I present to you, another city! (Assorian)

Det var længe siden han havde set Assorian sidst. Så mange ting havde ændret sig siden dengang. Men så vidt Sean vidste, havde Assorian også været travlt optaget af at rejse til andre lande, andre kontinenter. Sean havde selv været tæt på at tage rejsen, men det var aldrig blevet til noget grundet...Personlige årsager. Sean havde ikke travlt med at rejse. Desuden var skibe og det at sejle langt fra noget Sean var specielt glad for.
Gad vide hvordan Assorian holdt Dragons Peak samtidig, uden det hele var faldet fra hinanden? Oh well. Det var ikke hans problem, ud over at han havde brug for alliancen. De havde haft lidt kontakt over breve, til at holde det hele ved lige, men på det sidste havde Sean ikke skrevet meget. Det skyldtes tingenes havde ændret sig. Alt havde ændret sig. Sean havde ændret sig. Omend, Assorian måske mere ville se den nye Sean som...Well, den gamle Sean. Den dæmoniske.
Sean havde endelig sat sig og skrevet et brev, officielt inviteret Assorian på besøg i Doomsville. Sean var hersker af byen nu og han havde brug for at sikre alliancen stadig holdt. Brug for at indvie Assorian i de overordnede planer, selv om intet som sådan var specifikt endnu. Men det blev de måske snart?

Assorian var inviteret op på borgen. Sean havde stadig sit private hjem, men borgen var til det officielle arbejde og hvor gæsterne kunne overnatte. Meget af borgen blev slet ikke brugt, så der var mange værelser og gange der var låst af. Modsat borgen i Dragons Peak, havde Sean ikke haft travlt med at istandsætte hele borgen eller møblere om efter Sakref havde boet her. Desuden var meget af slottet fuld af gamle fælder, efter Sakrefs kreativitet. Sean nød slet ikke at være på borgen som sådan, så...Der var jo virkelig ingen grund til at putte så meget energi i det.
Sean havde brugt dagen på at arbejde, som altid. Men velvidende Assorian burde ankomme på denne dag hvis rejsen var gået uden problemer, havde han snart lagt det hele fra sig og forladt sit kontor. Han var klædt i en sort tunika med sølvknapper foran og på ærmerne, foruden et let broderi langs kanterne. Sorte bukser og nogle støvler. Selv om han var iblandt sine egne vagter og i sin egen borg, hang hans sværd stadig ved hans side. Man vidste aldrig.
Til at få ventetiden til at gå, stod der altid folk i entreen parat. Folk der håbede på at snakke med ham om den ene ligegyldige ting efter den anden. Især byens præster havde været pågående, efter de hurtigt havde gennemskuet Sean ikke var specielt religiøs eller ville give dem nogen specielle gaver eller opmærksomhed. Det var ikke uden at gnide sig i panden, at de endnu engang sværmede ham og prøvede at få ham i tale.
Måske burde han bare dræbe dem alle? Lige nu, lige her?