Oh, hello again //Dust//

S: Doomsville
T: Aften
V: Sne
[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.] + Sort kappe med hætte

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Rafaela havde valgt at på vejen hjem fra Sunfury hvor hun havde stødt på sin far Sakref som hun i hele sit liv havde troet var hendes adoptivfar som havde behandlet igennem årevis som slave rent faktisk var hendes biologiskefar. Det havde været et meget skræmmende og forvirrende møde og det havde bestemt ikke gjort det kaos der foregik oppe i hendes hoved mindre. Hun Tænkte hun ville en tur forbi Doomsville og snakke med sin mor samtidig med hun havde en aftale med Blaine og Blaike som var tvillinger og hendes højre og venstre hånd i klanen, hvor de skulle have styr på en slaveejer som havde behandlet sine slaver meget dårligt over en længere periode. Hun vidste at det bedste tidspunkt det ville være nu, hvor der var en masse ballade i Doomsville at hun kunne udnytte denne situation for, at pisse dæmonernes leder Natalie af. Rafaela havde ingen respekt overfor hende efter det møde der havde været i Dragons Peak for noget tid siden som var det der havde startet det kaos der kørte rundt i hende. Hun måtte kende sandheden om hvorfor hun skulle holdes for nar omkring hendes biologiskefar som viste sig at være ham hun frygtede aller mest og det gjorde hun sådanset stadigvæk.
Rafaela gik rundt i gaderne og lyttede til sneen under hendes fødder der knitrede for hvert skridt hun tog. En lyd der fik hende til, at slappe af. Hun havde ikke taget hætten over hovedet så man ville sagtens kunne genkende hende, hvis man havde set hende før. Hun havde valgt at gå hen imod hendes mors, Luces hjem for at tage snakken med hende eller nok mere for, at sige hej til hende.

Det var en kølig aften udenfor, hvilket var tydeligt grundet den sne der faldt fredeligt ned fra himlen. En ensom sjæl gik gennem de mørke gader, på sin vej mod et spisested han ikke havde besøgt i et stykke tid, da han havde været på ferie med sin mage, og hans kære slave. Dust var dog ikke lige frem glad for, at afslutte sin ferie tid, når nu det betød at han kom tilbage til det her kolde vejr, men det var nu engang som det var.
Af ren og skær stædighed dog, skulle vejret da ikke diktere hvad tøj Dust gik i, for han gik stadig iført hans korte bukser, ærmeløse longcoat, og familie arvestykkerne på hans venstre hånd. Denne tøjstil efterlod ham dog, med nogle eksponerede områder af kroppen, hvilket ville have været koldt for en drage som ham, men alligevel virkede han upåvirket. Dette kom af, at han brugte en konstant lav ladning af lyn, der strømmede gennem ham, og opvarmede ham mere, end kulden kunne nå at køle ham ned.

Imens han gik igennem gaderne, gik Dust lidt i sine egne tanker. Det havde været dejligt, bare at nyde livet på ferien, hvor han nærmest kun havde været i selskab med hans 2 kvinder, men på den anden side, var det nu også rart at komme lidt tilbage til virkeligheden igen, hvor han kunne beskæftige sig med andre ting, end bare at nyde sin mages og slaves selskab, og til tider kroppe.
Men som han gik igennem gaderne, var der noget der fangede hans næse.
En unik duft han ikke havde duftet i et godt stykke tid, og som fik ham til at tænke på en dag, hvor han havde oplevet en del nye dufte.

Først kom han til at tænke på Luce, men det gik hurtigt op for ham at det ikke var hendes duft. Der var heller ikke nogen duft, af hendes følgessvend, så det måtte være en anden. Han fulgte duften i den retning hvor den blev stærkere, mens han prøvede at huske hvem det var, men det var først da han kom frem til den samme gade som Rafaela, at det gik op for ham, fordi han kunne genkende hende. Hun var den dragekvinde, der kunne blive til en fuld drage. Dog var han lidt i tvivl, om han skulle sige noget, da han ikke havde haft mere end en aften til at møde hende, og han syntes at huske, at hun ikke var i det bedste humør, i en andel af den aften.

Rafaela var forvirret over det hele og gik mere eller mindre rundt i sin egen verden i en periode imens hendes hjerne bearbejdede alle de indtryk hun havde haft da hun var i Sunfury. Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle forstå det, men samtidig havde hun blot behov for at snakke med sin mor omkring det og finde ud af om hendes far løj for hende eller talte sandt.
Hun havde gået så meget i sine egne tanker at hun ikke havde set Dust komme imod hende og hun derfor var kommet til at gå ind i ham. Hun stoppede hurtigt op "Det må de undskylde det var ikke med vilje" sagde Rafaela hurtigt og det var tydeligt at høre på hende hun nærmest ventede at få skæld ud over, at hun ikke havde været opmærksom. Hun kiggede på Dust og det blev tydeligt at se på hende det var som om hun genkendte ham, men at hendes hjerne kørte rundt for at finde ud af hvem det var. "De må være Dust ikke? Katrinas mage?" spurgte Rafaela nysgerrigt. Hun havde en ide om, at det var ham men hun var ikke helt sikker og det kunne selvfølgelig også høres i hendes stemme.

Da hun støtte ind i ham, havde han selv været lidt uopmærksom på sine omgivelser, da han havde været så opslugt af at opspore hende med næsen, at han helt havde glemt at han også kunne bruge hans øjne. Dog, så snart han fokuserede på hende, og hørte hende undskylde, for at støde ind i ham, gik det hurtigt op for ham, at han havde fundet sin vej frem til den drage, han havde ledt efter.
"Det er dig!" sagde han mildt, mens hans øjne så på hende med en glad nysgerrighed. Et varmt smil kom frem på hans læber, da hun kunne genkende ham, og tiltalte ham ved hans navn. Han var ærligt glad for at se Rafaela igen, da han ikke lige frem kendte særligt mange af deres slags, og hun var en af de få drager, der havde vækket hans nysgerrighed, den gang de havde mødt hinanden.

"Du kan huske mig! Ja mit navn er Dust, og Kat er min mage! Hvis jeg ikke husker forkert, hedder du Rafaela? Jeg var meget glad for at møde dig til festen, men det ærgede mig at vi ikke kunne nå at tale mere sammen!" nu hvor han stod stille, var det nemmere at høre den svage knitren der kom fra hans krop, og en opmærksom sjæl ville nok bide mærke i, at sneen begyndte at smelte nær hans fødder, selv til trods for den ledte påklædning "Hvad bringer dig herud, på denne kølige aften?"

Rafaela smilede venligt til Dust da hun kunne se på hans ansigtsudtryk med smil, at hun havde genkendt ham som bekræftede hende i, at hun kunne huske ham. Hun stod stille og kiggede roligt op på ham, samt lyttede til det han sagde. Hun nikkede stille til ham da han spurgte eller nærmede konstaterede hendes navn. "Ja, vi nåede desværre ikke, at snakke så meget der skete en del den aften til festen" sagde hun stille og kiggede omkring sig. Hun kiggede ned på jorden og lagde mærke til sneen omkring ham var begyndt at smelte. Hun konstaterede det havde et eller andet at gøre, med hans evne som gjorde det skete for ham. Hun holdt nærmest sine evner nede for at spare på energien for ellers havde sneen også smeltet hos hende pga hendes evne.
Da han snakkede til hende igen kiggede hun op på ham med et roligt blik i øjnene da det hjalp at møde en anden som kunne få hendes tanker væk fra alt det der var foregået sidst hun havde mødt sin far og onkel. Hun smilte venligt ind til ham "Jeg er på vej hjem til min mor Luce. Ved ikke om du husker hende, det var hende den blinde som du gav stoffet til som hjalp på hendes evne? Fik forresten ikke sagt tak til dig for den hjælp den dag" sagde hun venligt til ham. Det var tydeligt at høre på hendes stemme, at hun var taknemmelig overfor den hjælp han havde givet hendes mor den dag. "Hvad med dig selv hvad bringer dig herud?" spurgte hun nysgerrigt.

I takt med at de snakkede, mindedes han mere og mere, fra den aften de havde mødt hinanden. Han kunne huske at han valgte at deltage, fordi hans mage havde bragt ham med, og at han ellers ikke havde ønsket noget med festen at gøre, grundet hans dårlige fortid med andre draconianere. Havde det ikke været for blandt andet Luce, Rafaela, Jake og Kats tilstedeværelse og selskab, havde hans oplevelse af den fest, højest sandsynligt været kedeligt og kortvarigt.
"Omend vi ikke nåede at snakke så meget, er jeg stadig glad for, at jeg fik æren at møde dig! Jeg er ikke lige frem på venskablig basis, med særligt mange af vores race, så det er rart at vide, at der i det mindste er nogen draconianere derude, jeg kan komme godt ud af det med!" sagde han mildt. På en eller anden måde, følte han sig mere tilpas i selskab med Rafaela, hvilket kom til udtryk gennem hans opførsel og stemmeføring. Dust virkede til at kunne lide hende, som en ven han havde kendt i lang tid, eller en artsfælle han så øje til øje med.

"Hvem kan dog glemme, en elskværdig kvinde som din mor? Vi har trossalt mødt hinanden før, og brugt lidt tid sammen, da jeg prøvede at hjælpe hende med, at finde en ny følgessvend, da hendes gamle ven, var ved at blive for gammel til fortsat, at hjælpe hende i hendes hverdag!" hans toneleje var blevet mere tænkende, mens han snakkede om Luce, da han tænkte tilbage til dengang de havde mødt hinanden. Han kom med et varmt smil til Raf, før han fortsatte med at snakke "Jeg er glad for at jeg kunne hjælpe! Trossalt er magi, magiske genstande og evner noget, jeg har studeret i meget lang tid, så jeg er mindst lige så glad for, at jeg i det mindste kunne bruge det til noget godt, i form af at hjælpe din mor!"

I et øjeblik, var det som om han blev forvirret over hendes næste spørgsmål, da Dust ærligt talt havde glemt hvorfor, han i det hele taget var kommet her. Han kom dog hurtigt i tanker om det, da hans mave rumlede af ham, for at minde ham om hvad han havde gang i, før hans næse havde opfanget Rafs tilstedeværelse.
"Som min mave nok allerede har afsløret, så kom jeg her til området, efter noget at spise!" sagde han med et skævt smil på læben, mens han kløede sig i nakken, med sine klo lignende ringe, som han bar på venstre hånd. Disse ringe glimtede lidt, i hvad end lys der ramte dem, i takt med at han flyttede hånden, ned langs siden igen "Desuden er der et spisested her i nærheden, som jeg har en stående aftale med! Jeg kan skaffe dem nogle sjældne krydderier, meget nemmere end nogen handels steder kan, så i bytte for at jeg skaffer dem det de skal bruge, laver de mig noget af det mad, de fleste andre steder nægter at have på menuen!"

Rafaela stod stille og lyttede til det Dust sagde til hende. Hun fniste lidt over hans kommentar om ikke komme så godt ud af det med sine artfæller da det mindede hende om hende selv "Det glæder mig, at du har det sådan med mig. Jeg har det også sådan generelt både min egen race, men også racer indenfor min familie som primært er dæmoner og enkelte draconainere som jeg har det lidt svært med til tider så det er rart at møde nogen man kan have det roligt med" bekræftede hun ham i, men i det øjeblik hun havde snakket om sin familie der var dæmoner havde det været som om hun var blevet lidt fjern i blikket og nærmest ville bukke under for sine tanker og hendes fars ord dengang hun boede i Doomsville med dem og ved deres sidste møde. Hun trak vejret dybt og kiggede op på Dust for at hive sig tilbage istedet for at hænge ved fortiden.

Rafaela smilede stille da Dust snakkede om hendes mor og lyttede stille til det han fortalte hun fik et varmere smil frem og et mere roligt blik i sine
øjne igen "Det nævnte hun godt nok da jeg så hende sidst som dog er noget tid siden, at hun havde fået hjælp af dig dengang og jeg kan hilse dig, at sige det var guld værd det du gjorde for hende dengang og ja nogle gange kan små ting som det at studere og interessere sig for magi og evner gøre en forskel for andre" sagde hun stille. Det var tydeligt at Rafaela havde det tilpas i Dusts nærvær og kunne slappe lidt mere af og få tankerne lidt væk fra hendes egne problemer med sig selv i form af de tanker som tyngede hende og forvirrede hende mere end de gavnede, hendes klan som havde været rimeligt aktiv den sidste tid og så småt var begyndt at udnytte den borgerkrig som så småt var gået igang i Doomsville for at rydde ud i slaveejerne så de rent faktisk nærmest dræbte hinanden uden klanen havde gjort andet end blot snakket med nogle af dem de kunne manipulere med. Selv tanken om Jakes reaktion når hun så ham igen frygtede hun nærmest i et kort øjeblik da hun ikke havde fortalt ham hvorfor hun havde opsøgt Raco og ikke givet besked inden overhoved.

Rafaela kunne tydeligt se på Dust at han var blevet forvirret da hun havde spurgt ham om hvorfor han var kommet til byen. Hun hørte dog godt hans mave rumlede hvor hun smilede lidt og nikkede bekræftende da han sagde, at hans mave nok havde afsløret årsagen. Hun lagde sit hoved let på skrå imens han snakkede om det spisested han havde en aftale med "Hvad er så det for noget mad som du får der?" spurgte hun nysgerrigt.

Dust virkede til at være glad for at høre, at følelsen af at være tilpas i hendes selskab, var gengældt fra hendes side af, omend det dog var lidt sørgeligt at høre, at hun ikke kom så godt ud af det, med hendes familie. Han havde efterhånden levet i lang tid, uden nogen familie, da hans eneste familie i form af hans forældre, blev dræbt da han var ung, og siden han ikke selv kunne reproducere, ville han nok aldrig rigtig blive en del af en familie overhoved. Dust undlod dog at spørge ind til dette familie emne, da det virkede til at påvirke Rafaela negativt, og hvis det rent faktisk var tilfældet, måtte det være trist at have familie, der ikke føltes som familie.
"Det varmer mit hjerte at høre, at jeg kunne gøre noget godt for hende! Du må endelig hilse hende fra mig, næste gang du ser hende, og fortæl hende at jeg nok kommer forbi en af dagene, for at se om alting går godt!" sagde han mildt mens han bukkede let, som respons til den ros hun videregav til ham.

Da de var kommet så langt, som til at snakke om hvorfor han overhoved var her, kunne Dust ikke lade være med at smile, ved lyden af hendes nysgerrighed. Mad var en af de få ting, andet end magi og artefakter, der havde holdt ham fra at blive vanvittig af ensomhed, gennem alt den tid han havde været alene, så det var herligt at kunne snakke om det med en anden, der rent faktisk spurgte ind til det. Han lavede derfor en let gestus, som tegn på at de kunne gå sammen, og hvis hun reagerede på det, ville han gå side om side med Rafaela, i retning af den kro han havde været på vej imod.
"Der er nogle enkelte steder som denne kro, her i vores verden, der kan lave forskellige retter, med fokus på stærke krydderier, og lige præcis denne her kro, laver nogle specielt gode pizzaer!" sagde han i et muntert toneleje, der tydeligvis indikerede, hvor glad han var for den mad han så frem til at spise. Det var ved at være noget tid siden, Dust havde været forbi denne kro, så han glædet sig til at komme forbi det sted igen "De har også en eksemplarisk lasagne, men jeg må indrømme, at deres krydderkøds pizzaer er fantastiske, for os væsner der kan holde til den styrke! Jeg ved dog ikke, om jeg foretrækker stærk mad, fordi drager kan holde til det bedre end andre, eller om det bare er mig der er bygget, med en anderledes tolerance!"