You'r... gone? //Dust//

P: Lang sort frakke, og store støvler.
O: Der er meget mennesketomt,
V: Overskyet og mørkt, det er jo trods alt vinter. Vinden blæser kraftigt fra øst.
T: Tidlig morgen.

Tonien stod flodbreden. Vinden hev og flåede i hans frakke, mens han tomt stirrede ned i vandet. Eller blikket var ikke så tomt, som først antaget. Panden var fyldt med tænksomme rynker. Ved siden af ham stod den skimle hoppe, Nira. Hendes øjne var vagtsomme, og hun kiggede heletiden usikkert rundt. Tydeligvist utryg ved situationen. ,,Er du nu sikker på, at det er en god idé?'' sagde hun, og prustede nervøst. ,,Jeg mener en skyggedæmon..han..'' men hun blev afbrudt af Tonien. ,,Jeg ved det, jeg ved det Nira'' hans blik slap ikke et eneste sekundt den virvlende strøm, da han fraværende klappede hendes hals. Noget bevægede sig der nede...

Som et spøgelse dukkede Dust op ved siden af Tonien og Nira vinden greb om hans rejsekappe og hev hætten af så hans ar på højre side af hovedet tydeligvis kunne ses men kappen kunne ikke flagre så langt fra hans krop da han på ryggen havde 2 store sværd der var lige så lange som han var høj det ene et skarpretter sværd det andet kaldte han Samehada og bladet var bundet ind et hvidt stof der dog ikke kunne gemme det faktum at bladet havde en underlig form sammenlignet med alle andre sværd! Dust kiggede roligt ned i vandet men drejede så hovedet og så på Tonien og Nira!

"Jeg fik dit brev om at du havde en opgave du godt kunne bruge mig til?" spurgte han roligt og hans øjne var følelses forladte men alligevel smukke da de svagt skinnede og var ravgule!

Tonien får et mindre chok, men forsøger ikke at lade sig mærke med det. Nira, som jo var et byttedyr, sprang forskrækket til siden, og var lige ved at falde i floden. Hans sorte frakke blafre i vinden med flere 'svusj!'-lyde. Med nysgerrige øjne betragtede både han, og hoppen, skyggen. Sværdene under hans kappe sås tydeligt. Det var ikke til at forstå, at han ikke forsøgte at skjule dem.

Han nikkede let og eftertænksomt ,,Det var nu ikke min idé, min opgave. Det er Krakas, som har sendt mig''. Med venstre hånd på skæftet af en lang kniv, hiver han et brev frem med den anden. Man kan aldrig være for forsigtig med skygger, og han vil ikke risikerer noget. ,,Han sagde at du nok ville hjælpe, hvis jeg bad dig'' forsatte han, og så udfordrende på skyggen. Nira havde også taget sig lidt sammen,og stod med hovedet højt hævet, og ørene fremme. Hun nød rigtig den friske luft, og friheden..

Dust så roligt på brevet som han holdt i sin hånd og kniven i hans anden men virkede ikke lige just som om han var bange han kiggede roligt udover vandet mens de snakkede og var klar på at hvis han blev angrebet så ville han være hurtig og slå igen "Jeg er ikke lige just sikker på hvem denne Krakas du snakker om er og personen har vist ikke informeret dig helt korrekt!" sagde han roligt mens han rettede på sin rejsekappe da den sad dumt mellem hans krop og hans sværd på grund af vinden!

"Jeg tager kun en opgave af 2 grunde og det er hvis 1 at prisen matcher opgaven eller 2 hvis jeg selv har stor nok interesse i at udføre opgaven!" sagde han roligt og vendte sit blik mod Tonien igen "Så hvad er opgaven så jeg fik ikke andet af vide end at jeg skulle møde op her og komme hen til dig og din tvilling?"

Tonien skubbede brevet ind i inderlommen i den sorte frakke.
Han forsøgte at fange den andens blik, hvilket var så godt, som umuligt. Et smil breder sig, for Kraka har så i den grad informeret ham korrekt. ,,Han talte også om dit vide(n)- og pengebegær.'' han lagde en hånd på Niras skulder. Han tager to poser penge frem, den ene større end den anden ,,Det er hvad han tilbyder dig''. Med en hånd står jeg og jonglerer med poserne ,,Hvis du altså vil hjælpe''. Smilet på hans læber er lumsk, og øjnene lyser drillende og udfordrende.
Nira skraber utålmodigt i jorden, tålmodighed har aldrig været hendes stærke side. Så hun forsætter,hvor han slap. ,,Krakas opgave til os er, at finde noget han har mistet. Noget han ikke selv kan hente pga. Drowners'' hun sukker dybt, og gyser lidt ved tanken om de udøde.

Dust smilede tomt da han tog pengene frem og trak sit skarpretter sværd stilte bladet mod jorden og foldede hænderne omkring håndtaget! Vinden greb ham om hætten og fik skubbet den ned så man kunne se det tykke ar i hans ansigt de følelses forladte smukke ravgule øjne og det følelses forladte smil hans hud var lig bleg og hans lyseblå himmelblå hår fulgte vinden der ramte hans ansigt!

"Hmm han er ikke så dum alligevel og drowners er ikke et problem selvom de er udøde kan man stadig partere dem så let som ingenting!" sagde han roligt og så tomt på Tonien "Hvad er planen så?"

Dust smilede tomt da han tog pengene frem og trak sit skarpretter sværd stilte bladet mod jorden og foldede hænderne omkring håndtaget! Vinden greb ham om hætten og fik skubbet den ned så man kunne se det tykke ar i hans ansigt de følelses forladte smukke ravgule øjne og det følelses forladte smil hans hud var lig bleg og hans lyseblå himmelblå hår fulgte vinden der ramte hans ansigt!
"Hmm han er ikke så dum alligevel og drowners er ikke et problem selvom de er udøde kan man stadig partere dem så let som ingenting!" sagde han roligt og så tomt på Tonien "Hvad er planen så?"

Tonien så en smule rystet på ham, skyggerne er ret uhyggelige. Nira blotter sine tænder af skyggen, da han hiver den glinsende svær frem. Hans fingre lukkes om knivens skæfte, to sværd ligger over kors på hans ryg, altid parat til kamp. Han slipper knivens skaft, og ser på skyggen ,,Helt klart. Partering er mit speciale''. Et smil bredes, da han svinger sig op på ryggen af Nira ,,Kraka fortalte at vi skal finde en hule her i nærheden, og at vi skal under vandet, men ikke andet end det''. Han er ret dårlig til det med information..

Dust så sig roligt omkring og virkede ikke lige just påvirket af at informationerne var så ringe men efter kort tid løftede han sit sværd og begyndte at bevæge sig mod den eneste grotte der lå i området "Jeg kan mærke skygger der kun kan komme fra indersiden af en grotte i den her retning!" sagde han roligt "Det er den eneste i området så det kan kun være den!"

Tonien nikker sammentykne, og bevæger sig mod grotten. Han og Nira bevæg er sig, som en, de samme bevægelser der følger hinanden. Grotten er lille og skummel, og han er lidt usikker på, om Nira nu kan komme med der ind. Men han håber, selvom det ikke vil stoppe ham, for adskilt kan de jo godt være. Jo nærmere de kommer på grotten, jo mere knuger han om kniven. Til sidst trækker han det ene af sværderne, så føler han sig mere parat.

Mens de gik var Dust på vagt overfor en hver form for angreb der måtte komme han virkede lidt paranoid men det var vel også godt for det betød at han sikkert nok skulle angribe hvis han blev angrebet "Hvad sagde du det var vi ledte efter?" spurgte han roligt mens de fortsatte ind i grotten!

Tonien så på Dust, og tyssede på ham ,,Lad vær med at tale så højt, vi ved ike hvad der er her inde..''. Han sprang ned fra hoppens ryg, og kiggede nærmere på grottens gulv. ,,En eller anden form for smykke, hvordan det ser ud ved jeg ikke præcist, men der skulle være noget der ligner en elefant på den'' sagde han og sukkede, Nira puffede ham i ryggen..

Dust lod sig ikke mærke af at Tonien tyssede på ham men greb blot en tyk gren han kunne bruge som fakkel han tog et stykke stof bandt rundt om den ene ende og fugtede den med et brandbart væske han også havde i hans rejsekappe! Han tog en smøg i munden og trak en zippo lighter som han brugte til at tænde både smøg og fakkel "Her er noget ild det er nok bedre du holder den jeg kan sagtens se i mørke og hvis jeg skal angribe er det bedst jeg har begge hænder fri!" sagde han roligt og rakte ham faklen!

Tonien fnøs af pralhalsen, en lighter hvor uoriginalt!, og hev faklen ud af hånden på skyggen. *Som om vi ikke også kan se lidt i mørke!* snerre Nira inde i hans hoved, men holder det - klogt nok - inde i tankerne. Niras hove bevægede sig lydløs hen over grottens gulv, han havde placeret små skindstykker på hendes hove, så hun kunne bevæge sig lydløst overalt.

(OOT: Kan du ikke prøve at styrer dine udråbstegn, og sætte kommaer og punkttummer? Det er ret ubehageligt at læse noget, som over oversået med udråbstegn, hver gang en sætning ender....)

Dust lod smøgen side i mundvigen, og gik roligt ind i grotten han mærkede et udsving i forbindelsen mellem Tonien, og hesten hvilket betød at en af dem havde tænkt noget til den anden, og at de var santuine søskende!

"Nå så i er santuiner?"sagde han roligt "Hvordan kan det være at i har sådan en mission som denne?"

//Hjalp det lidt på det i emne svaret? ^^ og med alt respekt må jeg så spørge hvad du finder ubehageligt ved det? ^^

Tonien hostede lavt, røg havde han aldrig været god til. Grotten var kold og klam, men ikke ligefrem skræmmende. Nira kunne mærke noget vand ramme hendes hove, jo længere ind de kom, jo mere steg vandet. *Nysgerrige svin!* tænkte hun vredt, og han suplerede *Jotak.*

,,Fordi han havde brug for..'' sagde han, og sukkede dybt da Nira afbrød ,,Sådan nogle som os!''. Hendes stemme var nærmest en snerren, og hun blev ikke beroliget, da han lagde en hånd på hendes hals og tyssede på hende.

// Det er bare ikke rart, at der bliver skrevet udråbstegn til en. Så virker det, som om at du råber af en, og det er der jo ingen der kan lide. Ang. det med tegn, så gør det, det meget lettere for mig at læse, hvad du skriver.

Dust nikkede roligt, og forstod det som at Tonien arbejdede for denne gut, der havde givet dem missionen. Dust fortsatte bare frem af, selvom vandet steg, han tog et hvæs af sit smøg, pustede røgen ud og smed skoddet fra sig i vandet med en enkelt bevægelse, mens han tænkte på hvorfor hesten virkede vred.

"Tja hvad end den dims kan, eller hvad affektions værdig den har, må han være glad for den siden han sender en galning som mig efter den." sagde han roligt, og vinkede Tonien frem, da Dust gik ud fra at Tonien kendte vejen bedre end Dust.

//Nåå ja jeg er så vant til at bruge udråbstegn og undlade brugen af punktum ^^