Fighters of Rotten Root district(Gale/Dust)

Emnepartner: @Gale

Man kunne mærke på vejret, hvordan aftenen var ved at tage over, efter en lang og varm sommerdag, med kun få skyer på himlen, da vejret lige så stille var ved at blive køligere igen, og for dem der ikke brød sig alt for meget om den kølige luft der kom, sammen med regnvejr, blev det ikke lige frem bedre af, at det lige så stille begyndte at trække op til regnvejr, i takt med at solen bevægede sig mod enden af himlen.
På denne aften, var der et ensomt væsen, en rejsende om man vil, som bevægede sig gennem byens skumle område, på hans vej mod en undergrunds kamp, som han ikke havde deltaget i før. Han vidste på forhånd, hvad lige denne slags undergrunds kampe gik ud på, og til trods for det havde han tænkt sig at vinde, også selv om det skulle komme til at koste nogen livet undervejs, så hvem end han ville blive sat op imod, ville få kamp til stregen, hvis denne havde den samme indstilling til kampen som ham.

Da Dust kom frem til stedet, hvor det hele skulle foregå, tog det ikke lang tid før der var nogen, som ledte ham ned til omklædnings rummet, og gav ham adgang til et skab, som han kunne lægge sine ting ind i. Før fyren gik igen, gav Dust ham en pose med guld, som var et bet på at han vandt sin første kamp, hvilket ville give godt hvis han gjorde, og så snart fyren var væk igen, tog Dust sin long coat af, sammen med hans ringe og handsker, så han kun var iført hans bukser og bælte, og kunne låse dem inde i hans skab, før han fandt sin vej videre, mod det område han skulle vente i, til det var hans tur til at gå i ringen.
Med et roligt blik, så han ind på kamp området, for at iagttage den kamp der allerede var i gang. Der var mange forskellige væsner tilstede, som udgjorde publikum, og det kunne godt blive svært at høre nogen af dem, da der både blev buh'et og heppet, fra alle mulige retninger af, mens det eneste man egentlig havde en chance for at høre, var ringmesteren når han brugte den kegle formede tingest, der skulle forestille en megafon, til at få sin stemme til at runge udover larmen.

Ah. Endnu en af disse aftener. Han var begyndt at holde mere og mere af dem, jo flere han kom igennem. Det var nok en meget god ting at han havde ladet sig overtale af den anden incubus - det her var jo nærmest som et paradis for ham. Han havde gået i så mange år uden at lade bersærkergangen gå sin gang. Med store mellemrum mellem hver gang han bare lod kamp instinkterne overtage. Mens her, i undergrundskampene... Var det lige præcis det, der blev opfordret til at man gjorde. Hvis man tænkte for meget over det endte man som regel med mistede lemmer, eller meget værre. Det var vildskaben der rådede her, og hidtil havde der ikke været mange der rent faktisk gav ham en god udfordring.

Det gjaldt også i aften. Han var næsten lige trådt ind i ringen, i sin krigsmaling, med skjoldet på den ene arm og warhammeren i et godt, fast tag i den anden. Som der blev talt ned til kampens start, mumlede han sagte to remser for sig selv, mærkede hvordan hans muskler blev fyldt af energi, gjorde ham hurtigere og stærkere... Og da kampen blev skudt igang, så man tydeligt hvordan han fra det ene øjeblik til det andet var stille og rolig... Og så gik i sin bersærkergang. Farede frem mod fjenden uden tanke for sig selv, andet end lige at starte med at tordne ind i ham med skjoldet først, om og om igen indtil fyren var faldet omkuld, ligeglad med at han fik et par slag ind på ham. Et sind i bersærkergang tillod ikke én at lægge mærke til sine egne sår. Nej, istedet så slog han til, så snart han fik den anden ned at lægge. Med et ordenligt brøl smadrede warhammeren ned i mandens ene side, og lyden af hans ribben der brækkede, og hans skrig, gjorde det helt sikkert for alle der så på, hvem man havd emed at gøre her... Bonecrusher.

Vanviddet tog over. Slag efter slag med warhammeren ramte manden, selvom han skreg om nåde. Han skulle have tæntk over det før han gik ind til kampen - de havde været enige om, at det var en kamp til døden. Og at bede en dæmon om barmhjertighed efter en sådan aftale var blevet indgået? Det skete bare ikke. Da slet ikke en der var så fyldt op af blodrusen, adrenalinen der hårdt pumpede igennem hans krop. Til sidst sluttede skrigene dog brat, da det sidste slag med hammeren knuste mandens kranie, og der gik en stilhed igennem lokalet for nogle sekunder, som folk ventede på at se om det rent faktisk VAR kraniet de havde hørt blive smadret, mens Gale faldt til ro igen, stille og roligt kom ud af sin bersærkergang... Til støjende, ekstremt høje klapsalver, som han smilende lagde hovedet tilbage og greb fat i sin hammer igen. Hans krigsmaling var nu blevet blandet med en hel del af mandens blod, og hans tøj under rustningen klæbede også til hans krop af samme grund. Nu han var ude af bersærkergangen, kunne han dog godt mærke at slagene fra den anden vist havde bøjet et enkelt eller to ribben - men han lod sig ikke mærke ved det, løftede blot hammeren sejrrigt som han gik tilbage bagved, der hvor folk både gjorde sig klar og rengjorde sig selv efter færdige kampe.

Han satte sig ned ved siden af - en ny fyr, så det ud til at være? - efter at have rakt ud efter det våde klæde han blev tilbudt af en af dem der stod til rådighed til at hjælpe dem, og fik først taget sin læder rustning af, som han satte ved siden af sig, sammen med sit skjold og warhammer. Derefter fik han langsomt vasket det værste af blodet af, og lidt efter lidt, også hans krigsmaling, da det havde været den eneste kamp han var sat til idag. Der var efterhånden ikke særlig mange der havde lyst til at kæmpe imod ham - de havde alle set kampe fra ham som den idag.

// Warpaint og outfit: Link 1, link 2, link 3, link 4, rustning, skjold, warhammer.
Uden warpaint: Link

At se kampen mellem Gale, og hvad Dust nok mere ville kalde hans offer, af en modstander, blev gjort med en afslappet attitude fra Dust'es side af, da han ikke så på kampen for hans egen underholdnings skyld, men mere som en måde at se hvordan andre kæmpede, i tilfælde af at han kunne lære noget nyt. Det var vist meget godt, at det ikke var ham, Dust skulle op og kæmpe imod, ellers kunne kampen ende med at trække ud, måske endda ende uafgjort, hvis de begge var stædige nok til, at blive ved til det sidste.
Da kampen blev afsluttet med et nådesstød mod offerets hoved, rettede Dust sig op, da det betød at det var hans tur, når ellers arenaen var blevet ryttet for det lig, der nu lå og blødte udover det hele. Med et lettere neutralt blik i øjnene, nikkede han til Gale da han kom forbi ham, tildels som en form for hilsen, men også lidt som en anerkendelse af hans evner, som en kæmper i ringen, før han selv gik ned mod ringen, da der var blevet ryddet op, og gjort klart til den næste kamp. Dust så på sin modstander, der var lidt af et kødhoved, næsten lige så høj som Dust med hans 1,95 cm, men en del mere markant om hans bredde skuldre, og langt mere muskel opbygget, end Dust med hans lidt magre kropsbygning.

Da de trådte ind på kamp pladsen, gjorde Dust det tomhændet, mens hans modstander bar et skjold, og en af de morgenstjerner der var bygget på en pind uden en kæde. På grund af dette, lignede kødhovedet en, der troede han allerede havde vundet kampen på forhånd, når nu hans modstander var ubevæbnet og ny, det ville dog snart vise sig, at han gjorde den antagelse lidt for hurtigt, da Dust havde valgt at komme tomhændet, fordi hans våben var noget han kunne generere, via hans lyn frugts evne. Så snart de stod overfor hinanden, og dommeren havde præsenteret kødhovedet, som fik noget blandet jublen og buh'en, og Dust som hovedsageligt fik buh'en, satte han en kamp i gang, der hurtigt ville være overstået.
Kødhovedet stødte ud mod Dust med sit skjold, i et forsøg på at slå ham ud af balance, men Dust svarede igen med et hurtigt karate agtigt slag, der for det blotte øje så til at komme med et form for glimt, da det skar skjoldet næsten midt over, og kun lige strejfede mandens arm. Det afskårede stykke faldt fladt til jorden, til stor overraskelse for kødhovedet, der i vrede slog ud med morgenstjernen, hvilket Dust bøjede sig for så han undgik angrebet, og kunne gribe det afskårede stykke skjold på vejen op, så han kunne hamre det ind i ansigtet på sin modstander, med nok kraft til at sende ham tilbage, med et blødende sår i ansigtet. Kødhovedet fløj nu frem mod Dust, med noget af et raseri anfald, og svang sin morgenstjerne mod ham, men med endnu et glimt fra hans angreb, huggede Dust hovedet af morgenstjernen, så den faldt til jorden med noget af et klonk, mens kødhovedet fik overbalance, og var ved at falde forover.

Dust greb fat i morgenstjerne kuglen, og så snart han løftede den op, for at svinge den mod sin modstanders hoved, gnistrede den nærmest som om lynet havde slået ned i den, lige indtil den blev hamret ind i hans modstanders baghoved, der lavede et lydløst skrig, mens lugten af ristet kød spredte sig. Han faldt fladt ned på jorden, så lang som han var, og der blev han liggende, nu hvor Dust havde dræbt ham. Dommeren måbede nærmest lige så meget som tilskuerne, før han fik taget sig sammen til, at udnævne Dust som vinderen af kampen, hvilket var alt hvad Dust havde brug for at høre, for at han nu kunne forlade kamp pladsen, og gå tilbage til omklædnings rummet, hvor han nikkede til Gale igen, i det han kom derind.
Der gik ikke lang tid, før den selv samme person, som Dust tidligere havde givet sit bet til, kom tilbage for at give ham de penge han havde vundet, hvilket var omkring 10 gange så mange poser, som han havde givet til at starte med. Dust fik ham til at lægge dem på en bænk, mens han åbnede sit skab, så han kunne tage sine handsker, ringe og longcoat på igen, og så snart han og Gale var alene igen, begyndte Dust at gemme poserne væk i hans long coat og bukser, til det så ud som de aldrig havde været her.

"Jeg kunne lide din kamp!" sagde han roligt, uden rigtig at se på Gale, da han ikke vidste om han gad at snakke, med en person han aldrig havde set før "Brugte du en bersærker evne eller krigerbogen, i din kamp?"

Gale lagde godt mærke til - draconianeren? ja, det var hvad den lugt var - der nikkede til ham da han kom om bagved, og han nikkede blot let til ham lidt som at sige tak, som han fik sat sig ned og taget krigsmalingen af. Han så starten af Dust's kamp, men ikke så meget mere, da han gik hen og tog toppen af, for at vaske det blod af, der var trængt igennem stoffet. Ham han havde været oppe imod havde åbenbart nået at få ham i siden hvor læder rustningen beskyttede mindst, og det blødte let... Det standsed ehan dog hurtigt med endnu en lille formular, så han kunne rense det som han fik vasket overkroppen, før han satte sig tilbage på bænken og fik lige akkurat også set slutningen af draconianerens kamp.

Et svagt smil var på hans læber da Dust var kommet derud igen, mens han selv stille og roligt fik styr på sit hår igen, som han da også havde vasket, med den mængde blod der også var røget deri. Med hans kampstil kunne man trods alt ikke rigtig undgå at få blodet ind lidt overalt, så han var efterhånden blevet godt vandt til at vaske sig sådan her. Han var også ved at blive en af favoritterne i den her undergrundsring - oddsene blev altid sat til hans fordel. Folk elskede at se den brutalitet han bragte med sig i ringen. Og det lod da til at denne draconianer også kunne bringe en del af den slags hertil, selv. Nok kun godt de ikke havde været oppe mod hinanden.

"Tak," sagde han blot, først, som han nu også begyndte at vaske sin læder rustning af. "Jeg fik desværre ikke set hele din, men jeg kunne nu også godt lide hvad jeg fik set." sagd ehan helt ærligt, før han hev læder fedtet frem og begyndte at smøre rustningen ind. Det meste af hans fokus lige nu lå på at få fedtet ind i alle de små krumninger. En velsmurt rustning var trods alt den bedste rustning. "Krigerbogen. Fik fingrene i den da jeg kun var et barn... Har brugt den lige siden." sagde han helt ærligt. Der var jo trods alt ikke forbud mod nogen som helst evner af nogen slags hernede, og han havde da også set andre med samme bog som han brugte - omend mange af dem var mindre trænet i dens brug end han selv var.

Han lavede en let bøjende gestus, som en perfomer der takkede for applaus, da Gale kommenterede på det han havde set af Dust'es kamp, før han satte sig ned med lidt afstand til Gale. Med rolige bevægelser, strøg han langsomt sin ene hånd, henover indersiden af hans anden arm, mens de lyn han brugte på sig selv, fik hans arm til at lyse op, i det område hans hånd befandt sig over. Så snart han nåede til håndleddet, skiftede han til at bruge sin pege- og langefinger, til at gøre det samme mod hans hånd, hvorefter han skiftede til at gøre det samme mod hans anden arm.
"Hmm krigerbogen, den er nu et interessant stykke læsestof! Selv har jeg valgt at gå af lidt andre veje, ved at tage brug af en djævlefrugt!" sagde han i et lidt mildt toneleje, mens han færdig gjorde den lynmassage, som han havde startet med sin anden arm. Da han var færdig med sin arm, pladserede han begge hænder på den bænk han sad på, så på Gale og det han lavede, med et skævt smil på læben, og lagge hovedet lidt på skrå "Jeg ville gerne høre, om du er interesseret i, at fortsætte samtalen andet steds, når du er klar til at gå?"

Det var sjældent at Dust var interesseret i snakke med nogen, mere end højest nødvendigt, især når der ikke var noget specielt involveret, som gav ham grundlag for, at fortsætte en samtale med nogen. Men af en eller anden grund, kunne Dust godt lide væsner, der viste betydelige tegn på, at være noget specielt sammenlignet med andre, muligvis var det et biproduct af hans interesse for artefakter, men lige meget hvad det var, havde han en interesse i, at blive mere bekendt med Gale.

Gale fik smurt sin rustning færdig, og sad så stadig der i bar overkrop som han fik rengjort og smurt olie på både hammeren og skjoldet også. Alt skulle trods alt holdes i tiptop stand til næste gang. Defekt udstyr kunne snildt udgøre forskellen mellem liv og død i sådanne kampe som der blev udkæmpet her. Altså, ja, han havde allerede en fordel i som dæmon at besidde en umådelig styrke i forhold til hvad hans ellers slanke statur kunne bilde folk ind. Mange blev ofte overrasket når de så præcist hvor slankt, ja nærmest spinkelt, bygget han var indenunder al tøjet og rustningen.

Han så kort over på hvad Dust lavede, men besluttede sig så for at tørre de allersidste pletter af blod væk fra sin overkrop, før han smed det nu ruinerede tøj hen i spanden hvor mange andre også smed det tøj der blev indsølet i blod, for at han så åbnede sit skab og tog et andet sæt tøj på, dette også sort. Selv på afstand var der som regel mange der godt kunne gætte sig til hans race... At han så var ligeglad med det, var en anden side af sagen. Der var for eksempel ikke mange der gætted ehans underart rigtig. Mange troede at han var blod dæmon grundet hans temperament og brutalitet, men det var nu mere bare den måde hans far havde opfostret ham på. For den mand VAR trods alt en blod dæmon. Men nej, det var generne fra hans mor, en succubus, der havde slået mest igennem med ham.

Han nikkede let til hvad draconianeren sagde. En djævlefrugt? Spændende. De skulle vist være rimelig sjældne. "Det kan vi sagtens." sagde han så til mandens forslag. "Jeg kunne godt trænge til en god drink efter dette... Så, den nærmeste kro? Forresten, så er mit navn Gale." det kunne jo godt blive en kende akavet hvis man gik ud at drikke sammen, og så ikke engang kendte hinandens navne.

// Overkrop, nyt outfit (tanktoppen er bare helt sort med et par huller i)

Lige som Gale smurte sine våben og hans rustning, for at holde dem ved lige, brugte Dust sin lynmassage til at holde hans arme og hænder ved lige. Det var vel en hurtig løsning, i stedet for at strække ud, men efter mere end 700 års erfaring havde han lært, at ved at behandle sig selv med lyn på denne måde, blev hans muskler ikke rigtig ømme, lige som de normalt gjorde når man havde trænet og strakte ud bagefter.
"Rart at møde dig Gale! Navnet er Dust, hvor misledende det end er, når nu jeg kan producere lyn!" præsenterede han sig selv, med et lidt skævt smil på læben, efter han havde betragtet Gale smide sit blodige tøj ud, og tage noget nyt fra hans skab. Så snart Gale var klar, rejste Dust sig op, så de i fældesskab kunne gå mod udgangen. Han kunne dog ikke lade vær med at notere sig af, at hans sanser opfattede Gale som en incubus, selvom hans opførsel i kamp arenaen, mindede mere om den opførsel, der var til at forvente fra en bloddæmon.

"En drink ville være fint nok med mig, og hvis jeg ikke husker forkert, ligger der en fin kro ikke så langt herfra, som har noget af det gode stads!" sagde han mildt, mens de gik sammen. Hvis Gale var frisk på denne kro, som Dust havde i tankerne, ville han lede dem i retning af den mens de snakkede "Jeg er lidt nysgerrig omkring din race! I din kamp, mindede din opførsel mig lidt om en bloddæmons opførsel, men at dømme ud fra mine sanser, ville jeg antage dig for at være en incubus! Hvordan kan det være?"

Han nikkede let, med et skævt smil da draconianeren bemærkede at hans navn måske var lidt misledende, for ja, det var det vel egentligt. Men navnet måtte vel stadig have en vis betydning for ham, ikke? Ellers beholdte man vel ikke sit navn, så skiftede man det da med tiden. Gale havde da også skiftet sit... Da han syntes det her passede så meget mere til ham. Hans kælenavn var dog holdt ved, lige siden hans opvækst havde han været kendt som Bonecrusher, grundet hans kampstil. Der var et eller andet galt hvis man ikke komplet splinterede minimum en arm og et ben på sin modstander, som regel meget, meget mere. Nogle gange havde han haft svært ved at komem ud af bersærkergangen, og så havde der nærmest kun været most kød og knoglesplinter tilbage af hans modstander.

"Den er helt fin. For jo, det er noget af det gode de har der." siden han var opvokset her, og også havde været tilbage her i godt og vel en måned eller to, så havde han da hurtigt gjort sig bekendt med hele Rotten Root igen. Det var måske ikke det bedste sted at vokse op, men det var stadig det der føltes mest som hjem for ham, nu, trods hans mange år i Sunfury og hos sortelverne, også. Han fulgte stille og roligt med Dust, og smilede skævt af hans spørgsmål. "Der er mange der bliver lidt forvirrede... For du har ganske ret i at jeg er en incubus. Men min far var en bloddæmon. Og det var ham der stod for det meste af min opdragelse. Det var også ham der gav mig krigerbogen." forklarede han roligt.

Dust havde beholdt sit navn, da det nok var en af de få ting han havde tilbage fra sin mor. Hans ringe, handsker og mærket handskerne, som han også havde tilføjet på sin longcoat og hans bæltespænde, kom alt sammen fra hans fars side af familien, men hans navn var det eneste han havde i sin besiddelse, som hans mor havde givet ham, hvilket gjorde det meget værdifuldt for ham.
"Hmm det forklare i hvert fald, det forvirrende element jeg opfangede, lige som så mange andre, sikkert opfangede det og misfortolkede hvad du er, basseret på din opførsel!" sagde han tænkende, mens de var nået til et punkt, hvor de gik sammen ned af en af gaderne, der ledte væk fra kamp stedet de lige havde været i "Jeg er dog lidt nysgerrig omkring, hvorfor din far valgte at oplære dig som en bloddæmon, selvom du virkelig er en incubus! Ville det ikke være mere fordelagtigt, bare at lære dig hvordan man bliver en god kriger, mens du bliver oplært som en incubus, så du kan bruge den side af dig mere optimalt, når nu det kan hjælpe dig til at få din føde?"

Siden det ikke var så langt væk, tog det ikke så lang tid før de nåede frem til kroen. Dust åbnede døren med en let hånd bevægelse, og lavede en gestus til Gale, for at indikere at han kunne gå ind først, hvorefter han selv fulgte med ind. Selvom Dust var et vanedyr når han var hjemme, havde han ikke så mange vaner uden for sit hjem, så Gale kunne vælge hvor de skulle sidde, for Dust ville blot følge med ham, og sætte sig sammen med ham.

Gale smilede blot let - ja, det forklarede vel langt det meste af det. At han så også havde haft en meget voldelig barndom hvor han næsten hver dag havde kæmpet i de selvsamme gader her i Rotten Root, ja, det var så nok den anden del af ligningen. Han var blevet afhængig af det... Afhængig af kampene, af adrenalinen, af den lyksalige blodsrus. Han elskede at han fik lov til at gå amok her i ringen. At ingen sagde noget til at man totalt splittede sin modstander ad. At han lod vanviddet få frit løb... Det var det eneste sted det var fuldt ud accepteret.

Han trak dog blot en smule på skuldrene til draconianerens spørgsmål. "Kan være det var fordi jeg var i kamp hver evig eneste dag som lille? Uanset hvad er jeg lidt ligeglad. Det andet kom fint af sig selv med tiden. Man lærer hurtigt at lokke byttet til sig når man han mærke hvor svag man bliver hvis man ikke gør det," sagde han blot, og det var da også rigtigt nok. Han fandt skam også hurtigt ud af hvor han fandt de typer der kunne lide en type som ham. Siden hans udseende var rimelig specielt og han egentligt ikke rigtigt gad bruge sin incubus evne medmindre han virkelig ikke kunne finde nogen der gad uden tvang. Men hvis han var alt for sulten så tog han den da selvfølgelig i brug, og så var det ligesom lidt lige meget hvad folk normalt var til, han skulle nok få dem i seng og få fortæret deres sjæl inden natten var omme.

Da de kom ind på kroen gik gale automatisk efter et af hjørnerne, der heldigvis var frit. Man sad rimelig godt på stolene herinde, og der gik heller ikke længe før en af barpigerne kom ned for at tage imod bestillinger - hvis han så helt simpelt bare efterspurgte det stærkeste de havde. Barpigen vendte sig derefter mod Dust for hans ordre, før hun gik tilbage mod baren for at hente deres drikkevarer.

"Det giver vel god mening, at tingene kom af sig selv med tiden! Jeg oplevede det samme med min evne til, at forvandle individuelle kropsdele til drageform!" sagde han tænkende. Da de kom ind på kroen, fuldte Dust roligt med over i hjørnet, hvor han satte sig overfor Gale, og så op på barpigen, der kom for at tage imod bestilling. Dust bestilte det samme som Gale, han var trossalt blevet lidt for vant til at drikke, på grund af den kamp teknik han havde trænet, i løbet af de sidste mange år, så der skulle nogle stærkere sager til, for at han overhoved lagge mærke til, at han drak noget stærkere, end et velsmagende glas vand.
"Men race sat til side, så virker du til at være en god kæmper!" sagde han mildt, og lagge hovedet lidt på, mens han så på Gale. Der var intet ved den måde Dust kiggede på ham, som indikerede at han fandt Gales udseende anderledes, i hvert fald ikke på nogen dårlig måde, han virkede nærmest som om, at han ikke rigtig noterede sig af det "Hvilken slags kampstils arter, holder du dig mest til? Holder du dig hovedsageligt til kriger bogen, blandet med rå kamp ånd, eller bruger du mere end det?"

Gale nikkede let som draconianeren talte - ja, det gav jo fint mening. Alle blev vel bedre til deres races evner som de blev ældre, gjorde de ikke? Det var vel de færreste der kunne det hele nærmest så snart de først havde prøvet det. Altså det skete selvfølgelig indimellem at der var sådanne naturtalenter, men de var virkelig sjældne - i alt fald af hvad han vidste. Han smilede let til barpigen da hun kom tilbage med deres alkohol - en ekstremt stærk whisky viste det sig at være, og han tog en god, stor tår af sit glas før han talte.

"Tak," sagde han først til komplimentet, før han børstede noget af sit hår væk fra øjnene, da det var faldet derned. Han var egentligt også meget glad for at Dust ikke lod til at kigge på de samme ting som mange gjorde ved ham, specielt hans tatoveringer og piercinger. Det var rart at ikke blive bedømt på dem, eller hans race, for en gangs skyld. At de bare havde en helt normal samtale sammen. "Ikke nogen videre speciel. Jeg er opvokset med at kæmpe på gaden, og har senere været i forskellige vagtkorps... Så det er vel en blanding af de to former for kamp, med ting hist og pist fra bogen af. Hvad med din? Den så lidt speciel ud, udover hjælpen fra din evne."

Barpigen nåede ikke langt væk, før Dust havde tømt sit krus så hurtigt, at man skulle tro han lige var kommet tørstene ud af en ørken. Han satte krusset ned, med et lidt sjovt ansigts udtryk, nærmest som om hans krop absorberede den fulde effekt af alkoholde, før han hurtigt fik hendes opmærksomhed igen, spurgte efter en genopfyldning. Hun så overrasket på ham, men smilede så og tog hans krus med sig for at hente hvad han ønskede. Imens smilede Dust til Gale, som om intet var sket, mens han lyttede til hvad han svarede, og tog imod sin drink, da barpigen kom tilbage med en ny. Denne gang var han mere rolig med den, og drak den en tår af gangen, når endelig han løftede kruset op til munden.

"Den teknik jeg brugte i arenaen, var lidt en blanding af forskellige stilarter, hvor jeg mest fokusere på de bevægelser, der kan kombineres med min lyn evne, for at skabe de skærende angreb!" svarede han mildt, mens han pillede lydløst ved sit krus, som en form for distrahering af hans hænder, mens de sad og snakkede "Men min mest foretrukne teknik er Juiken, også kaldet den fordrukne næve! Specifikt Juiken, er en type kampsport, hvor brugeren lader sig påvirke af alkohol, der gør ham eller hende i stand til at bruge, en uforudsigelig kamp stil! Juiken specifikt er ikke noget alle kan lære, da det er noget der sjældent dukker op, og derfor kan komme som en overraskelse, men selv uden denne egenskab, kan man lære lignende stilarter, der gør brug af samme form for bevægelses mønstre!"
Med et skævt smil på læben, tog han en tår af sit krus, og til trods for at han allerede havde drukket et krus, kunne man ikke rigtig mærke det på ham. Hans krop var efterhånden vant til alkohold, efter så mange års indtagelse, og hans varme krop havde en god evne til at forbrænde det.

Gale løftede let det ene øjenbryn som han så præcis hvor hurtigt draconianeren fik tømt sit glas, men smilet der var, var mere imponeret end noget andet. Rart for en gangs skyld at sidde med nogen der kunne drikke godt igennem! Det havde han skam savnet lidt, der var så mange der ikke kunne finde ud af at drikke godt til uden at blive alt for påvirkede af det, så godt denne mand kunne - for Gale selv kunne trods alt også drikke en god del.

Han lyttede interesseret med i det da Dust fik forklaret om sine forskellige kampstile, og måtte da også indrømme, at ja, han havde godt kunen ses det passede perfekt med lyn evnen, den type angreb han havde kørt med der. Hvis han selv nogensinde skulle op mod ham - hvilket han ikke håbede, nu han var rimelig hyggelig at tale med - så skrev han sig lige bag øret at han skulle huske at bruge den formular, der gjorde hans skjold så hårdt det nærmest var umuligt at destruere, og så skulel køre mere defensivt... En bersærkergang ville være vejen til et sikkert nederlag mod ham her, især efter han havde set ham kæmpe i hans bersærkergang.

"Jeg har godt hørt om juiken før," sagde han så med et smil, og tog endnu en tår af sin whisky. "Det er dog første gang jeg har stødt på en der kan den. Så ja, den er vist forholdsvist sjælden, for jeg synes da jeg har været godt rundt omkring i verdenen i løbet af mine år."

"Selv jeg som bruger det, har kun mødt en anden person, der har haft denne naturlige evne i sig, og det var min egen far!" sagde han med et skævt smil, før han tog en tår af sit krus, mens han lignede en der huskede noget sjovt "Du skulle have set den første gang, mine forældre og jeg opdagede, at jeg har juiken i mig! Det eneste jeg husker var, at min far syntes det var på tide jeg blev en rigtig mand, og prøvede alkohol for første gang, det næste jeg husker efter det, er at jeg blev mig selv igen med en knaldene hovedpine, da jeg vågnede op i en bunke brædder, mens min mor og far stod over mig, og råbte af hinanden! Åbenbart var jeg blevet ret hurtigt fuld, og siden en nybegynder juiken bruger ikke kan kende forskel på venner, fjender, fred og kamp, var jeg gået fuldstændig bersærk, og havde angrebet alting omkring mig, i min blinde fuldskab!" han grinede lidt ved tanken om de gode gamle dage, mens han så op på Gale.
"Den eneste grund til min mor var begyndt at råbe af min far, var fordi han havde stået på sidelinjen, og heppet på mig mens jeg gik bersærk, og de stoppede igen, så snart jeg var ved at dø at grin over, at hun kaldte ham verdens største draconianske flæskehoved!"

Med en glædelig latter satte han sit krus fra sig, og fik sig hurtigt flyttet op i sædet, så han sad på ryglænet, med fødderne på sædet. Et godt tegn på at han var i godt humør, og følte sig tilpas i det selskab han var i, var når han tillod sine spøjse vaner at komme frem, uden desideret at tænke så meget over det.
"Men siden da har jeg fået en del træning, så det er ikke så sandsynligt, at jeg går ind i et stadie af fuldskabs aggression!" sagde han glad, og smilede til Gale som var han en gammel ven "Hvis du er interesseret, kan jeg lære dig den teknik, der er inspireret af Juiken?"

Gale nikkede let, smilende, som han blot stille hørte efter mens han sippede af sin whisky, der brændte noget så behageligt hele vejen ned, godt tegn på at der var rigeligt med procenter i den, præcis som han helst ville have al sin alkohol. Hvorfor købe alkohol hvis du ikke kunne mærke den ordenligt, ikke? Han var da også fint interesseret i at høre hvordan draconianeren havde opdaget sin form for kampstil, og grinede svagt da han hørte hvordan det åbenbart var gået for sig - nok ikke lige hvad man forventede første gang ens barn blev fuld! Han kunne da i alt fald huske at hans egen datter havde været meget kontrolleret selv som fuld. Det måtte være noget hunfik fra sin mor... Gale blev noget så frygteligt impulsiv hvis han blev alt for fuld, men det lod det da heldigvis til hun ikke havde arvet. Allistor var en anden sag, men han var jo også nærmere en lærling eller elev, og ikke en han havde lige så stor indflydelse på i opvækst som han havde haft med sin datter.

"Hvorfor skulle han da ikke også have heppet? Hvis han vidste han selv havde det var der vel en vis chance for du arvede det, og man vil da vel helst gerne føre sådanne ting videre i familien?" sagde Gale så blot, med et større smil om læberne. "Han har vel bare været stolt." påsamme måde som han var stolt over at hans datter åbenbart havde arvet noget fra ham af, i form af at hun havd euhyre nemt ved at lokke folk til sig... Hun lignede helt og holdent bare en sortelver, men havde åbenbart arvet incubus evnen fra ham af. Ikke at han klagede, det gjorde jo bare hendes liv lidt nemmere! Han kiggede lid tpå Gale da han satte sig bedre til rette, men valgte ikke at kommentere på det. "Det kunne da godt være interessant. Ved ikke hvor meget jeg ville ende med at bruge den, da jeg netop bruger bersærk når situationen tillader det... Og der har jeg selvsagt ikke den store kontrol over hvad præcis jeg laver. Men det kunne da være interessant til situationerne hvor jeg ikke bare kan tillade mig selv at gå amok."

"Selvfølgelig var han stolt, juiken er en meget sjælden egenskab, der praktisk talt er ind kodet i brugerens dna, men som ikke altid kommer frem, hos ens efterkommer, selvom de også har det i deres dna, og kan videregive det til andre efterkommere!" sagde han mildt, mens han greb sit krus, og så ned i det med et skævt smil "Han var stolt over, at jeg i det mindste havde juiken fra ham, nu hvor jeg har min mors øjne, hår og krops type! Den eneste grund til min mor råbte af ham, var en blanding af at hun var bange for, jeg ville blive en fulderik, lige som min far var indtil han mødte min mor, og fordi jeg angreb folk til højre og venstre!"
Han tog en slurk af sit krus, mens han smilede lidt ved tanken om de gamle dage. Hans mor havde altid været en stærk og stædig kvinde, mens hans far havde været den mere rolige og afslappede type, medmindre noget truede dem han elskede. Dust havde arvet en del af sin mors stædighed, men samtidig havde han fået sin styrke fra dem begge, og sin rolige tankegang fra sin far. Han så op på Gale med et smil, da han svarede på hans spørgsmål om, hvorvidt Gale ville lære noget fra Dust.

"Tja, måske er det ikke vildt brugbart, når man har sin kampstil på plads, at lære en helt ny type kamp teknikker, men hvis der er noget jeg har lært, så er det at nye teknikker, hvis brugt korrekt, kan inkorporeres i ens nuværende kampstil, hvis det er med hensigten at udvikle sin stil, og gøre den bedre!" han tømte sit krus og satte det på bordet, så han kunne lægge sine hænder på sine knæ, og se på Gale igen.

Gale smilede og nikkede let - det var vel lidt ligesom bersærkergangen normalt var, så, for dem der ikke havde adgang til krigerbogen, var det ikke? Han mentei alt fald at have hørt det var forholdsvist sjældent det gen rent faktisk kom til udtryk i efterkommere, men tit sprang nogle led over. Så det var da fuldt ud forståeligt at faderen var blevet meget stolt når de nu havde været så heldige at det ikke sprang en generation over eller noget.

Gale fik roligt drukket videre, og nikkede igen - ja, Dust havde da en pointe i at man om ikke andet måske kunne indkooperere nogle få af trækkene i sin egen kampstil, hvis ikke andet så for at forvirre de modstandere han skulle op mod, der måske troede de lige havde fundet ud af præcis hvordan hans kampstil var, for at han så kunne trække noget nyt frem og overraske dem med dét. Overraskelsesmomentet var jo altid en god ting at have, så var folk ikke helt klar på det og derfor mere sårbare end de ellers ville være.

"Tjo, det kan jeg da godt se. For eksempel kunne det måske overraske dem der allerede har set mit kæmpe i ringen og tror de helt og holdent har styr på min kampstil nu." sagde han med et skævt smil og fik bundet det sidste af sit glas, før han vinkede en barpige hen for at bestille sig endnu et glas, som der ikke gik længe før han fik.

Dust fik sneget en bestilling ind sammen med Gale, så han også fik et nyt krus rom, til at erstatte det han allerede havde tømt. Det var sjældent Dust tilbød nogen, at han kunne lære dem lidt, om den kampteknik han selv brugte, men han syntes at se noget i Gale, der gjorde at Dust ikke ville have noget imod, at lære lidt fra sig, hvis der var interesse for det. Måske var det fordi, de begge havde kamp gener i sig, der gjorde dem begge til utroligt farlige modstandere, især hvis de valgte at gå all in i kampens hede.
"Udover det, tror jeg også at visse aspekter af min kampstil, kan give dig en fordel i fremtidige kampe!" sagde han tænkende, og tog en tår af sit krus, mens han så frem for sig "Hvis du har et element af uforudsigelighed i din kamp stil, kan det være svært for din modstander at forudse, hvad du helt præcis vil gøre, men samtidig kan det være svært for andre, at analysere din kamp stil, og lave en konkret plan der fastlægger, hvordan de kan besejre din specifikke kampstil!"

"Det var netop det jeg også tænkte..." sagde han med et skævt smil. "Det lader vist til vi tænker i nogenlunde samme baner." hvilket det også var sjældent han kunne sige om nogen som helst, men i alt fald kamp mæssigt lod de til at tænke ens, ligesom han i andre baner lod til at tænke det samme som hans kære incubus ven... Den nat havde nu også været meget sjov, og hvad der fik ham ind i undergrundskampene til at starte med. Den anden dæmon havde skam haft ret i at han ville hygge sig der. Og hvad så om manden tjente lidt ekstra penge på Gale? Gale fik trods alt stadig det han helst ville have, ud af det. En masse kamp, en masse galskab der kunne slippes fri på en måde det ikke kunne mange andre steder, og for at være helt ærlig, også en masse sex. Der var åbenbart noget med nogle folk der blev sindssygt tiltrukket af folk der kunne vise en sådan brutalitet i ringen som han selv kunne.

Snart ankom den næste omgang af deres alkohol, og Gale tog endnu en stor tår. "Nogen tanke om hvornår vi skal starte på det? Idag vil nok ikke være det bedste - bersærkergang tager en del af ens energi, og er sikker på dine tricks også tapper en del." sagde han med et skævt smil. "I morgen, måske?" foreslog han så.

"Man kan aldrig gå helt galt i byen, når det kommer til kæmpere som os, vi bære trossalt et gen, der gør os til stærke overlevere! Derfor er det nok ikke så mærkeligt, at vi 2 tænker ens, siden vi begge er stærke overlevere!" sagde han mildt, mens han pillede ved sit krus, og smilede lidt til Gale. Det var nok en af grundene til, at Dust fandt denne dæmon så interessant. Grundlæggende var de begge 2 krigere, overlevere der var villige til at kæmpe til det sidste, hvis det var det der skulle til. En kamp mellem dem, ville sikkert ende uafgjort, potentielt uafgjort med begges død som udfald, mens en kamp imod dem, havde en stor chance for at ende i deres sejre, og modstanderens død.
"Kampen var ærlig talt ikke så hård igen! Jeg brugte min evne på et minimum, for at spare energi, og resten var blot en fin dans for masserne!" sagde han lidt forlegent, da han ikke lige frem var typen, der normalt pralede eller snakkede højt om sine sejre, og den slags "Men vi kan sagtens træne imorgen, hellere frisk og frejdig, end sløv og træt!"

Gale nikkede, atter en gang enig med draconianeren. Måske burde han lidt tiere prøve at socialisere med folk nede fra ringen af? Altså, dem der lod til at være vindere, som dem selv her. Alle andre gav det jo alligevel ikke mening at tale videre med, intet at lære fra dem af, og de ville dø forholdsvist hurtigt, ligesom deres modstandere i ringen idag. Gale's modstandere var der sjældent meget tilbage af... Og han havde da også kunnet se at Dust ligeledes gjorde kort proces med folk.

Han havde også lidt af samme tanker angående en kamp mellem de to. Det var nok en ting der gerne skulle undgås, hvis det da ikke skulle ende med en meget lang periode til at komme sig over det, eller dem begge døde på jorden. Det lod ikke lige til at den ene af dem var markant stærkere end den anden, i al fald. "Netop... Træning giver altid mest pote når man har fuldt overskud. Både fysisk, men da især også mentalt." han smilede skævt. Han var trods alt nok mere mentalt end fysisk udmattet lige nu. "Så skal vi mødes ved en af træningsbanerne i morgen? Eller har du et andet sted i sinde?"

"En trænings bane, ville give os god mulighed for, at øve basis, så det er nok en god ide vi starter der, så du kan få et godt grundlag for teknikken!" sagde han mildt, og tog en slurk af sit krus, før han satte det ned på bordet, så han kunne sidde og bevæge fingrene lidt, nærmest som om han styrede et eller andet som kun han kunne se "Derefter kan vi tage ud til et område med træer, så vi kan træne en blanding, af din vanlige kampstil og den her stil! Ved at bruge træerne, kan vi træne en effektiv eksekvering, der gør at den tilfælde og uforudsigelige kampstil, stadig kan bruges med din bersærker gangs, effektive og stærke angreb!"
Han smilede let til Gale, da hans hænder stoppede med at bevæge sig. Han plegede som regel at gøre den slags, når han beregnede og sammensatte ting i hans hoved, da det nærmest var som en visuel måde, at se forbindelsen mellem de ting han tænkte på, samt at håndtere dem på. Han samlede sit krus op igen, tømte det sidste han havde i det, og hoppede så ned, så han sad normalt i stolen.

"Hvad siger du til det, skal vi finde vej til noget søvn, og mødes igen imorgen ved den træningsbane, der ligger tættest på?" spurgte han mildt, og smilede skævt til Gale.

"Netop det jeg tænkte. Et lidt mer ekontrolleret område, ikke ligeså mange ting at få slået i stykker som der ikke netop er ment til at blive slået i stykker," sagde Gale med en anerkendende nik og et smil, og fik drukket det sidste af sin whisky som Dust snakkede videre. "Mmhmm. Langsomt arbejde sig om som det er standard. Det er vel også meget praktisk med skoven, at lære at begrænse området man bruger det på, også. Det kan jeg huske var meget svært da jeg først lig ehavde lært at kæmpe, hah! Bersærkergangen kan dog stadig ikke begrænses, men det giver vel også sig selv. En god bersærkergang er aldrig ment til at være begrænset eller kontrolleret på nogen som helst måde," og det var netop det der gjrode det så frygtindgydende for mange, det plus at personen aldrig reagerede på smerte i den tilstand.

"Men det lyder godt. SÅ lad os hoppe til køjs, og mødes en time eller to efter solopgang, så vi kan nå at få noget god mad i maverne inden vi begynder?"

"Hmm, det lyder lige som Juiken! Stilarten minder om bersærker gang, på den måde at den ikke har noget fokus område i sig, eller noget specifikt kontrol over sig, brugeren smadre alting omkring sig, og angriber alle der er i nærheden!" sagde han lidt tænkende. Han kom med et hurtigt smil, inden han hoppede ned fra stolen, så han kunne komme på benene, og strejke sig, så man kunne høre nogle knæk fra hans krop, der satte sig.
"Det lyder som en plan, jeg kan gå med til!" sagde han med et glad smil, og et nik med hovedet i retning af Gale "Så ses vi imorgen! Sov godt!" han gik hen til krofatteren, og betalte ham for at få en gæsteværelses nøgle, så han kunne gå om bag ved, og lukke sig ind på værelset.

Han smed tøjet, ringende og handskerne på en stol, før han smed sig i sengen. Det tog ham ikke lang tid, før han sov som en sten, han sov så tungt, at han først vågnede op igen lige omkring solopgang, den næste morgen.