Vengeance shall.. Wait a minute? ~ Nerthuz

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


Han skulle nok finde ham, den lille kryster, der morder, og når han fandt ham, så havde han planer om at æde det svin.

Fenrer gik igennem gaden med de mange borgere der havde taget dagen fri til at sorge over tabet af den højtelskede Valerya. Men ingen så på ham, som de havde set på deres konge. Fenrer havde ændret form for at jage, og målet var bestemt, Misha. Han havde taget alt fra Fenrer, undtagen tronen, som Fenrer var tvunget til at blive på, for sit barns skyld, for hans lille Elizabeth. Fenrer havde dog efterladt hende på paladset, hos ammerne, så han kunne finde hendes moders morder, og bringe lidt retfærdighed ind i hendes liv.

Fenrer så sig omkring på de mange mennesker, og ignorerede den jamrer der hørte med til sorge tiden. Han kunne ikke fordrage ideen om at Valerya var blevet taget fra dem alle. Ikke bare ham
men også hendes folk, Fenrers folk. Selvom Fenrer nu mere følte at hans folk var formskifterne, som var kommet væltende til Sunfury, siden han var blevet konge. Her havde de ikke behov for at være bange for forfølgelse af vampyrer og slavehandlere. Her var de ikke på kanten af samfundet, men en respekteret del af det.

Hans blik skiftede fra ansigt til ansigt, og ledte efter Misha. Han svor på at han nok skulle finde ham, og manden havde næppe haft mulighed for at flygte. Mange karavaner var kommet til byen, men ingen havde fået lov at forlade den, hvilket også gjorde gaderne en anelse ophobet. Men Fenrer havde udstukket dekretet, lige så snart han havde hørt at manden var undsluppet fra paladsets fangekælder. Han skulle ikke have lov at forlade byen.

Fenrer tog en flaske med vin, fra en af bordrækkerne, hvor der sad en fordrukken samling af Sunfurys borgere og benyttede sorge tiden til at få slukket tørsten. Han drog flasken over sine læber og lod vinen flyde ned i store drag. Han havde brug for at dulme sine tanker lidt. Således gik manden ned gennem gaden, med udseende og påklædning som en lejesvend, der ligeledes fik druknet sine sanser.

Fenrer fortsatte med at se sig omkring, med en bister mine. Noget der blot lod forklædning falde mere på plads, selvom den ikke havde været påtænkt. Han stoppede op ved kanten af en af de små markedspladser, hvor der kun var åbent for vinhandlerne og madboderne for idag. Han så igen fra ansigt til ansigt, men hans skuffelse og aggression var det eneste der blev fundet frem. Dette var lige indtil hans så noget der fik ham til at spærre øjnene op. Der var han, Misha. Manden stod midt på markedet, lige der, foran Fenrer. Naturligvis ville manden ikke kunne genkende ham i denne form, men Fenrer kunne ikke udnytte overraskelses momentet.

Der var for mange uskyldige væsener her, til at Fenrer ville risikere en gentagelse af hvad der var sket med vagterne. Han måtte vente til muligheden for at få manden på ene hånd bød sig.

Fenrer stillede sig over ved en af boderne og benyttede sig af de pudsede flasker til at holde øje med Misha, som han lod som om han vurderede varerne. Da Misha endelig bevægede sig afsted, vendte Fenrer sig disret om og fulgte efter ham. Snart ville Misha lide en skæbne værre end døden.

At begive sig ned langs gaderne i Sunfury var en sørgelig oplevelse for at sige det mildt. Godt nok var dronningen lige død, men så var der sgu da heller ikke mere at græde over. Folk døde jo hele tiden, hvorfor skulle en eller anden person med magt nok til at styre en by have så meget opmærksomhed selv efter hun var gået bort? Godt nok ævlede folk op om, hvor fantastisk hun havde været som dronning, men come on. Så speciel kunne hun heller ikke have været. Desuden var det ikke ligefrem fordi, at flertallet i byen havde kendt dronningen personligt, så at stortude over det var sgu lige at overdrive.

Nerthuz havde i alt fald ikke tænkt sig at stortude sammen med resten af mængden. I stedet var turen gået til markedet i håb om, at der faktisk var noget at lave der - det meste var jo trods alt lukket i dag på grund af kongefamiliens tab, hvilket var sygt nederen. Det betød bare, at der var færre lommepenge at snuppe af eller snyde sig til! Oh well, man kunne da altid se, hvad der var på markedet. Så som enhver anden almindelig kedelig borger, gik Nerthuz hen for at tjekke, om det var noget interessant vin eller mad. Så der blev smagt lidt på noget vin, købt et par flasker til senere og udforsket lidt på maden før Nerthuz endelig valgte at gå videre.  Stemningen var alt for melankolsk til, at hen kunne håndtere det, så Nerthuz var mere end villig til at holde sin egen fest - hvis det var det, der skulle til for at have en god stemning kørende, så var hen mere end villig til stort set alt. Deprimerende mennesker var ulidelige at være i nærheden ad. Nerthuz var ligeglad med dem, ligeglad med dronningen og ligeglad med det skide monarki. Hvad der var endnu mere træls at høre på var alle de shapeshifters, der argumenterede for, at hen skulle være glad for monarkiet, der havde været med til at øge sikkerheden i byen for shapeshiftere. Tværtimod var tilværelsen blevet kedeligere og der var kommet mindre arbejde i form af sort arbejde. Ergo, Nerthuz syntes ikke, at det havde været det værd.

Eftersom det var på tide at komme væk fra den store tudefest, skyndte Nerthuz sig ned ad gaderne for for at finde tilbage til Shadowflame District, hvor hen selv boede. På vej derhen, var det dog alligevel som om, at der var øjne der forfulgte hem. Undrende kiggede hen rundt for at se, om der tilfældigvis var nogen i nærheden. Måske var der faktisk andet at lave i dag end at sørge over en eller anden magtkvinde!

Det sitrede igennem Fenrer, for at få lov til at vringe nakken om på Misha. Han kunne ikke holde ud at se på manden, der bare stod og havde gang i at se på vine. Havde Misha da ingen skam i livet? Bare at vade ud i det åbne på den måde, og endda se på alkohol. Fenrer beherskede sig dog, for han ville hverken bringe de uskyldige i fare, eller give Misha chancen for at slippe væk igen.

Da hans mål satte i bevægelse, gav Fenrer ham chancen for at komme lidt på afstand, inden han selv vendte sig og fulgte færten af hans indkøb. Det var underligt, for Fenrer havde egentlig søgt færten af Misha, men kunne ikke fange lugten af den faldne engel. Ligemeget, han havde jo set ham, og Misha skulle ikke slippe væk denne gang.

Fenrer gik tæt ind til siden af gaden, og op ad mennesker og huse, klar til at komme i skjul, hvis Misha skulle vende sig om, for at se den samme lejesvend følge ham hele vejen fra markedet. Manden var formentlig godt klar over at Fenrer havde sat folk i hælene på ham, men der var ingen der vidste at Fenrer var Skinwalker, så han ville nok ikke regne med den slags kontakt. Dette fik Fenrers harme sendt i vejret, for hvordan kunne det være at han selv havde fundet Misha før end de dusinvis af lejemordere han havde sendt efter ham, havde sporet morderen ned? Afstraffelse skulle i al fald uddeles til dem han fandt ud af danderede den i en eller anden ølstue.

Misha havde ledt Fenrer hele vejen til Shadowflame distriktet. Selvfølgelig boede den lille satan her. Fenrer øjnede sig dog en mulighed, for her i byens mere dunkle område, kunne folk være bedøvende ligeglade med hvordan andre opførte sig, og det var ikke unormalt at nogle af de rigere forbrydere havde vagter posteret på tagene.
Fenrer klatrede med en lynende adræthed op ad siden af en bygning, og fortsatte med at forfølge Misha herfra. Han sørgede også for at holde en god afstand til Misha, når han ikke drejede om et hjørne eller lignende. Nu havde han ham snart.
Tanken fik Fenrer til at sitre, som en ulv på jagt. Han mærkede instinkterne grave i hans sind. Dræb, hurtigt, løb ham ned, dræb ham.

Fenrer rystede på hovedet for at få styr på sine tanker. Han måtte kunne styre de forbandede dyre-indtryk. Han skulle have ram på Misha, og så nyttede det ikke noget af gå amok på ham nu. Han måtte vente. Men chancen skulle også komme før end Fenrer ventede det. Misha var gået ned ad en ret øde vej, for at ende ud i en endnu mere forladt gyde. Nu havde han chancen! Chancen for at løbe svinet ned og flå ham i stumper og stykker.

Fenrer løb, stille som en mus i halm, og endte ud lige ud fra Misha, hvorpå han hoppede de mange meter ned i kun et par afsæt og landede bag Misha. Han rakte ud med en hastighed der var nær umulig at forstå, og tvang Misha til jorden. Han så manden i ansigtet og knurrede dybt "NU HAR JEG DI.." Fenrer spærrede øjnene op og slap manden, der slet ikke var Misha. Hvad skete der lige her?!

Fenrer rettede sig op og så måbende på manden"HVEM FANDEN ER DU !! HVAD ER DET HER!" Fenrer nægtede at tro det, han måtte huske forkert "HVOR ER MISHA!" knurrede han ad manden, eller var det en kvinde, Fenrer blev i tvivl. Det her var helt forkert.

"Hvem... Err... DU!"

Fenrer stillede sig op og blokerede vejen "Du har bare at komme med et VIRKELIGT god forklaring... nu!"

Det tog ikke lang tid før kedsomheden atter overtog, eftersom Nerthuz ikke lagde mærke til ét øje i gaden - selvfølgelig skulle man dog altid tage det tegn med et gram salt i et sted som Shadowflame distriktet. I forhold til de øvre lag af byen, så var folk utilregnelige og snu hernede - hvilket var fantastisk taget i betragtning af, at Nerthuz godt kunne lide det kaos, det skabte! Dog lagde hen ikke mærke til noget lige nu, og siden alt andet i dag havde været død sygt, så måtte hen bare hjem. Hvis hen endelig skulle kede sig, kunne hen ligeså godt underholde sig selv. Sværere var det vel heller ikke.

Da Nerthuz kom nærmere sin egen hoveddør og skulle til at finde nøglen frem, nu når hen var et par gydehjørner væk fra sin egen skodlejlighed. Før Nerthuz overhovedet nåede at tage nøglerne opad lommen, var hovedet pludselig faldet mod jorden. Flasken med vin blev fuldstændig smadret, hvilket forårsagede nogle rifter på Nerthuz’ arme, der fik hem til at bløde. For et kort øjeblik virkede alt fuldkommen sort. Hen trak en hånd til ansigtet og hovedet for at dulme smerten, men en enkelt berøring på kinden fik hem til at gispe i smerte. Det måtte være ret slemt at se på også. Hen kiggede op på manden, der var syg i hovedet nok til at overfalde hem. I det samme ham den anden mand begyndte at råbe og skrige alt muligt, lød et irriterende snerren fra Nerthuz som hen satte sig op. ”Hvor er hvem..?” Misha? Hvem fanden var det? Og hvorfor fanden var det nu Nerthuz’ skyld, at den mand ikke kunne tage sig et fucking øjeblik til at lige at sikre sig over, hvem fanden han slog ned? ”Gider du lade være med at råbe? Du gav mig rimelig meget hovedpine der..” Fnøs hen. Nerthuz ignorerede fuldstændigt spørgsmålet omkring, hvem hen var, siden hen ikke kunne se, hvad fanden det kom ham manden ved, når det var /ham/, der overfaldt hem, ikke omvendt. ”Forklaring på hvad? Jeg er på vej hjem, jeg bliver overfaldet af en fremmed med en skide rune i panden. Og nu har jeg sikkert hjernerystelse.” Nerthuz tog sig endelig sammen til at kigge op på manden, før hen rejste sig op langsomt. Resten af kroppen var heller ikke sluppet helt fra rifter og blå mærker. Med et dybt suk børstede Nerthuz de værste småsten og jord af sig. ”Har du flere ligegyldige spørgsmål? Eller kan jeg faktisk gå hjem nu?”

Fenrer stod tavst og så på personen, der åbenlyst mente at vedkommende havde al ret til at være flabet. Det havde hen vel også, men Fenrer var ikke lige i et humør til at skulle til at tage hensyn, ikke lige nu. Fenrer lænede sig ned og holdte personen fast mens han gennemsøgte hens lomme,  med den anden hånd greb han fat i kraven på den irriterede person. Fenrer fik fundet en lille nøgle frem af lommen og holdte den oppe foran personen. Han havde godt kunne lugte at vedkommende var formskifter nu, men det her var ikke tidpunktet, eller stedet at forklare sig. Han hev personens ansigt tæt til sit eget og snerrede "Hvor bor du basse! Jeg er ikke i humør til skænderier og jeg har lige nogle spørgsmål at stille dig inden jeg smutter videre!"

Fenrer ventede dog ikke på et svar, for han fik hurtigt fanget hens fært. Fenrer fulgte færten i raske skridt og hev personen med sig ind. Da de ankom til husets dør, åbnede Fenrer døren hurtigt, og knækkede næsten nøglen. Fenrer kunne stadig mærke vreden pumpe igennem ham, men han havde dog fået styr på sin vrede, nok til ikke bare at tampe personen han havde med sig ned. Han ville få mere brug for denne, ved bevidsthed. Fenrer smækkede den medtagne dør i, bag sig og fortsatte ind i huset. Han så om på hem og halvvejs smed hem ind i rummet foran sig, inden han atterlåste døren. Fenrer holdte et vågent øje på Mishas dobbeltgænger, og fandt sig noget at sidde på. Fenrer lagde armene over kors da han havde sat sig, og så på personen i en lille tid.

Fenrer kunne ikke lade være med at skære tænder i arrigskab over ikke at have fået fat i den rigtige. Det var dog for provokerende at han skulle rende ind i den her situation. Nu var der ikke andet at gøre end at finde ud af om personen her vidste noget om Misha. Vedkommende lignede trods alt Misha på en prik, og boede i det lyssky distrikt af byen. Der kunne være god mulighed for at hen havde hørt noget, eller måske var blevet forvekslet med Misha før. Selvom personen sagtens kunne prøve at sætte sig imod Fenrers spørgsmål. Det ville dog ikke komme til at hjælpe i sidste ende, for Fenrer skulle nok få sig de svar han havde brug for, men ligenu måtte han falde lidt til ro. Der var ikke nogen der havde lyst til at snakke med en stjernepsykopat.

Fenrer lagde hænderne på sine knæ og stoppede med at skære tænder, som han fik lidt styr på sit temperament. Han så stift på personen han i virkeligheden havde kidnappet, selvom Fenrer mente at han var retfærdiggjort i sin handling. Det var ikke hans skyld at personen var en tro kopi af Misha, men det kunne spille sig ud til en fordel.
Fenrer tog en dyb vejrtrækning og lagde en hånd til sin tinding "Hør..." sagde han gennem et sammenbidt fnys ".. Du ved vel godt du ligner dronninge morderen, ikk?" Fenrer så op på personen med et alvorligt blik. Han fik efterhånden lidt mere ro i kroppen og prøvede at virke imødekommende, eller, nok bare så imødekommende som han kunne være det i denne situation. Fenrer rettede sig og lagde sine albuer på lårene"Er der nogen der har spurgt dig om noget? Taget kontakt til dig ? Nogen du ikke kender der har prøvet at tale med dig?" Fenrer spandt kæberne sammen og bed af sig "Og jeg mener ikke mig selv, før end du får gode ideer til flabede svar!"

Fenrer lod personen få noget tid at svare i, inden han lænede sig tilbage på sin siddeplads, med armene lagt over kors "Hvad hedder du? Fik ikke fanget det før.." Fenrer lagde hovedet lidt på skrå og så sammenbidt på personen "Og jeg advare dig.." sagde han køligt "..Jeg mener det når jeg siger at jeg ikke bryder mig om flabede svar"
Fenrer lagde til overvejelse om han skulle skifte form til hans normale udseende, men fandt det ikke videre klogt. For det første ville han foretrække at forblive anonym, hvis personen eller ikke faldt ned, og han ville helst ikke opbyde nabolaget til at tage sig af kongen, når han forlod stedet igen. Det var jo ikke sikkert om han måtte snige sig ud.

Havde hovedpinen efter at være blevet overfaldet ikke været så intens, så havde Nerthuz for længst skiftet form for at krybe sig væk, hvor manden ikke ville kunne nå hem, men desværre gjorde slaget hem bare alt for ukoncentreret. På trods af de sarkastiske kommentarer, så virkede alting rimelig sløret lige nu grundet det slag. Ret uheldigt eftersom hen følte en trang til at forsvare sig selv. På trods af attituden, så var manden foran hem ret så truende, hvilket ikke var super nice. ”Gramser du altid sådan på fremmede?” Mumlede Nerthuz sarkastisk før det gik op for hem, hvad det egentlig var, manden ledte efter. Hvad fanden vil han med hens nøgle? Det var ikke ligefrem fordi, at Nerthuz ejede noget af værdi. ”Basse? Nu må du lige-” Da manden begyndte at trække hem ned langs gyderne, gik det hurtigt op for Nerthuz, at manden allerede havde fundet ud af, hvor hen bor på en eller anden måde. Var det en varulv eller hvad, siden han virkede til at have fået færten så hurtigt? Det kunne da forklare meget, for manden virkede ret stærk og alt det der.

Da Nerthuz var nærmest smidt ind i sit egen lejlighed igen, kiggede hen hen på manden, som var så provokerende bare at finde sig en stol, som om han boede her. Hen rynkede sig på panden i det hen studerede den fremmede mand, som åbenbart mente, at han kunne tillade sig at udspørge hem på sådan en provokerende måde. Han kunne i det mindste have spurgt pænt, så kunne det egentlig være, at Nerthuz gad at samarbejde. Lige nu havde hen egentlig bare lyst til at provokere endnu mere. Det var ikke som om, at manden var mega høflig uanset hvad man gjorde alligevel. Nerthuz havde for fanden ikke engang fået en undskyldning eller noget. ”Nej. Jeg vidste ikke engang, at hun var myrdet. Troede bare hun døde af kedsomhed eller noget i den dur.” Ærligt, det måtte være død sygt at være dronning, hvor man skulle lege rollemodel. Nerthuz ville i hvert fald ikke være interesseret i jobbet. Desuden havde Nerthuz ikke hørt noget videre om dronningens død udover, at hun var.. ja, død. Ingen detaljer på hvordan eller hvorledes. ”Altså, mange fremmede tager kontakt til mig. Men det er ikke ligefrem kongehuset, der er vores typiske favoritemne.”

På trods af truslerne, lod Nerthuz sig ikke virke intimideret. Det vil bare være et nederlag, selvom hen egentlig godt havde fornemmelsen af, at hvis hen provokerede manden for meget, så var hen på røven. På den anden side havde Nerthuz på ingen måder tænkt sig at hjælpe nogen, der truede hem. Så hellere tage konsekvenserne af noget, hen selv fik noget ud af ved netop at provokere. Det var jo sjovt at pisse andre af. ”Hvor pudsigt. Jeg fangede heller ikke dit navn. Hvorfor introducerer du dig ikke, når du ligefrem har valgt at smadre mit ansigt og invadere mit hjem?” Spurgte hen i det hen rullede med øjnene og lænede sig op ad sin væg. I det mindste kendte hen de små smutveje ud ad sin egen lejlighed i tilfælde af, at manden gik til angreb igen. Det var ikke tilfældigt, at der var skjulte små huller i lejligheden rundt omkring, så lige netop en kamæleon kunne snige sig ind og ud.

Fenrer rejste sig og gik et par skridt frem mod personen, med et neutralt ansigtsudtryk. Han lagde ikke en hånd på den fremmede, men kunne tydeligt mærke lysten til at gøre det. Han kiggede ned ad personen, med et vurderende blik og gav et lettere utålmodigt suk fra sig "Jeg håber at du fatter hvilken kattepine du er ved at hive dig selv ind i.." sagde han med en træt stemme, og gned sin næseryg med tomlen og pegefingeren. Han havde ikke den store lyst til at tæske sine formskiftere, men ligenu, så kaldte ulven indeni ham på vold. Fenrer vidste dog også godt at dette ikke var tidspunktet at tabe kontrollen, for det kunne sagtens tænkes at en person der lavede i dette kvarter, og lignede Misha så meget, vidste noget han kunne bruge. Han slap sin næseryg og samlede tankerne, han havde brug for sin koncentration, for at kunne gøre hvad han nu skulle.

"Vil du virkelig... vide hvem du står overfor?" spurgte han halv irriteret, og slog lidt ud med armene i en spørgende gestus "Så skal jeg da nok vise dig det!" En kort serie af grønne lysglimt sprang fra de næsten uanselige runer i Fenrers bælte, som Fenrer skiftede krop til først en kvinde, så en mand og til sidst tilbage til hans rigtige udseende. Selvom Fenrer ikke brød sig om at gøre denne slags foran nogen andre, så kunne formskifteren her, jo sagtens skaffes af vejen, hvis den ikke makkede ret.

Fenrer lagde hovedet lidt på skrå af Nerthuz. Der var ganske få og meget dårligt informerede formskiftere, der ikke vidste hvem han var. Dem der vidste hvem Fenrer var, havde enten hørt om den meget, 'Join or die' agtige, samlings kampagne han avde ført hos formskifterne. Han havde da også fået nogle ry for at være lettere forstyrret, hvis man ellers lyttede efter i krostuerne og barene. Der kunne man nu om stunder finde så rigeligt med drukkenbolte, der påstod at de havde set kongen gøre de særeste ting. I ny og næ ville der da også være en Formskifter, der fortalte om at de havde set Fenrer flå den ene eller anden Skinwalker ad, da han samlede klanerne under åndernes vejledning.
Fenrer havde også kun fundet ud af dette, fordi han flere gange, havde sneget sig ud af paladset og besluttet sig for at se på hvordan det hele gik i befolkningen, uden at have vagter omkring sig, som han følte kunne give et lidt andet syn på hvad befolkningen mente. Han havde de første gange været overrasket over at folk gad tale om den slags, og kunne konkludere det ikke var mange af historier der var sandfærdige. Enten var de blevet pyntet på, ellers var de direkte overdrivelse.

Han lænede sig en anelse frem mod Personen og så vedkommende i øjnene "Jeg er rigtigt dårligt nyt hvis man pisser mig af..." sagde han så neutralt som muligt. Han havde ikke brug for at vise hvor vred han var, eller hvor meget han var i humøret til at banke personen synder og sammen "..Så hvad med at vi siger vi to kom ind på den forkerte fod.. hvad siger du til det?" Fenrer stod nu atter rettet op, i en mere afslappet statur. Han var vistnok en anelse højere end personen, men det kunne selvfølgelig være fordi han havde skiftet form i et rap, og måske ikke havde fået højden ramt godt nok.

Fenrer hev endnu en stol frem til personen foran ham, og satte sig i den han havde hevet frem fra før. Han satte sig med afslappet statur, og lagde hænderne på sine lår, som han så op på personen "Så lad os indgå en aftale... " sagde han med en rolig stemme "Jeg betaler for noget nyt vin, lidt information og du går herfra med en lille røverhistorie om at du har mødt kongen af Sunfury, og den ledende rådslager af din race.. "Fenrer lagde hovedet på skrå og så lidt mere alvorligt på Personen, hvorpå han lagde en hånd ud mod stolen, som vedkommende derved var blevet bedt sætte sig på "Lad os starte med lidt Basis information.. Du har nu mit navn.. så jeg vil gerne have dit"

Da manden kom tættere på, lænede Nerthuz sig automatisk en smule tilbage. Så lidt som hen ønskede at indrømme det, så var manden ikke vildt rar at være i nærheden af. Hen vidste også godt, at hen ikke nødvendigvis gjorde situationen meget bedre, men på den anden side fik hen da noget ud af at være flabet - underholdning. Hvis manden så gerne vil afpresse hem og være provokerende overfor hem, så skulle Nerthuz da også have lov til at gøre gengæld! Det var da kun logisk! Selvfølgelig, det forårsagede ofte endnu flere problemer for Nerthuz i det lange løb, men i det mindste var tilværelsen ikke kedelig så! Og hvis der var noget, Nerthuz hadede, så var det kedsomhed.

”Nu du spørger, så ja. Det er altid rart at vide, hvem man snakker med, ikke sandt?” Hen trak sig på skuldrene med et smøret smil. Det begyndte dog at falme en smule, da manden pludselig ændrede form. Det tog lidt tid for Nerthuz at opfatte, hvad der helt præcist var forgået - men da gik det op for hem, at det var selve kongen af Sunfury, hen stod overfor! Ja, og også hens raceleder, men det var hen egentlig ret ligeglad med. Generelt havde hen også en dårlig opfattelse af kongehuset, men nu var fordommene bare øget. Ned med monarkiet! Okay, ikke det rette tidspunkt at skrige det, når man tænkte på, at grunden til, at Nerthuz overhovedet var i denne situation var fordi, at hen var beskyldt for at være dronningemorderen. Hen skulle nok ikke begynde at ytre sin mening yderligere lige med det samme så.

”Så du bekræfter simpelthen de ryger, folk har om dig? Hvor interessant.” Nerthuz rullede med øjnene. Der kunne man bare se. Kongen af Sunfury vidste åbenbart godt, at han var en kæmpe nar. Hvor fedt alligevel. På den anden side kunne det selvfølgelig være, at Fenrer - var det ikke kong Fenrer eller sådan noget? - blot bluffede for netop at få Nerthuz til at makke ret, hvilket desværre virkede en smule. Men kun en smule, Nerthuz nægtede principielt at være en hunds hund - pun intended, King Fenris. ”Men hvis du tror, at du kan rette op på din upassende måde at have en diplomatisk snak med en sølle borger på, så klart. En konge som dig er vel professionel i diplomatiske løsninger.” Hen satte sig ned på stolen, der var blevet trukket frem til hem og lagde sine arme over kors, som hen kiggede direkte på kongen.

”Er det seriøst betalingen, du vil byde mig? Grådigt alligevel. Men fint, så længe du kan holde hænderne for dig selv fremover.” Sagde Nerthuz i det hen lænede sig tilbage for at sidde mere afslappet. ”Men siden du er så opsat på at vide, hvad jeg hedder, så lad da gå. Men kun fordi, at jeg er træt af, at du påstår, at jeg hedder Misha.” Nerthuz strakte sig en anelse i det, hen holdt en dramatisk pause. ”Men mit navn er i hvert fald Nerthuz.”

Fenrer lagde hovedet på skrå og smilede skævt til personen, som lige havde sat sig "Hvis du syntes at betalingen er for ringe når vi nærmer os slutningen, så smider jeg gerne noget oveni, afhængig af hvad du kan fortælle mig" sagde Fenrer og satte sig mere tilbagelænet, men kontra Nerthuz, som personen fortalte Fenrer at hen hed, havde han lagt armene over kors. Han så vurderende på Nerthuz og nikkede da hen havde introduceret sig selv "Jeg bekræfter forresten ingen rygter.." sagde han med et drillende smil ".. ikke endnu i al fald"

Fenrer hev den flaske op af sin sidetaske, som han havde samlet op tidligere, før end han havde set Nerthuz på markedet og hev proppen af, der gik op med et tilfredsstillende pop. Han satte flasken til læberne og tog sig et bare dybe tåre, og så over på Nerthuz med et kækt smil. Han kunne sagtens give formskifteren noget at drikke, og nu det var vin, ville vedkommende nok ikke have noget imod det. Men Fenrer ville lige vente en stund, før end han gav Nerthuz flasken, for noget sagde ham, at han ikke ville få den tilbage med det samme, eller overhovedet. Istedet gav han sig til at tromme let på siden af flasken med, med fingrene på samme hånd han holdte den med. Han vidste ikke rigtigt hvordan han skulle skride frem med det lille foretagende, for nu var det trods alt første gang han var i en sådan situation, eller rettere, det var første gang han var var på denne side af situationen.

Fenrer så sig omkring i lejligheden, der vel var som man kunne regne med, for en person der boede et sted som dette. Men noget sagde Fenrer at man ikke helt kunne stole på alt hvad man så i dette rum. Udenfor kunne han høre nogle idioter komme op at slås på gaden, og havde mere eller mindre lyst til at gå ned og flå hovedet af dem, bare for at ødelægge et eller andet. Han var sådan set ret ligeglad med hvem, eller hvad efterhånden, men den store pris, var Misha. Fenrer havde ganske særlige planer for den faldne engel.

Fenrer gned sit hageskæg og så eftertænksomt på Nerthuz, inden han løsnede armene og lænede sig frem mod personen, med albuerne til støtte mod sine lår. Han så op mod Nerthuz med en blanding af at skule og et smil, næsten sarkastisk glæde om man ville "Jeg tror vi to nok skal finde frem til en løsning, men skal vi ikke lige se om du ved noget nyttigt nu?" sagde han og satte flasken til læberne igen, som han tog sig en slurk af den halv-billige frugtede vin, og lod flasken dingle fra hans fingre derefter "Hvis du kan fortælle mig noget som helst om hvor en Falden undermåler som Misha kunne have gemt sig, så er vi i al fald godt på vej.." Fenrer tog endnu en slurk af vinen og rakte så Nerthuz flasken, som en venlig gestus.

Fenrer blev siddende i den fremlænede stilling og havde stadig den 'sarkastiske glæde' smurt i ansigtet. Han havde ikke planer om at gide høre noget svageligt svar fra Nerthuz her ".. Jeg gider ikke høre om en bydel, eller noget uspecificeret nonens.. kom med et konkret sted.. et sted hvor den tidligere prins kunne tænkes at gemme sig" Stemmen var fast og klar, men ikke kold eller truende, men mere som nogen der fastholdte fakta. Fenrer lænede sig tilbage og afventede Nerthuz svar. Han vidste ikke helt hvad han kunne forvente sig af denne formskifter, men indtil videre havde vedkommende ikke givet ham grund til at tro andet end at Fenrer snart ville blive nød til at banke ham på plads igen. Han håbede dog at vinen og de lidt mildere ord havde fået sat Nerthuz på bedre tanker, end at være flabet overfor Fenrer igen.

”Jeg synes såmænd bare, at betalingen er skuffende på trods af, at du er grunden til, at min flaske blev smadret. Og desuden er jeg ret sikker på, at min kind ikke er så køn lige nu, hvilket teknisk set også er din skyld.” Nerthuz trak sig endnu engang på skuldrene. Stod det til Nerthuz, bør der i hvert fald være en kæmpe løsesum i form af guld som undskyldning. Plus et kæmpe fancy måltid, det vil heller ikke gøre skade. Men hen tvivlede nu på, at det vil ske. Umiddelbart havde kongen endnu ikke slået hem som typen, der sådan var særlig gæstfri. Hvor skuffende egentlig. Især i forhold til, hvor mange Nerthuz havde hørt, der talte godt om kongen og dronningen af Sunfury. Nerthuz kunne i hvert fald ikke prale med at være enig. Men så igen, hvornår var hen overhovedet det?

”Det vil også være svært at fortælle dig rygter. For jeg ved altså ikke, hvem det er. Jeg vidste ikke engang, at dronningen var myrdet, før du fortalte mig det.” Indrømmede Nerthuz i det, hen kiggede på flasken, som kongen legede med. Hvor rude, at han bare sad og drak, når han lige havde smadret hens egen flaske. Nerthuz vil også have vin jo. Endnu en grund til, at hen ikke var glad for at have kongeligt besøg. De troede da også, at de kunne tillade sig alt muligt, altså.

”Jeg har jo fortalt dig, at jeg ikke ved noget.” I det kongen langt om længe bevægede flasken med vin hen imod hem, tog Nerthuz glædeligt imod den for at tage en stor slurk - kun for at blive overrasket over, hvad for billigt noget, kongen sad og drakte. Man skulle da tro, at de royale kun drak vin af royale druer eller sådan noget. Ikke sådan noget, som Nerthuz selv kunne finde på at købe. Hvor skuffende. Og her håbede Nerthuz lige, at kongen vil tage forskud på det royale undskyldningsmåltid. Men nej, overklassesnobber tænkte tydeligvis kun på deres egne behov. ”Billigt pis alligevel, huh?” Kommenterede hen med et svagt trak på skuldrene, før hen gav flasken tilbage til Fenrer. ”Hvor kedeligt.”

Fenrer lagde hovedet på skrå og tænkte over hvad Nerthuz sagde, var hen virkelig så dårligt informeret, i forhold til hvad han havde antaget? Fenrer gav et lille grin fra sig da Nerthuz kommenterede på vinens ringe kvalitet. Fenrer måtte ærligt indrømme at det betød helt så meget for ham. Det var ikke fordi han ikke påskønnede når vinen han drak, var af høj kvalitet. Men Fenrer havde ikke tænkt meget over at det skulle være i høj kvalitet, så meget som han tænkte på at få en lille summen ud af det, denne dag. Men nu havde han da en vej hvorved han kunne forhandle med Nerthuz. Det var tydeligt at hen gerne ville have noget af kvalitet, noget som Fenrer sagtens kunne skaffe hen, men måske Fenrer nu kunne forhandle om noget andet end den information, som Nerthuz åbenbart ikke besad.

Fenrer tog flasken og satte den til læberne, som han lod vinen hælde ned i halsen på ham. Da han tog flasken fra munden, gav han et støn af velvære fra sig. Endelig var han begyndt at få en let lille summen ud af hans flaske. Fenrer smilede til Nerthuz og satte flasken tilbage imellem dem, hvorpå han satte sig op i en mere afslappet kropsholdning ”Hvis jeg nu aftaler med dig at jeg sørger for at sende noget guld i din retning..” sagde Fenrer og gned sit skæg ”..Kunne det så tænkes at du kunne smide noget information i min retning?” Fenrer løftede et øjenbryn i en spørgende gestus.
”Og jeg mener ikke det som jeg spurgte om før, men jeg har brug for nogen der kan holde et øre tæt ved jorden for mig” Fenrer smilede ved sine egne ord. Tanken om at have nogen der kunne informere ham om hvad befolkningen havde af rygter, og hvad der bevægede sig af følelser og andet, iblandt borgerne, tiltalte ham.

Fenrer lagde igen hovedet på skrå af hans samtalepartner, og så vurderende på hen. Hvis han ville have noget ud af Nerthuz, kunne han vel ligeså godt gøre tingene lidt nemmere. Han gned skægget eftertænksomt og smilede, hvorpå han lagde hånden ud mod Nerthuz i en lille gestus ”Hvis nu vi får sat situationen ud af verdenen, hvad denne her vin ting angår..” sagde han og rejste sig. En grøn glød sprang fra ham, og pludselig havde han samme ansigt som det han havde brugt, da han havde overfaldet Nerthuz. Fenrer havde jo ikke tænkt sig at blive genkendt, og det ville han formentlig, hvis han gik udendørs herfra ”.. så håber jeg at vi kan komme ind på en lidt bedre aftale”

Fenrer raslede med en pung på hans side og satte gang i en raslen af guldvelv, der lå tæt sammen i tasken. Fenrer smilede og begyndte at gå imod døren, som han gjorde gestus til Nerthuz om at følge med ”Så hvis du følger med.. så kan du jo selv vælge vinen ud, ikke?” sagde han med et lettere hånligt smil. Et eller andet sted var det sjovt. Fenrer havde aldrig rigtigt gidet penge, men lige meget hvad han gjorde, siden han kom til Underworlds samfund, havde penge nærmest været væltet ned i skødet på ham, og han forstod sig nu på både at skaffe dem, og udnytte dem.

I et kort øjeblik troede Nerthuz endelig, at Fenrer snart vil gå igen. Hen havde trods alt oprigtigt fortalt ham, hvad hen vidste, så der var vel ikke mere for ham at udspørge om. Alligevel, da kongen nævnte noget med at sende hem guld, satte Nerthuz sig straks ordentlig op i stolen med ørene spidse. Hvis der var noget, Nerthuz i hvert fald ikke sagde nej til, så var det dyrekoster. Man kunne trods alt købe sig til det meste. Da Fenrer nævnte noget med noget information endnu engang, sukkede hen let opgivende. Hen havde jo for fanden fortalt, at hen ikke vidste noget. Før hen dog nåede at brokke sig, overtog Fenrer dog ordet igen - denne gang kom han endelig med noget fornuftigt. Så Nerthuz skulle bare holde øjnene og ørerne åbne i tilfælde af, at der kom noget information omkring ham der Misha? Det skulle da ikke være så svært. Alligevel overvejede Nerthuz dog forslaget. ”Så hvis jeg informerer dig om det, jeg hører om Misha, hvis jeg overhovedet hører noget, så vil du sende mig guld? Hvad hvis jeg intet finder ud af?” Spurgte hen letter kritisk. For hvis hen kun fik en belønning, hvis hen faktisk hørte noget, så var der ikke nogen garanti på, at der lå nogle goder for hem i dette forslag.

Nerthuz vippede hovedet en anelse, da kongen lagde hånden ud mod hem. Hens blik fulgte ham, da han rejste sig op, men da Fenrer nævnte noget med vin, bredte smilet sig på Nerthuz’ læber. I løbet af ingenting stod hen op fra stolen selv, for hen var helt klart klar på at få en gratis flaske vin, nu da den anden var smadret - og måske endda lokke kongen til at være gavmild nok til at købe et par flasker mere. Man kunne jo altid prøve, ikke sandt? ”Se, nu snakker du et sprog, jeg kan forstå.” Grinede hen en anelse i det, hen betragtede kongen skifte form til den form, han havde vist sig som, da de stødte på hinanden. Damn, så kunne man ikke blære sig med at være blevet BFFs med kongen selv. Alligevel da Fenrer begyndte at traske afsted endnu engang, løb Nerthuz efter ham for at følge med, før hen gik side om side med et lille grin. ”Jamen, skål for det så!”

Fenrer trak let på skuldrene med et smil på sine læber, da Nerthuz spurgte ham om hun kunne regne med guld, hvis hen ikke fik skaffet ham informationer på Misha. Han vendte sig da om mod Nerthus, endnu med smilet plastret på sit ansigt "Ville du give en vinhandler uden vin guld for løftet om en flaske, som du så alligevel skulle betale for?" Fenrer vendte sig atter om.

Da Nerthuz gik op på siden af ham, smilede han atter stort til hende, nu i formen af den lejemorder han havde fået sendt i fangekælderene, indtil han var færdig i byen. Han var glad for at have en ven der i det mindste forstod sig på vinens glæder. Sådanne var ikke lette at finde ved hoffet, hvilket var hvorfor han drak i smug, men måske det var slut nu, hvor han havde fundet en ven i Nerthuz, såfremt hen bragte ham informationer "Jamen skål så" sagde han med et smil som de fortsatte ud mod markedet.

Da de ankom til markedspladsen, gik Fenrer direkte til Vinmester Harams bod. Boden var i sig selv, noget at bukke og neje for, ligemeget hvor og hvilket lag man kom fra i samfundet. Grunden til at det kun var han bod de to ankom til, istedet for hans berømte kælder, var i anledning af Fenrers hustrus død. Fenrer trådte dog ikke helt op til boden selv. Han stoppede først Nerthuz og stak hen den store pung, med de tunge guldmønter. Fenrer tvivlede på på at Nerthuz ville halvt så let ved at bære den godt fyldte pung, som Fenrer havde det. Han lagde den derfor roligt over i hænderne på Nerthuz, som han lænede sig roligt ind og sagte sagde "Jeg skal bare have en flaske af 'Royal grapes' og så er vi på god fod.." sagde Fenrer og pegede på en flaske der hørte til de dyreste af rækkerne. Han gav dernæst Nerthuz et let klap på skulderen ".. Resten kan du selv vælge"

Med disse ord skubbede han Nerthuz op til boden, for han havde ingen interesse i at skulle blive set, selv hvis han havde en andens ansigt på.

Harams bodtjener så en anelse ufornøjet på Nerthuz, iklædt lille klæder "Og du vi..." Tjeneren stummede af, da han så den store pung, og mønterne der tydeligvis pressede imod dens overflade. Tjeneren bukkede kort og smilede slesk til Nerthuz "Hvad kunne jeg betjene fruen med denne mest sorgfulde af aftener? Jeg har blandt andet en forrygende flaske af Moderens druer på lager til dem der har mønten til det, heromme?"

Kommentaren omkring vinhandleren og guld og alt det der tvang Nerthuz kort til at tænke sig om, hvad det var, Fenrer egentlig mente. Hen måtte dog til slut konkludere, at sammenligninger på den måde var som at tale i tåger, så hen lod være med at svare. I stedet for fulgte hen bare efter kongen udenfor, hvor de gik mod markedet igen. Så kunne de eventuelt også lige få en ny start, hvor de sådan siger ordentlig goddag fremfor, at Fenrer overfalder hem som det første. Fantastisk! Og Nerthuz vil få vin ud af det, så blev det ikke meget bedre. ”Ja tak!”

Eftersom det så ud som om, at Fenrer kendte diverse vinboder bedre end hem selv, så fulgte hen gladelig efter Fenrer hen mod en af boderne. Da det dog gik op for Nerthuz, at Fenrer faktisk stoppede op, kiggede hen undrende på ham. ”Skulle vi ikke-?” Før hen nåede at færdiggøre sin egen sætning, fik hen pludselig en pung foræret - som var meget tungere end den så ud! Nysgerrigt kiggede hen kort ind i den som Fenrer kommenterede på, hvad han skulle have, så hen nikkede. ”Jamen, den ordner jeg da så.” Hen grinede en anelse og lukkede pungen igen. Hvis hen kunne beholde resten, vil hen bestemt ikke klage. Hvis ikke - så måtte hen bare gå ud fra, at kongen snart betalte hem det, han havde lovet hem.

Da hen blev skubbet hen mod boden, kiggede Nerthuz kort rundt på diverse vine for at vurdere, hvilken en, hen selv vil have. Da bodtjeneren ikke lød videre fornøjet over hens ankomst, kiggede hen blot op på ham med et hævet øjenbryn. Nerthuz kunne dog ikke undgå at grine en anelse, da bodtjeneren pludselig skiftede fuldkommen attitude til hens tilværelse så snart, han så pungen. Penge er virkelig magt! Fantastisk! ”Først og fremmest, kald mig frue igen og jeg får mine folk til at komme og hugge dine ædlere dele af.” Bluffede hen blot fordi hen nu havde muligheden for det. Nerthuz havde aldrig rigtig oplevet sådan en slags respekt, så hen kunne ligeså godt udnytte det, selvom hen nu bare talte i tåger. ”Men en flaske Royal Grapes og den der Moderens Druer tager jeg. Jeg antager, at den er ligeså god, som du påstår også.” Hen lagde nogle guldmønter på bordet for at betale bodtjeneren, fik sin vin og gik atter tilbage til Fenrer med flaskerne. ”Fatter ikke, at du holder dig skjult. Autoritet er sjovt.”

Fenrer der havde lænet sig op ad en mur, på modsatte side af gaden, observerede nu Nerthuz som denne fortsatte til vinboden. Synet af den lille persons møde med den forfinede vinhandler, fik Fenrer til at kvæle et lille grin. Det var nu underholdende at se hvordan folk ændredes, så snart man havde mønt. Noget Fenrer aldrig helt havde forstået, det med penge og deres indflydelse altså. Han havde dog fået rimeligt godt fat i det, efter han var blevet konge. Som Fenrer observerede handlen mellem Nerthuz og købmanden, blev han glad for sin evne til at kunne lægge magten fra sig, når han ellers skiftede form. Det så dog ud til at Nerthuz til modsætning nød sin nyfundne magt. Det fik næsten Fenrer til at fortryde at han havde givet hen pengene, men også kun næsten. Synet af købmanden der øjensynlig blev truet, og hurtigt fik rakt Nerthuz flaskerne med vin, gav Fenrer et skævt lille smil på læben.

Da Nerthuz så kom tilbage til Fenrer, tog han hurtigt imod flaske med en drue der bar en krone, og så på Nerthuz med det skæve smil, som hen fortalte ham, at hen ikke kunne forstå at Fenrer holdte sig skjult og ikke udnyttede sin autoritet. Fenrer trak let på skuldrene, som han hurtigt fik hevet voksseglet og proppen af flasken " Jeg bryder mig generelt set ikke om magt for at være ærlig" sagde han igennem et lille grin, inden han satte flasken til læberne, og nød en slurk af den frugtede vin. Han havde sandt at sige heller ikke bedt om titlen som leder af formskifterne, men den havde fulgt med som rådslageren. Han så ned på Nerthuz, men nu med en lidt mere neutral mine "Jeg forbliver dog i tronen.." sagde han en anelse betrygget "..For kun her i Sunfury, med en formskifter som konge har vores folk et sted hvor de ikke behøver leve på kanten af samfundet i frygt"

Fenrer fortsatte ned ad gaden, og drejede om en anden gyde, end den de var kommet fra, da de forlod Nerthuz lejlighed. Fenrer havde en bestemt bygning i tankerne, hvor han normalt kom for at være i fred for andre. Det var en nedlagt kirke, som folk mente var hjemsøgt, men der var ingen beboere havde Fenrer fundet ud af, hverken levende eller døde.
Selve bygningen de ankom til, virkede dog ellers som det perfekte sted for en gyserhistorie. Facaden havde en unaturlig mørk farve, og karmene og bygningsværkets træ, var blevet ligblegt. Fenrer skubbede den tunge dør op på klemt og trådte ind.
"Undskyld at der ikke er noget mere royalt over tingene..." sagde han og så sig over skulderen mod Nerthuz "... men det er også her jeg vil bede dig ligge beskeder, når du ikke kan få fat på mig, men har noget vigtigt at fortælle"

Fenrer fortsatte til den anden side af den ødelagte kirke, og satte sig på en balkon, der var hævet til et af de store vinduer. Det store vindue foran netop denne balkon, manglede dog, bortset fra enkelte glasskår der endnu sad langs rammen. Fra vinduet kunne man se det meste af byen, der nu lå badet i aftensolen. Fenrer sukkede lettere indebrændt, inden han satte flasken til læberne igen. Han savnede Valerya, og havde mest af alt lyst til at være rasende og ødelægge et eller andet, men han var for træt til at gå grassat. Ligenu ville han bare gerne drikke.
Fenrer så sig over skulderen mod Nerthuz "Hvis her er for uhumsk eller noget, så er det ok at du smutter.." Fenrer vendte hovedet tilbage mod byen og nød stilheden "..men jeg bliver nok siddende her en stund"