This is.. fun - Dust

Dust der som regel ikke kom sådan nogle steder var tilfældigvis kommet ind mens hun sad og sang derfor var der ikke rigtig nogen der lagde mærke til at en skyggedæmon med en blå rejsekappe på hvor hætten var trukket over hovedet samt 2 store sværd på ryggen der var lige så lange som han var høj gik hen til et lidt mørkt hjørne af diskoteket for at stille sig op af væggen og betragte den kønne unge dame synge for folk! Han lagde dog specielt mærke til de 2 vampyre der havde ført hende op på scenen og kunne se på dem at de var ude på noget skummelt så allerede før hun var færdig med at synge havde Dust gemt sig i skyggerne ikke langt fra dem og lyttede til hvad de stod og snakkede om mens hun sang!

For Dust lød det som om de ville spise af hende når hun var færdig med at synge og Dust så roligt op på pigen der sad og sang på scenen *Hmm hende der får de ikke lov til at røre hun ser da for sød ud til sådan noget' tænkte han roligt og valgte at han ville hjælpe hende når han fik mulighed for det og det skulle gerne være før hun blev til en omvandrende vampyr madpakke! Da hun var færdig med at synge gik de 2 vampyre op for at hente hende de ville tage hende med ud bagved hvor de kunne spise af hende i fred og Dust ville følge med når han vidste hvor de ville gå hen med hende!

Med et kom der en høj lyd lige ved hendes hoved der lød meget som et kæmpe sværd der blev boret igennem væggen og på sin vej havde ramt et hoved tilhørende fyren med den mørke stemme! Kort efter kom der nogle smertende lyde fra den der holdt hende som gav slip og trak sig væk fra hende da Dust havde taget et låsende greb om hans nakke og trukket i ham "Sådan behandler man da ikke kvinder gør man vel?" spurgte han roligt og vampyren rystede svagt på hovedet så meget som han nu kunne nu hvor Dust havde fat i ham.
"Jeg råder dig til at skride og holde dig langt væk fra hende fra nu af ellers kommer jeg tilbage og så kan du tale med mit skarpretter sværd lige som din ven gjorde!" sagde Dust koldt og skubbede vampyren fra sig så han var ved at falde men han nåede at rette op på sin vej væk fra denne uhyggelige skyggedæmon. Dust tog let om håndtaget til sværdet i væggen og trak det ud satte det på sin ryg og så på Zyra.
"Jeg håber ikke de er kommet noget til unge dame!" sagde han roligt tog hendes hånd og kyssede den galant "Mit navn er Dust og jeg må sige at de har en yderst smuk stemme!" Dust havde i den grad manerene på rette sted og var der noget han kunne lide var det musik.

Dust havde boret sit sværd gennem hovedet på ham der havde nappet hende i halsen og han lå død på jorden efter sværdet var trukket ud af væggen og hans hoved. Dust så roligt efter hende da hun begyndte at flygte og fulgte roligt efter hende uden at skynde sig særligt meget. Han fandt hende liggende bevidstløs på jorden ikke langt fra hvor han havde reddet hende og rystede let på hovedet af hende "Tsk tsk søde lille du det er ikke godt at løbe med bind for øjnene!" sagde han roligt og samlede hende op i sine arme for at tage hende med sig til et sted hvor han kunne tage sig af hende, nemlig hans egen lejlighed. Da han kom hjem med hende lagde han hende i hans seng og tog sig af hende ved at tjekke om hun var kommet til skade og sørge for at hun havde det bedst muligt. Hans lejlighed der lå i rooten root distrikt virkede hyggeligt og pænt og man kunne godt dufte at der også boede kvinder her men hvor de var henne kunne kun de vide og Dust kunne finde ud af!

En lugt af nogen der røg var i rummet hun kom ind i som nemlig var en stue det var Dust som sad med en smøg i munden henne på sofaen og så op på hende da hun kom ind "Godt du er vågen!" sagde han roligt og rejste sig for at gå hen til hende "Jeg tog din ven med mig da jeg tog dig med mig hjem for at passe dig! Hvordan har du det?" han tog roligt hendes hånd i sin hans hud var kølig ikke som vampyres mere som om han ikke havde noget indre glæde der kunne varme ham indefra "Kom med her nu skal jeg hjælpe dig!" sagde han roligt da han havde regnet ud at hun var blind. Han hjalp hende let hen til sofaen hvor han hjalp hende med at sidde ned.

"Godt du fik noget af et slag mod hovedet da du faldt så det er godt at høre du har det nogenlunde fint!" sagde han roligt og strøg kort hendes hånd før han rejste sig igen. Da hun spurgte til Seb så han tænkende på hende og antog at Seb måtte være dyret hun gik med da Dust hjalp hende af med vampyrerne og han nussede kort hendes ånd igen "Han er inde ved siden af og sover jeg henter ham lige!" sagde han roligt og gik imod værelset hvor Seb lå. Dust vækkede let det kære pelsede dyr løftede Seb op og gik ind til Zyra igen "Så her er Seb!" sagde han roligt og lagde ham i hendes skød.

Dust der havde betragtet dem mens de sad der kunne mærke at hendes aura var aktiv da de snakkede og lagde roligt hovedet på skrå for at regne ud hvad det var hun lavede siden hendes aura var aktiv. Da hun sagde dumme kat så han på den "Snakkede du med ham på et psykisk basis?" spurgte han roligt og satte sig på bordet overfor hende for at betragte hende. Han var faktisk lidt nysgerrig omkring hende da han gerne ville se hvad der var bag hendes bind og hvad hun egentlig var for en "Med alt respekt må jeg så spørge dem hvordan det kan være at de bære et bind for deres øjne?" spurgte han roligt da han ikke kunne holde sin nysgerrighed nede mere.

//Sorry fik lige lidt krea svigt men kommer stærkt igen x)

Hun nikkede roligt, "ja" sagde hun direkte mens hendes hoved var vendt mod Seb mens hun strøg hans dejlige bløde sorte pels, dens vejrtrækning var helt rolig og normal, men nogle gange var den meget tung og den snorkede ogs.
Hun vende straks hovedet mod manden da hun kunne høre han satte sig... men bare ikke på hvad, hun sukkede da han spurgte til hendes bind for øjne, "Jeg er blind... derfor" sagde hun lidt trist, hun vende hovedet ned mod Seb igen, hun kunne ikke se ham nej... men hun kunne føle ham bedre på den måde og blev ogs meget gladere af at fornemme hun kiggede på ham.... '

//Iroden, jeg beklager af samme grun ^^//

Dust lagde tænkende hovedet på skrå mens han så på hende hun var nu en køn elver og en som ham ville ikke have noget som helst imod synet af hendes blinde øjne. Hans egne øjne var følelses forladte og kolde derfor var han mere tolerant hvad angik udseendet af en anden persons øjne så i sidste ende ville han ikke være hverken skræmt eller føler afsky ved hendes øjne "Hvordan ville de have det med at vise mig deres øjne?" spurgte han roligt og og tog en smøg i munden, men lige da han skulle til at tænde den stoppede han sig selv og så op på hende "Åh hvor er mine manere henne har de noget imod at jeg ryger?" spurgte han roligt.

Dust tændte roligt smøgen mens han så på hende fumle med knuden til sidst forbarmede han sig over hende lænede sig frem mod hende og lagde let armene om hende "Kom nu skal jeg hjælpe dig kære!" sagde han roligt samtidig og der var noget trygt ved at være tæt på ham. Han ville hende ikke det mindste ondt og virkede ikke til at have intentioner om at gøre hende det mindste ondt. Hans fingre var måske kølige da de rørte hendes men de var silkebløde og blide da han flyttede hendes hænder med kærlige bevægelser og bandt knuden op, han satte sig let ned foran hende igen og en blid hånd løftede let hendes hoved ved hagen så han kunne se hendes øjne "De er måske blind men jeg mener at de har nogle meget smukke øjne!" sagde han roligt før han tog et hvæs af sin smøg og pustede den væk fra hende så hun ikke fik det i hovedet "Hvis de ønsker det er de velkommen til at mærke mit ansigt så de kan få en ide om hvordan jeg ser ud!" tilføjede han let

Dust havde et slankt ansigt fordi han var så udmagret af at være en flygtning hele hans liv hans ar der sad på hans højre side af ansigtet var lige markant nok til at hun burde kunne lægge mærke til det og som hun rigtig nok observerede havde han langt hår der gik ham næsten ned til skuldrene. Dust havde siddet helt stille med sin smøg i hånden mens hun havde rørt ved hans og da hun slap ham igen tog han et hvæs af smøgen og pustede ud igen "De kan ikke få mig til at tro andet end at deres øjne er smukke!" sagde han roligt "De er måske blind men det betyder ikke at jeg væmmes ved synet af deres blik jeg selv har følelses forladte tomme ravgule øjne og jeg har endnu ikke set en kvinde med øjne være end mine og de er ikke en undtagelse!" han rejste sig roligt og gik hen til et skab åbnede det og tog en lille bøtte med en slags salve i som han tog med sig da han gik tilbage og satte sig foran hende "Jeg har noget her jeg tror du vil kunne bruge bedre end jeg kan!" sagde han roligt "Det er en salve fra min tid jeg er i gang med at lave noget mere men den giver brugeren evnen til midlertidigt at bruge krops dele der ikke er funktionelle! Hvis du smør noget under hvert øje burde den give dig synet i omkring 3 timer af gangen!" han tog forsigtigt hendes ene hånd og lagde bøtten i hendes hånd mens han så hende i øjnene bevidst om at hun ikke kunne gengælde hans blik.

Dust lagde roligt hovedet på skrå da hun sagde tak og smilede et tomt smil uden at tænke over at hun ikke kunne se det "Det var da så lidt!" sagde han roligt tog det sidste hvæs af sin smøg før han skoddet den "Hvis de tillader mig det vil jeg gerne smøre lidt på så de ved hvad de har med at gøre!" han åbnede let bøtten tog en lille smule på hver tommelfinger og placerede sine hænder blidt på hver side af hendes hoved. Han smurte det på med en let bevægelse og den føltes først lidt kølig men da salven begyndte at virke var det som om den kildede der hvor den var påført og efter kort tid med kilden skulle virkningen starte øjeblikkeligt og hun burde lige så stille begynde at kunne se noget. Dust slap let hendes hoved igen da han havde påført salven og betragtede hende mens den begyndte at virke for at se hvad hendes reaktion blev.

Dust smilede roligt af hende da hun tog hænderne op for øjnene han gættede på at hun var nervøs over at se han rystede let på hovedet af hende "Kære ven dog de skal ikke være nervøs over at se de er i sikre omgivelser hjemme hos mig!" sagde han roligt og strøg Seb over hovedet for at vække ham "Hey misser kan du ikke hjælpe din veninde hun har en salve på under øjnene der gør hun kan se igen de næste 3 timer vil du være så sød at berolige hende og få hende til at fjerne sine hænder?" spurgte han da Seb vågnede. Dust håbede da at han havde ret i sin antagelse om at Seb og Zyra kunne snakke sammen på en eller anden måde måske på et psykisk plan men han vidste ikke helt hvordan det så fungerede eller om han overhoved havde ret.

Som hun selv lagde mærke til var hans øjne følelses løse ja men de var utroligt smukke de nærmest glimtede når lyset ramte dem og hans lyseblå himmelblå næsten skulder lange hår komplimenterede virkelig hans øjne. Det var nærmest syndt at hans hud var så bleg hans ansigt var så afmagret og at han havde det dybt røde ar ned over højre side af hans ansigt. Dust smilede roligt til hende da hun så på ham og mødte hendes blik "Jeg sagde jo du har smukke øjne og de blev kun smukkere af at du kan se nu!" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå "Hvad synes du så om at du kan se nu?" Dust havde lagt sine 2 store sværd og hans 5 daggerts fra sig samt hans blå rejsekappe så han nu var iført sort løst tøj og et sort bælte med et stort dødningehoved bæltespænde på og han derfor virkede noget mindre farlig at se på end hvis han havde noget af tingene på. Han ville jo ikke skræmme hende fra vid og sans ved første gang hun lagde øjnene på ham og kunne se ham.