My lovely prince - Misha

Påklædning: Hans nattøj: Nogle løse stofbukser, ingen trøje.

Misha havde sovet hele dagen, ja. Det var ikke et problem for ham, han kunne sove flere dage i træk, hvis han følte for det, ligesom at han kunne sove i gennem det meste larm. Når flere folk ønskede at dræbe ham, var det ikke en god kvalitet at have.
Misha sov nu mere og mere, simpelthen fordi han kedede sig. Han havde intet at lave! Han var fanget i en lejlighed og kunne knap nok gå på gaden, fordi eftersøgningsseddeler var ude overalt. Bare fordi han havde dræbt én person. Han havde da dræbt en helt masse andre, men dem virkede folk til at være ligeglade med. Misha ønskede egentlig også bare at gå ude blandt folk og så måtte han vel slå alle dem ihjel, der turde springe på ham. Men dette mente Lux bestemt ikke var godt. Han ønskede at beskytte Misha. Mon det var sådan et venskab fungerede? Misha vidste ikke, om han ønskede at beskytte Lux.
I hvert fald så sov han sødt og drømmeløst - i hvert fald ikke en drøm han ville huske - indtil at nogen rystede i ham og Lux' velkendte stemme trængte ind i mørket. Den faldnes øjenlåg viberede let, før han fik vendt sig om på ryggen og set op på dæmonen. Et lille svagt smil gled over hans læber det sekund han vågnede op.
"Hvad er problemet, min prins?" Han lød en del friskere end en der havde sovet dagen væk. "Du lyder helt ivrig og det er ikke en følelse du plejer at-"
Han sagde ikke mere, for så ramte duften ham. Han var ikke helt sikker på, hvad det egentlig var der duftede, men det duftede fantastisk og Misha havde ikke spist i over 24 timer. Hans mave knurrede omgående og han satte sig op til at se den flotte middag, som Lux havde arrangeret. Overrasket var ikke et blik man ofte så Misha havde men det var malet på ham nu. Overraskelse og begejstring.
"Jeg troede bestemt ikke, at vi havde penge til sådan noget livs-nyderi," udbrød han i mens hans smil voksede sig større. Han betragtede først maden men så så hen på Lux med et snu glimt i øjnene. "Har du stjålet det? Eller taget det fra en af dine bidder efter du havde dræbt dem? Jeg er ret sikker på, at jeg drømte, at du fik slået en ihjel."
Dette blev sagt, som talte han om vejret, for selv efter alt dette med hans søster, så Misha stadig ikke mord som en stor ting. Det skete bare. Sådan var livet.. eller døden kunne man jo også kalde det.

Misha lyste blot mere op over Lux' ord. For det var netop sådan Misha havde det med livet, faktisk var det hans livsfilosofi. Man kunne nyde godt i livet, hvorend man gik hen. Det handlede oftest ikke om penge - selvom det stadig var en vigtig faktor i ny og næ. Det var bare så dejligt at opleve at ens sambo havde det på samme måde. Det var jo nok derfor det gik så godt i mellem dem. Det at de delte hinandens syn på livet.
"Det har du absolut ret i," sagde han derfor helt begejstret over det Lux havde sagt. Han blev også straks mere rastløs, fordi det netop duftede så godt, og Misha var ufattelig sulten. Det var jo også livets glæde - at få tilfredsstillet sine behov. Så kunne det godt være at Misha på mange punkter ikke delte de samme behov som mange andre, men lige det med at skulle have føde, var nu stadig vigtigt for ham. Han ville jo ikke dø af sult, sikke en kedelig død det måtte være.
Hans smil blegnede dog en smule, da Lux nævnte hans søster. Ikke fordi han blev ramt af skyldfølelse, bestemt ikke. Han var bare godt træt af at høre om hende. Han dræbte hende så han ikke behøvede at døje med hende, hvorfor skulle han så høre om hende selv i sit eget hjem? Han vidste dog kort at Lux ikke mente det på den måde, så han sagde ikke noget til det. Men det var nu alligevel også et tegn på at der var noget galt - når Misha ikke talte.

I stedet rejste han sig op og gik hen for at gribe sin trøje - en ærmeløs sort trøje med store huller til armene, så hans sider kunne ses i den. Han havde fået den trukket over hovedet, da Lux kom med sit spørgsmål.
Han virkede ikke en gang til at overveje det men smilede i stedet stort til Lux.
"Lori, åh!" udbrød han som kom han pludselig i tanker om minder fra de gode gamle dage, "Det føles som flere år siden jeg fik ham til at forføre en af vores kammerater. Jeg skulle have ladet ham spise ham, han blev virkelig et problem senere hen."
Han satte sig ned på stolen ved deres lille bord og begyndte allerede at tage mad over på tallerkenen. Misha havde egentlig lært bordmanere men han fandt dem så ligegyldige. De var bare spild af tid og Misha var sulten.
"Det vil jeg på ingen måde have noget i mod," sagde han, "Et hjem er et hjem lige meget hvor vi er henne."
Han svarede ikke på om de skulle dele sengen op eller blot dele sengen sammen. Misha var ligeglad med den slags så hvad end der passede Lux bedst.
Han proppede noget oksekød i munden og klappede et par gange i hænderne over smagen.
"Det smager lige så vidunderligt, som det dufter." sagde han før han så spurgte, "Er det din fødselsdag eller er der en anledning til dette skønne måltid? Jeg vil elske, hvis svaret er nej, for lidt tilfældig livsnyderi vil kun forbedre smagen."

Lux smilede, som Misha sagde ja til at flytte med ind hos Lori på hans værelse. Godt nok havde han ikke spurgt Lori om lov, men var der nogle grund til det, når de skulle bo på samme værelse og Misha næsten aldrig var hjemme? Næppe. Smilet bredte sig kun mere og mere.
'' Ja, han var den første jeg mødte da jeg kom til den her verden. Han har været utrolig venlig overfor mig, men samtidigt har han fået den her meget interessant slave.. Som de kalder butler, for ikke at nedgøre ham. '' Lux smilede lidt for sig selv, meget mere end han havde gjort før og hen af i en anden tone. Det var ikke fordi Lux var ondskabsfuld, han elskede bare at have det sjovt og hygge sig.. Og skulle man have andre med på det, så var det, det.

'' Nej, det er hverken min fødselsdag eller noget. Jeg ønsker bare engang i mellem at gøre noget for den person.. '' Lux trak vejret dybt, som han skulle til at indrømme sin håbløse forelskelse i Misha. Han vidste udmærket godt at Misha langt fra havde det på samme måde. '' Den person jeg er hamrende forelsket i.. Nemlig dig, Misha.. '' Lux vendte sig om for ikke at vise tristheden i øjne på sig selv, til Misha. Han vidste jo godt Misha ville finde det ekstremt underligt og sikkert være ret ligeglad, men han håbede alligevel på det bedste. Han vendte hovedet tilbage som han havde fået et smil på læberne og havde sat sig ned ved bordet for at spise noget af maden. '' Jeg håber det smager godt. '' Sagde han stille for at bryde tavsheden der sikkert havde sat sig imellem dem.

"Den første du mødte? Sikke en skam," sagde Misha uden at uddybe, hvad han mente med det, selvom han godt vidste det selv. Lori kunne være sjov og Misha havde også fået det indtryk at han var en god ven, for dem som forstod sig på venskaber. Men han kunne godt nok også være kedelig, "Men mon ikke han er en god sambo. Én incubus er vidunderlig, så må to jo være himmelsk"
Det var ironisk hvordan Misha brugte ordet 'himmelsk'. Han tænkte ikke en gang over det. For ham var himlen ikke fuld af engle. Nej, englen var lige her, på jorden, helst i gyderne og i det mørke. Himlen var vel, der hvor man var mest lykkelig? Så var Kroen Det Vilde Svin vel himlen for ham.

Han var allerede godt i gang med at spise, da Lux gav sig til at fortælle, hvorfor han havde arrangeret måltidet. Det kunne næsten ligne, at han ikke lyttede efter, men Misha lyttede altid efter og det vidste Lux også. Han var bare samtidig forgabt i maden samtidig.
Han stoppede dog med at spise, da Lux fortalte, at han var forelsket i ham. Med en gaffel på vej i mod munden, stoppede han i sin bevægelse for at se på ham med et forvirret blik. Med let sammenknibede øjne, som om han prøvede at læse ham. Misha forstod sig ikke på forelskelse. Han forstod sig ikke en gang på venskab og forelskelse var så meget mere kompliceret. Hvorfor skulle én person være så speciel? Han sagde ikke noget, fordi han i nogle sekunder prøvede at regne Lux ud og på en måde håbede at han ville uddybe sine tanker. Forklarede hvad alt det betød for blot det at han var forelsket ændrede da intet, gjorde det?
Men i stedet ændrede Lux blot emne og Misha puttede sin mad i munden. Han nikkede et par gange som for at give ham ret.
"Det smager godt, ja," sagde han og uden videre, som om emnet aldrig havde ændret sig, sagde han; "Hvad mener du med "forelsket? Jeg forstår det ikke, forelskelse. Hvad nytter det noget? Det er ikke fordi man får noget ud af at være afhængig af en person og svag omkring dem."
Misha lød måske fuldstændig ligeglad. Men dette var hans måde at tackle situationen på - han kunne først vide, hvordan han skulle reagere, når han forstod det. Selvom han tvivlede på, at han nogensinde ville kunne forstå det. Et lille smil hvilede dog stadig på hans læber men der skulle også meget til at vaske den væk.

"Sean!" udbrød Misha, tydeligt begejstret over at kende en person, som blev nævnt. Og nok også glad for at blive mindet om manden, "Sikke en skam, du ikke har mødt ham, han er en guttermand. Mørk, kynisk og hemmelighedsfuld, det er altid sjovt. Et uhyre, ja det kan jeg godt se, i hvert fald efter den almene persons definition af et uhyre"
Misha havde elsket at snakke med Sean. Selvom Misha nu var den der havde snakket mest, men sådan var det jo altid. Han havde endnu ikke mødt til person, der havde snakket mere end ham. Sådan en person gad han egentlig godt møde.

Den gode stemning forsvandt. Ikke rigtigt for Misha, det var sjældent, at han ikke var i godt humør, men han kunne mærke det med Lux. Eller mærke og mærke, han kunne aldrig rigtigt mærke andres følelser i den forstand som han havde opdaget at mange andre kunne. Men det var nu tydeligt på Lux' reaktioner at Mishas ord påvirkede ham negativt og han forstod ikke hvorfor.  
Han lyttede til hans ord i mens han spiste videre - det her var ikke seriøst nok for Misha til at stoppe med at spise og bestemt heller ikke spændende nok. For igen, så var det alt det mørke der fangede Misha. Alt det lyse som kærlighed havde han aldrig rigtig bidt sig fast i. Han prøvede nu alligevel virkelig at forstå Lux' pointe med forelskelse. Men han kunne ikke. Han kunne simpelthen ikke forstå det og det måtte vel være fordi han aldrig havde oplevet det. Men det var også sådan at Misha ikke ønskede at opleve det. Han så absolut ingen grund til det. Så da Lux var færdig med at tale, lagde Misha gaflen fra sig.
"Det kommer ikke til at ske," sagde han, stadig afslappet, for Misha kunne ikke være helt seriøs i stemmen, "Jeg kommer ikke til at give det en chance, for ærlig talt, så har jeg ikke lyst. Du beskriver forelskelse som smukt. Jeg beskriver det som unødvendigt."
Han strakte sig og lænede sig tilbage i stolen. Han forstod ikke hvad hans ord betød - at han afviste Lux. Han følte blot at de havde en debat angående kærlighed. Intet var personligt for ham.
"Som jeg forstår kærlighed, skal man holde af nogen. Eller i hvert fald ikke være ligeglad med dem. Og det kommer bare ikke til at ske. Jeg er ligeglad med dig. Jeg er ligeglad med alt."
Det hele blev sagt så henkastet og uden tøven gav han sig til at spise igen.
"Det smager virkelig godt det her. Lavede du det i mens jeg sov?" spurgte han muntert som om han ikke lige havde sagt at han var helt ligeglad med den person der sagde at han havde følelser for ham.

Lux var netop ved at kløjs i maden, som Misha direkte sagde han var ligeglad med ham.. Hvordan kunne man være ligeglad med folk, en som havde beskyttet ham så meget som han havde..
'' Michael.. '' Lux rejste sig op for stolen, som han nærmest hamrede den ind i bordet i vrede og skuffelse. Han havde ikke forventet at Misha var forelsket i ham, men at han ikke var ligeglad med ham, at der var et håb..
'' Ligeglad med mig? Jeg forstår du er ligeglad med andre. Andre som intet gør for dig hver dag. Folk som ikke respektere dig for den du er. Folk som forlanger du skal være en anden og folk som jagter dig. Men mig.. MIG '' Lux pegede på sig selv. '' MIG, som har ofret sit liv for at beskytte dig. Jeg har skjult dig, så kongen af Sunfury ikke skulle finde dig og dræbe dig. Jeg har sørget for at du har et anstændigt hjem, hvor du kan bevæge dig ud uden problemer. Jeg betaler huslejen fordi du ingen penge har. Jeg laver mad til dig.. Og så er du ligeglad med mig? '' Lux var vred, det var tydeligt i hans stemme. Aldrig havde han været så skuffet, ked af det og vred på samme tid, som nu. Misha havde virkeligt såret ham med hans ord. '' Ved du hvad Misha.. Nej. Nej det ved du ikke, fordi du er jo ligeglad med mig. '' Sagde han som han bevægede sig imod døren af deres et værelses lejlighed. Han ville ikke se på ham mere.. Eller høre på ham for den sags skyld. '' Jeg håber du overlever resten af natten. '' Sagde han som han smækkede døren i bag sig.

Out! Aftalt med Misha!