Hey again.... Feeling better? (Jesseica)

Tid: 23:30
Sted: I et gadekryds
Omgivelser: Lidt få folk der bevæger sig rundt og ellers intet...
Påklædning: Nøgen torso og et bar løse hør-bukser

Sajro kom med stille og rolige skridt gående ned igennem gaderne. Han gik stille og roligt og smilede selvom han havde en følelse af at hans liv var en smule ved at falde fra hinanden og at det ikke lige helt var som det skulle være... Selvfølgelig var han stadig knust over Lyssas død men det var så også det eneste han indtil videre havde oplevet der var virkleig skidt ved hans liv...

Han sukkede og satte sig op af en mur hvor han bare sank sammen og kiggede bare frem for sig imens han bare sad og kiggede en smule rundt omkring. Han håbede lidt at han ville møde nogle der faktisk gad bruge tid på ham, men så alligevel var det ikke noget han troede på ville ske...

Han kiggede lidt rundt, og gav sig så til at sidde og kaste med sten lidt ud i gaden...

Jessica danset næsten med hvert skridt, hun var meget mere åben og glad idag, end hun havde været for få dage siden, hun var ikke så indelukket som man kunne forvente efter den aften, hun smilet meget idag. Jessica kiggede rundt, og så Sajro sidde ned, han så trist ud, og det syntes hun var synd for ham, så hun begyndte at løbe over mod ham, og vinke til ham, mens hun råbte hans navn, og når hun kom derhen, sagde hun "Hej Sajro."

"hey jessica"

Han smilede stille til hende da han var glad for at se hende specielt nu hvor hun virkede til at være i godt humør... han kunne have haft det bedre selv men han klarede sig nok med hende i nærheden... Han kiggede stille op på hende men selv på trods af smilet var hans øjne stadig sorgmodige, da han kiggede på hende grundet at han havde stadig nogle tanker som han ikke havde det super godt med...

"hvad så?"

hans stemme var venlig og mild som altid og han var bare glad for at hun havde det godt nu... Han kiggede lige lidt mere op på hende, og tog så stille fast i hendes hånd og trak hende ned mod sig...

''Har vi det helt godt igen søde?''

Hun satte sig ned med ham, da han trak hende ned, og smilet til ham, mens hun lod en hånd blidt nusse hans kind

"Dig først. hvorfor ser du sådan ud? vil gerne lytte"

Hun lagde en sølv mønt fra hendes lomme i hans hånd, og sagde

"En mønt for dine tanker"

Han kunne ikke lade være med at grine lidt over at hun gav ham penge for at vide hvad det var han tænkte... Han smilede bare venligt til hende, og begyndte så stille at tale...

''Kom bare til at tænke på nogle ting... Såsom min søster som jeg var ved at dø for mig... Og så at jeg bare har følt mig afmagtig på det sidste... Og det faktum at jeg ikke bare kunne redde dig fra at blive taget til fange i sidste uge...''

Han smilede stille og forsigtigt til hende. Han var slet ikke glad for det med at han ikke havde afholdt hende fra det andet...

''En mønt for dine tanker.''

Han smilede stille og gav hende mønten igen.

"Du skal ikke være så ked af det. ulykker sker, julemanden kan levere den forkerte pakke, men det betyder da ikke han skal fyre sine nisser og lave et tyggegummi firma. nogen gange skal man tilgive sig selv de ting som man ikke kan gøre noget ved."

Hun tog mønten, og brugte et par øjeblikke på tænke

"Shadow Angels"

hun smilede til ham

Han nikkede bare stille til hende om det første hun sagde... Han blev både overrasket over hendes spørgsmål og dog ikke, da hun jo næsten altid talte om arbejde... og han smilede stille til hende...

''For det første? Har du ingen fritid, eller er det bare når du er sammen med mig?''

Han smilede forsigtigt, og kiggede stille på hende...

''For det andet, hvad vil du vide om en gruppe der er så godt som død?''

Han forstod det ikke gruppen skulle efter den intel han havde være så godt som død, og den eneste han kendte til der var tilbage var Akuma... Og han virkede ikke til at være typen der ville lede...

Bare fordi hun dagligt arbjedet for at tjene til gåden og gaden, var der andet i hendes liv, hun var bare ikke oprørsleder, som havde masser af guld, eller en tyv, som havde masser. Hun valgte den normale hårde lavt tjente vej.. arbejde. og det var da en stor del af hende.

"Hvis du skal mobbe kan du klare dine egne problemer"

Hun sendte et drillende smil, hun mente det ikke, han havde gjort meget for hende, da hun var ustabil, selvfølgelig ville hun ikke glemme at betale tilbage.

"Vil ikke vide noget om den. glem jeg spugte søde"

''Det var ikke ment sådan... Du snakker bare altid om arbejdsrealaterede ting når vi er sammen, hvilket er grunden til at jeg spurgte sådan...''

Han havde ikke set hendes drillende smil, så han kiggede bare ned i jorden en smule flov og skuffet over sig selv, da han følte at han ikke helt havde behandlet hende som han burde, når hun blev stødt af det han spurgte om...

''Hvis du ikke ville vide noget om dem, hvorfor så spørge?''

Han kiggede stille og forsigtigt på hende, da han var nervøs for at han sagde noget forkert overfor hende...

"Ih altså."

Hun kysset ham på kinden, mænd var nu engang rare, men nogen gange lidt for meget. hun prøvede igen at sende et smil og håbet han så det nu

"Jeg spurgte ikke. du spurgte om mine tanker, og jeg svaret ærligt. det var ikke et sprøgsmål til dig søde"

''Men du tænkte vel på dem? Og der var sikkert noget du gerne ville vide?''

Han smilede stille til hende, dog mere gennemtænkt... Han smilede bare glad til hende, og lagde forsigtigt en arm om hende og holdt hende ind til sig. Han kunne godt lide at sidde der med hende det var rart at have hende tæt på uden hun var ked og træt...

''Du må spørge mig om alt... Men jeg gider ikke alt for meget arbejdsrelateret i dag... Okay?''

Det sidste spurgte han meget oprigtigt for om det var okay med hende at han faktisk gerne ville slappe af og hygge sig...

"Jeg har ingen spørgsmål Sajro, så havde jeg spurgt. prøvede bare at svare ærligt på spøgsmålet"

hun prøvet med endnu et smil, og lade sig ind til hans skønne afdækket bryst da han lagde armene om hende.

"Jeg vil også hellere snakke om dine problemer Sajro"

Hun ville gerne vide hvad der gik Sajro på, han kunne umuligt klare det selv, hvis først man kunne se på nogen de havde det dårligt, var det nok fordi de havde prøvet at klare det selv, men ikke helt fik gjort det. ingen så triste ud for sjovs skyld, hvis han kunne klare det selv, havdet han nok gjort det.

''OKay så søde...''

Han smilede bare stille til hende, og kiggede hende dybt i øjnene og sad bare og kiggede sådan på hende. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre mere end han allerede havde gjort...

''Der er ikke så meget at snakke om... Jeg var ved at slå mig selv ihjel en dag, og så gjorde min 'søster' det også i protest... men hende har jeg talt med om det... Og så det at jeg ikke holdt dig helt ude af fare... Som du jo har tilgivet mig for... Så der er faktisk ikke mere''

Han smilede oprigtigt til hende.

Hun lagde trygt sit hoved op af ham, og svaret

"Du gør bedemanden arbejdesløs, jeg selv ville være blevet en kunde af ham, hvis du ikke var kommet og reddet mig. så du fortjener et tak. og forstår godt din søster, hvis hun fik slået dine øjne op, så gjrode hun det rigtige."

Han lagde bare stille armene ordentligt om hende, og holdt hende stille ind til sig, mens han ikke kunne modstå lysten til at kysse hende, så han kyssede hende blidt i kanten af øjet... Han smilede stille til hende...

''Tak for dine søde ord dit varme mit dyriske hjerte.''

Han smilede bare stille til hende, og aede hende lidt over ryggen og arme. Han kunne godt lide at sidde der sammen med hende selvom han godt vidste det kunne være en smule risikabelt...

''Hvad vil du lave i aften?''

Hun havde intet mod kysset, hun kendte ham, og han var ikke en tilfældig stodder længere, men hun kunne ikke lade være med at tænke det var et sjovt sted at kysse.

"Opgave fuldført"

Hun var ikke dum nok til at tro Sajro ikke havde andre kvinder, så hun lagde ikke noget i hans berøringer, det var hygge intet mere.

"Jeg vil redde verden, og finde en skattekiste fyldt med guld. Men jeg skal arbejde om en halv time. dig?"

Han kiggede bare stille på hende... Havde hun mon kun været kærlig overfor ham sidst fordi hun havde været såret og knust... Han blev en smule trist da han jo så havde misforstået hende helt... Han var dog lidt ved at være vant til det, men han kunne ikke lade være med at spørge om det...

''Jessica... Sidste gang... Var du der kun kærlig fordi du var såret, trist og knust?''

Han kiggede stille på hende. Han havde ikke andre kvinder... Hvis han begyndte at være rigtig kærlig overfor en, så havde han ikke andre end den ene... Han ville ikke udsætte nogen for det...

''Jeg havde egentligt bare håbet på jeg kunne bruge en del tid sammen med dig... Men det kan jeg så høre jeg ikke kan...''

Han smilede stille til hende...

Hun søgte tryghed sidste gang, men han betød noget for hende, ellers havde hun aldrig ladet sig blive ført op fra det kro gulv den nat, men en romance fyr så hun ham ikke som. det var hun altså ked af, hvis han troet det, men hun ville hellere have ham som ven..

"Vi kom da hjem til dig, inden jeg fik sparket dig en million gange, så noget må du da betyde Sajro.. altså.."

Hun var glad for ham, og bliv tiltrukket af ham, men ikke så meget hun ville ligge hele sit liv om for ham, eller ændre sine meninger, og hendes mening var venskab, ikke partnerskab. men han betød meget for hende stadigvæk

"Ville gerne, men vil ikke fyres, kan godt lide mit job"

''Det er selvfølgelig rigtigt...''

Han smilede bare stille, og kiggede lidt på hende... Han kunne godt forstå hvad det var hun mente med det, og det var helt ok... Det skete jo at folk misforstod hinanden og talte forbi hinanden, eller der skete andre ting der gjorde at man fik forskellige synsvinkler.

''Jamen så må du have en god arbejdsaften.''

Han smilede bare venligt til hende. HAn vidste ikke helt hvad han ellers skulle gøre og sige, så hvis hun skulle videre, så ville han da ikke være den der stoppede hende i deet... Det ville ihvertfald være sært...