Let’s breath and talk ~ Rafaela

Hun sad og tænkte over, hvor længe hun kunne være væk. Hun sad og regnede frem til, at hun som minimum ville være væk i omkring 20 uger, hvis ikke mere og hun vidste jo godt, at hendes familie støttede hende og det kunne jo være en god måde, at blive voksen på. Hun nikkede stille for sig selv "Det skal nok gå. Skal snakke med min onkel om det og er sikker på, at han gerne vil passe på ungerne for mig. Der er desværre ikke nogle fædre til børnene som kan tage sig af dem ellers havde det været nemmest. Men jeg vil gerne med Gabriel" sagde hun stille og kiggede på Gabriel. Tjeneren kom med deres mad og undskyldte mange gange for, at det tog så lang tid før maden kom og fortalte de ikke skulle betale for det da de havde siddet så længe og ventet. Rafaela begyndte, at spise sin bøf og kiggede på Gabriel "Vil du overtage hele øen?" spurgte hun stille og lagde sit hoved let på skrå.

Gabriel nikkede. "Øen vil give mig et godt punkt, Et bedre forsvar hvis jeg er under anrgeb og jeg kan se fjender som kommer." sagde han og sippede til hans drik. "Og så har jeg en vinge at plukke med lederen. Han har gemt sig for længe." Der kom et dystert og farligt skær over de ellers lattermilde øjne. "Jeg vil være glad hvis du vil komme med. Der er sikkert et par dæmoner som du kan futte af." Det sidste blev sagt med et grin og hævet øjenbryn. "Men det med øen, kommer kun n på medmindre du også vil have den?" sagde han og lænede sig tilbage i stolen. Det ene ben krydsede det andet. Hænderne foldet foran ham.

Gabriel var ivrig efter at komme afsted, men først havde han et vigtigt møde på kroen som han skulle have overstået. Han vidste ikke helt hvad han skulle tænke om det møde, men det måtte gå så fodt som det nu kunne. "Jeg kan hente dig efter mit møde en vigtig person." sagde han og lagde hovedet på skrå. "Jeg kan flyve til Dragon's Peak, men jeg ved ikke med dig?"

Rafaela lyttede stille til hans grund til, at ville have fat i øen og hun nikkede forstående. Det gav faktisk rigtig god mening for hende hvorfor det var, at han ville have den. Hun lagde dog sit hoved let på skrå og kiggede undrende på ham da han snakkede om lederen han havde en vinge, at plukke med. Hun vidste ikke helt om hun skulle spørge hvem lederen var, men hendes nysgerrighed pressede på “Hvem er denne leder? Er det noget familie eller en fjende eller noget?” spurgte hun nysgerrigt.
Hun smilte lidt og grinte let for selv selv da han snakkede om nogle dæmoner hun ville kunne få lov til, at futte af “Ville være dejligt for godt nok er det ikke de dæmoner jeg har en høne, at plukke med, men det er vel bedre end ingenting” sagde hun stille med en underlig form for latter der skjulte en form for hævnlystnes i sig.
Hun sad lidt og spekulerede over hvad hun skulle bruge en ø til for hun var jo ikke ligefrem en der var så meget til, at være for langt væk fra et struktureret hverdag måtte hun indrømme “Ved ikke lige hvad jeg skal bruge en ø til, men vil gerne hjælpe dig med, at få far i den” sagde hun stille og smilede venligt til ham. Hun kiggede undersøgende på ham for der var noget over ham som virkede underligt på hende, men hun kunne ikke sætter finger på hvad det var.

Hun kunne godt se på ham, at han var ivrig efter, at komme afsted. Hun tænkte lidt over hans tilbud om, at hente hende efter det møde han skulle til. Hun nikkede stille og skulle lige til, at svare ham da han spurgte hvordan hun ville komme til Dragons Peak “Du må gerne hente mig. Jeg forvandler mig bare og flyver med. Er dragonlycan så kan forvandle mig til drage” forklarede hun ham og smilede venligt til ham. Det eneste problem hun ville have var, at hun ville ende med, at være nøgen når hun forvandlede sig til sin menneskeform igen og tøj problemet, men det skulle hun nok få løst.

"Lederen på øen er en Archdemon som går under navnet Sammel Fiaz-Winchester. Desværre er han også min ældre bror. Ihvertfald en af dem, de to andre har jeg hørt noget om et stykke tid." sagde Gabriel og lagde bestikket ned. "Men jeg kan altid bruge hjem til at flamber et par dæmoner. Omend for at give min race mindre fjender." sagde han og smilede. "Så kan vi flyve sammen, jeg er godt nok ikke en drage, men Archangel er også dygtige til at flyve." Smilet var kækt og glad. "Jeg vil håbe med tiden at vi kan få et godt venskab." sagde han og lagde hovedet på skrå. "Jeg har ikke mange venner eller bekendte i det hele taget." Det sidste kommer med et skuldertræk. "Ofte fordi jeg er en trickster og jeg har været meget fokuseret på at nå mit mål. Nu da jeg har det, kan jeg fokuserer på venner og dem som jeg vil kende og hjælpe." Han foldede hænderne maven og så på hende.

"Jeg vil finde dig når jeg er færdig med min kontakt. Jeg håber at det ender med at være det værd i sidste ende. Jeg er virkelig nødt til at træde ind i det politiske spil. Herskeren i Aquener virker allerede til at have stærke venner og hans familie er spredt udover hele UnderWorld. Giver ham et godt fodfæste i mange byer." Det sidste kom ud som en let knurren og en glød begyndte at ulme i hans øjne.

Rafaela sad stille og lyttede til det Gabriel fortalte om ham som var lederen på øen som viste sig, at være hans bror. Hun nikkede forstående og fortsatte blot med, at lytte til det han sagde om, at være glad for hjælp til, at flambere nogle dæmoner. Et lille smil bredte sig på hendes læber "Jeg vil gerne hjælpe dig med, at flambere dem" sagde hun stille og lyttede igen videre til alt det Gabriel fortalte. Hun kendte selv til det med, at have fortravlt med alt muligt andet og ikke have haft fokus på, at skabe nye bekendtskaber eller få venner eller blot en flirt. Nu havde hun dog været heldig, at møde Jake igen og få noget kørende med ham igen og det var hun lykkelig over, men det var stadig svært for Jake havde også en masse, at se til. Rafaela smilede venligt til Gabriel "Det kan jeg godt forstå, at du kan holde fokus på det når du har nået dit nye mål. Har selv haft det problem så forstår dig gerne og vil gerne hjælpe dig" sagde hun venligt.

Rafaela lyttede til det nye Gabriel fortalte om det møde han skulle til og at han ville finde hende derefter. Hun nikkede enigt og rejste sig op "Det siger vi så ses vi senere og jeg får lige nogle til, at passe på ungerne i nogle uger" sagde Rafaela venligt og gab Gabriel hånd som tak og sagde pænt farvel til ham for derefter, at gå ud af kroen og hjem til sin onkel for, at fortælle ham, at hun tog ud, at rejse i nogle uger for, at hjælpe en ven, men samtidig for, at komme væk fra sin familie som var kommet fra Doomsville.

//out//