When you meet your shadow, disaster follows - Nerthuz

Der var næsten ingen folk i Sunfury City. Misha vidste også godt hvorfor - der var midsommer festival i Doomsville, hvilket alle havde forladt byen for. Det var også derfor, at han netop nu havde valgt at vende tilbage til den Havde han gjort det på et normalt tidspunkt, ville han blive anholdt og nok også dræbt på stedet. Også nu, som han gik i de tomme gader, passerede han flere eftersøgningsplakater med hans ansigt på. Den var akkurat ned til næste detalje. Hans forældre måtte vel have gemt nogle malerier af ham, selv efter de havde forvist ham, siden de kunne få sådan en livagtig tegning af ham for så længe havde Fenrer heller ikke set på ham, før han havde tæsket ham blå og gul.
Derfor blev han nødt til at vælge en dag, hvor der ingen folk var. Det mindskede risikoen for at blive opdaget. Det ville også mindske antallet af døde kroppe, han ville efterlade sig, hvis nu nogen skulle opdage, hvem han var.
Lux ville egentlig ikke have, at han tog tilbage til Sunfury, men de var alligevel ikke på taleford for tiden, så det kunne Misha være ligeglad med. Desuden havde han nok gjort det alligevel for han følte sig altid draget til denne by. Det var hans hjemby trods alt. Han kendte hver en gyde, hver en krog. Derfor kendte han også denne luskede bar, som han nu var på vej i mod. Han havde været på den bar utallige gange, selv fra før han blev falden og blev nødt til at få sine kammerater til at købe ham alkohol, så han ikke blev smidt ud på grund af sin alt for unge alder. Det var en bar, hvor man kunne mødes de mørkeste sjæle og slippe af med selv de værste handlinger. Det kunne have været hans yndlingsbar i hele Underworld men på Kroen Det Vilde Svin solgte de altså bedre øl.
Det vigtigste lige nu var dog, at denne bar var lusket nok til ikke at ville have eftersøgningsplakater oppe, for hvis denne her kro begyndte at hænge sådan noget op, ville de miste de fleste af deres kunder. Dette kunne Misha også se det sekund han trådte ind af døren. Ikke nok med at der ingen sedler var op med hans billede på, så var der lige så mennesketomt herinde som der var ude på gaderne. De eneste, der var derinde, var de typiske drankere, der hang på en stol henne i hjørnet. De ville ikke kunne genkende Misha om han så stod og holdt eftersøgningsplakaten op foran sit ansigt. Der var heller ingen musiker til at underholde, hvilket gav mening, for hvorfor skulle man hyre musikere og betale dem for at underholde folk der alligevel sov?
Alt i alt var der en rolig stemning over baren hvilket var præcist hvad Misha havde brug for gennem sin nostalgi-tur af byen. Med et friskt, dog alligevel svagt, smil på læben traskede ham op til baren.
"Can I have a pint of your cheapest beer?" sagde han muntert og satte sig på en af barstolene. Efter at Lux, den eneste som sørgede for penge til ham, var sur, var det ikke meget han havde råd til.
Det var så her, at det gik op for ham, hvem bartenderen var. Eller ikke hvem barterenderen var for han kendte ikke personen, men hvem bartenderen lignede. Ham selv. Ufattelig meget, faktisk, så Misha helt blev i tvivl om at han drømte. Hvad i alverden? Han var rimelig sikker på, at han ikke havde en tvillingebror... eller søster... Var det en dreng eller en pige? Misha blev helt i tvivl. Men det var nu ikke så vigtigt igen - han kunne også bare sige tvilling. Han vidste ikke, at han havde en tvilling.
Det vigtige var, at personen lignede ham og hele Mishas blik lyste op da han opdagede, hvordan de så ud.
"Oh wow!" udbrød han med en næsten barnlig glæde, "It's like looking in a mirror! Even though I've never worn an apron. It looks good on me though, I should try that out sometime."
Han lænede sig ind over baren i et forsøg på at komme tættere på bartenderen med et helt fascineret blik.
"Who are you?" spurgte han i mens han så op og ned af dem som om det ville give ham svaret, "You look just like me, but I'm certain you're not. Not even a twin, you can't be an angel. However, you're definitely... something."
Han blev ved med at studere dem med et helt fikseret blik, et spændt smil og lysende isblå øjne. Hvor blev hans tur til Sunfury en del mere spændende der!

Åh, det var så hårdt at være på arbejde! Det var noget ingen i Sunfury sagde under midsommerfestivallen? Hvorfor? Der var knap nok noget arbejde, når alle bare skred til fucking Doomsville for at være med i en eller anden festival? Havde Nerthuz slet ikke lyst til at være med? Jo, men de skulle arbejde! Både i baren, og så var der nok også minimal chance for at høre noget som helst om Misha-gutten i Doomsville, hvis alle, der ønskede ham død var der. Hvis Misha stadig var et sted i Sunfury, var han trods alt nok lidt lettere at finde, nu når de fleste mennesker var skredet, ikke? Om ikke andet var der vel mere information omkring ham. Indtil videre havde den information, Nerthuz kunne få skrabet sammen i hvert fald meget begrænset.
Det hjalp nok også, at det sted, Nerthuz arbejdede, heller ikke ligefrem var et sted, hvor de royale satte fod ind til. Folk her var mere eller mindre ligeglade med den faldne engel, der skulle have dræbt dronningen. De få, der faktisk gik op i det her, var folk, der bare vil have penge ved at opnå dusøren. Og selv det var nok mere ønsketænkning end ren faktisk interesse i at finde en engel. Engle her var trods alt ikke de fleste folks yndlingsskabning her. Faldne eller ej.
Lyden af en eller anden, der bad om den billigste øl, fik Nerthuz til at gå direkte hen for at gribe et glas og fylde det op. ”It’ll be there in a second. Da glasset var fyldt til randen med stedets værste øl, lagde de øllen på bordet foran kunden. ”It’ll be..” De stoppede dem selv lige i det, de så vedkommende. Før de overhovedet fik sagt noget yderligere, kom personen dem godt nok i forkøbet. Et smørret smil dukkede frem henover deres læber. Oh, så dette måtte vel være Misha? Tja, han havde da helt bestemt ikke det værste udseende. Alligevel var Nerthuz nu alligevel den lækreste klon, ingen tvivl. Men sådan vil det jo altid være.
”Bet you would look good in an apron. I mean, I look amazing wearing one and you look almost as hot as I do.” Konstaterede de med et drilsk smil. De lænede selv en anelse over skranken. At Misha var her skulle jo udnyttes til fulde, så Nerthuz kunne få sine bonusser af hundekongen selv.
”Nerthuz. And you are? I’ll slap you if your name is the same though. That would be freaky.” De kiggede op og ned på kunden. Kommentaren om, at Nerthuz bestemt ikke var en engel var dog kun med til yderligere at overbevise de om, at dette måtte være Misha. For Misha var vel en engel. Eller en falden en, whatever. ”Can’t brag about being that holy. I probably lost the right to be so a long time ago. Besides, I don’t think this place even wants to employ angels.”

Misha fandt aldrig ud af hvad den meget billige og sikkert tjæresmagende øl kostede, men det tænkte han egentlig ikke over. Den øl var ikke en gang interessant mere - ikke at den nogensinde havde været speciel interessant, det var mere baren i sig selv - for nu stod han overfor sin helt egen dobbeltgænger. Han havde hørt historier om det, både falske og sande, eller hvad han måtte tro var sandt. Han havde aldrig set dobbeltgængere sammen før. Og han havde bestemt aldrig troet, at det var noget, der skulle ske for ham. Han havde dog altid haft en lille smule håb om det, for det var simpelthen så fascinerende at en person kunne ligne én så meget og alligevel på ingen måde være ligesom én. Det var i hvert fald sådan han havde forstået det. Han følte heller ikke at han talte til sig selv, som han talte til bartenderen. Han havde talt til sig selv utallige gange og det var sjældent sådan nogle svar han fik igen.

Personen virkede lige så overrasket som ham, dog ikke lige så eksternt begejstret, men det var også sjældent, at han mødte én, der var lige så begejstret for sådan nogle ting som ham.
"Since we look exactly the same, shouldn't I look exactly as hot as you?" spurgte han uden helt at forstå dobbeltgængerens komplimenter - både dem rettet i mod ham og i mod dem selv, "Altough we do not look exactly the same. That's impossible. But I am, however, positive, that you are as close as one could get to meet a dobbeltgänger, don't you think?"
Hans smil voksede blot ved tanken om det. "Isn't that exciting?"
Personen talte videre og i mellem tiden eksaminerede Misha dem til punkt og prikke. Det var vigtigt at suge alle detaljer til sig. Han så dog op på deres øjne - eller Mishas øjne? - igen da de nævnte deres navn.
"Nerthuz, huh? What an odd name," sagde han uden at tænke over hvis det kunne lyde fornærmende. Det gjorde han aldrig. Han rakte derefter hånden i mod dem som hilsen. "My name's Misha. No need for slapping. I hardly believe we're the same person even though our looks are the same."
Nu valgte han at tage en slurk af sin øl. Den smagte forfærdeligt, perfekt! Det var lige den nostalgiske rejse, Misha havde brug for, men nu fangede det ham slet ikke lige så meget som personen foran ham, som han heller ikke kunne tage øjnene fra.
"Oh no, you don't need to be holy to be an angel," sagde han, "As long as there's no killing involved, you can be as dark and malicious as you wish to be. I've tested the limits myself and personally I've met several angels whom you could mistake for creatures of the dark."
Fokus, Misha. Der var ingen tid til at plapre om sådan nogle ting, ligemeget hvor meget han elskede at plapre. Han blev nødt til at høre mere om denne person.
"But if you're not an angel then what are you?" spurgte han derfor med tydelig nysgerrighed. Han plejede ellers at være god til at udpege racer, men ved denne person var han i tvivl, "A creature of the dark? Or just a dark soul yourself?"

Det var rimelig svært at tro sit eget held. En ting var jo, at Nerthuz faktisk havde stødt på Misha på sin egen arbejdsplads, sådan helt tilfældigt. En anden ting var jo, at klonen her var så fascineret af det, som et lille barn der fik en gave. Eller hvad man nu sagde. Det gjorde i hvert fald Nerthuz’ arbejde meget nemmere, hvilket helt klart var noget, de satte pris på. For kunne man slippe for at gøre det helt store, så tog Nerthuz da gerne imod den mulighed. Derfor skulle kopiens fascination af dem også udnyttes fuldt ud. Nerthuz kunne i al fald godt tænke sig nogle ekstra guldmønter fra de royale på grund af en lille samtale med en eller anden wannabe.
”You said it yourself. We can’t look exactly the same. Therefore I can conclude, I’m better-looking one.” Nerthuz trak sig på skuldrene, som var det common sense det, de lige havde plapret. Well, det gav da god mening for dem! Kopien her skulle da i hvert fald ikke komme og tro, at han var den bedre model. Så vil der være noget, han havde misforstået i store træk. ”I suppose. Can’t say I’m as excited as you though. But I mean, how can I be, you are being a literal dog who just got a treat.” Trods formålet ved samtalen, var Nerthuz nu ikke bleg for at fyre nogle kommentarer af. Hvad sjov vil der også være ved at snakke med ham, hvis de ikke kunne lave grin med ham? Desuden, Nerthuz skulle trods alt ikke vise sine rigtige motivationer, så de skulle bare opføre sig, som de altid vil gøre med alle mulige andre. Hvilket gjorde det meget nemmere.
”And your name is lame. Then I will go with the odd one any day.” Konkluderede Nerthuz med et drillende grin. De lænede sig længere over skranken i det, de betragtede Misha. Der måtte da være nogle tydelige forskelle på dem. Det var vel bare om at finde ud af hvad, ikke sandt? ”Dammit. Sounds tempting though. But then again, can’t just slap all of my customers, sadly..” Det irriterede dem lidt, at de havde så svært ved at finde nogle mærkværdige forskelle. Bare et eller andet kunne altså være hjælpsomt! Men nej, intet. Kun mindre detaljer, som ingen bemærkede alligevel. Ikke engang Nerthuz. Men så igen, lyset var heller ikke ligefrem det bedste herinde. De måtte se, om de ikke kunne finde et andet tidspunkt at udforske klonen, der hed Misha, på.
”So you have? And how did it go, all the stuff about testing the limitations?” Nerthuz hævede et øjenbryn i det, de ventede interesseret på et eller andet svar. Misha havde trods alt ikke været bleg for at fortælle ting, der nok var pisse dumme at indrømme i en by, der var ude efter ham, så han kunne jo risikere at være dum nok til at udgive yderligere information, ikke sandt?
”Oh, I’m /such/ a dark and scary creature. So intimidating I wouldn’t even tell you what it is, in sign of mercy. Terrifying customers isn’t what I get paid for, sadly.” Sagde Nerthuz med overdramatiseret stemme, før de tabte ansigtet i et lille grin. ”At least I wish. But I’m a shapeshifter. So terrifying. At least I might be. Who knows what animal I might turn into?”

Det var helt mærkværdigt, hvor meget Nerthuz lignede ham. Misha kunne ikke lade være med at studere dem, det var egentlig nok også åbenlyst, men i modsætning til Nerthuz kiggede han på deres ligheder i stedet for deres forskelle. Det var da det, som var det spændende. Selvfølgelig var der helheden, men også de små detaljer, som deres næsetip, deres øjenbryn, deres læber.
Hans dobbeltgænger talte så igen og han så derfor på deres øjne – isblå som hans.
“I can live with that,” sagde han blot med det samme begejstret smil. Misha kunne ikke være mere ligeglad med, hvem der var pænest. Han forstod sig ikke en gang på det med, hvem der var pæn eller ej. Noget med symmetri og hvad der var populært. Han havde flere gange hørt, at han selv var pæn, men det var ikke noget han gik op i. Nerthuz måtte godt få æren af at være den pæneste af de to. Det der var vigtigere for Misha var hvor spændende de var at tale med, for det var de bestemt. At det så heller ikke gjorde ondt at se på dem var blot en bonus.
En lille latter, næsten som en fnisen kom fra ham over det næste de sagde.
“Nonsense, I can’t be a literal dog,” sagde han, som om han ikke havde forstået, at de ikke mente det bogstaveligt. Om han faktisk forstod det var der i hvert fald intet tegn på, ”I’m not a shapeshifter and definitely not a werewolf”
Han havde intet i mod at Nerthuz drillede ham. Desuden havde de ret – Mishas navn var ikke specielt spændende. Det var endda et navn han selv havde valgt, et kælenavn som han nu identificerede sig med mere end sit egnentlig navn. Han kunne vel have valgt et navn mere spændende end Misha, men så skulle han til at vælge et nyt og han kunne lide alt for mange navne til at kunne vælge. Som Nerthuz lænede sig over skranken, lænede Misha sig ligeså tættere på. Intet bevidst, blot for at mimere sin dobbeltgængers bevægelser. Jo tættere på de kom, jo lettere kunne han også studere dem.
“Oh but you can,” sagde han til deres udtalelse om ikke at slå deres kunder, “you just choose not to since the consequences of your actions are bigger than the satisfaction of it.”
Dette kendte Misha alt til. Det var den evige balance af livet. Alt var et valg, og så skulle man bestemme om konsekvenserne for ens valg var større end fordelene ved det eller omvendt. Misha så for det meste på fordelene af det. Konsekvenser havde han svært ved at se. Da han slog sin søster ihjel, tænkte han kun på at skulle ud fra fængslet. Han tænkte ikke, at det ville gøre ham efterlyst i hans hjemby.

Selv efter alt dette, velvidende at han var i den by, hvor han var efterlyst, tænkte han ikke, at bartenderen udspurgte ham. Det var heller ikke fordi han blev overvældet at spørgsmål, det var jo blot en flydende samtale, præcist som Misha elskede det.
”Let’s just say that last time the consequences turned out to be bigger than the satisfaction,” svarede han derfor henkastet, som om han ikke hentydede til at have myrdet dronningen af Sunfury, “Although I don’t regret it, it was necessary, I believe. And most of the times the consequences don’t faze me.”
Den flydende samtale bevægede sig over til Nerthuz, og Misha så på dem med store øjne og et begejstret blik, som de fortalte om deres, åh så farlige, race. Ikke fordi han troede på dem, men fordi han elskede, hvordan de brugte deres tone og ord i samtalen, deres sarkasme og deres drillerier. Det gjorde at en samtale kunne vare for evigt, hvilket var alt Misha kiggede efter i en person. Hvor var han heldig, at hans dobbeltgænger netop havde denne kvalitet. At de så ikke var en sjæledæmon, kunne han godt leve med.
“Dark creatures can be awfully boring,” sagde han og tog endnu en slurk af tjæren, “Always the same pattern. A shapeshifter with a dark soul however – you never know what they’re up to”
Han kneb øjnene sammen som han sagde det, som hentydede han til, at han talte om Nerthuz. Faktisk virkede hans sidste ord næsten som et spørgsmål, som ønskede han at vide mere om dem end blot deres navn og race. Der var blot noget ved dem – det var nok deres måde at tale på – der gjorde, at han tænkte, at de var mere end blot en flabet bartender. Misha var også god til at finde de interessante folk, han var god til at genkende de mørke kvaliteter i dem. Ikke at han kunne regne sig frem til, at de var en spion for kongen og skulle indsamle informationer om den faldne engle. Dette ville nok aldrig falde ham ind. Men noget var der og det noget ønskede han at finde ud af.

”Great.” Et skævt smil dukkede frem på Nerthuz’ læber i det, Misha blot gav dem ret i, at de var den pænere klon. Allerede nu kunne Nerthuz i hvert fald konkludere, at Misha ikke var den værste. De kunne i hvert fald godt lide at have ret, så hvis Misha undlod at diskutere et simpelt matter-of-fact, så passede det dem sådan set meget godt. ”Though I got to say, you don’t look too bad either. Probably because of all those similarities. But then again, that’s kinda freaky.” Det kunne man i hvert fald ikke benægte. For hvad fanden var chancen lige for at ligne en anden person? Og så ligefrem at møde dem? Virkede for usandsynligt til at passe i hvert fald.
Da Misha begyndte at kommentere på det med at blive kaldt en hund, kunne Nerthuz dog ikke undlade at rulle sine øjne. For klog var han sgu ikke. Ikke at de beklagede sig over det. Der var noget over den naivitet. Desuden, det gjorde det trods alt noget nemmere at drage viden ud af ham, hvilket var hele pointen. Faktisk vil Nerthuz sige, at det næsten var for nemt, men så igen.. Hvorfor beklage sig? Misha var trods alt stadig ret så underholdende. ”Oh, that’s too bad. You act too much like one. Besides, I bet you could be all cute and fluffy as one.” Det sidste var sagt med et drillende glimt i øjet. Selvom Nerthuz teknisk set skulle udnytte Misha til fulde, havde de trods alt intet personligt imod ham. Ikke at det betød noget dog. De kunne trods alt godt bruge guldet, de fik ud af at udnytte ham.
Nerthuz lagde sit hoved lidt på skrå i det, Misha virkede til at kopiere deres bevægelser. Oh well, det måtte han vel sådan set selvom. Det gjorde det trods alt nemmere at lede efter forskelligheder alligevel, hvilket Nerthuz var meget interesseret i at finde. Bare et eller andet åbenlyst, der vil gøre, at folk ikke var i tvivl omkring, hvem af dem, de havde med at gøre. Men nej, de fandt ikke den store forskel udover et par mindre detaljer her og der, som man kunne forvente.
”You surely know how to make my decisions sound lame, you know? Too philosophical.” Nerthuz vidste sgu da godt, at de teknisk set kunne gøre, hvad de ville. Men Nerthuz havde sådan set ikke planer om at blive fyret eller ende i nogen større konflikt. De havde nok at se til, som det så ud allerede. Og det behøvede en eller anden klon sgu da ikke minde dem om, som om han skulle forestille at være deres samvittighed. For hvis det var tilfældet, så var han alligevel skod til det job, virkede det til. Nerthuz regnede i hvert fald ikke med, at Misha var meget smartere end de selv var. Om ikke andet, så var det sgu sjældent, man fandt nogen så naiv, især i forhold til, at han var efterlyst i hele byen.
”But if you don’t regret it, then the satisfaction must have been bigger than the consequences, right? Otherwise it shouldn’t have been worth it.” Goddammit, alt det filosofiske pis var åbenbart begyndt at smitte af på Nerthuz. Oh well, sådan måtte det vel være. Det var dog meget sjovt, da samtalen omkring racer fortsatte. Desuden, Nerthuz kunne godt lide Mishas holdning omkring mørke væsener. Folks racer var trods alt ikke det, der afgjorde, om folk var interessante eller ej. Nerthuz havde mødt mange kedelige dæmoner og sjove engle. Desuden, formskiftere var ofte set som værende rimelig plain, men Nerthuz havde ingen interesse i at selv at være sådan. Det vil bare være kedeligt i længden. ”So you think I might have a dark soul? Or do you think you know what I might be up to?” Et skævt smil brød frem på deres læber i det, de sagde det, før de atter vendte sig om. De bevægede sig væk fra skænken et kort øjeblik for at fylde endnu et krus med den forfærdelige øl. Der var alligevel ikke rigtig nogen kunder at skulle forholde sig til, så Nerthuz kunne derfor godt konkludere med sig selv, at de kunne tillade sig at få lidt indenbords selv. Det skadede alligevel ikke. Så efter at have fyldt et krus til dem selv, vendte Nerthuz igen fokus hen mod Misha. ”Cheers. For you being almost as cool as me.”

Endnu en gang komplimenterede Nerthuz ham og endnu en gang røg det fuldstændig over hovedet på Misha, som stort set alle komplimenter gjorde. Han fik ellers mange komplimenter til daglig af Lux og selvom at mængden af dem gjorde dem uundgåelige ikke at lægge mærke til, så ramte det ham ikke. Og nu hvor han endda nok ville bide mærke i det fordi Lux direkte havde fortalt at han havde følelser for ham, fik han ikke flere komplimenter siden de ikke talte sammen længere. Så nej, Misha var ikke god til det med komplimenter. Nogle ville måske endda kalde ham utaknemmelig, men det var absolut ikke rigtigt. Misha var taknemmelig for alt livet kunne give ham, selv de negative aspekter af det. Og han var så sandelig taknemmelig over at have fået en dobbeltgænger, der var rap i kæften. Også nu, hvor de mente, at Misha opførte sig som en hund.
Kommentaren fik Mishas smil til at vokse. Han kunne godt lide Nerthuz’ drillerier, så kreative de var. ”I’ve been called cute at several occasions so you must be right. Although I’m not very good at doing as I’m told.”
Misha lagde hovedet på skrå så snart hans dobbeltgænger gjorde det. Mon det så ens ud, når de så ham gøre det? Mon det også var at se sig selv i spejlet for dem? Hm, de havde også samme øjenbryn eller det mente Misha nu. Hvordan var det nu hans egne øjenbryn så ud?
Han brød ud af sine undrende tanker, da Nerthuz kaldte ham endnu en ting. Denne gang reagerede han med en kort fnisende latter.
”Another thing I’ve been called several times before,” sagde han, ”A philosopher, no. I always prefer to call myself a mere observer. A man with a zest for life and everything it throws at me. What would you call yourself? What else are you than a bartender and doppelgänger?”
Hov, nu lød han vist lidt filosofisk igen. Nå, han kunne ikke lade være, for når en tanke først strejfede ham, røg det ud af hans mund, før han nåede at tænke den færdig. Desuden så havde han en umættelig nysgerrighed og lige nu var Nerthuz offer for det. Han ville vide mere om den person der havde levet livet som en anden ham. Derfor så han afventende på sin dobbeltgænger, stadig lænet over skranken med hænderne foldet.
Og så spærrede han øjnene op, da de ligeså stillede ham et filosofisk spørgsmål der slog alt hans filosofiske pladder. Det var dog kun en positiv overraskelse og det kunne også ses på ham, at han, omend forbavset, var godt tilfreds.
”You’re absolutely right!” udbrød han før han virkede til rent faktisk at overveje deres spørgsmål. Efter lidt tid brugt på at tænke svarede han en smule mindre begejstret men stadig med et svagt smil på læben og en munter, dog fraværende stemme, ”It’s a complicated situation. I haven’t completely made up my mind about it. Whether it actually was worth it or not.”
Og så gad han heller ikke tale mere om det. Misha var måske naiv, men han vidste nu alligevel bedre end at afsløre at han havde dræbt dronning af Sunfury City og at han var en prins og derved var det hans storesøster, han fik dræbt. Så han valgte ikke at uddybe mere.

Mishas blik gled ned på Nerthuz’ læber, da et skævt smil voksede frem på dem, hvilket kun bekræftede ham i hans teori om at dobbeltgængeren netop var en af de ikke-kedelige ‘gode’ væsener. Men så vendte de sig om og han rettede sig ordentligt op i stolen igen, da han ikke længere havde nogen grund til at være lænet frem.
”I have no idea whatsoever about what you might be up to. But that’s the most exciting part of chatting with someone,” talte han til deres ryg, “How horrible it must be being able to read minds. Knowing everything. But I do know that there’s more to you than a normal person or what society seems to think the definition of a normal person is. And again – that’s just tremendously exciting.”
Siden Nerthuz alligevel havde ryggen til ham, kunne han tage sig en slurk af tjæren. Det var bestemt ikke for smagen, nok mere ren vane. Forhåbentlig havde den også en høj alkoholprocent, det skulle man tro når den smagte af gift.
“Although it usually ends up biting me in the ass. Exciting things, that is,” sagde han som Nerthuz vendte sig i mod ham igen.
Smilet voksede på hans læber og han løftede sit glas op som om han allerede have glemt hans egen advarsel til sig selv.
”Cheers!” Endnu en slurk og så stillede han kruset fra sig for at stille et helt nyt spørgsmål – han skulle jo vide mere om dem. ”How long have you been working here? You’re new, right? I was a regular here just a few months ago and I would definitely have noticed you if you were here.”