Three for one, what a deal! ~ Nerthuz, Sean & Katrina

Tid: Tidlig aften - solen er ikke gået helt ned endnu.
Sted: Sunfury City - Kroen "Targaryen"
Vejr: Vindstille, skyfrit, mildt efter en varm dag.
Omgivelser: Beskrives.
Outfit + Hår

Dedikeret til: @Nerthuz, @Sean og @Katrina

Kroen Targaryen var næsten fyldt til bristepunktet. Dagens overvældende hede havde i den grad fået det hårdtarbejdende folk til at sukke efter noget læskende at slukke tørsten med, hvilket ved dagens slutning havde resulteret i flere større grupper af halvsvedige, sultne og ikke mindst tørstige personer som nu lystigt kastede det indenbords, som de kunne få fingrene i. Stemning var god takket være de mætte maver og det skønne sommervejr, og derfor gik snakken ligeledes højt, hvor også latter og duften af stegt flæsk hang i luften. Derfor var det nemt at snige sig ind forholdsvis ubemærket, hvis man blot ønskede at sidde i 'fred', da de fleste allerede havde fundet deres drikkepartnere for denne aften. De fleste sad nær baren eller omkring grillen, hvor endnu en helstegt pattegris netop var blevet smidt over, hvor lidt længere over mod hjørnerne eller tæt mod væggene var et par enkelte båse og ledige borde - og der havde de placeret sig.

Valentine med sit kølige blik placeret imod folkemængden i midten af lokalet, legede dovent med en enkelt gylden ørering i hans højre øreflip, imens han ventede på, at der ville komme en susende med et nyt glas vin. Det var ikke fordi han ligefrem tørstede, da han efterhånden havde fået skyllet 4-5 styks ned, men når han først var godt i gang, og stemningen alligevel bød til det, så så han ingen grund til at holde igen. Han bar trods alt stadigvæk en del af guldet, som Nerthuz så generøst havde foræret ham forleden sammen med en anden lille... overraskelse. Dog var dette en af hans højt værdsatte fridage, da han trods alt nægtede at arbejde tiden væk - livet var tydeligvis meget mere end det, selvom han nød sit job - og han havde ikke så underligt valgt at bruge den sammen med et af de mere familiære ansigter i hans omgangskreds. Valentine vendte et blik der ikke virkede helt så stabilt som for et par drinks siden imod Nerthuz, og sendte den lille shapeshifter et fjoget perlehvidt smil.

"I can't remember right now... but have you even told me, how you got stuck with such delicate people as the royal family? I mean... I thought you liked it simple!... Well... Besides me."

Valentine var ikke helt væk. Selvom hans krop måske var begyndt at mærke virkningen af alkoholen, så stod hans sind stadigvæk relativt skarpt. I hvert fald skarpt nok til at føre en mere eller mindre fornuftig samtale. Og han mindedes bestemt ikke noget om, at Nerthuz nogensinde havde vist interesse for den side af de højere kredse - eller de højere kredse generelt. En tjenerinde kom susende forbi og placerede trænet kruset med vin foran Valentine, inden hun fik skubbet en mønt i hånden, hvorefter hun var væk igen. Han løftede roligt glasset op foran sig, og tog en god slurk, imens Nerthuz fik svaret eller reageret på hans spørgsmål.

På trods af, hvordan vejret havde været i løbet af dagen, var det egentlig ikke den store overraskelse at komme ind til en ret så fyldt kro. På trods af, at vejret så småt var begyndt at mildnes, eftersom aftenen var ved at ramme byen, havde folk på dette tidspunkt fået så meget indenbords, at de ligeså godt kunne fortsætte. Enten det, eller de havde travlt med at nyde godt af stegt pattegris, hvilket var en lugt, Nerthuz godt kunne være foruden. Det kom måske af, at hen ikke selv kunne fordrage tanken om at spise kød, - nej, insekter talte ikke som kød. Ikke desto mindre, så var hen her sammen Valentine, der havde budt på, at de tog ud at drikke. Og helt ærligt, hvordan kunne man sige nej til det? Så et glas blev pludselig til et par stykker eller fem. Og selvom Nerthuz ikke var meget for at stå ved det, så var hen ikke den, der kunne drikke mest i verdenen, så vinen var så småt ved at stige hem til hovedet. I det mindste var en druktur da altid billig for hem, hvilket var en fordel, når man hovedsageligt levede af at nakke nogle mønter fra folks lommer - eller blive betalt af kongen selv for arbejde, der egentlig ikke krævede så meget, men så længe havde det nu heller ikke stået på.

”Well, they are always the ones approaching me to begin with. They adore me, but then again.. who wouldn’t?” Det var muligvis en smule pyntning på historien, taget i betragtning af, at Fenrer faktisk overfaldt hem til at begynde med, blot fordi hen lignede dronningemorderen, men det var jo ikke sjovt at nævne noget om. Desuden regnede Nerthuz ikke ligefrem med, at Fenrer vil have, at hen fortalte om sit arbejde for ham. Det vil nok også gøre det endnu sværere at lege spion alligevel, trods alt. ”And who said I liked it simple? I just don’t care about the whole hierarchy thing and upperclass snobs.” Dermed sagt kunne Nerthuz sådan set godt lide guld. Hen var måske ikke så forfængelig, og da slet ikke på niveau med Valentine, men hen kunne godt lide de muligheder, guld gav en. Man følte sig jo så magtfuld, når man kunne betale sig fra alt. Dog blev pengene ofte brugt hurtigere end man tjente dem, når man så endelig havde dem. Men hvorfor også være nærig, når man kan have det sjovt?

Hvor længe han havde været i byen, eller i kroen, var ikke til at sige. Var han overhoved rejst siden sidst, eller blevet en ny fastboende i byen? Det var nok et nemt spørgsmål, for Sean ville aldrig blive i byen så længe. Dens varme og dens...tilstedeværelse...Kultur og arkitektur...Tiltrak ham ikke. Ofte glædede han sig til at forlade byen igen, væk fra de klaustrofobiske tunneller i bjerget, som Dragons peak også havde haft - blot koldere. Nej, han havde brug for luft omkring sig, brug for sin by, der ikke var gemt væk inde midt i et bjerg, er potentielt kunne falde sammen om ørerne på alt og alle. Der skulle ikke mere end et jordskælv...Et stort et. Eller nok magi.
Men at planlægge byers undergang var nu ikke den eneste måde han underholdt sig. Denne kro var ikke den, han sov på, men alligevel den han havde valgt at slå sig ned på. Hans klan havde kontakter i næsten alle byer, selv om Sean intet arbejde havde de forskellige steder. Hans klan holdt til i Doomsville og de ekstra kontakter var mest for informationernes skyld. Eller hvis de fik en kontrakt på mord eller tyverier, der lå uden for Doomsville. Det betød ikke hans klan rigtig var tilstede eller aktiv i andre byer og det passede Sean fint. Det ville kræve for meget arbejde, for mange delegeringer af andre ledere som han ikke kunne stole på.
Men Sunfury var blevet...Sjovere. Ikke bare fordi han kunne spankulere under næsen på Fenrer eller opsnuse nye kontrakter eller kontakter i byen, men fordi byen trods alt havde en ting Sean satte pris på: Nemmere mad. Hvis der var noget varmen var god til, var det både at afføre folk fra deres tøj og tænde op for folks libido.

Han havde siddet afsides. I skyggerne, gemt bag resten af mængden af gæster. Larmen af snak, latter og spisning var næsten overdøvende for ham. Han havde aldrig fundet menneskers måde at indtage føde på særlig tiltrækkende...Faktisk mere det modsatte. Folk svinede når de spiste og det stank.
Men der var også folk i kroen der ikke spiste. Og Sean havde for en stund siden genkendt en af dem. En, han havde opnået bekendtskabet af sidst han var i byen. En ret fuld affære, noget Sean normalt ikke hengav sig så meget til. Og i aften var fejlen heller ikke gentaget. Selv om han havde drukket et glas vin, havde resten været alkoholfrit. Sean elskede sin intelligens, men den krævede ædrulighed for at blive udnyttet til fulde.

Han rejste sig fra sin plads. Sværdet i hans bælte slog mod hans ben. Bukserne var sorte, en tunika gik til lige ned over hans skridt, ligeså sort. Tunikaen var dog pyntet med et mønster af borderi i gullige farver. Det var tydeligt fra tøjet at han var en mand, der havde råd til ordentlig tøj. Også selv om det var en anelse mere prangende end han ville have gået med...I gamle dage.
Han var kommet tættere på. Nok til at høre de sidste ord der blev delt mellem dem. Han genkendte ikke den anden fyr, men det var ligegyldigt, for Sean var ikke ligefrem genert. I princippet var dette et øjeblik delt mellem...Hvad end de to skikkelser var til hinanden. Men Sean fik altid hvad han ville have. Og til aften ville han genopfriske den androgynes hukommelse.
Hans hænder lagde sig mod den androgynes stoleryg, som han lænede sig ind mod selskabet. Hans blik glimtede drillende, da det gled over mod den ukendte mand på den anden side. Ikke dårligt selskab. Man kunne jo blive helt...Sulten.
"Hm. Jeg syntes at huske du opsøgte mig" bemærkede han, som han havde overhørt det sidste af samtalen. Hvis den androgyne ikke fjernede sig, ville en finger kortvarigt glide hen over hens nakke, før han trådte til siden og placerede sig i en ledig stol, som om han hørte til selskabet og de blot havde ventet på ham. Han rømmede sig svagt og slog let ud med hænderne.
"Mit navn er Sean. Vedkommende her kender mig...Men jeg er virkelig ikke typen der begrænser mig. Jeg finder mig i en situation at jeg keder mig til aften. Jeg ved den ene af jer er god i sengen...Så hvad skal der til for måske at få...Jer begge?"
At tilbyde den slags, så åbent og tilfældigt, men at følge alle regler var også kedeligt. Måske var magten og hans egen arrogance ved at stige ham til hovedet...Men hey. Det var sjovt! Desuden var dette Sunfury. Hvem bekymrede sig om den slags her?
Da han havde henvist til 'vedkommende', havde han gjort en let håndbevægelse over mod Nert.

Katrina sad ved et bord, sammen med tre andre kvinder fra handelshuset New Hope, som lå her i byen. Katrina var klædt i en lyseblå skjorte, et par brune bukser og sko, samt havde et bælte om livet med sin pung og en dolk. De havde været her i en times tid tid. Og lige fra starten, hvor de forlod handselshuset, havde de været omringet af mænd i forskellige aldre som gerne ville score sig en sød pige. Derfor havde Katrina ikke set Sean, da de kom ind på kroen.
Men nu var det ved at tynde ud i gruppen af mænd, og resten var ligesom blevet enige om at trække vejret lidt inden de forsøgte igen. Derfor overhørte Katrina et par små stumper af en samtale ved et bord som var lidt ude til højre for hende. Stemmen lød bekendt, så hun lyttede lidt kraftigere og drejede hovedet lidt så hun kunne skimte skikkelserne ved bordet, samtidig med at hun begyndte at drikke lidt af sin vin. Det så ud til at være to mænd og den tredje kunne hun ikke rigtig bestemme kønnet på. Stemmen der talte var afgjort kendt: "Jeg ved den ene af jer er god i sengen...Så hvad skal der til for måske at få...Jer begge?"
Overraskelsen og genkendelsen skød igennem hende på et splidt sekund, så kraftigt at den mundfuld hun havde taget halvvejs røg i luftrøret og halvvejs blev spyttet tilbage i kruset, hvor efter hun hostede og spruttede i et væk.
"Jamen Kat dog. Hvad skete der?" Et par af kvinderne rejste sig og fik over til hende. En anden befrigede hende for kruset. Katrina skottede over imod bordet, hvor hun havde hørt Seans stemme fra, inden hun så på kvinderne og prøvede på at smile.
"Jeg ved det ikke." Stemmen var stadig lidt halvkvalt og små hostende, men hun var ved at få det bedre. Hvad hun ikke kunne komme sig over var det hun havde hørt. Sean ville havde de to med i seng. En mand og, ja hun anede ikke om det var en mand eller kvinde der sad sammen med dem. En varme og en kløen begyndte at brede sig fra underlivet og op. Hendes minder om den gang sammen med Sean, fik hende til at rødme en lille smule. Og tanken om at se Sean sammen med en mand, måske to mænd eller en mand og en kvinde, gjorde kun farven noget tydligere. En tjenstepige kom over og spurgte om alt var iorden.
"Jeg vil gerne have et krus af jeres stærkeste rom, hurtigst muligt." Pigen så undrende på Katrina, men skyndte sig hen efter det. Kvinderne så på Katrina og den ene stillede spørgsmålet som alle tænkte på.
"Hvad er det som tynger dig så meget, siden du skal have rom? Holder du noget skjult for os? Hvad skete der i Doomsville, da du og Beldragon var i byen?" Katrina rystede bare smilende på hovedet, tog imod kruset og tømte det i et drag, hvorefter hun bad om et mere. Nu var kvinderne virkelig nysgerrige, men Katrina holde tand for tunge og ville ikke sige noget.

Valentine kunne ikke undgå at komme med et lille smil, da Nerd forklarede om, hvordan de adelige forgudede den lille neutrale skikkelse. Egentlig kunne han godt se hvilke grunde de havde til deres følelser, men det var han bestemt ikke fuld nok til at snakke om endnu. Følelser og den slags var ikke lige hans stærkeste side, og derfor fortsatte han blot med noget af det, som han kendte.

"Just don't let them sell you off as some sort of exotic pet or something... I know how adorable you are... and I know how much you usually tip me. I probably miss that."

Det sidste blev sagt med et glimt i øjet inden, at han tog endnu en slurk af vinen. Den var heldigvis udmærket denne aften. Ikke den bedste, men tilpas stærk og smagfuld nok til, at man kunne klare et par glas af den uden de helt store konsekvenser.  Han sænkede dog hurtigt glasset igen, og skulle netop til at munden for at forsvarer snobberne - da han trods alt hørte en del under den klasse - men han nåede dog aldrig så langt før, at en knap så familiær stemme brød ind mellem dem.

Valentine så op tids nok til at fange synet af en finger som strøg henover nakken på Nerthuz, og til hans egen store forfærdelse mærkede han, hvordan det et eller andet sted i dybet rørte på noget. Han kunne dog ikke sætte fingeren på, hvad det var, og blev egentlig også ret hurtigt ligeglad, da følelsen trods alt forsvandt næsten øjeblikkeligt igen. Derfor vendte han i stedet opmærksomheden forbi det nydelig tøj, og fandt så ansigtet på gerningsmanden der havde afbrudt deres samtale. Synet kom bag på ham. Her stod en særdeles nydelig herre, mørk af racen ud fra det vibes han modtog, som uden problemer slog sig ned på en stol ved siden af Nerthuz, hvorefter han præsenterede sig selv og sit foreslag. Valentine der var blevet taget på sengekanten, sad stadigvæk med glasset hævet, og skiftede undrende blikket frem og tilbage mellem de to hoveder en enkelt gang før, at et lys gik op for ham. Pludselig brød det perlehvide smil atter frem, og erstattede det overraskede blik med en inviterende varme.

"Why Nerthuz, love!... Seems like you've gotten to know the upper class in all sorts of ways. Why haven't I heard more about this?"

Stemmen var varm, indbydende og nok også en kende... sulten. Selvom tanken om, at Nerthuz pludselig skulle ligge i med overklassen kom en kende bag på ham, så afviste han da bestemt ikke tanken om dem alle tre. Sean, som manden fik præsenteret sig som, lod til at have god smag og interesse for endnu bedre måde at spendere tiden på end at drikke den væk... og det var da noget, som man kunne forstå!

"You can call me Valentine... And not much I'm afraid. It's not often you meet such fine men in a place like this. But!... I'll leave it with Nert. If they can approve of your ways of the wicked, then you can count me in."

Leende vendte hans blik tilbage til Nerd, imens han lod vinen i koppen glide rund i cirklende bevægelser. Det kunne muligvis blive en noget mere begivenhedsrig aften en først antaget, men samtidig gad Valentine ikke spilde tiden. Derfor var det sjovt at høre, hvad Nerthuz havde at sige til hele situationen.

Nerthuz rullede med øjnene, da Valentine lod til at virke bekymret for hem. Eller, hvad det nu end var, den dødssynd følte. Det var vel også ligegyldigt. Og egentlig, så var hen også ret så ligeglad. ”You really think that poorly of me? Come on, I’m not that stupid. In the end, those upper class snobs are the ones rewarding me anyway. Besides..” Nerthuz tog en kort pause for at gribe fat om sit glas i det, hen tog en tår af sin vin. ”Hadn’t it been for everything I do for those people with a crown on top of their head, you wouldn’t even get any tips. How wealthy do you think I am?” Hen rullede med øjnene, dog smilede hen en anelse mod Valentine.

Nerthuz var i færd med at gribe fat om sit glas i det, hen pludselig mærkede noget stryge over hens nakke. Stemmen var genkendelig på trods af, at den lød noget mere sober end sidste gang. Om det var en god ting eller ej, det var nu et godt spørgsmål. Incubussen var pænt meget forfærdelig at skulle håndtere. Havde det ikke været fordi, at han var lækker, havde Nerthuz nok gået med til bare at lade sin kollega dø, imens hen flygtede eller sådan noget. ”Considering how you behaved, you didn’t hit me as someone worth anything other than a decent one night stand who was barely able to hold his liqour.” Kommenterede Nerthuz blot i det hen lagde mærke til, at Sean satte sig ned. Thank god, han faktisk præsenterede sig selv igen, for Nerthuz havde helt ærligt glemt, hvad han hed. Hvis han altså overhovedet havde nævnt det før.

Da Valentine igen tog ordet, lod Nerthuz atter et lille smil snige sig frem. Dog var det nu ikke overraskende at se, hvor fedtende Valentine blev over at finde ud af, at Sean var af højere status. Han kunne da heller aldrig få nok af den overklasse. Men så igen, Valentine var jo trods alt besat af de finere ting i livet. En ting Nerthuz ikke kunne forstå, udover guldmønter. Men det var nu også kun fordi, at det gjorde alting lettere, når man ikke skulle bekymre sig om mad og den slags. ”I don’t even know why you are surprised considering I introduced you to a princess. It’s not like I’m wasting my time when you’re not around to scare people off with your possessive ass nature.” Trods kommentaren, sendte Nerthuz alligevel Valentine et drillende luftkys for at indikere, at det var mere en joke end noget andet. Hen tog endelig endnu en slurk af sin vin. Hen tog sin tid i det, hen tænkte kort over Seans tilbud. Sidste gang det skete, havde Nerthuz trods kommet til at nævne noget med, at hen ikke bør være en engangsoplevelse. Det havde dog mest været grunden på lysten til at miste sin sjæl. ”I don’t know. Last time I recall you being pretty hungry about you eating me.” Hen trak sig på skuldrene i det hen kiggede ned på sin vin, før hen endelig rettede blikket mod Sean. ”How do I know you don’t want that now too?”

Sean nød reaktionerne. Nogen gange var der intet bedre end at forstyrre folk og give dem noget at tænke over. Det brød ingen grænser for Sean, men han vidste andre langt fra var lige så åbne. Selskabet virkede beruset, så det ville måske kun tælle for Seans forslag. Og måske ikke. Nert var en vild en. Ikke blot i sengen, men lige så meget personlighedsmæssigt og han tog ikke vedkommendes ord for pårørende. Den slags havde mere travlt med at lyde stor i munden end tænke sig om alligevel. Sean var ligeglad med hvad denne sagde, så længe han selv kunne nyde udfordringen i at lokke ikke bare en, men to.
Sean lænede sig tilbage i stolen med et svagt smil, mens hans blik gled fra den ene til den anden. Den ene mere langhåret end den anden, også selv om Sean ikke helt kunne bedømme deres racer. Nert var sikkert ikke mere end hvad der normalt ville være på menuen alligevel. Og selv om bekymringen gik på at Sean var værd at frygte, gik det jo virkelig ikke i denne situation...Vel?
Han lænede sig ind mod bordet igen og sendte dem begge et roligt smil. Sean var van til at eje et rum, eje folkene i det, så han sparede ikke på sin egen tilstedeværelse.
"Denne gang er rollerne vist byttet om, som jeg ikke er den berusede i dag. Og uanset hvor beæret jeg er over at du ønsker at frygte mig...Så er der langt nemmere mad vandrende i denne etablissement end dig. Hvorfor tage en, der hælder mere til en nej, mod andre der er langt nemmere at overbevise? Desuden..." Seans ene finger gled hen over bordpladen, tættere mod Nert. Hans blik var intenst, som det hvilede på Nert. Intenst og tiltrækkende, som han spillede på sine medfødte incubus-evner.
"...Føler jeg mig i drillehumør. Du sagde du var mere end for en enkelt nat. Tag det som en kompliment. Men hvis du er for bange...Kan jeg nøjes med din ven...Valentine, ikke?" Sean drejede hovedet og virkede til at give Valentine al den opmærksomhed, som Nert havde fået for et øjeblik siden.

Sean var ret fokuseret på at overvinde disse to til sin leg. Alligevel krøb noget lettere forstyrrende ind i hans sind. Som når ens omgivelser af en eller anden grund påkaldte sig ens opmærksomhed. Sean havde lært at lytte. Hele tiden være opmærksomhed. Det kunne til tider være trættende, men det slog at folk listede sig op på ham eller lyttede til en samtale de ikke burde. Da han ventede på Valentines og Nerts svar, drejede han hovedet en anelse, så han kunne se skråt bag sig. Og opfange ophavskvinden til en stemme han havde genkendt. Et hurtigt blik over bordet afslørede der ingen Beldragon var i dag...Hvilket næsten var en skam. Efter Katrinas besøg, havde Sean faktisk legede med flere tanker. Selv om en piratø næppe udgjorde den største forskel, var alle alliancer velkomne. Og sidst havde hun vist sig mere end nem at overtale. Det kunne være invitationen skulle udvides, når han vidste om disse to turde tage...Springet.
Hvis han fik øjenkontakt med Katrina, ville han blinke drillende til hende, før han så tilbage på de to andre.

Selv om kvinderne gerne ville vide hvad det var der forgik i Katrinas hoved, så var de ved at være en smule fulde og netop som tjenestepigen kom med romkrus nummer to, kom nogle flotte unge mænd og lokkede kvinderne med væk. Det betød at Katrina nu sad alene tilbage og hun havde derfor fred til at tankerne kunne fylde hendes hoved som de ønskede. Hun havde lige løftet kruset op til læberne, da hun kort fik øjenkontakt med Sean. Hun spærrede øjnene op i overraskelse og havde nær fået endnu en mundfuld galt i halsen, da han blinkede drillende til hende.
Så sku da også.. Han havde opdaget hende. Hun gned lårene lidt mod hinanden, da hans drillende blinken havde vækket en lille ild hos hende. Hun skyndte sig at tømme kruset og bestille et mere.
Hun rystede kort på hovedet. Hvorfor var han her i byen? Netop som Beldragon havde været nødsaget til at tage til Doomsville, knap to dage tidligere. Hun prøvede virkelig at ignorere at han sad der over og snakkede med to andre. Alligevel var det som om hendes tanker ikke kunne holde sig i skindet. Små stjålne blikke over mod Sean og de to som han snakkede med, satte virkelig hendes nysgerrighed og tanker på prøve. Hendes fantasier blev mere og mere livlige. Hun ente med at sætte sig over på en anden stol, så hun kunne se på dem uden at løfte hovedet ret meget. Hun måtte indrømme at ham med det snehvide hår enlig så meget godt ud. Men den anden... Katrina kunne stadig ikke finde ud af om det var en ung mand eller kvinde. Og det satte virkelig gang i tankerne og nysgerrigheden.

På et tidspunkt var hun kommet til at sænke kruset og løftet hovedet nok til, hvis de kikkede over på hende, ville de kunne se at hun så i deres retning med halvt sænket øjne, der skjulte de grå-blå øjne. Hendes læber var en smule adskilte som om hun havde oplevet noget godt. Hendes tanker var optaget af fantasier om hvordan det ville se ud at være sammen med dem, hvilket gjorde at hun var ubevist om sit ansigtsudtryk. De andre folk omkring hende var heldigvis optaget af andre ting til at de så noget.
Hun blev hurtigt nærværende igen, da hun fornemmede en smule mundvand, der prøvede at løbe ud. Hvilket gjorde at hun rødmede kraftigt og hurtigt bøjede hovedet over sit krus med rom.
Hvad var det lige der skete med hende?

Valentine lod Nerthuz skælde færdigt. Det var ikke usædvanligt med den slags drilleri mellem dem, men sådan gik det trods alt når man smed to flabede hoveder sammen. For selvom de lignede hinanden, så var der alligevel lidt ild og vand over dem. Lys og mørke om man ville. Hvor Nert sagtens kunne stille sig tilfreds med lidt mønt af gangen til det mest basale, så kunne han aldrig få nok.

"Of course I don't think you're stupid, love. You know I appreciate anything given by you.. wether it be money or something... else."

Nu var det Valentines tur til at smile diskret, hvilket han ihærdigt fik skjult bag glasset med vin. Glasset tillod ham desuden at sidde stille et lille øjeblik uden ord, imens han betragtede scenen mellem Sean og Nerthuz foran sig. Selv med en hjerne halvvejs slumrnede i alkohol, så tog det ikke mange brikker for at regne ud, hvad de begge havde haft gang i den aften. Aha. Nerthuz lod dog ikke til at være helt så imponeret, selv med det dybe blik som blev sendt i hens retning, hvilket fik Valentine til at hæve et enkelt øjnebryn før, at han slugte det hele med endnu en tår vin, som forhåbentlig ville drukne det som krøb rundt i hans indre ved synet af fingrene som nærmede sig Nert.

"'Settle'?... Oh no, this is so much more than just settling. But then again, Nerthuz does have a point. When I've already dealt with royals, who are beyond snobby and knows what they want, what should I expect from you?"

Det blik som Sean sendte i hans retning var fængende, som kun få kunne være det. Enten så var han meget dygtig til dette spil - at udnytte hans gode udseende og fantastisk, charmerende taleevner - eller så havde de faktisk med en incubus at gøre. Et spændende møde, som Valentine faktisk havde haft flest af på sin arbejdsplads. Sjælendt de mandlige dog, udover som kunder. Men den stærke dragende kraft, som evig og altid mindede ham om Luxuria, tog man sjælendt fejl af. Valentine lyttede derefter kun med et halvt øre. Det var gået op for ham, at Sean havde mistet opmærksomheden fra deres bord et øjeblik. Nysgerrig som altid strakte han hovedet en anelse til siden, blot for at fange synet af en køn, ung, rødhåret kvinde som lod til at sidde helt alene. Hendes kropssprog var uroligt, og alene i den tid, som Valentine nåede at observere, så var det tydeligt, at hun ikke kunne holde blikket fra dem. Fra Sean måske mere bestemt.

"A friend of yours?"

Smilede han drillende imod Sean, som tydeligvis nød situtationen. Hans opmærsomhed vendte dog tilbage til den fremmede kvinde, hvis blik han heldigvis hurtigt fik fanget. Som oftest var der et mildt charmerende udtryk i hans ansigt, imens hans blik langsomt begyndte at grave sig dybere imod hende. Så længe hendes øjne var fikseret imod ham, ville han ikke miste øjenkontakten. Uden den store anstrengelse begyndte han på, hvad han havde lært der virkede bedst. Hans naturlige evne krævede heldigvis ikke mere en øjenkontakt, selvom han godt kunne mærke distancen og vinen spille ind. Alligevel lod han langsomt strømmen af idéer flyde. Tanker som hurtigt ville plante sig, samt billeder og følelser som ville sprede sig. En... lystfuld stemning, som allerede havde et forstærket boost fra kvindens åbne tanker omkring emnet. Derefter gjorde han et lille kast med hovedet, som en invitation til at deltage ved deres bord, og håbede at det som var blevet sendt afsted var nok for nu, selvom det kun havde varet en øjeblik.

”You say that as if I’ve already drunk my ass off.” Nerthuz rullede med øjnene. I det hen dog færdiggjorde den bevægelse, blev hens blik fanget af Seans, hvilket var ret så.. distraherende. Tiltrækkende endda på trods af, at der alligevel var noget, der sagde Nerthuz, at hen skulle være påpasselig med sådan en som Sean. Men så igen, der var trods alt noget interessant ved, at alting ikke var helt betryggende. Den samme rutine blev hurtigt kedeligt. Og kedsommelighed var nærmest værre end at blive udsat for fare. Desuden formåede Sean at virke det mere tiltrækkende, hvilket var ret så provokerende. ”Me, afraid? You wish. But fine, we may figure out something. Besides, Valentine would miss me if I weren’t there. Because, you know, I’m that amazing.” En ting var trods alt, hvis Sean var provokerende overfor hem. Han behøver da slet ikke være sådan overfor dem begge. Så hellere bare springe håningerne fra den al for tiltrækkende skikkelse over og have lidt sjov i stedet for.

Var det ikke fordi, at Valentine spurgte ind til en af Seans andre venner, var det slet ikke gået op for hem, at de to mænd gloede på et eller andet. Eller rettere, en eller anden. En anelse nysgerrigt vendte hen blikket mod en eller anden rødkvinde, hen ikke havde set før. Kiggede hun virkelig også mod dem? Hvad fanden vil hun nu? Det var vel også ligegyldigt. Hvis hun var venner med Sean, var hun nok ikke meget bedre end ham. Medmindre det trods alt var et ligeså manipuleret forhold som Sean prøvede at få deres forhold til at lyde som om. ”Seems too pretty and innocent to be one of your friends though.” Kommenterede hen blot, ret så ligeglad med, hvem der kunne høre hem. Hvad forskel vil det alligevel gøre trods alt? ”Do you really always go for someone beyond your own standards?”

Se, var dette selskab ikke i sandheden interessant? Sean havde aldrig fundet en større interesse i regnorme. Folk, der bukkede knæ og ryg så snart Sean overhoved nærmede sig. Han ønskede dette. Han ønskede modstanden. Han ønskede viljerne, der spillede mod hinanden. Nærmest som en indirekte magtkamp, hvor Sean altid havde en mulighed for at afprøve sine evner, sin magt, uden at det direkte blev voldeligt. Det skete selvfølgelig, men når det gjorde, efterlod det tit hans selskab i en mindre...Snakkesaglig tilstand. Sean havde brugt halvdelen af sit lange liv på at bruge ord. På at stille skuespil op og spille dem, for at manipulere folk. Men intet kunne fjerne den dæmoniske aura, hans besnærende øjne og ord, der for folk med blot en anelse vilje og intelligens, måske advarede dem. Og det gjorde blot spillet sjovere.
"Ville I virkelig...Sidde her hele natten, med en fornemmelse af I har ladet en fantastisk mulighed gå fra sig?" Drillede han tilbage, med det samme store smil. Hans blik hvilede på Valentine et øjeblik, før det gik tilbage på Nert.
Han slog let ud med hænderne, som tegn på han intet havde at skjule og ikke var her for at gøre dem nogen skade. En simpel bevægelse, virkelig.
"Jeg er ingen simpel kongelig. Jeg vil aldrig blive kongelig. Jeg ønsker ikke at være kongelig. Jeg er langt mere end det" forklarede han tålmodigt Valentine. Også selv om erfaringen sagde ham, at fulde mennesker nok kun forstod halvdelen af hvor han ville hen.

Katrina kunne pludselig bruges. Som et tegn. Som et argument. Som sendt fra himlen, hvis man var religiøs. Ikke at Sean var det eller ville blive der. I hans verden var der ingen guder. Måske ud over at han selv kom tæt på, når han var i sin naturlige dæmoniske skikkelse.
Han drejede sig let i stolen og så over på Katrina med et overraskende varmt smil, før han ligesom resten, gav tegn til at hun skulle komme over.
"Dette, kære venner...Er faktisk en af mine bekendte. Og I alt beskedenhed...Endnu en erobring, der er gået levende fra min seng. Hvor mange beviser skal I have, for at jeg er alt andet end interesseret i blot jeres sjæle?" Han vendte sig om igen og så fra den ene til den anden med et sigende blik. Hans øjenbryn havde hævet sig lidt, i en stilletiende udfordring.
"Men hvis I er for bange...Har jeg jo hende. Det er virkelig heldigvis hun faktisk var her i aften..." tilføjede han, som om han oprigtig overvejede det. At forlade de to fulderikker.
"Jeres tab"
Sean trak på skuldrene, før han vendte opmærksomheden mod Katrina, som hun formentlig var kommet over til dem. Han slog igen let ud med hænderne, men denne i en form for velkomst.
"Katrina. Godt at se dig. Gør mig en tjeneste. Fortælle disse stædige folk hvor god jeg er i sengen, vil du? Jeg har svært ved at overbevise dem om det. Underligt nok er mine ord bare ikke nok!" Det dramatiske lå tykt i hans ord og toneleje. Han drillede. Han legede. For hvad var det hele, end blot en leg?

Hun havde godt fornemmet at nogen så over på hende, hvilket gjorde at hun løftede blikket nok til at blive indfanget af den flotte mand der sad og snakkede med Sean. Hun rødmede, da hendes tanker om Sean sammen med de to blev forstærket og på en eller anden måde fik hendes hjerne drejet hende med ind i billedet. Så hun ente ud med at se sig selv i lystig sammenvær med de tre. En hed nat på et værelse... Hun gjorde et par synke bevægelser, da hun så at manden og kort efter også Sean, gav hende tegn om at slutte sig til deres selskab. Hun tøvede et kort øjeblik, inden hun tog sig sammen og gik over til dem med sit halvtomme krus i hånden.
En behagelig gysen gik igennem hende, da Sean begyndte at spille op til hende. Og hun rødmede kraftigt da han bad hende om at fortælle de andre to om hvor god han var i sengen.
"Det er normalt ikke noget man råber op om. Ikke i disse byer." I sit stille sind tænkte hun, at det også var svært at sige noget om hvor god han var, når han var den første og eneste hun havde prøvet at være sammen med.
Hun så over på den lyshåret mand, han var virkelig flot og så gættede hun på at han ikke incubus som Sean var. Men derfor var der noget tiltrækkende over ham alligevel. Hendes blik gled igen over på den tredje person i selskabet, den person som hun ikke kunne kønsbestemme. Det irriterede hende en smule, men på den anden side - så var det også ret... frækt... hvis det skulle være en mand. Selv om det helle ikke gjorde noget at det var en kvinde, da det også kunne være sjovt at prøve. Hun løftede kruset og tog en slurk, mens hun blev enig med sig selv om at hun heller måtte passe på med at blive for fuld. Hvis der skulle ske noget i den retning som hun tænkte at der ville, med Sean i selskabet, ja så ville hun gerne kunne huske det dagen efter.
Indvendig slog hun sig selv på kinden for at vågne op af den ubeviste effekt som kom fra Sean. Hvorfor havde incubus også den efekt? Hun mente da ikke at han brugte sine evner endnu, men hun kunne godt tage fejl.

Nu var det Valentines tur til at himle med øjnene over en af Nerthuz’ kommentarer. Han placerede en albue på bordet, og lod så hagen hvile i den støttende håndflade, inden hans blik atter fæstnede sig på den lille shapeshifter med de evigt gode comebacks. Samtidig kørte den fri hånd rundt med glasset, som efterhånden kun var halvt fyldt med vin, selvom det næsten lige var blevet fyldt op.

”Of course I would miss you, love. Breaking this duo in the bedroom would be disturbing the balance. After all… you can’t make something amazing without the two greater parts.”

De blå øjne vendte sig drillende imod Sean før, at han smilende tilføjede det sidste.

”… and maybe a third to make something even more?”

Valentine lænede sig tilbage i stolen, og lagde hovedet en kende på skrå, samtidig med, at Sean kastede sig ud i endnu en lokkende forklaring om, hvorfor de burde tilbringe resten af natten i hans selskab. Eller… lokkende. Valentine kunne i hvert fald ikke lade være med at spidse øre. Kraftigt modsat Nerthuz, så ejede han selv en kraftig svaghed for alt hvad havde med magt eller guld at gøre. Det var en svaghed, som han godt selv var opmærksom på, men som han samtidig ikke arbejdede meget på at få gjort noget ved. En… bivirkning om man kunne kalde det, ved konstant at være omkring folk, som han konstant fik til at savle over diverse dyre dragter og paladser de aldrig ville erobre. Fuld eller ej, kunne han dog stadigvæk godt lide at vide, hvad han havde med at gøre, så han kunne fryde sig over tanken senere… så meget han nu kunne huske af det.

”Of course not. Actually I’m with Nert on this one, who seems to agree with your deal! Buuut that doesn’t mean I’m not still curious. Royalty is about as high as someone gets these days. Sooo… what exactly are you flashing? Maybe it’s not status we’re talking, but something more… private you’re trying to promote?... Not that I’m refusing of course, I mean, who could say no to cheekbones like yours?”

Han havde stadigvæk et skælmsk glimt i øjet efter sit spørgsmål til Sean, da hans opmærksomhed vendte sig imod pigebarnet, som havde forladt sin plads og bevægede sig imod den lille flok. Hans blik måtte have virket for allerede på vejen syntes han at fornemme, hvordan det flakkede i hende. Kroppen var urolig, og hendes øjne lod ikke til at kunne nok af de tre sultne hoveder der sad ved bordet. Dog, jo mere hun nærmede sig bordet, jo mere sneg  en irriterende følelse i hovedet sig langsomt frem, og da hun standsede ved siden af bordet, så han sig nødsaget til at kvæle resten af indholdet i glasset før, at han vendte tilbage med et indbydende smil og tilbød en plads ved siden af sig selv. Engle. Valentine var næsten ved at bryde ud i latter, da han overhørte dæmonen snakke om, at tøsen ligeledes var endnu en tidligere erobring. Se den var uventet!

”Aw hush, darling. You can speak freely in this range. My soul is long lost anyway! Now sit… share a drink and tell us what’s on your mind?”

Hvis Katrina satte sig ved siden af Valentine, ville han atter fæstne sig ved hendes blik. Selvom han allerede nu kunne føle effekten af hans arbejde, bringe en kende energi med sig, så var det langt fra nok til at stille ham helt tilfreds. Desuden var han nysgerrig på, om lyst alene var nok til at kunne få englen til at snakke frit. Derfor fortsatte tankerne. Impulserne. Følelserne. Lysterne. Det hele med at strømme fra hans blå blik, imens det plantede sig hos Katrina. En lyst som voksede sig stor, sulten og ustyrlig, og forhåbentlig snart ville kræve en eller anden til at stille den uudholdelige kløen som voksede på de mest utænkelige steder i kroppen. Lyst. Ikke lige hans hovedområde, men det var nok en af hans søskendes mest brugte egenskaber i hans hverdag… udover hans egen selvfølgelig.

”What great opportunity? I don’t see any.” Kommenterede Nerthuz halvsarkastisk, før hen bundede sit eget glas med vin. Hvis hen virkelig skulle hænge på Sean resten af aftenen, trods attituden, så kunne hen vel ligeså godt gøre sig klar på det. Hen vendte efterfølgende sit blik mod Valentine med et smørret smil. ”Exactly. Therefore, you would be nothing without me, Val. But, if you think a third part would do any good, why not? As much as hate saying it, that guy isn’t the worst I’ve tried in bed after all.” Sagde hen blot med en let trækken på skuldrene.
Seans kommentar omkring det at være kongelig, eller snarere ikke at være det, var dog ikke noget, Nerthuz fandt interessant overhovedet. Derfor lagde hen blot sit tomme glas fra sig og begyndte at pille i den del af Valentines sygt lange hår, som ikke var sat op i hestehalen. Drillende skubbede hen noget af det foran hans ansigt.

Det var først da en eller anden kvinde var dukket op, at Nerthuz rent faktisk kiggede hen mod Sean, og selvfølgelig hende der, igen. Så der kunne man bare se, Sean havde en plan B. Men i så fald, hvorfor fanden blev han så ved med at prøve at overtale dem? Hvis han virkelig havde nok i Katrina, eller hvad fanden han nu kaldte hende, ville de så ikke bare skride? Lettere skeptisk lænede Nerthuz sig i hvert fald mod bordet med sine albuer ned i bordpladen. Hen betragtede kort Sean, så Katrina. Den ene meget mere selvsikker end den anden. Eller i hvert fald ikke så genert. ”You are in Sunfury. Everyone basically screams about how they came last night here.” Kommenterede Nerthuz ganske direkte til Katrinas svar om ikke at snakke højt om det, man lavede i sengen. I så fald havde hun da i hvert fald ikke været på mange værtshuse i Shadowflame District. Hvor kært. Eller noget. ”And why do you have to convince me, old man?” Nerthuz rettede blikket mod Sean. ”I’ve already experienced your dick. But let me ask you something. If you will just make do with that girl, what the hell are you doing here? Are you really that desperate having an audience to watch?”

Seans blik hvilede på Katrina, som han var langt fra tilfreds med hendes svar. Det hjalp ikke hans sag. Men hvad kunne man også forlange af engle? De var naive, svage væsner. Gik og fjantede rundt med alle deres små fjer og ih så moralske holdninger. Sean havde bekæmpet mange engle i sin tid. Endda en archangel. Der skulle virkelig mere end en god attitude til at slå Sean hårdt - eller ligefrem slå ham ihjel. Medmindre man gik efter at dræbe ham af kedsomhed.
Et svagt smil gled over ham.
"Hun er beskeden. Og genert. Selv om det på mange måder ikke var den kvinde, jeg mødte, hjemme på min borg" Han drillede Katrina. Selvfølgelig gjorde han det. Hvis hun ikke ville give ham noget, måtte han bruge hvad han havde. Og han havde bemærket Valentine var noget interesseret i præcis hvem Sean var. Eller måske hvad? Han elskede at vise sin magt som archdemon. En af de stærkeste væsner i live. Og sjælden oveni. Så mange archdemons var der trods alt heller ikke. Ritualet var ikke en velkendt hemmeligt, men mere netop det...En hemmelighed. Noget der nemt kunne koste en livet.

Han så over på Valentine med et interesseret blik. Fyren var interessant. For at være ærlig...En ting var at Sean havde genkendt Nerthuz, den flabende....Ja. Sean vidste præcis hvilket køn hen var. Men hvad der havde lagt ekstra i kurven, havde været modpartens lange hvide hår. Der var intet der kunne røre noget i Seans indre, som hvidt hår. Helt tilbage fra da han var sammen med sit livs største kærlighed. Alane.
Det hvide hår. Så få havde det. Og Sean havde et...Nærmest...Besættende behov...For at røre det. At se det.
Så da Nert rørte det, holdt Sean sig heller ikke tilbage. Hvorfor skulle han? Dog var hans egen berøring langt fra lige så jovialt som Nerts. Den var mere forsigtig, som han uskyldigt tog en lok mellem sine fingre og afprøvede hvor glat det var.
"Jeg er hersker. Men mere end blot en titel, er jeg dæmon. I alt beskedenhed...Finder jeg dæmoner langt højere i hierarkiet end...Resten" afslørede han uden skam, trods der ved bordet sad en repræsentant for mindst to andre racer. Præcis hvad Valentine var, vidste Sean ikke. I princippet vidste han heller ikke hvad Nert var - men i hvert fald ikke dæmon. Eller vampyr. Så basicly...Ingen af de stærke racer, der normalt krævende en anelse respekt.

Om andre ved bordet bemærkede den potentielle fornærmelse, vidste Sean ikke. Og han var også ligeglad, som han vendte sig mod Nert og sendte denne et lille smil.
"Folk, der bider igen for hvert ord der bliver dem givet, er ofte de blødeste killinger i deres indre. Et indre jeg har prøvet, forresten. Jeg fik slet ikke spurgt...Om jeg faktisk bør kalde dig ved hvad du rigtig er...Nerthuz. Men for at svare dit spørgsmål. Fordi jeg kan"
Sean hyggede sig. Og drillede. Et glimt i hans øjne fortalte at fremfor Nert skubbede ham væk - som måske var ønsket - pralede de bidene ord af. Sean skulle ingen steder. Og Valentine havde sagt ja, hvilket forviste Sean om at Nert nok skulle følge med alligevel. Den magtbalance havde Sean fornemmet.
Han så tilbage på Kat.
"Og hvad skal vi stille op med vores engel? Skal vi tage hende med? At have et publikum er ganske ophidsende" bekræftede han blot Nerts ord.

Hun blev en smule overrasket over hvordan den hvidhårets blik og stemme var så… så tillokkende. Hun satte sig ved siden af ham og så rundt på dem efter tur. Måden de alle var afslappet og at de to ukendte snakkede om at hun roligt kunne tale frit om sin oplevelse med Sean, var ny for hende.
”Jeg ved ærligtalt ikke hvordan jeg skal beskrive det. Det var trosalt første gang.” Hun rødmede lidt fordi det var fremmede for hende at snakke om den slags. Af en eller anden grund kunne hun ikke rigtig fjerne blikket fra den hvidhåret og samtidig mærkede hun hvordan lysterne voksede, samt blev den særlig kløe tydligere mellem hendes ben. Om det var på grund af Seans tiltrækning eller tankerne om muligvis at havne mellem de tre viste hun ikke. Men hun viste i hvertfald at hun ikke kom til at sove på sit værelse i handelshuset. Ikke hvis både Sean og den hvidhårede forsatte på denne måde.

En tjenstepige kom hen og spurgte om de ønskede mere at drikke. Kat bestilte et krus rødvin og så lidt over på personen som hun ikke kunne kønsbestemme. Hun var ikke sikker, selv stemmen kunne godt tilhøre begge køn. Hvor det dog irriterede hende noget så grænseløst. Hun smilde til den kønsløse og den hvidhårede mand.
”Som i sikkert hørte før, så er mit navn Katrina. Jeg er faktisk ret ny, hvad angår befærtning i storbyerne.” Hun så over på Sean og hendes ansigt blev mere alvorligt, mens hun pegede finger af ham som om hun ville skælde ham ud.
”Det kan godt være at jeg ikke var genert på det tidspunkt, men derfor kunne du stadig godt være noget venligere. Jeg er godt nok ikke en erfaren kvinde, men jeg har stadig min stolthed.”

Valentine himlede dramatisk med øjnene, da Nerthuz gav sig til at rose sine egen tilstedeværelse, imens de hårdnakket forsøgte at fastholde Sean på en noget lavere pedestal end han selv var villig til. Det var nu egentlig ganske morsomt, men mellem alle fornærmelserne kunne det nu godt anes, at Nerthuz ikke var 100% modvillig angående tanken om at bruge natten sammen med begge herrer. Derfor hævede han nysgerrig et øjenbryn, og lod upåvirket den lille shapeshifter fortsætte det behagelige pilleri, som de syntes at have en vane for med hans hår.

"Not the worst, and not the best. It seems that you leave..." Afbrudt af en pludselig hårlok, som blev placeret foran ansigtet på ham, måtte han lige bruge et øjeblik på at puste den tilbage I hovedet på Nerthuz, hvis hår han selv lod en hånd glide op gennem nakken for at nusse. "... As I was saying; it seems like this conversation leaves me no choice but to find out myself. With a few helpers, of course."

Overrasket, men bestemt ikke afvisende, mærkede han pludselig, hvordan ikke blot Nerthuz, men Sean ligeledes gav sig til at lege med hans blege hår. Valentine var bestemt en mand der gik meget op i sin krop, så man ville finde det svært at finde ret meget hår eller hud som ikke var smurt eller vasket med et eller andet velduftende. Cremer og dufte var dyre, men altid det værd i hans mening. I mellemtiden lyttede han nysgerrig til Seans fortælling om hans titel og race, hvilket hurtigt frembragte et tilfreds smil på hans læber. Hans anelser havde ikke snydt ham helt.

"Demonic ruler? I like it; it kinda rolls of the tongue."

Dæmonerne var nok noget af det tætteste, som Valentine kunne støde på artsfæller udover hans søskende. Han så flere træk der gik igen, og generelt set levede dæmonerne og synderne ens på mange måder. Ganske tilfreds med hele situationen, samt den effekt han efterhånden havde fået indgydet hos englen, bestiltet han ligeledes endnu et glas vin. Selvom hans opmærksomhed mest efter det var fæstnet på Sean og Nerthuz, hvor dæmonen lidt for detaljeret beskrev noget angående deres tidligere møde, hvilket efterlod ham med rynkede bryn, kunne Valentine dog ikke undgå at overhøre englens ord, som han nær var ved at kløjs i sin vin over. Katrina der pludselig gav sig til at skælde Sean ud foran gruppen var yderst morsom. Engle og deres stolthed.

"And yet you came crawling back here? My poor Katrina, I think our dear demon lord might have freed you from more than your virginity that night."

Lo han drillende, inden han tog en tår af sin vin, og lod sine fingre fortsat glide ned over nakken på Nerthuz, hvis de stadigvæk tillod det. Han nikkede til Sean og Nerthuz indirekte foreslag, og vendte så sit blå blik imod englen med en ro der ikke fortalte om, hvordan et jag skød gennem hans hovede ved synet af hende.

"Indeed it is. What do you say, Katrina? Will your pride and duty as an angel allow you to join the bedroom with all three of us?"

Seans ord ramte måske lige lovligt hårdere, end hvad Nerthuz ønskede at stå ved. Alligevel, selv hvis det var til at læse på hens ansigt, gjorde hen sit bedste for ikke at fremtone det. Dæmonen skulle trods alt ikke have fornøjelsen af at knække hem så let igen. ”It’s funny how you say that as if you know a damn shit. I doubt you even remember anything you encountered back then.” Nerthuz rullede med øjnene, men lod dog sit blik forblive fæstnet på Valentines hår. I det mindste var det at lege med det en god undskyldning for at ignorere Sean selv. Selvom han selvfølgelig gjorde nøjagtigt det samme, som hen gjorde ved også at lege med det lange hår. Goddamn wannabe. ”But as of your question, you surely know how to ruin the mood. And here I thought you actually tried to get laid. Apparently not.” Nerthuz trak sig på skuldrene, men bevægede sig efterfølgende væk fra Valentine og hans hår. Hen beholdt dog sit blik fæstnet på ham i et øjeblik, før fokusset faldt på Katrina.
Katrinas forklaring omkring, hvad hun tænkte om sit første møde med Sean var kedeligt et svar, ifølge Nerthuz. Første gang eller ej, hun måtte da vide, hvordan det føltes. Godt eller dårligt, det kunne da ikke være så svært. Alligevel var der det, Nerthuz nød ved hendes svar; hun roste ikke ligefrem Sean til skyerne, hvilket han kun havde godt af. Han skulle ikke nyde godt af at have hans ego øget mere end det allerede var. Som om han ikke var træls nok at have med at gøre i forvejen. ”Well, first lesson of wandering around in big cities; don’t blindly give away your virginity to a random demon who thinks too much about himself. But well, I guess that’s too late now.” Blikket blev kort vendt mod Sean, hvorefter det atter faldt på Katrina som en bekræftelse. Hen lagde sine arme over kors i det, hen lænede sit ansigt mod Valentines skulder, i det Nerthuz lod ham nusse sit hår. Det hjalp noget på anspændtheden. Alligevel kunne hen ikke lade være med at rulle øjne af Valentine, da han komplimenterede Sean for hans titel. Selvfølgelig gjorde han det. Valentine var en slut for fancy titler og ting, trods alt.

Seans blik gled over til Katrina. Ingen. Absolut ingen. Havde lov til at irettesætte Sean for noget som helst. Og trods bordets lette stemning, var det en ting han skrev bag sit øre. Sean glemte sjældent den slags og som han ganske enkelt levede for evigt, var der lang tid at huske det i. Masser af tid til at sende noget passende retur, på den ene eller anden måde. Også selv om det jo ganske enkelt var svært...At tage den lille engel seriøst. Fanget mellem rovdyr som hun jo var, umiddelbart velvilligt.
Men Sean var også god til ikke at tabe ansigt. Så han legede med. Hans hænder gled op i en forestilt overgivelse, mens hans øjenbryn gled op i panden på ham. Men smilet om hans læber voksede, som drillede Katrina og Sean altid hinanden på denne måde og dette blot var en normalt situation mellem dem. Ikke at Sean svarede på det.

I stedet vendte han sig om mod Valentine, hvor ros faldt i ganske god jord hos Sean.
"Det gør det...Gør det ikke? Jeg har en hemmelighed mere" drillede han. Lokkede han. Han havde opfanget Valentines interesse, selv om manden ikke virkede til at behøve mere overtalelse. Han var også ret sikker på at Nert ville gå med, nu hvor Valentine var med på ideen. Alligevel slog han let ud med armene og så skiftevis fra Nert til Katrina.
"Hvor mange er med? Jeg vil ikke have grimme rygter om voldtægter. Kom så. Sig det højt. Fortæl mig hvad jeres hjerter begærer. Jeg er i en position til at eftergive det...Det meste af det, om ikke andet" Smilet voksede. Så rakte han let den ene hånd en anelse i vejret, som tilkendegivelse af han selv var med på ideen. En hånd kunne være nemmere end et ord. Hans blik gled udfordrende rundt i selskabet.
Selv hvis folk ikke turde alligevel, havde selskabet været underholdende. Ikke et totalt spild.

Katrina kunne nærmest ikke rive sig løs fra den lyshårets blik, men hans ord gik lige ind og fik hende til at rødme dybt.
"To flotte herre og en ukendt tredje. Det er ikke hverdag sådan et tilbud kommer frem, så jeg skulle da være et skarn for ikke at anerkende at jeg har tænkt over hvordan det vil være..."
Hun slikkede sig ubevist over læberne og gned lårene mod hinanden, efterhånden som tankerne blev mere intense. Hun var fristet, utrolig fristet. Og Seans ord fik hendes tanker til at blive mere fyldte.
En nat sammen med de tre, ja det kunne vel ikke blive så slemt, hvis de var ligeså gode som Sean havde været. Hun tænkte kun kort inden hun smilede til den lyshårede og svarede dem begge.
"Jeg er frisk på at prøve. Ellers lære man intet."

Hun viste at Beldragon ville give hende en skideballe når han kom tilbage, men lige nu var hun fri til at udforske livet som hun selv ønskede. Så hun gav slip på sine nervøs tanker og fyldte i stedet hovedet med tanker om de lyster, der kunne komme.
Derfor lod hun en af sine hænder glide hen over låret på den hvidhåret og kærtegnede blidt stedet hvor hans lem var gemt.

Trods den tunge dis af alkohol som efterhånden havde fået lagt sig tungt oven på de fleste af hans fornuftige tanker, så fornemmede Valentine alligevel, at han var den eneste som lod til at finde ’skænderiet’ mellem Nerthuz og Sean bare den mindste smule underholdende. Tonen blev hurtigt skrap, da dæmonen pludselig rykkede nærmere for ligeledes at nusse Valentines hår, hvorefter han valgte at prikke til shapeshifteren omkring køn. Man kunne ikke ligefrem sige, at Valentine og Nerthuz havde kendt hinanden længe, men det havde alligevel været nok til at vide, at det ikke var noget rart emne. Han havde forholdsvis hurtigt med en nysgerrig tilgang accepteret, at der simpelthen ikke rigtig var noget køn. Skuffet over at mærke, hvordan Nerthuz slap hans hår og rykkede sig bort, forsøgte han med forsigtig tilgang at rette situation en smule ud. Med vinglasset i den ene hånd, hævede han afværgende begge hænder inden, at han talte.

”Easy, easy! I’m sure our nice demon lord meant no real harm with that comment. I for one can confirm that our lovely little shifter has got their claws and knows exactly how to use them.”

Valentines blik nåede lige at fange Nerthuz’s et øjeblik før, at de skiftede fokus og rettede det imod englen. I mellemtiden vendte han sin egen opmærksomhed imod Sean, som sad lokkende med løfter om flere hemmeligheder. Hans frie hånd fortsatte dog den nænsomme behandling af Nerthuz hals og nakke samtidig med, at han nysgerrig hævede et enkelt øjenbryn, imens han sendte dæmonen et yderst charmerende smil.

”Oh? Do tell!”

Hvor Valentine måske havde forventet en hurtigt forklaring til at følge kom i stedet det åbne tilbud, som hele gruppen nok havde siddet og ventet på et stykke tid. Chancen for at sige ja eller nej. Efter det lille sammenstød mellem Nerthuz og Sean kunne han ikke længere sige om hen var med på den, men var ja tilfældet, så ville Valentine ikke lade dem gå alene. Alligevel kunne han ikke sige sig fri for, at tanken en tur i sengen med dæmonen i sig selv var… fristende. Overrasket skiftede hans opmærksomhed dog tilbage til Katrina. Hvor hun før havde virket en smule tøvende, lod hans evne omsider til at have fået et godt greb. Begge bryn gled i vejret da en blid hånd pludselig sneg sig nærmere og lagde sig imod hans lem, hvilket frembragte en behagelig gysen i kroppen. Med et tydeligt fornøjet smil fangede han englens blik en sidste gang, inden han atter vendte opmærksomheden imod Sean, og hævede sin hånd med vinglasset.

”I do believe I want to try as well.”

Prøvende kastede han et sidste blik imod Nerthuz. Han var ikke sikker på forholdet til dæmonen, men samtidig så var han ikke i tvivl om, at shapeshifteren absolut kunne lære englen en ting eller to. Hvis ikke om det seksuelle, så i det mindste om, hvordan livet nok ikke altid var, som man regnede med.

”Whatever. It’s not like anyone actually cares about what that demon ass has to say anyway.” Det var den bedste måde at undgå at blive fornærmet eller påvirket. Ignorer the haters. Især hvis dine hatere tilfældigvis er en opblæst magtliderlig tosse. Der vil alligevel ikke komme noget godt ud af at hænge sig op ad typer som dem. Og alligevel, så var Nerthuz indirekte tvunget til at se på den mands fjæs. Verden kunne da også bare virkelig være imod en.
Da Sean begyndte at prale med flere hemmeligheder, kunne Nerthuz ikke undgå at sukke opgivende. Den mand var da også bare umulig til at være bare den mindste smule ydmyg. Eller til at holde kæft for den sags skyld. For ikke at nævne, at han var pisse irriterende at høre på. Anyway, så var det da godt, man kunne distrahere sig selv ved at nyde nusseriet omkring hens hals. Langsomt lænede Nerthuz sig tættere ind til Valentine indtil hens hoved hvilede på hans skulder.
”Well, I’m not going to cut out an opportunity to get laid.” Det var en meget simpel grund virkelig. Desuden, Nerthuz havde under ingen omstændigheder lyst til at lade Valentine være alene med Sean og så en fremmed engel, der kun havde selvsamme mand som erfaring.
I det hen var i færd med at skulle til at lukke sine øjne, kunne hen mærke et gysen strømme gennem Valentine. Hvad der overraskede Nerthuz mest var dog det faktum, at det var engletøsen selv, der rørte ved Valentine. Og så endda ved hans lem af alle steder. Talking about innocence, huh? Sean måtte have været i færd med at gøre hendes hjerne korrupt eller sådan noget. Det var den eneste logiske forklaring. Anyway, Nerthuz kunne ligeså godt joine. So hen lod langsomt sin hånd op under Valentines trøje for langsomt at røre ved hans overkrop og mave.

Sean smilte let og tog hånden ned igen. Hans blik gled fra englen, med den lettere irriterende aura der konstant var til stede, til de ti andre. Den androgyne shapeshifter og den...Ja. Udefinerbare Valentine. Med det hvide hår. Hvidt hår...Som bragte alverdens associationer hos Sean. Hvidt hår betød noget. Betød meget. Og måske var det netop det hvide hår, der også havde gjort Sean opmærksom på Vetis. Alle andre var bare arbejdspartnere...Men der var noget ved Vetis der vækkede Seans opmærksomhed. Måden manden bragte sig selv rundt, der mindede Sean lidt om ham selv. Og så det hvide hår.
Men Vetis var langt væk. Når det kom til stykket...Måtte Sean nøjes med hvad han kunne finde her. Og ikke nok med at tilfældighederne havde bragt ham to forskellige gensyn, men også en ny interessant mand. Med hvidt hår. Det var som om guderne ønskede at pisse ham af. Hvis de havde fandtes...Nu var Sean jo så tæt på at blive en gud, som man kunne komme, selv. Af race...Men, af magt var der stadig mere at komme efter. At have herredømmet over mere end en by og dens områder. Måske flere byer...Måske hele kontinentet. Ville det være lige så nemt, som det havde været at indtage den ene ny efter den anden? Folk vidste jo slet ikke hvad de skulle stille op med en som Sean. Magtfuld. Intelligent. Kold. Beregnende og manipulerende.

Sean slikkede sig let op læberne, før han rejste sig op i en let bevægelse.
"Vi når ikke så langt siddende her, vel? Lad mig skaffe os et rum" bemærkede han roligt. De virkede alle tre til at være kommet mere eller mindre i humøret. Englen emmede næsten af det, og Nert og Valentine så også ud til at være hinanden meget nært. Ikke at Sean følte noget afsavn af den grund. Han havde Lori derhjemme. Noget at vende hjem til. Så var det ligegyldigt hvem andre holdt af kæledyr.
Sean fik banet sig vej op til baren og fik betalt for et rum. Der var ingen grund til at leje et for stort rum. Selv om de var fire personer, fik de ikke brug for senge til fire. Sean havde i hvert fald ingen plan om at blive bagefter. Så en enkelt dobbeltseng måtte klare jobbet. Bragte dem...Tættere på hinanden.
Tilbage ved bordet viste han dinglende nøglen frem.
"Der vil blive bragt mere drikkelse og en bid let mad til rummet, så jeres behov skulle være dækket. Skal vi finde derop?"
Kunne folk nu følge det til enden, eller sad de alle med tomme løfter? Så fremt folk rejste sig og ville gå med, ville Sean føre vej igennem mylderet, til trappen og derved til deres værelse.

Kat fornemmede noget kvindeligt over den person som hun ikke kunne køns bedømme, men det kunne også nemt være hendes sind der spillede hende et pus. Uanset hvad, så var hendes sind og krop fuldstændig låst i den erotiske rus, som kun var blevet forstærket af hvad end den hvidhåret mand havde gjort.
Hun så godt hvordan den ukendte person lod sin hånd glide under skjorten på den hvidhåret og lyden af skjorten der flyttede sig for hånden, fik en let gysen til at glide gennem hendes krop, mens hun forstillede sig at det hendes krop der blev kærtegnet.

Så da Sean stod og lokkede med en nøgle dinglende i luften var hun klar på at følge med. Den der kløen var ved at blive for meget af det gode, så om det bare var ham eller de andre to fuldte med, var hende underordnet. Bare hun slap af med kløen.
Hun sendte ham et skælmsk smil, nikkede til svar og flyttede sin hånd fra den hvidhårets bukser, mens hun rejste sig roligt og kontrolleret. Hun kunne godt mærke hvilken effekt rommen havde fået på hende, men det gjorde hende kun mere modig til det der var ved at udfolde sig. Hun følte en svag varme ved sine skulderblade fra vingerne, der havde en tildens til at komme frem når hun blev virkelig fuld. Men lige nu kunne hun stadig kontrollere sig selv nok til at de blev skjulte.
Da hun gik hen til Sean, var det med en let vuggende gang som hun ikke tænkte over, inden hun standsede foran ham.
"Så længe du ikke bruger din incubus evne mod mig, så er jeg frisk på at se hvordan aftenen udfolder sig." Hun var godt klar over at hun virkelig ville få problemer, hvis han bruge sin evne. Særlig når hun i forvejen var letter beruset og godt lidenskabelig. Men hun håbede bare at han ville lade vær. Derefter så hun over på de andre to og smilede skælmsk til dem. Dette skulle nok blive en spændende og lærerig aften eller nat.
Ligeså snart Sean viste vej op til værelset, fuldte hun stille og roligt efter ham. Og for hvert skridt blev hun mere og mere ivrig efter den nye lærdom, som ventede oppe på værelset.

Stemningen. Ja, den kunne næsten ikke blive hedere. Kærlige fingre der fandt vej over og under hans tøj, fik helt bestemt vækket nogle instinkter i kroppen, som han ikke havde regnet med at skulle få tilfredsstillet den aften. Det var ikke fordi at han ikke vidste, at Nerthuz som regel var frisk på det meste, men de var alligevel for … speciel… i hans øjne til, at han kunne udnytte dem til meningsløs sex flere nætter i streg, som han havde oplevet diverse kvinder være villige til. Mænd var dog en lidt anden boldgade. Nok hans mindst erfarne, hvis han nødigt skulle indrømme det. Tanken flyttede hans opmærksomheden tilbage til dæmonen, hvis hånd han lige nåede at opleve trække sig bort. En skam. Nerthuz tydeligt afvisende kommentar var ikke just skrækindjagende, men havde nok en ting eller to at gøre med sagen alligevel. Alligevel lod han sine fingre fortsætte nusseriet igennem hens hår, selvom fingrene imod hans nedre dele efterhånden gjorde det svært at holde fokus.

”A worthy reason if I do say so myself.”

Kommenterede han med et let grin til shifterens’ beslutning. Nysgerrig fulgte hans blik, hvordan Sean roligt rejste sig fra bordet, og uden nogen yderligere tanke bag gik op for at bestille et værelse til flokken. Handlingen bragte hurtigt idéerne hen imod, at dæmonens titel formentlig indebar en frygtelig masse guld at skulle holde styr på. Alene tanken fik det til at krible i kroppen på Valentine en tand mere end den sensuelle rus allerede gjorde. Det guld gad han godt få lov til at lege lidt med en dag. Hvis aftenen gik vel, så kunne det vel altid bruges som en undskyldning for et senere besøg. Da Sean vendte tilbage til flokken, voksede Valentines smil en tand ved lyden af de nydelser som ventede dem. Kødelige såvel som nærende. Manden havde bestemt prøvet dette før. Netop som Valentine gjorde mine til at ville rejse sig, besluttede englen tydeligvis det samme, og han mærkede med endnu et let gys, hvordan fingrene trak sig tilbage fra hans lem. En del af ham var skuffet, da han havde nydt den ensrettede opmærksomhed, men det gik ligeledes op for ham, at en mærkelig spændt følelsen i maven pludselig forsvandt samtidig med, at hans krop slappede en kende mere af. Et eller andet sted i baghovedet var der noget, som sagde ham, at han burde være mere opmærksom på de tegn, men da englens vuggende kurver spadserede ind foran hans synsfelt, forsvandt de igen som dug for solen. Hvad han dog ikke kunne undgå var at le. Kun en engel ville være så opmærksom på den slags. Mon de erotiske tanker havde fået hende på sporet af dæmonen? Valentine lod det være op til Sean, hvad der blev kommenteret, hvorefter han selv fokuserede på at få stablet sig på benene. Netop som fødderne ramte gulvet, og kroppen blev hævet efter at have siddet så længe, svømmede rummet kortvarig for ham inden, at han relativt hurtigt genvandt kontrollen igen. Overrasket kiggede han ned på glasset, og forsøgte at huske, hvor mange der røg indenbords. Tallet blev dog ved med at svømme bort, og med et skuldertræk, vendte han bunden i vejret og tømte det sidste vin. Da det var gjort, vendte han sig imod Nerthuz, hvor han smilende lod en inviterende hånd glide frem.

”Still care to join us?”

De blå øjne hvilede roligt imod den kønsløse skikkelse, og hvis Nerthuz tog hans hånd, ville han galant tage den under armen og føre dem efter flokken. Hvis Nerthuz ikke tog hånden, ville Valentine blot træde til siden og lade dem gå først før, at han selv dannede bagtrop.