Fighters of Rotten Root district(Gale/Dust)

"Så lyder det da også som om det netop vil passe godt hvis jeg kunne lære noget der minder om det, når måden at kæmpe på lidt er den samme," sagde Gale så med et skævt smil. For ja, hvis det var det der ukontrollerede der bare brugte hvad man vidste uden at man rigtigt tænkte over det, ja, så ville han jo også automatisk ende med at bruge det i sin bersærkerganguden at tænke videre over det... Så så snart han havde fået lært bevægelserne mens han var fuld ti kontrol, så skulle han nok også ende med helt automatisk at inkoorporere det i hans bersærkergange, i alt fald så snart det bare lå på rygraden.

"Ses i morgen," sagde han med et nik til Dust, og fik drukket endnu et krus alkohol før han gik ud af kroen og hen til det værelse han legede i området for tiden, hvor han hurtigt fik lagt sig til at sove. Næste morgen var han stået op i god tid, og fik spist sig en meget simpel morgenmad, før han samlede sine vigtigste ting sammen. Siden han i ringen altid kæmpede i sin rustning, tog han også sin læder brigandine med sig, samt selvfølgelig hans skjold og warhammer, så han også kunne arbejde på at inkoorporere det med hans almindelige udstyr på. Han stod lidt tid efter nede ved træningsbanen, til aftalt tid, og ventede på draconianeren.

Det tog ham ikke lang tid, fra han stod op, til han havde fået noget mad inden bords, købt et par flasker med alkohol, og få sig selv ud af døren. Han kom frem til træningsbanen, ikke særdeles lang tid efter Gale, og med et let smil på læben, satte han flaskerne ned i kanten af træningsbanen, hvor de kunne stå i morgen skyggerne, før han vendte sig mod Gale.
"Du ligner en der er klar til træning!" sagde han i en glad tone, mens han hentydet til Gales udstyr. Han tog sin long coat af, så den ikke ville komme i vejen under træningen, lagge den ned ved siden af flaskerne, og tog så handsker samt ringe af, så han kunne gemme dem væk i long coaten, før han rejste sig op igen, og gik ind på trænings banden.

"Lad os endelig komme i gang! Det er vist også godt jeg kommer tilbage til det grundlæggende, jeg skulle nødig gå hen og blive slatten!" sagde han smilende, mens han strakte sig lidt ud, så man kunne høre hans krop, lave nogle knækkende lyde. Han rystede instinktivt med kroppen, som en slags dyrisk reaktion, før han igen så på Gale "Det nemmeste at starte med, er hvordan det generelle bevægelses mønster og tanke mønster hænger sammen!"

Gale havde sat sig på en træstub i udkanten af træningsområdet, blot for ikke at stå for længe i sollyset med rustningen på - da den var sort i farven ville det jo trods alt være alt for varmt bare at stå stille i solen og vente, også selvom det kun var morgensolen. Så han havde siddet der og nydet den stille morgen med lukkede øjne, før han hørte fodtrinene der indikerede at draconianeren kom gående. Så han drejede hovedet, åbnede øjnene, og smilede skævt da han fik øje på Dust. "Godmorgen," sagde han først, og rejste sig så op igen. "Og det har du helt ret i at jeg er. Træning er trods alt bedst iført det jeg normalt ville have med til en kamp. Kan jeg først besvægelserne i dette, så er de kun nemmere uden."

"Ja... Det går aldrig at hvile på laurbærrene når det kommer til denne type træning," gav han ham ret, før han selv fik strukket godt ud, varmet lidt op inden træningen begyndte. Han nikkede let til hvad Dust sagde, og løftede så sin warhammer for at hvile den ovenpå den ene skulder som han så over på ham. "Så... Lad os komme igang. Hvad er det allermest grundlæggende i tankegangen for denne specifikke kampstil?"

"Praktisk! På den måde, kan du også få en føling af, hvordan teknikken kan bruges bedst muligt, mens du har dit gear på!" svarede han tænkende med et nik. Da Gale var klar til at gå i gang, stilte Dust sig i kamp position, med venstre fod forest, sin arm pegene i retning af Gale, og højre hånd bag ryggen, mens han gyngede lidt fra side til side, som en fuld der ikke kunne stå ret op.
"Lige som når man er fuld, er det første skridt i teknikken, at man tømmer hovedet, og slapper af i kroppen!" sagde han roligt, mens han fokuserede på Gale med et løst blik, som en fuld der ikke kunne fokusere "En af fordele ved teknikken, er at fordi du slapper af, tømmer hovedet og virker ufokuseret før hvert angreb, har din modstander ikke en chance for at se hvad du vil, eller sågar læse dine tanker, fordi du ikke tænker over det, men bare gør ting, så snart du føler for det, lige som en fuld!"

Han holdt en lille pause, så Gale havde mulighed for at absorbere det lidt, inden han fortsatte med at snakke. Han ville trossalt ikke overrumple Gale lige fra starten, med forvirrende meget information.
"Lige som når man er fuld, er det bedst at sætte sig ind en tankegang, der forekommer fuldstændig tilfældig! Du ved lige som når man ser en fuld person, der i det ene øjeblik, lægger an på en pige, og i det næste øjeblik går i en helt anden retning, der ikke har nogen sammenhæng med det, han lavede til at starte med! Det overraskende skift, tilføjer til det forvirrende og tilfældige aspekt af teknikken, og jo mere vant du bliver til den slags, jo nemmere bliver det at tilføje, på et praktisk plan, såsom når du angriber eller forsvare dig!" sagde han.

For at give en lille demonstration, lagge han an til Gale skulle slå ud efter ham med sin hammer, og så snart han gjorde, ville Dust bukke sig bagover, så han undgik angrebet, gribe fat i hans arm så han flydende kunne gå over til, at hoppe rundt om armen for at twiste den lidt på ham, men i stedet for at udnytte positionen til, at kaste Gale eller slå ham, svang han den længste vej rundt om sig selv, mens han svang et ben ud, og stoppede før han ramte Gale i ryggen. Han stillede sig i position igen, og smilede lidt til ham.
"Som jeg gjorde her, valgte jeg at gå efter et spark mod din ryg, i stedet for at kaste med dig! Det tilfældige skift midt i angrebet, giver mulighed for mere skade undervejs, fordi de fleste måske kan nå at reagere på det man prøver på, eller forberede sig på det de tror du gør, så de ikke tager maksimalt skade af det, og fordi en modstander måske ville være forberedt på et kast, så de kunne prøve at lande mere sikkert for dem selv, ville et spark gøre mere skade, fordi de ikke ser det komme før det er forsent!"

“Netop det der var min tanke. Det har været det der har fungeret bedst med al min anden træning… Så ude af mit normale gear, vil jeg jo bare have en yderligere bonus i at være mere adræt. Selv dét er en overraskelse for mine modstandere! Jeg har skam før haft nogen der har prøvet på at ville kæmpe mod mig på gaden efter de har set mig i ringen, fordi de tror de ved præcis hvor hurtig og sdræt jeg er. Men så glemmer de at tage højde for at jeg ikke er tynget af min rustning eller mit skjold - hurtigheden er en fantastisk fordel de aldrig når at opdage før det er for sent,” sagde Gale med et stolt grin som han huskede nogle af de idioter der havde prøvet på det.

Men så snart Dust faldt ind i sin kamp positur, faldt Gale også ind i sin naturlige… Som han holdt skarpt fokus på draconianerens ord, lod dem synke ind som han bagefter observerede ham gå i gang med den fysiske del af det. Som nok var forventet nu det var første gang, reagerede Gale på sit normale instinkt, og gjorde derved nok også det mest forudsigelige… Men selv med benet så tæt på sin ryg før Dust stillede sig tilbage i sin position, grinede han blot. Alt han havde sagt gav jo selvfølgelig meget mere mening nu, efter blot at have set en enkelt øvelse i fuld aktion. Teori var altid meget nemmere at forstå når man først havde set det i praktik.

“Jeg kan sagtens se hvad du mener… Så jeg skal næsten slå mine tanker fra på samme måde som når jeg bersærker, bare uden at lade det raseri overtage mig… Men bare gøre hvad der føles som det rigtige i øjeblikket uden nogen videre tanker bag det?”

Dust havde smilet, over Gales svar til træning i rustningen, da det var grinagtigt at nogen troede, de kunne vinde over en person uden for ringen og rustningen, efter at have set dem vinde i ringen. Især når det var en som Gale, der havde masser af kamp erfaring, og et solidt grundlag i hans kamp stil.
"Præcis, en fordel bersærker gang og den drukne næve har tilfældes, er at begge teknikker gør brug af, at man tømmer hovedet!" svarede han med et smil, før han tænkte sig lidt om, for at vurdere blandingen af bersærker gangs vrede, med juiken teknikker "Til at starte med, mens du lære teknikken at kende, tror jeg vreden kan blænde læringen af teknikken, men efterhånden som det sætter sig på rygraden, at kæmpe med juikens tilfældige kamp stil, tror jeg faktisk at du kan opnå nye højder, hvis du blander teknikkernes fulde potentialle!"

Dust gik hen og hentede en trænings dukke af træ, som han stillede op i samme positur, som da Gale havde slået ud efter ham før, da han ville vise hvad han mente, i stedet for bare at snakke om det.
"Ser du, selv med min normale styrke, som jeg lægger i mine angreb, er angrebet kun påvirket af overraskelses moment, og den styrke min krop er trænet op til, at kunne lægge i angrebet! Jeg indrømmer blankt, at mit fulde jeg er mere voldeligt, og gør brug af mere råstyrke, fordi jeg ikke er begrænset af min hjerne, der fortæller mig ag jeg skal være påpasselig med mit styrke forbrug, men selv når jeg er ædru, er teknikken stærk!" forklarede han før han stillede sig foran dukken i den position han havde undviget med, så han kunne gribe dukken om armen, hoppe rundt om armen som han gjorde mod Gale, og hamre benet ind mod dens ryg, så dukken blev hamret i jorden, lige så lang som den var.

"Når du har lært denne teknik, og tilføjer din bersærkergangs styrke, samt din bersærker vrede, burde disse angreb i sidste ende, kunne udføre større skade, end jeg kan når jeg bruger evnen uden at være fuld! Denne teknik sammen med din fulde bersærker gang, burde som minimum kunne matche mit fulde juiken potentialle, måske endda overgå det, hvis du gør det rigtigt!" sagde han efterfulgt af et stort smil, og et let grin.

Gale smilede skævt og nikkede let... Atter en gang, noget der gav god mening. Men så snart ting sad på rygraden havde han da også opdaget, eller i alt fald hørt fra andre, at det var begyndt at ryge med i hans bersærkergange helt af sig selv, simpelthen bare fordi hans krop blev så vandt til at udføre øvelserne at han kunne dem selv når han udelukkende kørte på instinkter, som man gjorde i den blændende vrede af en bersærkergang. Så mon ikke det samme ville ske med denne teknik, at hans krop naturligt ville inkooperere det, selv går han gik amok?

Han observerede, godt interesseret, som Dust fremviste den teknik han havde brugt mod ham, igen. Det var skam også et perfekt sted at kunne komme ind og ramme end modstander... Selv hvis man ikke brækkede noget - for han kunne ligeså godt være ærlig, navnet 'Bonecrusher' kom jo ikke ud af ingenting - ville ens ryg i alt fald gøre noget så ondt eller måske ligefrem være lammet for et øjeblik, og det kunne udnyttes til at lave så mange andre ting mod personen.

"Jeg kan i alt fald godt se potentialet i det... Uforudsigeligheden i det skaber flere åbninger end man ellers ville have. Flere øjeblikke at udnytte til sin egen fordel," det skæve smil på hans læber var måske nok en del sadistisk med de scenarier han forestillede sig for sit inde øje nu, men, kunen man virkelig forvente andet af en dæmon der måske snart fik lært en ny måde at skade folk på?

"Præcis, og hvis du lære at gøre brug af den flydende bevægelse, der ligger i teknikken, tror jeg du kan udnytte din bersærkergang på disse åbninger, og gøre mere skade, når din modstander er hyllet ud af den, eller prøver at komme tilbage, fra et af de overraskende angreb!" sagde han tænkende, og samlede trænings dukken op, og sætte den lidt til side, så den ikke stod i vejen, men heller ikke var for langt væk, i tilfælde af at de skulle bruge den igen.
"Når tankegangen bag teknikken så er på plads, hele det med at tømme hovedet, udnytte styrken i overraskelses angreb, og være løs i kroppen så man laver flydende bevægelser, er der jo reelt set kun tilbage, at få det ind på rygmarven, ved at træne det!" sagde han mens han pladserede sig ved siden af Gale, så de stod med lidt afstand til hinanden, og havde god plads rundt om dem, til at bevæge sig uden at de ville komme til at ramme hinanden.

"Vi kan lave nogle indledende sæsioner sammen, hvor du imitere mine bevægelser, så du kan få en følelse, af hele konceptet med at være løs i kroppen, lave flydende bevægelser, og de tilfælde skift der kommer undervejs, og når du så begynder at have det, kan vi skifte over til at du prøver på egen hånd!" han afventede Gales svar, og hvis han var frisk på det, ville Dust stille sig i en start position, begynde med nogle indledende rolige bevægelser, og langsomt arbejde dem op til en sæsion, der indbefattede et par hop, spin og tilfældige skift undervejs, så de dækkede det grundlæggende i teknikken.

"Ja... Potentialet er allerede stort for ekstra skade med overraskelsesmomentet på ens side... Den ekstra styrke og brutalitet fra bersærkergang skal nok få udnyttet det potentiale til det fulde..." sagde han tænksomt, men stadig med et stort smil på læberne. Det rå potentiale for kaos og ødelæggelse der lå i det, var nok til at få ham helt oppe at køre, hvilket ellers skete forholdsvist sjældent, medmindre folk desideret gik efter at pisse ham af.

Han nikkede til draconianerens næste ord, og strak nok lige ud en ekstra gang, rystede i alt fald armene godt igennem så han var klar, prøvede allerede nu at gøre sig lidt løsere i kroppen end han normalt var når han skulle til at kæmpe. Det at være mindre anspændt kunne også hjælpe i sidste ende mod slag... Det var trods alt sværere at forvolde varig skade på noget blød tog holdbart end anspændt og skrøbeligt. Lidt ligesom hvordan voldsom vind kunne knække et egetræ, mens sivet bare rettede sig op igen.

"Det lyder som en god plan," sagde han anerkendende til Dust, om forslaget med at starte med at imitere bevægelserne, og han stillede sig da også klar... Ventede blot på draconianerens tegn, eller at han i alt fald begyndte, så han kunne gøre sit bedste for at efterligne det, og lære det den vej igennem.

Med et nik med hovedet, indikerede Dust at de gik i gang, før han begyndte at lave en serie af bevægelser, der gjorde brug af at man ikke behøvede at tænke så meget, men derimod bare at udføre, samtidig med at gøre brug af at være let på tå, og tilføje tilfældige skift mellem hvad man lavede, så Gale kunne få den følelse af, hvordan det var at starte et angreb, blot for at skifte over, og slutte med noget helt andet. Undervejs sørgede han også for, at implementere nogle basis positioner, der gjorde det muligt for Gale, at få den afslappede tilstand hans krop skulle være i mellem angrebene, ind i hans egen basis indlæring, så han fra starten af lærte teknikken ordentligt, og kunne få det fulde potentiale ud af teknikken.
Efter at have brugt hvem ved hvor lang tid, på at træne med Gale på denne måde, kunne Dust se at han allerede gjorde fremskridt, så han lavede en afsluttende manøvre, der sluttede med at de stod med front mod hinanden, så Dust kunne se på Gale, med et smil på læben, og hovedet lidt på skrå.

"Du begynder allerede at gøre fremskridt! På den her måde, burde det ikke tage lang tid, før du har teknikkens basis på plads, og kan begynde at udvikle teknikken, samt at blande den med din egen!" sagde han mildt, før han gik hen til sine flasker med rom, for at samle den ene op, og tage den med sig tilbage til Gale. Han trak proppen ud, tog et par slurke, og rakte så flasken frem mod Gale, som et tilbud om at tage for sig, hvis han havde lyst til en tår "Bare tag for dig! Teknikken gør trossalt brug af den måde, man bevæger og opføre sig på når man er fuld, så det kan vel ikke være forkert, at bruge følelsen, mens man lære teknikken!"

Som forventet gik gale straks igang, så snart Dust gjorde. Kiggede i starten meget, men selvfølgelig jo længere tid der gik, jo mindre kiggede han, og fandt selv frem til de flydende bevægelser. Absolut ikke ligeså flydende i det som Dust's, ej heller helt ligeså tilfældige i udseendet, en del mere... Aggressiv i nogle af bevægelserne. Men det var nok også bare noget der sad så dybt i ham at det var en del af hans væsen, som han nok aldrig slap af med.

Han lagde ikke selv mærke til tiden der gik, det gjorde han aldrig når han trænede... Altså indtil hans krop brokkede sig, hvilket som regel tog en hel del tid. Så det var først da Dust afsluttede træningen, at han også selv stoppede. Han trak vejret lidt tungere, men var langt fra forpustet. Det var han i alt for god form til at blive af at træne på denne måde. Han smilede og nikkede let til hvad Dust sagde, oprigtigt glad for rosen - for hvem ville ikke være det, når man også havde set hans måde at kæmpe på? Alle nye kampstile var som at se en helt ny symfoni - en man kunne lære noget af, og det var trods alt en værdifuld ting.

Han tog gladeligt imod flasken han blev tilbudt, og grinede let, efter han havde taget nogle gode, dybe, lange slurke. "Det må jo næsten være det bedste ved den teknik. At endelig kunne udnytte fuldskabet til noget andet end at te sig som en tosset,"

"Tja, en fordel er trossalt, at jeg endnu ikke har oplevet at vågne op fra en brændert, eller et black out, hvor jeg har fået bank, nok mest fordi jeg uddeler dem, hvis jeg får et black out, men på den anden side, kan jeg ikke tillade mig bare at drikke igennem, medmindre jeg vil betale regningen for reperationer!" sagde han med et skævt smil, før han tog nogle ekstra slurke fra sin flaske. Undervejs havde han godt lagt mærke til, at Gales teknik var en smule påvirket af hans sædvanlige stilart, men det gjorde ikke så meget, han var begyndt at få styr på teknikkens fundamentale stil, og siden målet i sidste ende var at blande stilen med hans, var det et godt skridt på vejen derhen af.
"Hvad siger du til, vi tager et par sessioner mere, med fokus på at du begynder, at udvikle dit eget bevægelses mønster, så det kommer mere naturligt for dig?" spurgte han med et smil, efterfulgt af et par ekstra slurke fra flasken, før han satte flasken til side, så den ikke ville komme i vejen.

"Når den så er ved at være godt indøvet, kan vi gå ud og få noget at spise, før vi smutter ud til et område, hvor vi kan træne i, at blande din teknik ind med de nye egenskaber!"

"Det er vel så derhvor ringen kan være en fordel... Der er mange penge at vinde, trods alt. Så har du det mere at betale for reparationerne med," jokede Gale med et let grin og blink til draconianeren - han var sku rimelig okay, måtte han indrømme. Også det at han behandlede Gale som han nok ville behandle enhver anden... Det var ikke mange der gjorde det med en type som ham selv, der så tydeligt var nærmest en stereotyp for hans race... Da især hvis folk havde set ham kæmpe, så turde de oftest nærmest ikke engang at tale til ham. Det var dejligt at møde en anden kæmper og udveksle kamp teknikker sådan her, det var virkelig noget han havde savnet i en god del år.

"Men det lyder godt... Føler da også at det kommer en del mere naturligt nu. Så snart jeg ikek tænker over det mere, betyder det vel bare at det er inkoorporeret ordenligt..." det havde det i alt fald gjort med alle andre teknikke rhan havde lært i løbet af årene, så mon ikke det ville være det samme med denne her. Der gik da heller ikke længe før han var igang igen, og tiden nærmest fløj forbi som der blev trænet, han ænsede nærmest ikke al den tid der gik, og før de vidste af det var den allerede et godt stykke oppe af eftermiddagen, hvor der nok ville blive brug for mad hvis der skulle fortsættes med samme intensitet.

"Ja det hjælper da lidt på vej, og overskuddet kan heldigvis gå, til min artefakt indsamlings træng, og hvad jeg ellers har af små vaner!" sagde han med et grin, og et stort smil på læben. Efter så lang tid alene, havde Dust glemt hvordan det var, at være sammen med en kammerat, en person man kunne træne med, en man kunne snakke med uden nogen forpligtelser, eller krav om en forestående handel. Trossalt var det ikke så lang tid siden igen, at han var begyndt at snakke med normale væsner igen, og sågar date en engel, men et fast forhold var trossalt noget helt andet, end et venskab med en ligesindet.
"Lige præcis! Så fortsæt det gode arbejde, og det burde være på plads, på nærmest ingen tid!" sagde han med et nik med hovedet. Så snart Gale gik i gang med at træne, fulgte Dust trop, og fortsatte på sin egne setioner. Han bevægede sig, som var han i gang med at lave en symfoni, af tilfældige bevægelser, angreb og forsvars bevægelser, og undervejs greb han sin flaske med rom, så han kunne drikke af den, hvilket i takt med at han havde mere alkohol i blodet, gjorde hans kampstil mere uforudsigelig at se på, mens hans bevægelser virkede mere farlige, hvis han havde været i kamp, da han brugte mere styrke. Samtidig kunne man se, at han var mere vant til at kæmpe, med en flaske i hånden, da det nærmest så mere naturligt ud, at han tog en slurk en gang imellem, og brugte hånden med flasken i, til at lave forvirrende aflednings bevægelser.

Efter hvem ved hvor lang tids træning, var det blevet eftermiddag, Dust havde nået bunden af hans flaske, men fordi han havde trænet undervejs, virkede han kun lettere påvirket, uden desideret at være fuld. Han stoppede med sin symfoni af bevægelser, da hans mave kom med en hidsig knurren, fordi hans krop protesterede mod at han fortsatte, uden først at fylde et ordentligt måltid mad på tanken. Han kom med et lettere grin, mens han tørrede noget sved af sin pande, før han gik hen til hans ting.
"Det lyder vist som om, at min krop kræver noget optankning af foder!" sagde han efterfulgt af et grin, mens han så over på Gale "Hvad siger du til det knejten, skal vi holde en spise pause, så vi kan genopbygge energi, til trænings session part 2?"

Gale smilede let og nikkede - ja, alle havde vel små hobbyer ved siden af hvad de nu ellers rendte rundt og lavede. Ikke at han selv lige umiddelbart havde en større en der sprang ud i øjnene, medmindre man talte det at lege rundt med hans warpaint som en hobby? Altså at han brugte en del tid på at se hvad der kunne se mest truende ud, selvom den warpaint han for tiden havde i ringen nok var langt den mest skræmmende han havde haft til dags dato. Og så var der selvfølgelig de mange breve han skrev frem og tilbage med sin datter, Xakle... Hende skulle der jo også opretholdes kontakt til, og indimellem også til hendes mor, bare lige for at høre hvordan det nu engang gik med sortelver klanen for tiden.

Efter deres længere trænings session var Gale også selv blevet en smule påvirket af alkoholen, men dog ikke så meget at han var fuld eller lignende, nok også fordi han holdt lidt igen, da han ville være sikker på at kunne huske alle grund elementerne i træningen. Det nyttede jo ikke at drikke sig i hegnet og glemme det hele igen.

Han kom med et let grin da han hørte draconianerens mave knurre som den gjorde, og der gik heller ikke længe for hans egen gik i trop, og ligeledes knurrede, godt tom og med brug for et godt måltid til at styrke hans ellers spinkle ramme. "Det er vist ikke kun din der gør det," kommenterede han med et smil på læben som han fik sat sin hammer fast til sit bælte igen, og samlet sine ting op. Han løftede dog et øjenbryn ved atblive kaldt 'knejten'... Men igen, han vidste så heller ikke hvor gammel Dust var, men det var virkelig mange år siden han selv var blevet kaldt noget lignende. Han lod det dog ligge, det var jo ikke noget at blive sur over, det var bare lidt pudsigt. Især når man vidste hvilken type han var, trods alt. "Det lyder som det bedste forslag der er blevet givet idag,"

"Så må det være spise tid!" sagde han med et stort smil på læben, før han samlede trænings dukken op, som han havde brugt tidligere, så han kunne sætte den over på plads. Han sørgede for hans flaske var blevet tømt, før han smed den ud, så han slap for at slæbe rundt på den, hvorefter han gik hen og samlede sine ting sammen, så han var klar til at komme afsted, når Gale var klar.
"Skal vi tage kroen vi var på i går, eller kender du et andet sted, der servere god mad?" spurgte han glad, mens han gik hen ved siden af Gale, så de kunne følges ad, på deres vej mod et spisested. Dust var efterhånden så vant til, bare at være alene og gå hen til de steder, han foretrak at spise, at han sjældent fik taget sig sammen til at finde nye steder, der måske kunne tilbyde mad, som han ville kunne lide bedre, end de steder han vanligt bare gik hen til.

Gale smilede blot da draconianeren erklærede sig enig i at det så måtte være spisetid. Han kørte let en hånd genem hans langde hår, der normalt dækkede hans sider også - men som han nu fik sat det op i en hestehale med et sort bånd, så det ikke klistrede for meget til ham mens han stadig var svedig, var det så også tydeligt at se at siderne af hans hoved var blevet barberet, så det blot normalt var at toppen af hans hår var langt nok til at dække for det, så man ikke så det. Men selvfølgelig havde Dust også set det oppe før - nu gale stylede det så siderne var frie til de små metal nitter han satte fast før hver kamp, for at det i kombination med warpainten fik ham til at se lige dét mere truende ud, og da kun ekstra når han så derefter gik i bersærk for nærmest bare at flække folk midtover, hvis de ikke var gode nok til at undgå hans angreb.

"Kommer jo meget an på hvad du anser som god mad, og hvad du er mest til. Men efter de penge vi begge vandt igår... Så har du vel også lidt mere på lommen til at smide på den lidt dyrere kro? Der er i alt fald en på kanten mellem Terrorville og Angerforge distrikt, jeg er meget glad for. Men jeg tager også kun sjældent derhen da deres priser er derefter. Deres kød er nok noget af det møreste og mest velsmagende jeg nogensinde har fået fat i, uanset hvilken type af det du går efter. De har lidt af hvert."