eller i morgen. Og lige nu ville Sean bare gerne føle han var i live igen.

Okay alt for mange spørgsmål på en gang. Razor kunne i princippet ikke engang huske hvad det var han selv havde spurgt om. Hans krop reagerede hurtigere end hans hoved på Seans berøring - men ikke ved at kaste sig væk. Eller helt undgå kontakten, mere som en kort drejning i kroppen. Kontakt var stadig en udfordring - medmindre han var påvirket af et eller andet, men det havde han ikke været efterhånden alt for længe og det var måske i sidste ende det der drev hans rastløs til noget endnu værre.
" better is good - I mean.. you look alot better too. " sagde han hurtigt og lod blikket hvile mod seans ansigt. Han betragtede manden en smule, kun for få sekunder senere at nikke bekræftende.
Han skævede lidt mod den lille flaske før han rynkede næsen en smule, dog stadig med et halv skævt smil om læberne. " I... uh.. didnt even noticed.. " mumlede han så bare lidt før han kort rodede sig lidt i det mørke hår. Burde han havde bemærket det? Næ. Måske. Det var trods alt dem der havde holdt liv i huset på det seneste. Men Razor kom og gik og bemærkede ærlig talt ikke mange ting.
Han vippede kort lidt med sin ene fod før han pillede lidt ved sit halsbånd, en kort trance med blikket rettet mod flasken. Et lille grin forlod hans krop da han lidt langsomt fik sig trukket tilbage til virkeligheden og ud af den tankestrøm der ellers var på vej ind i hovedet på ham.
" yes!! I mean.. here! Lets stay home and.. throw a giant party for two.. or invite people- we Can do that too. If you want, whatever you want actually. I Think. Yea. " sagde han så med et smil, tog kort en dyb indånding og rettede blikket mod Sean igen. " this is great! You're better soon all good right? " han lod hovedet glide lidt på skrå før han hurtigt kom på benene igen. Egentlig kun for at stå lige så uroligt som han før havde siddet.

Fokus var ikke noget han havde meget af. Især ikke når glæden over Seans bedring forsøgte at springe ud af hans krop på en og samme tid. Fest og fejring var dog lige måden at hjælpe det hele på vej! Om det var her eller ude - egentlig var det lige gyldigt - begge dele var helt fint. Måske ville ude være godt også. Han kløede sig kort lidt i nakken før han skævede lidt rundt. " or what do you prefer? " spurgte han så lidt. Det var trods alt Sean der skulle fejres så var det i sidste ende ikke manden selv der måtte bestemme hvad han gerne ville? Razor var måske i sidste ende selv i tvivl om hvad han egentlig ville.
Han nikkede en smule uden grund og foldede sine hænder lidt bag sin ryg. " even tho' I do wanna know how you got that fancy little bottle and how it made you better " sagde han så lidt før han nikkede nogle gange.
Nu eller senere, imorgen eller en anden dag. Razor ville faktisk gerne vide det hele- især fordi han selv. Om man ville tro det eller ej. Havde søgt en del efter en kur til Sean. Det var en enorm lettelse at hans søgen ikke længere var nødvendig. Noget tungt trukket væk fra hans skuldre. Han sendte Sean et lille smil før han så bare rettede sig lidt op.

Han stillede flasken på bordet og lænede sig lidt tilbage igen. Der gik dog ikke lang tid før han fjernede tæppet om sine ben og rejste sig op. Tæppet blev sløset lagt sammen og smidt over et armlæn på lænestolen, før han sendte Razor et lille smil. Han vidste ikke helt om hans krop var klar på at drikke sig helt fra sans og samling, men mon ikke? Han følte i hvert fald for det. Han gik over til et lille barskab der var i rummet. Da dette var den opholdsstue Sean brugte mest, var det også det rum med det mest fyldte barskab. Diverse former for alkohol, noget af det simpelt og billigt, noget af det ligefrem dyrt. På barskabet stod et fad med nogle små glas at drikke fra. Han satte sig på hug foran det åbne skab og studerede indholdet lidt, før han trak på skuldrene. Cognac, whiskey, rom og hvem vidste hvad ellers. Kirsebærvin, æblevin...Snaps...Mange forskellige former for alkohol, faktisk. Han tog en solbærsnaps frem.
"For dagens anledning...Lad os blive hjemme. Der er frit tag fra skabet i dag" Normalt ville han vogte over dens indhold og kun tilbyde et lille glas til udvalgte gæster. Men i dag var det helt anderledes og Sean var om nogen en mand der kunne finde mere alkohol hvis han ville. Ikke altid hvor han betalte for det.
Han vendte et glas og hældte noget op. Hvis Razor gav udtryk for han ønskede sig det samme, ville han også hælde op til ham og ellers lod han blot Razor vælge selv fra skabet. Han ville hæve glasset til en skål, før han drak en tår af det. Den stærke alkohol overraskende hans hals, der ikke havde drukket andet end the i flere uger og han hostede svagt efter han havde sunket det. Åh...Ja...Måske ville han ligefrem blive let fuld i dag.
Han rystede svagt på hovedet, tog flasken og gik tilbage til stolen. Flasken blev stillet på bordet.
"Ja, selvfølgelig vil du det..." brummede han. Han havde egentlig tænkt sig at vente, men han kunne vel lige så godt sige det nu.
"Som sagt kom dæmonerne leder med den. Men ikke gratis. Det var ikke for hendes gode hjerte" begyndte han så og lod blikket vandre over mod Razor. Han havde bemærket at Razor ikke ligefrem var ivrig efter berøringer stadig og han tvang sig selv til ikke at række ud efter ham igen. Men nøj hvor han...Hungrede...
Han måtte besøge Lori den følgende dag. Give manden en ordenlig omgang.
"Hun vil have jeg skulle love hende loyalitet...Og nåe ja, overtage Doomsville for hende" afslørede han så og tog en stor tår af sit glas. Alkoholen var skarp, men denne gang var han mere forberedt. Og smagen af solbær var virkelig fantastisk. Han slikkede væsken af sine læber med et tilfreds udtryk. Tilfreds over alkoholens smag, end fordi han havde været helt tilfreds med de omstændigheder bag hvilke han havde fået kuren.
"Så...Snart har du vel hele Sakrefs gamle borg at løbe rundt på...Jeg skal bare have lagt planerne og sat dem i værk"
Det var lidt sjovt. Første gang han havde mødt Razor, havde han været hersker af Dragons Peak. Der var godt nok sket en del siden da.

Razor fulgte Sean lidt med blikket før et halv skævt smil bredte sig om hans læber. " Staying home does actually.. Believe it or not - sound the most tempting. " Sagde han så bare lidt med et lille smil. Han fulgte lidt med i hvad Sean fandt frem fra skabet - men eftersom mærkerne på flaskerne ikke ligefrem var nemme for Razor at tyde - nikkede han bare ja tak til hvad end det var manden hældte op til sig selv. Ingen grund til at hive andre ting frem medmindre det smagte grimt.
" The demons leader? And... exactly how many demons does she have that actually listens to her? I mean.. To be honest I didn't even know such thing excited.. " Sagde han så bare og kneb øjnene lidt sammen. Med fingrene fanget omkring glasset, slog han sig ned på armlænet af den stol Sean sad i. Han bed sig kort lidt i læben før han sippede lidt til indholdet i glasset mens han lod næsen finde ud af om det var det hele værd. Ikke værst - men han var heller ikke sart når det kom til alkohol. Han skævede lidt mod Sean men kneb så øjnene en smule skeptisk sammen. " For her? So that means, you're going to help HER get Doomsville - which means, you won't be the one ruling over your city? " Han lod hovedet glide lidt på skrå.
" What a bitch.. " Sagde han så bare kort og rynkede brynene lidt sammen. Han drak så  bare lidt mere af sit glas mens han vippede lidt med den ene fod. Selvfølgelig valgte man at slå sådan en aftale af med en døende mand. Sean havde jo ikke fået kuren nogle andre steder fra så hvordan i alverden skulle man kunne sige nej til sådan noget hvis det kunne redde hans liv? " Do you want me to kill her? I mean - then you wont have to do it.. I can be veeery discreet.. " Sagde han så bare med et lille smil før han kort puffede lidt til manden ved sin side.

Han blev så stille et øjeblik og gloede kort lidt ud i luften før han rettede blikket mod Seans ansigt. " Wait what did you say? Does that mean we're leaving this house? " Spurgte han så og rettede sig kort lidt op.
" No.. " Han rystede så bare en smule på hovedet. Han kunne godt lide det her hus. At bo på en hel borg igen? Det var ikke forfærdeligt, men dette her var så meget mere hjemligt og rart. Også selvom Razor måske virkede som typen der kunne falde til alle steder - det kunne han også. Men man havde vel stadig sine farvorit ting ved boligere og hvis han skulle være ærlig, så var dette nok hans farvorit indtil nu. " At least you're better.. That kinda makes up for it. I might be able to settle in somewhere else if it means that you'll live for a looong time. " Sagde han så lidt med et lille smil. Men hvis det kom på tale kunne han godt snige sig ind og skære halsen over på den såkaldte leder af dæmonerne. Selvom det måske nok i sidste ende ikke ville være det der løste verdens problemerne. Han pillede lidt ved kanten af sit glas før han skævede lidt rundt med et lille smil om læberne. Det var faktisk enormt befriende at Sean var i bedring - også selvom det tydeligvis havde krævet en aftale ud over det sædvanlige. Men hey! Han var ikke død - Razor ville meget hellere komme hjem til en levende Sean end en død Sean. Desuden var han også efterhånden en smule træt af ikke at kunne føre en længere samtale med manden med frygt for ikke at få et svar fordi han så ville dø lige der midt i det hele.

Han trak på skuldrene. En del af dæmonerne, de renblodet af dem i hvert fald, kendte nok til hende. Hvor mange der var loyale til hende var også et spørgsmål, for dæmonerne som en samlet race havde aldrig været nemme at samle eller tæmme. Så mange temperamenter at holde styr på og så meget selvstændighed! Men hun måtte alligevel være enten stærk eller snu nok til at være leder for en betydelig styrke, ellers ville hun ikke være blevet en 'leder'. Men selvfølgelig fulgte Razor ikke med i den slags og ville næppe gøre det, medmindre det faldt ned for næsen af ham.
Han smilte svagt og drak af sit glas. Igen trak han let på skuldrene.
"Ikke helt. Jeg skal overtage byen og regere over den. Men for hendes skyld, kan man vel sige. I princippet vil dæmonerne have overtaget byen, som en race, og ikke bare en tilfældig gammel dæmon" Hans blik gled over på Razor. I princippet kunne man vel sige det var Natalie der styrede byen igennem ham...Men han havde ikke tænkt sig at sidde stille og modtage hendes ordre, uden som minimum at stille spørgsmålstegn ved det. Han var ikke en tanketom torsk, bare fordi han havde været mere eller mindre tvunget til at være loyal for hende nu. Og hvem ved? Måske ville hun vise sig fra en respektabel side. Kun tiden kunne vise det.
"Lige nu er jeg officielt loyal til hende. Om det bliver værd at opretholde må tiden vise. Men for nu gælder det om at...Hvad siger man? Fake it til you make it?" Han virkede ret ligeglad om emnet, i hvert fald lige nu. Det var måske til dels også fordi han havde tænkt over det en del og slået sig til tåls med at sådan var tingene nu og...Ja. Fremtiden skulle nok vise.

Han tømte glasset og fyldte op igen. Det smagte godt! Noget andet end alt det urtehalløj. Han trak vejret dybt og rystede så på hovedet, mens han slugte den sidste tår han havde taget.
"Nejnej! Jeg har ikke kæmpet for at renovere mit hus for endnu engang at smide det til rotterne!" forsikrede han i en overraskende hurtig og hård tone. Huset var hans hjem. Det slog til hver en tid en borg. Det havde han set beviserne for! Nej. Han ville ikke opgive sit hjem.
"Borgen bliver min arbejdsplads, men jeg vil beholde huset her og vende hjem så ofte jeg kan. Måske arbejde her hjemme fra en gang i mellem...Men jeg bliver nok en travl mand. Jeg har både klanen og snart en hel by at tage vare på" Ja, han ville få travlt og nok ikke være særlig meget hjemme i længden alligevel. Men i hvert fald ville han ikke opgive huset og han var glad for Razor også satte pris på at bo her.

Razor lyttede til hvad Sean sagde før han så bare nikkede en smule. Det gav vel - på sin vis mening. Men det var stadig for Razor en halv underlig aftale. Der måtte ligge noget mere bag, right? Det gjorde der næsten altid når det handlede om magt. Medmindre det faktisk for en gangs skyld for et oprigtigt samarbejde omkring noget så stort.
" Fake it 'till you make it? I like that one. " Sagde han så lidt mens han nikkede. Han vippede kort lidt med sin ene fod før han kort bed sig lidt i læben. Han havde været væk i hvad? Ikke specielt længe. Men alligevel på den korte tid havde Sean slået en aftale af med en dæmon-leder, redet sit eget liv og nu i gang med at skulle overtage en hel by? Igen.. Wauw. Razor rynkede kort panden lidt. Hvad havde han selv opnået? Rendt rundt i gaderne, været skæv og slet ikke rigtig tænkt over - noget som helst, og alting på en og samme tid.
" So you're going to be even more busy? " Spurgte han så lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Det gjorde ikke så meget, selvfølgelig var det en smule ærgerligt. Razor synes i forvejen ikke rigtig de så så meget til hinanden og nu ville det blive endnu mindre? - Måske betød det lidt at han nok burde finde noget at bruge sin tid på som gav mening. Ikke sidde her og blive rastløs og gøre tumpede ting han i sidste endnu slet ikke burde. Måske besøge klanen noget mere? Det ville være en fantastisk ting at prioritere sin tid i.

" But thats good! I like my room - to be honest. " Sagde han så bare med et lille grin før hans blik kort spejdede rundt og han drak lidt fra sit glas. Hans blik fandt dog hurtigt Sean igen og han lod hovedet glide lidt på skrå. " So - are you happy about it? Not dying I mean.. Beating the demon sickness is kinda badass.. " Sagde han så bare med et lille halv drillende smil om læberne. Razor ville sikkert ikke selv have kunne gøre det samme. Han var jo ikke ligefrem en person der på nogen måde ville kunne indgå i sådan en aftale som Sean havde gjort. I sidste ende var Razor bare glad for at Sean var i live. Og rask. Eller på vej til at blive det.
" That means - I have absolutely nothing to fear about you dying - getting the only sickness demons are able to get. The one and only sickness who actually kills demons. And you just, casual survive? Maybe your destiny is like - being alive in all eternity! Did you just age extremely slow or the aging part just stop? all of the sudden? " Spurgte han så lidt - også selvom det måske var lidt af et emneskift man han ville nu faktisk gerne vide det. Om der var forskel på det punkt fra de forskellige racer der nu fandtes som ikke rigtig blev ældre men stadig blev ældre. Han snuppede sit glas igen og drak hvad der nu lige var tilbage i det. Kun for at skæve lidt ned mod bunden af glasset.

Han trak let på den ene skulder.
"Jeg vil nok være mere optaget, ja. Men jeg håber på at finde en balance...Så jeg stadig kommer hjem. Mine venskaber er få, så det burde vel være muligt at finde en plads til dem i fremtidens skema? Men det ligger i fremtiden. Jeg har jo ikke travlt. Lige nu vil jeg bare komme mig helt og så kan jeg overveje planen senere" bemærkede han. Lige nu havde han mere travlt med at blive helt rask igen eller blive opdateret på hvordan klanen havde det. Resten ville komme bagefter. Han skulle også besøge Lori igen, manden havde ikke været her i flere dage.

Så Razor kunne lide sit rum? Det var vel bare godt. Men Sean havde også sikret sig at stedet forhåbentlig ville blive et Razor kunne lide. Om ikke andet så fordi han havde en seng, et varmt sted at vende tilbage til og mad.
Han trak vejret dybt og kiggede over på den døende ild i pejsen. Til sidst rejste han sig, blot for at gå over og smide et nyt stykke træ på ilden. Han sad på hug foran pejsen lidt, tjekkede om ilden tog fat og nød varmen derfra. Det gav ham også en mulighed for at snakke om det, uden absolut at se på Razor imens.
"Ja. Jeg er glad for at være i live. Selv om jeg aldrig vil være så syg igen, tror jeg det har hjulpet mig...På en eller anden måde. Jeg er mere glad for at være i live nu, end jeg var før da" svarede han så bare, uden rigtig at ville uddybe det nærmere.
Han rejste sig op og gik tilbage til stolen. Han hældte op i sit glas igen.
"Det var nu ikke fordi jeg bare overlevede...Der var jo kuren..." en vigtig detalje, for uden den havde han nok været død.
"...Men ja. Jeg overlevede og der er ikke flere sygdomme jeg kan få. Så vidt jeg ved, kan dæmoner kun blive ramt af den sygdom en gang i deres liv" forsikrede han. Han håbede det var sandt i hvert fald. I sin tid, da sygdommen brød ud, havde dæmoner der havde overlevet sygdommen, hjulpet med at tage sig af nogle af de syge. Der havde været fortællinger om de ikke var blevet syge igen.
"Well...Dæmonerne, når de når en bestemt alder, stopper deres krop med at ældes. Kroppen sidder fast i den tid. Det varierer meget hvilken alder det er i og hvem vil ikke gerne se ung ud for evigt? Natalies krop er fanget i en lille piges, som et eksempel. Men det er kun kroppen der sidder fast. Ens sind kan stadig ældes, blive klogere, blive dummere, blive skadet...Jeg føler mig til tider langt ældre end jeg ser ud" fortalte han så og så hen på Razor igen. Det var spændende med blandingsracer på den måde. Ikke to af dem var ens og de arvede alle forskellige traits fra racerne.

Sean var overraskende snaksagelig - eller også var det fordi Razor lige ved og næsten havde vænnet sig til at manden talte så minimalt at det nær kunne have været ingenting. Han lyttede til hvad han sagde og lod hovedet glide lidt på skrå. Altid noget at han ikke havde planer om at slippe huset her helt - at tiden ville være snæver så selvfølgelig ærgerligt men det var i sidste ende bedre end hvis der slet ingen tid havde været - og det ville jo have været tilfældet hvis ikke den aftale var kommet på bordet.
" I still wanna steal you once in a while though. I mean your time. " han nikkede kort lidt nogle gange før han så bare sendte manden et halv skævt smil. Ingen tvivl om det. Om det så var for at slæbe ham med på tur til sit gamle hjem og rode i gamle papirer eller simpelt selskab herhjemme - det var nok lidt forskelligt. Men man kunne ikke snyde sig fra at Razor på trods af alt nød Seans selskab.. på alle måder og derfor så ikke bare ville lade ekstra arbejde stjæle ham helt. Selvom han måske nok kunne regne ud hvor prioriteringerne lå henne.

" Well.. I was kinda hoping to stop. I mean - just because the thought of getting old and not be able to move around like always - isnt that pleasant. But then again - what are the odds that I actually gets to live that long. " han rystede så bare lidt på hovedet. Chancerne var små - men hvis nu, hvad i alverden lavede man så når ens krop ikke længere kunne hvad den altid havde kunne? Ingenting - han nægtede da at sidde med ondt i hele kroppen. Det var hvert fald det mange ældre tit og ofte brokkede sig over. Men selvfølgelig - det var en fifty fifty om det pludselig skete eller om han havde misset det gen fra dæmonen i ham.
Han snuppede sit glas og drak ud. Kun for kort at lade blikket strejfe lidt rundt i rummet.
" are we getting drunk? Cause then we need Music - because dancing is a must. Also because you know that I cant stay at this very spot all the time. " sagde han så lidt med et lille smil og lod hovedet glide lidt på skrå. " not that this isnt totally cozy and stuff but you know " han trak kort på den ene skulder med et lille grin. De vippende fødder understregede nok pointen i hvad han sagde. Razor havde mere eller mindre lyst til at lave alting lige nu. Alt det seans sygdom havde forhindret. Måske. Måske var det også Razor der havde sine problemer der havde stået i vejen for en masse. Men lige nu kunne det godt glemmes og Seans sygdom kunne få skylden - hvert fald bare lidt. Han lod blikket hvile mod manden før han lod hovedet glide lidt på skrå men kneb så øjnene et øjeblik lidt tænkende sammen.

Han smilte svagt. Det var sjovt at høre Razor en smule mere sentimental, end han nogensinde ville regne med at høre ham. Blot de ting fyren havde givet udtryk for, mens Sean var syg, var et kapitel for sig selv. Han tvivlede ikke længere på at Razor gemte et overraskende kærligt væsen inde i sig...På sin egen lidt fordrejede måde, selvfølgelig. Razor var langt fra den normale skikkelse på gaden og det gav uden tvivl problematikker, som et eksempel dem med Lori. De to var så forskellige som nat og dag. Men Sean havde lært at forstå Razor...Lidt. Næppe helt, ingen ville vel nogensinde helt forstå fyren, men Sean mente nu han havde en god fornemmelse af fyren.
Han fyldte op og tømte sit glas. Så gjorde han det en gang til, før han lod glasset stå på bordet og han rejste sig op. Han var ikke fuld endnu, men fordi han havde drukket snapsen ret hurtigt, regnede han med det lige pludselig ville ramme ham, inden for det næste stykke tid.
"Musik? Så bliver vi nød til at forlade huset. Men bare rolig. Jeg er ikke fattig...Vi behøver ikke gå langt" forsikrede han ikke uden et svagt smil. Razor havde ret i at det var sjovt, hvis man foretog sig noget, mens man var påvirket. Selv Sean følte et kick af energi, når han blev påvirket. Hvis han blev påvirket på den rigtige måde...For lidt eller for meget og han havde en tendens til at falde i søvn i stedet. I et øjeblik tænkte han tilbage på sin tid med Caroline og hvordan de havde dræbt folk, mens de havde hygget sig. Det var vel en gammel klassiker på nuværende tidspunkt - hvor ofte slog han ikke ihjel når han var fuld? - men det var simpelthen bare så underholdende.
"Lad os gå!" bekendtgjorde han så. Han var allerede ved at forlade rummet. Først et par sokker og nogle sko på. Så måtte Razor trippe lidt utålmodigt imens.
"Åh ja, jeg har villet spørge...Hvordan går det egentlig med dig? Jeg ved godt jeg ikke bryder mig om Reign...Men fungerer det mellem jer eller har i droppet det igen?" lød spørgsmålet over den ene skulder. Sean kunne ikke rigtig slå fast hvad de to havde sammen og faktisk...Sidst han havde spurgt, havde der vist været knas på forholdet? Oh well...

Razor lod blikket flakke rundt før det fandt Sean igen få øjeblikke efter. Manden var tydeligvis ikke imod Razors mindre forslag - hvilket på sin vis var en god ting. Også selvom det nu krævede faktisk at forlade huset. Ikke at han var helt hundrede imod det, men det tog ham alligevel lige et par sekunder sådan at vænne hovedet og tankerne til at det var det de nu skulle. Han kom på benene efter lige at være sikker på at der ikke var mere at komme efter i hans glas før han så bare trissede efter Sean.
" How far is not that far? " Spurgte han så bare lidt og lod hovedet glide en smule på skrå. Han overvejede det kort lidt men rodede sig så lidt i håret. " Have you ever been poor? " Det slog ham pludselig - i Razors verden var Sean en mand der bare sådan - over all var mægtig og med en god sjat penge i rygsækken - men havde det altid været sådan? Det kunne vel umuligt altid have været sådan. Et øjeblik lyttede han ikke rigtig, men nok til at opfange hvad det var Sean spurgte om. Det var sådanne ting han med sikkerhed aldrig helt kunne svare på. Han overvejede det et par sekunder mens han egentlig bare smuttede med Sean afsted - overraskende tålmodig i forhold til hvad han ellers ville have været.

" I guuuuuess... " Han fugtede kort sine læber lidt før han så bare trak lidt på den ene skulder. " Things are better.. mmm.. Yea. " Sagde han så lidt og rettede blikket lidt mod Sean før han så bare nikkede lidt. " And I'm cool.. Nothing much to say about that. " Han rystede lidt på hovedet før han så bare smilede lidt skævt. Hvordan man så ellers kunne sige det. En ting var at ting med Reign var i bedring - en anden var at Razor selv var et vrag uden lige - når han altså ikke var sammen med folk som han mistænkte ikke ville forstå noget som helst eller, som han ikke havde lyst til at være et vrag overfor. Han svingede kort lidt med sine arme før han skævede lidt rundt.
" Even better now tho' we're headed out in the world, getting drunk and dancing. I'm not complaining what so ever. " Sagde han så med et lille grin og fik hurtigt rystet en masse ud af sit hoved som ikke burde være der. I sidste ende bundede Razors tilstand på nuværrende tidspunkt ikke så meget i ham og Reigns forhold, men i alt andet omkring det. Det var sikkert også derfor at sådan en ting som at Sean måske pludselig skulle rykke ud og styre en hel by var en omvæltning hans normalt lige glade sind men for tiden alt for skrøbelige sind ikke helt kunne overskue.
" So! Where are we going? Far but not that far? Where is that? " Han lod hovedet glide på skrå og lod hænderne glide ned i sine baglommer. Han burde nok anskaffe sig en trøje eller lignende - bare for ikke at lade kulden vinde aftenen - men han vidste at den ville blive efterladt et eller andet sted meget hurtigt, så hvorfor slæbe den med? Så det var kun Sean de ventede på - eller Razor ventede på. Det var vel lidt svært at vente på sig selv.

Han smilte svagt og trak på skuldrene. Rigdom var...En ting. Materialistisk. Det betød det var overraskende nemt at få fat på og at alle ville kæmpe om den.
"Nej" lød svaret, men det dækkede ikke over hele historien. Han havde ikke altid været rig, faktisk havde hans familie været alt andet. Eller...Okay. De havde boet i et lettere faldefærdigt hus uden for en større by. De havde boet alene og klaret sig alene, rejst ind til byen for at skaffe mad. Sean var ikke helt sikker på om det havde været hans mor eller far, der oprindeligt kom fra en god familie, for han havde ikke bekymret sig særlig meget om deres familier eller forhold. Men de havde ikke været så fattige, at de ikke havde haft et sted at bo. Det var mere da han selv stak af, at han stod uden midler what so ever. Han var tvunget til at begynde og stjæle. Hans gode udseende og medfødte evner til at manipulere folk, gjorde det blot nemmere og han blev kun bedre og bedre for hver dag der gik. Kriminalitet havde været en del af hans liv siden...Altid. Men derfra? Han havde blot stjålet nok til at kunne leve. Han havde rejst meget. Stjal for en varm seng, når han ikke prostituerede sig selv for det - vel at mærke med en køber, der aldrig vågnede op igen. Han havde da også haft tidspunkter med mere stabilitet. Folk han havde boet hos for nogle år eller noget lignende. Men det var faktisk først da han kom til Underworld, at han havde besluttet sig for at starte forfra. Skabe sig en mere betydningsfuld stilling i samfundet, træt af at være en rotte i rendestenen. Han havde brugt sine optrænede evner til at komme ind i den kriminelle underverden her og med tiden steget i rank, til han selv kunne overtage en klan og gøre den sin egen. Derfra var rigdommen blevet en fast ting i hans liv.
Men hele den historie var for lang til at Sean gad fortælle den. Sikkert også for kedelig til at Razor gad lytte. Eller også ville den give endnu flere spørgsmål, som Sean ikke orkede at svare på.
Nej var et passende svar. Han havde ikke altid været rig, men nu var han. Betød andet noget?

Han forsvandt ind på sit værelse, trak at par sokker og sko på. Greb en jakke. Derefter gik turen ned af trappen, igennem entreen og over til hoveddøren. Butleren stod der, Sean meddelte de ville gå ud og advarede mod de måske ville komme hjem i en mere beruset tilstand. Hvis Butleren var bekymret for Seans tilstand, kommenterede han det ikke, hvilket kun var fint. Det var ikke i hans sted at kommentere den slags, trods alt. Sean holdt døren for Razor, som de gik ud i den friske luft. Solen havde flyttet sig og havde gjort det til eftermiddag. For nogen, nok lidt tidligt at opsøge druk. Sean kunne ikke være mere ligeglad.
"Ikke langt" forsikrede han bare. Og der var ikke langt. De drejede ned af nogle mindre gader og gik lidt, men snart stod de foran et af Terrorvilles finere kroer. Endnu engang ville Sean holde døren, før de begge kunne forsvinde ind i varmen fra kroens ildsted. Der var ikke mange folk på dette tidspunkt og normalt ville Sean undgå stedet, da han ikke ønskede at udsætte sit gode rygte i denne del af byen. Men det var på tide folk - at byen - lærte ham bedre at kende. Han ville trods alt snart være dens hersker og så måtte de takkes med alle hans særheder. Som at trække sin slave med ind på et fint sted og drikke sig fuld.
I det mindste var der musik fra nogle musikanter. De øvede egentlig nok mest for i aften, men det var musik om ikke andet.
Men nu hvor han stod her, gik det hurtigt op for ham at stedet nok var for kedeligt. Det lå tæt på hans hjem, ja, men rige steder var...Finere. Folk turde ikke sige hvad de mente eller sætte sig på den forkerte stol, fordi der var så strenge regler for manerer og opførsel. Alt skulle jo være fint. Han skar en svag grimasse og hvis Razor ville forsvinde længere indenfor, greb Sean ham i den ene skulder.
"Lad os gå igen...Jeg har skiftet mening. Vi kan finde andre, sjovere steder" bemærkede han så, uden yderligere forklaring.

De var heldigvis hurtigt ude af døren. Ikke fordi Razor havde forventet andet, Sean var god til ikke at være knægten vente alt for længe i sit eget rastløse S. Razor havde ikke høje forventninger til stedet de skulle hen til - heller ikke selvom Sean havde givet udtryk for at det ikke var en slum de var på vej til. Måske var det nogle gange faktisk meget fedt. Razor havde en kærlighed til the crypt - så alt der mindede om det var en fest. Men han havde nu også været nogle steder med Sean som havde været helt igennem underholdende - hvad de skulle nu? Lige så spændende. Så længe der skete noget! Så han kunne distrahere sig selv fra den unødvendige trang til endnu en rus fra Selene. Det var forfærdeligt. Men nødvendigt - det virkede hvert fald sådan nogle gange. Heldigvis kunne alkohol gøre meget for det også.

Han lod blikket glide rundt mens de gik afsted men rettede så blikket mod det sted Sean stoppede foran.
" this looks hella fancy " sagde han så med et lille smil men smuttede selvfølgelig med ind. Dog var manden hurtigere til at skifte mening end Razor var til at opfatte det og da han skulle til at bevæge sig længere ind mod baren blev han standset. Det gav kort et sæt i ham ved bevægelsen men han kunne så ikke helt lade være med at smile skævt og kort rystede lidt på hovedet ved Seans ord. Han så mod Sean og lod hovedet glide lidt på skrå.
" weirdo.. " sagde han så bare lidt med et træk på den ene skulder. Han smuttede så bare tilbage mod døren. Hvor flot og fancy det så ellers var så var Razor ikke kræsen og hvis Sean følte for at det ikke skulle være her de holdt til - så tog han gerne med et andet sted hen. Selvom lige præcis sådan et sted her kunne være enormt sjovt sådan at lave en masse rav i den - men selvfølgelig var det ikke sikkert det lige præcis var det Sean havde i tankerne. Razor havde jo egentlig kun nævnt det at danse som et krav.
" lets find somewhere else then.. " sagde han så bare og uden videre snuppede Seans hånd for at trække ham med videre ud for at finde et sted som kunne leve op til sjov.
" we could just throw a party in a liquor store " sagde han så lidt mens han betragtede sin ene hånd som han holdt op foran sit blik mens han gik afsted - stadig med den anden hånd der holdt fast i Sean. Dog slap han til sidst og vendte rundt så han gik baglæns. " only because robbery is wrong - and you Can only Call it robbery if you take stuff with you. Drinking inside wouldnt quite be the same thing. Right? " han lod hovedet på skrå men kunne så ikle helt lade være med at smile lidt halv uskyldigt. " I know for a fact that the old odd fella Down close to the market have music in his shop. How you ask? Well how would I know - Im just me, but he does! " han nikkede hurtigt nogle gange før han så bare lod blikket glide over Sean. Kort en smule betragtende men også lidt undersøgende. Dog uden at smilet om hans læber forsvandt på hovedet tidspunkt. " do you prefer good guys or bad guys? " spurgte han så lidt og lod hovedet glide på skrå, kort hævede han lidt et bryn - en mærkelig form for understregning af sit spørgsmål. Razor havde som sædvanligt mange spørgsmål - især nu hvor kulden havde slået gang i den smule alkohol der var blevet drukket inden de tog afsted.

Sean kunne til tider skifte mening, som sommeren gik til vinter og omvendt. Og hvorfor ikke? Nogle gange opsøgte man et sted, men ønskede sig et andet sted hen. Nogle gange skulle man se tingene, være på et sted, for at finde ud af hvad man egentlig ville. Han var overrasket over at Razor tog hans hånd. Sean havde ikke presset ham, siden alt det med voldtægten, heller ikke når han savnede at putte eller blot sex. Han havde måtte få de ting andre steder fra. Alt han følte han kunne, var at respektere det og give Razor tid, hvis det nogensinde ville blive godt igen. Men at de nu holdt i hånd var vel et fremskridt...Ikke? Han sagde intet til det. Men nød det nok, i sit sind.
Han fulgte Razor. Først ud af stedet og siden ned af gaderne, ikke uden et svagt og skævt smil.
"En butik? Hvorfor ikke" bemærkede han så bare. Det måtte han indrømme han ikke havde gjort så tit. Opsøgt et sted, der solgte alkohol og drikkevarer på den måde, og holde sin egen fest. Og hvorfor ikke? Der var alt den alkohol man kunne ønske sig. Han slog let ud med sin ledige hånd, som tegn til at Razor måtte vise dem vej.
"Helt klart de uartige typer" bemærkede han så og så hen på Razor igen, som denne nu gik foran ham. Smilet voksede en anelse.
"De gode bliver lidt...Kedelige? De er bundet af regler og normer, som begrænser deres handlinger og tanker. Jeg foretrækker folk der tør noget, som vil noget, som har en vilje og styrke der kan udfordre mig. Og hvad med dig selv?"

//Beklager det ikke så gode svar o.o