A stormy night ~ Vetis

Sted: Doomsville Rotten Root District - Det Vilde Svin - Kroen.

Vejr: blæsende regnvejr, med tordenslag buldrende i baggrunden. Lyden af vinden de hyler udenfor og regnen der pisker imod åbninger og tage.

Tid: sen eftermiddags tid.

Omgivelser:

Lyden af regnen der pisker ned af gaderne i Doomsville Rotten Root district, vagter der ‘løst’ patruljere og lader hver mand gå sin ‘gang’ i gaderne, uden at lade deres ‘adfærd’ vække for meget opsigt. Måske med en klingende mønt kunne man undgå problemer. Men har man for mange klingende mønter, får man problemer. På en eller anden måde. Lyden af mænd og kvinder der søger ly inde i huse og tørre steder for regnen. Andre søger ly hos lette påklædte mænd og kvinder der med stor ‘glæde’ modtager deres gæster og tager imod dem. Fjerner både deres våde tøj og mønter, til at overnatte en god nats søvn. Men her i kroen, Det Vilde Svin kan man få en skålfuld af dagens ret og et krus øl oven i prisen. Men er der problemer bliver man hurtigt smidt for dørene.

Der er lyden af festligheder og folk der nyder en god drink. Lidt godt i humøret for at drikke det grå uvejr væk, mens andre ‘typer’ nyder deres isolerede selskab i nogle af de mere isolerende dele af kroen. Andre typer nyder deres ‘drink’ fra kruset, mens nogle andre typer nyder det fra dem som drikker kroset og virker lidt ‘kærlig’ ved personernes hals. Måske et forfængeligt kys? eller er det tænder der sættes i halsen? folk har nogle underlige kinks, men hvem er du til at dømme? det er et tørt sted og et sted man kan slippe for regnen og torden. Der er lyden af skjalde og musikere der forsøger at tjene ind til dagen, hvor at der er nogle faste stamkunder der nyder godt af musikken inde på kroen, Det Vilde Svin!

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]



Vánagandr, også kendt som Vána eller Fenris. sad ved en af bordene og nød et krus mjød. Hans blik svingede rundt i rummet og observerede alt fra de forfuldende tosser der forsøgte at ligge an på mænd og kvinder omkring dem, mens nogle kvinder forførede mænd og ‘andet’ der var i kroen, til at lokke nogle lette ‘mønter’ til sig for at undgå vinterens kolde greb og være bedre sat i disse desperate tider.

Vána var iført en sort hætte kappe, et mørkt belagt halstørklæde, som dækkede hans næse og mund, så blot øjnene og nogle dele af hans øre var synlige. Hans påklædning under kappen var af let rustning. Ved et skarpt øje ville man kunne se at han var bevæbnet med et våben og at hans sorte læderhandsker virkede til at han var en mand der nyd ikke at tiltrække sig opmærksomhed, til trods for varmen i rummet steg op på de 20 grader, måske endda op på de 25 grader. Han sad for en kort stund overvejende om han skulle finde et offer for natten. Det har været noget tid siden sidst han havde nyt et godt måltid, så måske er der et let bytte for natten.

Det virkede til at der var fyldt godt op i kroen, det vilde svin, for i aften. I disse tider især siden at folk havde brug for noget til at muntre sig med i disse kolde tider. Dermed var der intet bedre end at søge ly indenfor og varme sig på et godt glas alkohol... eller en varm krop. Der var nok bedre held med en varm krop, siden at alkoholen her i kroen var alt andet end godt... men, det var da til at drikke... til tider. Dog kunne det bare ikke betale sig at være alt for kræsen. Især ikke i denne del af byen, hvorved at folk ikke kunne betale for noget bedre. Det var ikke kendt som det bedste distrikt af en årsag. Folk var for det meste ludfattige her, og hvis ikke så blev de det ret hurtigt vis de ikke passede på. Det var trods alt her at de mest lumske typer hang ud og hørte til... Ikke at det var helt dårligt, for det var et selskab som var til at foretrække frem for alle de andre kedelige lovlydige typer. Typer som for det meste gjorde bedst i at være tankeløse slagterkvæg for dem som kunne bruge dem. De fleste af dem kunne jo knapt nok tænke selv, så, så meget var de da heller ikke fra tankeløse dyr.

Men, det var ikke tankeløse kvæg som Vetis var kommet efter i aften. Nej, tværtimod. Han ledte efter noget at distrahere sig selv med, så dermed havde han tidligere iklædt sig en hvid trøje, samt nogle mørke tætsiddende bukser. Han havde trukket sig selv i de lange vandrestøvler som gik ham til midt på låret og havde svunget en varm mørkerød kappe om sig. Håret havde han ladet være i dag og dermed stod det kridhvidt som sne. Han havde et bælte om sig med få tasker bundet fast. Deri havde han de forskellige provisioner, samt nogle få mønter. Han bare ingen våben, men det var nu heller ikke nødvendigt for ham siden at hans krop var et våben i sig selv. Derudover, var man smart nok kunne næsten hvad som helt være et effektivt våben.

Efter at have klargjort sig selv havde han sat mod kroen, Det Vilde Svin, i Doomsville Rotten Root distrikt. Vejret havde været forfærdeligt vejren derhen og hans trøje havde da også formået at blive våd, men mon ikke den ville få chancen for at tørre når han kom indenfor? Det var i alt fald nemt at finde kroen med alt støjen som kunne høres langt ude på gaden. Selv igennem vinden og regnen havde det ikke været til at undgå.  

Han svang kappen af sig med det samme idet han havde trådt indenfor, og foldede den så sammen og lagde over hans arm. Den var drivvåd ligesom hans trøje, men Vetis bekymrede sig ikke så meget om det. Han kiggede sig dermed omkring for et sted at sidde ned, og lagde dermed mærke til de få som kiggede hans vej. Det var ikke noget som han ikke var vant til… han var vant til at de få stirrede på hans mærkværdige udseende… især det hvide hår. Dette var dermed grunden til at han så oftest farvede det i nogle neutrale samt lyse farver. Det også den detalje at han oftest ikke kunne udstå sin egen hårfarve... Men, sådan som vejret var, ville det også bare være spild af god farve... så han måtte nøjes med sin naturlige farve. Vetis gled en hånd igennem det våde hår og lagde det bagtil og væk fra hans øjne. Det virkede til at de fleste pladser allerede var optaget, men det var vel heller ikke værre at man blot kunne dele med nogen? Vetis havde i alt fald fundet et sted som han havde intention om at sidde, og var da også på vej derhen da nogen greb fat i hans arm på vej derhen.

Han vendte sig om mod personen som havde hevet fat i ham, og kiggede ned på en fordrukken mand med en leende prostitueret i skødet. Han løftede det ene bryn spørgende og den fordrukne mand smilede en tandsmil... eller noget i den retning taget i betragtning af at han manglede en del tænder.

"Wait! Don't I know you?" lød det fra den fordrukne mand, som Vetis var ret sikker på at han aldrig havde mødt før i sit liv. Vetis var ikke helt sikker på hvor han ville hen med det spørgsmål... For han havde ikke på fornemmelsen at manden var ude på at flirte med ham. Hvilket så også var noget som Vetis håbede på at han ikke gjorde, for så billig følte Vetis sig ikke til at være i aften. Vetis rystede derved på hovedet og smilede ellers venligt til manden.

"Yeeees, I'm sure that I've seen you before. I'd recognise that odd hair colour of yours," sagde manden og virkede ellers til at tænke sig om. Det var lige før at Vetis kunne høre det knage og rasle i hovedet på manden. Pludselig var det som om at der gik stød igennem manden idet han hoppede let i sædet med kvinden på skødet. Hun gav et lille gip fra sig og virkede en smule overrasket over manden pludselige bevægelse. Manden begyndte dermed at klemme hårde om Vetis' håndled imens at han missede med øjnene. Vetis kiggede dog ligegyldigt på manden og virkede ikke til at være synderligt påvirket af situationen, men reelt ville han egentlig bare sidde ned.

"Now I remember... Aren't you that disgusting manwhore who goes around here, lying with men?"

Vetis blinkede kort med øjnene inden at han smilede stort. Okay, så det gav mening siden at han tit og oftest fandt sammen med diverse mænd herinde på kroen. Noget som han da helt klart havde tjent på af og til. Det og meget mere, men han spiste oftest ikke fra mændene som han havde stødt på her... især fordi at han kom her så tit og selv en idiot ville kunne lægge to og to sammen på et tidspunkt. De fleste virkede dog til at være ligeglade for det meste og blandede sig ikke i det... de havde vel også andre bekymringer at se til end at se til en mand som lå med andre mænd for penge.

"That sounds like me yes," sagde Vetis med et skævt smil på læben. Han lagde dermed et knæ på mandens lår idet at han lænede sig ned mod ham.

"Why, you looking to try something new and exciting... or are you just looking for someone to remove that stick up your ass for you?" sagde Vetis lavmælt og forførende. Mandens øjne spillede helt op og han veg hurtigt tilbage i stolen og skød nogle eder afsted mod Vetis... nærmest spyttende. Vetis løsrev sig fra hans hånd og holdt godt fast i toppen af mandens stol. Med mandens momentum vippede Vetis den tilbage, men holdt godt nok fast til at manden ikke faldt bagover. Manden skreg og kvinden holdt godt fast i manden, så hun ikke selv faldt.  

"I can be real gentle for you... but, it's going to cost you and I'm sorry to say, but you wouldn't be able to afford me... not in this life anyway," sagde han leende og med et skarpt blik i øjnene, som fik lukket munden på manden. Derefter hjalp han manden på plads igen og spadserede væk over mod den plads som han havde set før... som nu var optaget af nogle andre... Vetis sukkede og kiggede derefter rundt om der ikke skulle være en anden plads til ham et sted.

Vána sidder og observere den nye gæst med det snehvide hår. Et svagt smil skjules under halstørklædet. Hans blik følger hvordan det fulde væsen forsøger at kræve opmærksomhed fra gæsten. At blikket fra hans kvindelig attache har et mere lyst fuld blik på manden i håb af nogle mønter? måske bare for at få hele situationen overstået. Vána rystede på hovedet og kom i tanke omkring hvordan Rotten District ikke helt havde ændret sig efter så mange år. En tjenestepige dukkede op foran Vána, efter hele situationen var ved at afslutte og det så ud til at gæsten søgte efter et sted og sidde, da pladsen han før ellers så ud til at gå i retningen af blev taget. ‘’Bed den stakkels snehvide håret mand at sætte sig her, på min invitation.’’ Vána rakte to mønter til hende som drikkepenge ‘’Samt også et genopfyldning.’’ Vána’s stemme var kort og direkte, mens han rakte hende med den anden hånd det tomme krus. Smagen var dårlig, men det var vel hvad der gav en mindre stemning til den lave underholdning. Måske en form for hobby Vána havde? at observere hvordan byttet internt forsøger at vise dominance i deres naturlige habitat, til trods for naturens kræfter gør sig klar til at udrydde deres illusion af ‘magt’. Da en lille regnbyge kunne skrabe så mange svage insekter ind i en kro. Trods alt var Vána blot her for at jage byttet, som havde kravlet ind i ly for regnen, men ikke for jagten.

En kvinde nærmede sig Vána’s bord som så ud til at være tomt, med kun ham selv siddende. Hendes påklædning var løst og let afslørende. Hun gav et let og varmt smil ‘’Må jeg sætte mig her?’’ hendes tone var et forsøg på forførelse og samtidig forsigtig for at se sin ‘klient’ an. Vána’s blik drejede sig kort mod øjenkrogen uden at dreje hovedet, med blikket på hende. ‘’Deres selskab er ikke ønsket. Medmindre de ikke har livet kært.’’ Vána’s tone var kold og kynisk. En nærmest lyd af væmmelse i hans tone, da han skænkede blikket på hende. Kvindens ansigtet blinkede et par gange og hun hurtigt forlod ham for at undgå ham. Måske en form for genkendelse, eller et minde der blev sat i gang? Dog da hun var ved at forlade bordet spottede hun på bunden af bordet gulv et par få spor af blod. Havde denne mand dræbt nogle ved dette bord!? Hendes blik gik omgående mod de andre borde for at finde bedre selskab og held med at skrabe mønter ind til natten.

Vána’s blik lagde sig derefter i retningen af tjenestepigen, også derefter videre i rummet, til selve situationen der skete. Manden så ud til at være underholdning, da han ofte forsøger at vise dominance på fysiske manere og sociale manipulation af hvad Vána kunne vurdere på kropssproget, men hvis individet har denne påklædning på, betyder det vel at individet også er iblandt de andre væsner i denne facilitet til at skulle blive jagtet, for dem der jager. Hvis man valgte og spørge Vána. Hans blik gled kort over på den fulde mand som havde kvinden på skødet og virkede ildrød i hovedet. Kvinden forsøgte dog at få hans fulde opmærksomhed. Det lykkedes også, da manden placerede hans hoved midt imellem hendes ‘to store håndfulde’ og med hans ene hånd givende hendes bagdel en lyd af et stort ‘klask’ hvilket gav hende et kort sæt. Enten af interesse eller af overraskelse. Dog virkede det til at have noget i hendes øjne, Vána syntes det virkede bekendt, men var endnu ikke sikker. Måske en slags genkendelse af sin egen art eller også var det noget andet. Vampyrisk måske? men at sælge sig selv så lavt? dette ville Vána’s veninde Panthea aldrig gå med det, men så igen… Hun jagtede mennesker på gaden for sport.

Et svagt smil dannede sig under hans halstørklæde igen og hans blik fløj tilbage på pigen i det hun kom tilbage til Vána. For at give ham hans drink tilbage. Hun så ung ud, måske en 16 årig? ikke så gammel, men ung nok til at vække nok opsigt til.. De forkerte typer. Da hvis de forsøge var der andre med bestemte smage der ville slå hånden af folk på sådan noget. Da det jo stadig var en anden mands eje, for ikke at nævne det ville betyde problemer, og problemer betyder et udsmidt på gaden. Hvis man bliver fanget.

Vetis stod lidt i sine egne tanker da en servitrice virkede til at have retning direkte mod ham. Da hun nåede frem til ham meddelte hun at en mand, som hun pegede hen imod, havde tilbudt at Vetis kunne tage plads nede hos ham. Vetis kiggede mod retningen hvorved hun pegede, og fik øje på en stor mand pakket godt ind. Han observerede ham så godt som han nu kunne med den afstand der var til manden. Han havde gjort sig selv svær at gennemskue sådan som han dækkede for sit ansigt, men det ville være til at se når han fik noget mere at drikke. Det var trods alt ikke til at drikke gennem et halstørklæde... Eller, det kunne man vel godt vis det var et tyndt et, men mon ikke det ville se rigeligt fjollet ud? I alt fald, med hans positur samt kropsbygning lignede han en type som skreg altid problemer med store fede bogstaver... og man burde nok ikke nærme sig sådan en mand... hvis man altså var almindelig dødelig samt let forskrækket. Vetis var dog ingen af delene og gik direkte derhen uden nogen form for tøven. Hvorfor skulle han dog også tøve? Nu var der trods alt nogen som virkede til at være nogenlunde interessante i dette gudsforladte sted. Han smilede stort da han godt lagde mærke til hvor hastigt den kvindelige prostituerede havde forladt bordet. Han havde fanget hendes blik som havde et snert af forundring samt frygt. Noget som var en dejlig forudsætning for hvordan manden var. Da Vetis nåede derhen bukkede han hovedet kort i en hilsen, og smilede sødt til manden. Han lagde sin våde kappe på en stoleryg så den ville få en chance for at tørre nogenlunde. Selv satte han sig i en anden stol ved bordet, bare så hans egen ryg ikke skulle blive drivvåd. Hans trøje var allerede gennemsigtig nok så våd som den var, så der var ingen grund til at gøre det værre.

"Thank you kindly sir," sagde Vetis taknemmelig og satte sig godt til rette i sin plads. En tjenestepige kom ned kort til Vetis, og han fik bestilt noget varmt at spise samt noget at drikke dertil. Det ville ikke smage ham, men Vetis nød da af og til at spise menneskelig føde. Derudover var både hans mad samt drink varme, så de havde den funktion at varme hans krop op indefra. Noget som var svært at gøre ellers men det var der at varm føde var brugbar. Noget af det kunne da også smage ret godt... vis man tilsatte nok sukker eller honning til det.

"I was afraid that I would have to sit on the floor or something," sagde Vetis småleende og smøg sine ærmer op en smule. Vetis var lille at statur i forhold til så mange andre mandlige dæmoner, men det var ikke ens betydning med at han ikke var muskuløs. Vetis var bare mere atletisk bygget når det kom til muskelmasse. Ens muskler blev jo dannet efter hvad man brugte dem mest til hvilket så også kunne være med til at afsløre hvad man var for en type person. For eksempel lignede manden foran Vetis noget af en slagsbror, især med hans muskelmasse, våbnet på hans person samt den måde som han holdt sig selv på... også måske også med det blod på gulvet. Vetis havde godt se det, men lod som ingenting. Han lod som om at han mere var interesseret i manden samt den venlighed som han havde udvist Vetis.

Maden og hans drink kom inden for kort tid og Vetis smilede venligt og takkede servitricen, som dermed rødmede en smule og spadsere væk igen for at servicere de andre kunder. Det var altid noget at selv med Vetis' spøjse udseende hår, at folk stadigvæk nærmede sig ham samt fandt ham tiltrækkende. Det var noget som i starten havde været svært at forstå, især siden at hans hårfarve ikke havde bragt ham andet en smerte og lidelser der hvor han kom fra. Ham virkede det bare til nærmest at være eksotisk... samt noget som folk rent faktisk foretrak og endda gik så langt at true én vis man havde det farvet i deres nærvær. Det var næsten til at grine af... dog ikke nu siden at han var i en andens selskab. Det ville blot virke mere mærkværdigt og underligt sådan at grine for sig selv.

"But, luckily that seems not to be the case for tonight, thanks to you... Though, I know not who I'm thanking..." Vetis lænede sig en smule fremad over bordet. Manden sad på modsatte side af Vetis så Vetis ville ikke bryde hans privatsfære.

"You got a name to go along with those strikingly handsome eyes of yours?" spurgte han nysgerrigt og kiggede afventende på manden.

Vána kigger over på manden der nærmede sig og et svagt nik i gestus til da manden sagde tak for tilbudet. Vána tog fat omkring kruset og med den ene læder handske løftede halstørklædet ned. Hans øjne var åbent og holdte øje med Vetis. Han satte kruset på bordet igen og en svag grimase af skuffelse var tydeligt malet på Vána’s ansigt. Hans blik gled kort omkring baren og derefter tilbage til Vetis i det han stillede nogle kommentare omkring sidde pladserne i kroen. Hvilket var ganske forstående. Der var mange væsner inde i kroen der søgte tørhed og ly fra regnen og blæsen udenfor. Et udemærket sted at jage. Eller blive slået ihjel, alt efter hvilken entitet du forhøre dig hos. Da han kommenterede over at Vána skulle være helten der reddet ham en sidde plads, gav det et svagt smil, formende i kort tid på hans læber. Hans kommentar omkring Vána’s øjne og samtidig med at Vetis lænede sig lidt frem af for at se på Vána drejede Vána sit blik og kiggede direkte på manden.

’’So… People say you fuck men. Why?’’ Vána’s tone var kort alvorligt og hans blik skænkede kort vurderende på mandens påklædning og der efter hans udseende. Et let bytte, ud fra Vána’s standarder, men hey.. Et bytte var et bytte. Et chucklede en smule og der efter kiggede ud i kroen også tilbage på Vetis. ’’Depends on who you’re working for. But you can call me Vána for now.’’ Hans blik gled op og ned af Vetis ansigt og snussede grundigt til. Han lukkede kort øjnene for at få en bedre ‘fornæmmelse’ omkring hvem han havde at gå med, men ingen klare tegn på bestialsk oprindelse. Så måske ikke en varulv. En skam. De plejer at være sjove væsner at jage. Og at dømme på Vetis’ øre så han ikke ud til at havde lange nok til at stikke ud igennem hans hår, så en høj elver var hellere ikke en mulighed. Med held var det måske en vampyr, men så ville han ikke bestille en middag for i aften. Måske engel? men så ville han nok vide hvem Vána var. Hans øjne vurderede ham på afstand og hans kropssprog virkede afslappet, men på vagt.

Hans blik gled på Vetis og derefter tænkte sig kort om. ’’So what brings you to this shit hole? other than getting your self a bit of attention?’’ Hans tone var et forsøg på at lyde som nogle af disse ‘lavklasse’ folk, men hans raffinerede undertone afgav tydeligt at Vána er en af højere status. Måske ridder? eller noble? eller bare en meget lærd mercenary?. Der var tydelig undertone af noget højere klasse end dette district.

Vetis kunne ikke lade være med at smile over mandens skuffelse, efter at han havde drukket. Selv førte Vetis sin drink op imod sine læber og tog en slurk... Det var som altid noget forfærdeligt sprøjt og Vetis trak kort i mundvigen som eneste tegn på ubehag. For værre havde han da smagt før, så dette var til at overkomme. Maden var han så også sikker på ikke ville smage ham, men igen der fandtes skam værre ting derude med hensyn til føde. Meget, meget værre... men for mange var føde livsnødvendigt så det var ikke altid at de havde muligheden for at være kræsne eller selektive. Vetis tog derved en mundfuld og fortrød det idet manden kom med et spørgsmål... Vetis var ved at spytte det ud for ikke at kløjes i det, da han begyndte let at grine. Det lykkes dog for ham at synke det uden de helt store komplikationer og kiggede storsmilende på manden.

"Quite the blunt one aren't you?" konstaterede Vetis med latter i stemmen. Han fik tørt sig om munden og kiggede nærmere på manden. Som altid lagde Vetis mærke til detalje og noterede da også at han ikke så, så dårlig ud under halstørklædet. Noget som altid var et plus i Vetis' bog... samt detaljen med at han var så direkte. Det var trods alt en egenskab som var ret så underholdende. Især fordi man dermed ikke var nødt til at tænke meget over hvad de end måtte tænke... for de afslørede det selv for det meste af tiden.

"And the people talking would be right... though I do so much more than just fuck with them. As you so elegantly put it." Han lo kort inden han fortsatte og blev næsten helt seriøs i blikket.

"And as for the reason... well," Vetis lænede sig ind over bordet og kiggede rundt efter nysgerrige øre, som om at han skulle til at dele en stor hemmelighed. Han skærmede sin mund før han sagde i en lav stemme,

"I fuck them because I can, will and want to... Simple as that really," sagde han storsmilende bagefter og lænede sig tilbage i sin stol inden at han tog en slurk fra sin drink, med et drillende smil om læben. Vetis havde ingen ide om hvad manden ellers havde forestillet sig var årsagen til det. Det var også noget at et spørgsmål som han havde stillet en komplet fremmed, og de fleste havde nok blevet forlegen over at blive spurgt sådan noget. Nu var det bare sådan at Vetis ikke var bange af sig at indrømme sådan noget, og for det andet var han ikke forlegent anlagt. Det lå simpelthen ikke til ham af flere årsager. For det første var han en incubus og for det andet så, så han selv ikke noget galt i det at tale om sex... eller at have sex med mænd. Det var denne verden som havde et fordrejet syn på det, hvilket til tider viste sig at være en pestilens... men, på den anden side havde det sine fordele samt underholdningsværdier.

"Oh, and also... It feels amazing and I'm fucking good at it," tilføjede han og blinkede flirtende til Vána, som han kort tid efter introducerede sig som. Han gjorde notits af at manden så måtte hedde noget yderligere eller i alt fald også blive kaldt for noget andet. Så enten var det som han havde givet Vetis, et kælenavn eller også et alias. I alt fald var det noget som Vetis kunne kalde ham ved, vis han lystede. Hvilket aldrig til at vide, men det hændte da.
Vetis lagde dermed mærke til at manden iagttog Vetis noget så grundigt og syntes endda at høre manden tage en dyb indånding. Det var dermed et tegn på at manden gemte på noget overnaturligt blod som Vetis selv... især vis han prøvede at lugte sig frem på den afstand. Noget som et menneske ikke ville være i stand til, men som intet problem var for diverse andre racer. Nu var det bare om hvilken race Vána selv var... Var det noget som Vetis skulle bekymre sig om lige nu? Vetis kunne dog allerede udelukke en del racer selv ved at kigge på manden. Efter at have udelukket de mere åbenlyse racer såsom engel, sirene, elver og vampyr, var der kun de mindre åbenlyse racer tilbage. De fleste tilbage var mørke racer foruden lige shapeshifter, men han håbede da på at Vána ikke var sådan en kedelig én. Vetis havde nemlig haft rigeligt at gøre med shapeshifters og så helst gerne at manden ikke var én. De var trods alt noget så kedelige dem som han sidst havde stødt på… Mest af alt fordi at de havde været dyr som en ugle, tigerbaby samt en ulv. Ingen af dem var noget eksotisk eller noget helt stort… Derudover havde de også været yderst hjerneforladte og slet ikke budt ham på noget af en kamp da han havde jaget samt indfanget dem.

"Well, that's a good question my good sir." Vetis lænede sig godt tilbage i sin stol og kiggede rundt omkring på de festglade folk, samt den varme stemning som havde bredt sig. Han lagde mærke til alle de skumle typer i de forskellige afkroge som lavede forhandlinger under bordet og dem som gjorde forhandlinger over bordene. Han lagde mærke til alle slags typer af rige og fattige folk som samlede sig her for at give slip på deres bekymringer, og rulle sig med skidtet. Om det så blot var for en aften eller flere var aldrig til at sige, men det var her de fleste væsner med mørke i hjertet samlede sig, nemlig fordi at mulighederne for hvad aftnen kunne byde var endeløs. Den kunne byde på næring og føde af en helt anden karakter. Den kunne byde på spænding, frigørelse samt død. Igen, mulighederne var endeløse... især vis man var rigtig kreativ og havde en masse tid. Var det tilfælde var Det Vilde Svin det helt perfekte sted at spendere noget af sin tid.

"I guess more than anything, that it was just plain boredom that brought me here tonight... that and curiosity." Vetis lagde noget af sit hår bag øret som var faldet frem... Han placerede derefter sine albuer på bordet og lænede sig hoved på det. Han havde godt lagt mærke til mandens tone... som skabte et andet billede af ham. Et mere højtstående billede af ham, så det kunne enten betyde at manden var meget lærd, nobel, adelig... eller ligefrem royal. Der var sikkert også andre muligheder men disse var dem som Vetis følte mere for. Om nogen af de antagelser så var rigtige var aldrig til at vide... men det var aldrig værre end at man så senere kunne finde ud af det.

"Also I just really wanted to see what fate had in store for me tonight. 'Cause you never know... It might even have something exciting in the cards for me... If I'm lucky," sluttede Vetis af med at sige og lagde sit hoved kært på skrå, og med et glimt i øjet.

Vána lyttede til den fremmede ord. Havde Vána blevet direkte? måske beslægtede han virkelig sin gamle far, Abaddon til. En skam. Hans blik studerede væsenet foran ham. Læberne var vel acceptable. Kropsbygning kunne forbedres, men ellers acceptable. Håret unik, måske lidt specielt blodlinje? interessant essence væsenet foran ham havde. Måske en blodlinje til noget større? Hans blik faldt dog direkte på mandens øjne i det han nævnte at han gjorde mere end bare intimitet med hans mænd. Måske drak deres blod? men det ville modstride informationen omkring at han ville spise organisk mad. sjæle? tvivlsomt, men ikke umuligt. Lyden af hans latter bragte et mindre smil på Vána’s læbe. hvor lang tid siden havde det været siden sidst han har hørt latter og smil. En adfærd der kunne være positiv og afslappet. Hans blik gled i retningen af kroens folk. Nogle fulde, mens andre hyggede sig med væsener fra andre byer eller slaver. Da Vetis lænede sig over bordet og kiggede på Vána, drejede kun hans øjne mod kanten, mens han lyttede, dog med en hånd klar til at trækkes skulle der ske en trussel.

Da Vetis valgte at ære Vána’s originale spørgsmål om hvorfor han gjorde det med mænd, fordi han ville og havde intet imod det, fik blot Vána til at ryste på hovedet og smile svagt. Han tog sin hætte af, som afslørede hans korte hår. Da Vetis tilføjede hans kommentar og et glimt i øjet, fik det Vána kun til at grine. ’’I bet you are...‘’ sagde han med en lettere chuckle i det han greb fat i kruset og kiggede lidt skuffet ned i den. Hans ansigt virkede som om at han håbede der var noget bedre at finde i bunden af kruset og derefter kiggede han op på Vetis. Hans ene ben hoppede op og ned utålmodigt og der efter skænkede Vetis endnu et elevatorblik. Det var vel bedre end ingenting, strejfede tankerne omkring Vána. Da knægten tydeligt var kendt som en der legede med mænd og sikkert nok ingen ville savne ham. Højst nogle få ensomme mænd og kvinder, men de rørte ikke Vána det store. De var ligegyldig. For Vána var alle andre blot kvæg, afventende til at blive slagtet og det samme galt for enhver race der var under ham. Ved undtagen af familie blodet og enkelte individer der har bestået Vána’s test.

Da Vetis ikke helt besvarede hans spørgsmål om hvem han arbejdet for, gav det en mindre mistanke. Hans blik gled direkte på mandens øjne og derefter på hans halvvåde bluse der så ud til at langsomt at tørre i denne varme. Da vetis nævnte at han dukkede op her af ren og sker kedsommelighed gav det en kort suk i Vána’s stemme. ’’So.. you’re just here to see who comes by and who don’t.. How disappointing…. Do you work of demons? just so I know if we are on the same page.‘’ Vána’s øjne stillede sig skarpt på Vetis og ville se hvad han ville svare til denne kommentar. Måske kunne Vetis være en spion for Sean eller i værste tilfælde andre race ledere, som Natalie fx. som sikkert ville ELSKE at vide hvor henne Vána befinder sig. Hans øjne gled på Vetis, hans observation. Hans tone var rolig, men skarp. Nærmest varsom i hans spørgsmål for at vurdere Vetis.

Lyden af nogle gående forbi Vána’s bord og en af de 2 større personer virkede til at give et kort blik på Vána, som om at der var et glimt af genkendelse. ’’It’s him isn’t it?’’ den anden hviskede stille tilbage ’’I don’t know… Lets just observe. Do you recognise the other one?’’ de to af dem virkede ikke til at bære nogle uniformer, men deres påklædning var af det de fleste ville kalde mecenaries eller bounty hunters. Måske begge dele? Den ene skænkede Vána endnu et blik og derefter tilbage på sin partner. ’’I think it’s our guy. I thought he was dead..’’ den ene siger, mens den anden bestiller 2 krus øl og venter på det de dukker op. ’’Just keep your mouth shut and we can grab him and his friend later.. The white haired can always be used as fun or fodder.’’ de to typer forsøge at tale lavmældt, men Vána’s øjne havde været på dem, mens de ikke observerede ham. Hans blik gled kort på Vetis. ’’So.. wanna grab our conversation a little more… Private?‘’ Vána’s ene øje blinkede og han rejste sig op og tilkalde tjeneste pigen, som virkede til at skynde sig. Mere ud af håb om ekstra tip for denne aften end andet. ’’Looks like i stay another night girl… And I might need new sheets after. You know what to do.‘’ han rakte hende et par mønter og hun virkede som om at hun frøs for et sekundt i det hun så ud til at genkende Vána. Hun nikkede kort og skyndte sig væk og over til bartenderen for at hviske ham i øret. Vána så på Vetis. ’’Might be an interesting night for you to remember boy. Time to show me what ya got. If you’re a man for it.‘’ Vána gik i retningen af trapperne til at kunne komme ovenpå, han havde taget sit sværd med, som havde nogle indgraveringer ved siden. Virkede som nogle symboler for engle at kunne forstå.

De to mænd observerede Vána ud af øjenkrogen. Måske var han deres primære fokus?. Vána ville ikke lade en anden person få skylden for bare at holde Vána selskab for få sekunder. Hvis Vetis fulgte med, ville Vána holde døren så Vetis kunne komme ind i rummet og derefter havde Vána intentionen om at lukke døren til rummet.

Værelset var indrettet med de mest basale dele. En dobbeltseng. En reol. Et enkelt lille spejl. Et lille skrivebord og en enkelt stol. Der var nogle stearinlys der var endnu ikke tændte og et enkelt lukkede vindue, som havde været lukket. Lyden af vinden hylede stadig udenfor, mens regnen piskede imod kroens murer.

Vetis nød at observere de små detaljer ved Vána, samt mandens forsigtighed i Vetis' nærværd. Dette tydede på at Vána var en varig én, hvilket nok ikke var så sært hvis han i sandhed var en kæmper. Dermed gjorde Vetis ingen tegn på at det var nødvendigt at være forsigtig. Det var jo trods alt til ingens fordel... og det ville heller ikke være sjovt siden at han havde fundet noget interessant at bruge sin tid på. Nu var det så også bare om Vána var det hele værd, men med hans reaktion til det som Vetis sagde, var der en god chance for det. Især siden at Vána blev ved med at observere Vetis. Han lod som om at han ikke så det og smilede i stedet og drak af sin drink.

Vetis skulle passe på ikke at smile alt for meget eller grine da det var at manden sukkede. Så Vána var ikke tilfreds med Vetis' begrundelse for at være her? Hvad havde han da forestillet sig? Sikkert noget langt mere interessant, men hvad det så skulle være var ikke til at vide... men Vetis kunne sagtens gætte sig til et par ting. Der var trods alt så mange muligheder, men lige nu holdt han sig til at han blot havde kedet sigt - hvilket så også var sandt.

"Disapointed? Did you perhaps have something entirely different in mind?" spurgte han med et smil om læben og med en flirtende tone. "If so... do tell..."

Vetis løftede dog det ene bryn da det var at Vána spurgte om han arbejdede for nogle dæmoner... Hvorfor troede folk altid at Vetis arbejdede for nogen? Var det noget som var blevet helt normalt at spørge folk om når man mødte dem? Dog bed Vetis også mærke i at Vána specifikt havde spurgt om Vetis arbejdede for dæmoner. Se, det var et interessant spørgsmål. Hvorfor lige dæmoner? Var det fordi at Vána selv arbejdede for nogle dæmoner? Alt i alt var det ikke helt et spørgsmål som Vetis havde forventet at høre. Vána skulle dog have point for at spørge, for ikke mange brød sig om at snakke om dæmoner velvinde om hvad de stod for... og hvad som de var i stand til.

"Do I look like a man with a leash on me?" spurgte Vetis drillende inden at han fortsatte. Kunne have været sjovt at sige at han arbejdede for en eller anden højtstående dæmon, blot for at se hvordan Vána ville reagere. Det ville sikkert afsløre et eller andet om Vána, men bare ærgerligt at Vetis ikke gad lige nu. Måske en anden god gang.

"No, I don't... but interesting that you should ask. Is it normally something you ask any handsome man that you meet or is it just me?" Vetis kiggede helt afslappet på Vána og afventede blot hans reaktion. Det virkede som om at Vána ledte efter noget i Vetis, men om han ville finde det var ikke til at vide. Vetis var trods alt, alt andet end en åben bog, og han havde flere års erfaringer i at skjule sine egne intentioner og tanker. Der skulle en del til at finde ham i alle de facader og masker som han bar.

Pludselig bar Vetis mere mærke til en konversation som foregik ikke så langt væk fra dem. Det var nok ikke til at høre for alle, men Vetis havde ingen problemer med at tone ind på deres stemmer, og lytte med. Han lod det ikke vise på hans ansigt at hans opmærksomhed var delt, og lyttede lige så stille med i samtalen som virkede til at handle om Vána. Vetis havde set dem idet de havde gået forbi deres bord, og med deres samtale tænkte han at de enten var nogle lejesvende eller andet skrald som ville tjene en hurtig mønt... som efter at dømme af samtalen var til at finde ved at indfange Vána... yderst interessant. Det var i alt fald en del ting som begyndte at forme i hovedet på Vetis, og han begyndte at føle at han havde fundet den helt rigtige at spendere tid med.

Det var så heller ikke noget under at Vetis nikkede idet at Vána foreslog at de skulle gå et mere privat sted hen. Om hvad Vána så nu havde planer for eller tænkte var ikke til at vide, men Vetis agtede at finde ud af det. Det var sikkert ikke noget som man helt ville forvente, men det var det bedste ved det. Vetis bundede dermed ud af sit krus, rejste sig fra bordet og fulgte med Vána. Vetis tog notis af kvindes reaktion, som mindede af et blik af genkendelse af Vána, men mere var der ikke at se siden at kvinden hurtigt forsvandt.

"So it would seem..." sagde Vetis og løftede brynet kort over at Vána havde kaldt ham for en dreng. Det var ikke tit at han hørte det, især siden at Vetis ikke var så ung igen. For mennesker lignede han trods alt én som var omkring slut 20'erne.

"Now that I like the sound of," sagde han og lo lavmælt. Han fulgte efter Vána med få meters afstand, mest af alt så han kunne se bagud over på mændene fra før. De virkede umådeligt interesseret i Vána, men sådan som situationen så ud nu ville det nok være akavet for dem at følge med. De fleste her havde ligesom forestillet sig at Vetis nok var en prostitueret eller noget andet perverst. Hvilket nok ikke var helt forkert, men det ville ikke gå uset hen vis de to mænd fulgte efter dem nu. For Vetis skulle de skam være velkomne, mest af alt fordi Vetis godt gad se hvad der så skete. De havde trods alt haft nogle tanker om Vetis selv... samt en plan for hvad de skulle gøre ved ham... en noget så delikat og pirrende plan.

Vetis trådte ind i lokalet som Vána havde holdt døren åben for. Det var relativt rent og basal. Han kiggede sig rundt kort inden at han gik over mod sengen og smed sig selv ned i den. Han vendte sig om så han lå på maven og rettede sig op ved at støtte sig på sine albuer, og hvile sit ansigt i hans hænder.

"So, we're in private... anything you wanted to say?" spurgte han med et glimt i øjet og med et skævt smil. Han kunne selvfølgelig være mere direkte ligesom Vána, men hvor var det sjove i det?