Familie sammenkomst efter år fra hinanden Fortidsemne

Tid: 11.40
Dag: Fredag
Vejr: Lettere skyet, men ser ud til at klare op.
Sted: På Dead Mans Rock
Omgivelser: På vej op mod slottet

Efter rækkefølge:

@Seuzan
@Taliia
@Connor
@Katrina
@Raco
@Jake

Larmen i byen var højlydt, men Seuzan forstod det godt. Alle var i glade og bød familien velkommen. Seuzan så ned på sin kone og smilte. Hans elver og hans lille engel. Den store mand rakte en finger ned til hans seks måneder gamle datter. Hans hjerte var blødt hver gang han så på hende eller holdte hende. Hans anden arm gik om Taliias talje og pressede et kys til hendes hår. "Velkommen tilbage." mumlede han til hende, mens han nikkede til flere kendte ansigter. Han så op på slottet og smilte svagt. "Vi må nok hellere komme derop før Pa og Da sender vagter ned efter os." Hvis ikke dem så ville hans lillebror nok komme ned og kigge. Hvis han ikke allerede var her.

Vejen op til slottet var lang og Seuzan holdte sig tæt på Taliia. Beldragon gik tæt ved og Seuzan havde ikke helt tilgivet ham, men nu var han åbenbart familie. Seuzan glædede sig til at se sin familie. Han så ud til sin højre side og smilede. Han kunne se en skikkelse omgivet af ulve. Connor havde set og nu spurtede skikkelsen mod slottet med flokken bag sig. Han klukkede og så tilbage mod Beldragon. Ikke mange på øen havde den mørke hud som hans lillebror havde eller klædt i det tøj. Seuzan havde ikke fortalt Beldragon meget om sin familie da han ville hvordan han opførte sig overfor de to konger og kronprinsen. "Det bliver godt at se dem igen." sagde han og skar ansigt til Katrina.

Taliia var kommet tilbage fra en kort tur til Minotaris. Draconia lå i havnen og var ved at blive losset. Turen var forløbet uden problemer og med godt vejr.
Draconias Quatermaster Saxon stod ved rælingen og så smilende efter den lille familie. Seuzan var så beskyttende over Taliia og deres datter at det var imponerende at han kunne forlade dem til fordel for sine pligter ved piratrådet.

Taliia nød at have hans arm omkring sig igen. Hun holde deres datter i sine arme, på en måde som gjorde at de små vinger ikke blev klemt, og smilede da han kyssede hende i håret. Hun løftede hovedet og smilede til ham, da han mumlede.
"Det er dejligt at være hjemme igen, og særligt at du er hjemme på samme tid. Og ja, vi må nok heller komme der op." Hun gættede sig til grunden over at han klukkede, det var garanteret Connor, som han havde set.

Beldragon smilede, da han også havde set skikkelsen.
"Jeg er imponeret over at de ulve følger ham nærmest over alt." Taliia grinede lidt og så sig over skulderen med et drilsk blik.
"Sådan har de været i næsten et år."

Connor bevægede sig hurtigt tilbage til slottet. Han havde sin bror, svigerinde og nye kusine. Ulvene løb ved hans side og han smilede. "Mor. Far. De er her.
Seu og Tal er hjemme!" Han løb gennem salene på jagt efter sine forældre. Han havde savnet sin bror og Tal. Ulvene fulgte ham stadig loyalt og de kendte hans familie. "Faar!" Gennem spisesalen, der var ved at blive. Det sorte var ved at blive langt og var nu flettet i begge sider. Han løb mod rådsrummet hvor han kunne en, hvis ikke begge. Vagterne kendte ham og åbnede dørene. Ulvene stoppede ved døren mens han fortsatte ind.

Han så sin far stå og snakke med andre ældste. Han løb hen til ham og slog armene om hans talje for at standse. Han sendte sin far det mest uskyldige smil. Han så op til sin far og ville gerne blive som ham, men ulig hans far og mor havde han ikke havets kalden i sig. Men han vidste at han nok kunne hjælpe på andre måder. "Ser ud til at deres søn har fundet dig, sir." Den ældre varulv så på deres prins med et smil. Han nikkede til ham og så til Jake. "Jeg ville arbejde på en plan."

Katrina lå i sin mors arme og pludrede glad til sine forældre. Hun greb den finger hendes far rakte frem til hende og ruskede den lidt som en rangle. Hendes hvidgrå vinger bevægede sig en smule, og et lille vindstød kærtegnede fjerne, så hun grinede lidt mere. Selv om hun kun var et lille barn, havde hun øjnene med sig og så utroligt meget. Dog var hendes blik lige nu optaget af sin far, som hun ikke havde set i lang tid. Hun rakte den anden arm op imod ham og pludrede igen, denne gang baskede vingerne en del mere, som om hun forsøgte at flyve op til ham. Hun viste at hendes mor ville slippe hende, hvis hendes far ønskede at holde hende.

Raco stod i køkkenet og så på maden der var ved at blive lavet. Ham håbede at Jake havde nogenlunde styr på deres søn. Han bar sin jakke og skjorte og bukser. Ikke bekymret med st skifte det til pænere. Han så op da Connor råbte på dem. Han bevægede sig op fra køkkenet. Trinene var rene og han så på hver eneste træbrædde. Han glædede sig til at se sin søn og Seuzan igen. For slet ikke at tale om sit barnebarn. Han nynnede en melodi fra sin barndom og så kort ned af sig selv. Rettede på jakke og gik ind i rådesrummet hvor hans mand og barn stod. Han lænede sig op ad karmen og smilede. Han nikkede den den ældste der gik forbi.

Jake så i retningen af sin søns stemme, da han kom løbende ind gennem døren og smilede, da Connor slog armene omkring ham. Han så op på varulven og nikkede.
"Ja, på det punkt ligner han mig utroligt meget. Jeg var ligeså ustyrlig som knægt. Intet under at min mor fik grå hår så tidligt i livet." Han lo og nikkede til den ældre, inden han sank ned på hug og så på sin søn.
"Er både Seuzan og Taliia kommet hjem?" Han fornemmede sin elskede mages nærhed og drejede blikket i retningen af døren. Da han fik øje på Raco, som stod og lænede sig op af karmen, kom et sultent udtryk frem i hans øjne. Og med en indvendig banden indså han, at de ikke kunne forsvinde et par timer. Hvis Seuzan og Taliia snart var her, kunne de ikke nå at starte på noget. Og slet ikke med Connor i nærheden. Han sukkede indvendig og gemte sin sult til et senere tidspunkt. Han skulle snart se sit barnebarn, hvilket han glædede sig til. Den lille engel blev forkælet ud over alle grænser, ligesom han havde gjort med Connor og til tider stadig gjorde.