Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

af **Gabriello** Søn 9 Sep 2018 - 21:05

Tid: 13.05
Vejr: Regnen er lidt som støv og vinden er let, men kold.
Sted: Den rige del i Doomsville.
Omgivelser: På gaden og på vej mod en gammel bekendt. Det er mange rige som går rundt om dem.

Partner: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rygter om en skønhed som var noget for sig, havde tiltrukket en masse opmærksomhed. Der var en del som kom for at tilbede hende. Andre kom for at handle med hende. En flok af mænd gik gennem Terrorville distriktet. Man kunne se at de hørte sammen, men de bare ikke noget tegn på hvem de var. Bærende kapper med hætterne trukket op. Skjulte deres identitet for andre. Flokken bevægede sig let og elegant. Ikke den mindste bekymring kunne ses på hvad der kunne ses.

Gabriello førte an gennem det rige kvarter. Hans brødre var ikke langt bag ham. De holdte deres egen lavmælte samtaler. Ludwig, Gabriellos tætteste bror, gik på hans højre side og mumlede noget om mad og en kro. Den ældre hørte dog ikke efter. Han håbede at det var den rette kvinder han hørte tale om. Hvis dette var hans kære barndomsveninde Anastasia, havde han ikke søgt forgæves.

”Er du sikker på at det er hende?” spurgte Ludwig og Gabriello så på ham. ”Jeg ved ikke hvem det ellers skulle være. Hvad jeg har hørt lyder det meget som hende.” Det ville dog nok være svært at få kontakt med hende igen, men Gabriello var villig til at prøve. Han havde ikke så mange venner han kunne kende. Han var nødt til at prøve at få hende tilbage ind i sit billede. De var vokset op sammen.

af Gæst Man 10 Sep 2018 - 15:12

”Frøken Forst, er de vågnet?”en lille fin stemme talte fra den anden side af soveværelses døren, frøken som den unge tjenestepige tjente var kendt for sit skandaløs liv, og derfor lod pigebarnet sin frøken sove, hvis hun havde brug for mere hvile.

”Jeg er vågne Agnes, du kan bare komme ind,” dørene blev åbnet som Agnes gik indenfor i soveværelset. Agens var en de få tjenestepiger, som Anastasia havde fuldkommen tiltro til. Hun havde trænet elveren, til at være den eneste person i hendes hjem, som kendte til sandheden om hendes sande natur som vampyr. Anastasia var allerede ude af sin seng, hun sad ved sit sminke bord, hvor spejlet tillod hende at se alle der kom ind i soveværelse. I sine arme, havde Agnes end af de speciel lavede kjole, som Anastasia kunne have på, når hendes pligter trak hende ud i dagtimerne, dertil var speciel handsker og kappe som kunne dække hende ansigt med skygge. ”Jeg troede at frøkenen, stadig sov på dette tidspunkt,” sagde Agnes kort, men som hun kiggede hen imod den tomme seng, blev hun klar over at hendes frøken ikke havde haft selskab med hjem. Det var ellers tit hvor den loyale tjenestepige, havde trådt ind på soveværelse mens der stadig var gæster i sengen.
Efter at hun havde sikkert sig at kjolen og alt andet var på plads, kunne Anastasia for lade det mørke soveværelse for tage del i dagen, som andre levende væsner gjord. Hun kom ned til morgen bord, hvor et glas af den bedste type engle blod var sat klar til hende. Der efter var det bare et spørgsmål om tid, før dagens første gæster ville ankommen. Anastasia var aldrig overraske over de mange besøg, men hun var heller ikke glad for alle der kom for tale med hende. Faktisk hade hun alle, som der ikke kom for have forretning eller tilbedelse.

Alligevel, var der et eller andet særlig ved alle der kom. Det var ikke altid at Anastasia indså, hvordan at folk kom for råd, eller bare tale. En banken lod på døren ud til gaden, og Anastasia hørt hvordan at Agnes var på vej ud for åbne døren.

af **Gabriello** Lør 20 Okt 2018 - 19:02

Gabriello var blandt de første som skulle ind og se hende. Under hans kappe bar han gaver til hende og var klar med gode ord. Han faldt i snak med andre kunder. Der var kun gode ord at fortælle. Hun var tydeligvis beundret og stadig, hvis ikke mere, smuk end før. Gabriello ventede på sin tur og havde kappen trukket tæt om sig. Hovedet var bøjet og afventende. ”Jeg håber hun tager imod mig i dag. Hun skulle være smuk som en gudinde.” sagde en ung mand og smilede bredt. Gabriello så hen på ham og tippede hovedet. Dette kunne gå hen og blive ret spændende.

//Beklager at det var kort.

af Gæst Fre 2 Nov 2018 - 23:12

Døren blev åbnet, og Agnes kiggede på manden som stod foran hende. Elveren havde flink smile på, som gik til siden ”Fruen kan modtage dem inde i stuen, velkommen til herre” sagde hun som hun holdte døren åben.

I den mørke stue, stod Anastasia afventende. Hun kunne høre Agnes tale til manden som var ankommet, og smile tittede en smule frem vampyrens læber. Hun tændt et par lys i lokalet som lyden skrid blev klar i hallen ind til stuen som hun var i, da skridende var helt i hendes stue. Stod Anastasia med ryggen vendt til, hun vendte sig endnu ikke om.

”Er de kommet for et råd, eller hvad er deres søgen?” sagde hun med lidt tom tone, Anastasia tale aldrig med varme, ikke overfor en person som hun ikke kendte. Hun vendte sig om, kiggede på manden med klare øjne som et par meters afstand til hende.

af **Gabriello** Man 5 Nov 2018 - 20:01

Gabriello smiled til vampyren foran sig. ”Hey Frost. Det er længe siden du ha set en Winter?” spurgte han og smilede skævt. ”Smuk som altid.” Han trådte nærmere og rakte hende en æske med juveler. Røde og hvide direkte fra markedet i Aquener. ”Og jeg fandt hvad jeg ledte efter.” De røde øjne skinnede med glæde og lettelse. Han havde søgt efter venner og familie længe. Han havde fundet en fætter, en grandkusine og nu også Ana.

Han tog hendes hånd og kyssede hendes håndflade med elegance. Hun var et syn for trætte øjne. ”Har ledt efter venner og familie længe. Jeg er lettet over at se, at du stadig er i live.” Hans brødre stod ved døren og havde også hætterne slået ned. De så sig om i rummet og måbede. Dette var et elegant rum. Noget som deres søstre ville have hjemme i Aquener.

”Saml jeres underkæber op, drenge.” sagde han over skulderen, men kunne ikke lade være med at klukke. Dette var altid et sjovt syn at se. De havde stadig en del at lære. ”Jeg håber at det kun er gået dig godt, Ana.” sagde Gabriello og så atter på kvinden foran sig.

af Sponsoreret inhold

Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

Sv: Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

Sv: Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

Sv: Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

Sv: Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia

Sv: Du og jeg kender hinanden, for mange år tilbage ~ Anastasia