Roomies from Hell - Genevira & Sean (Åbent emne)

Der kunne ikke være et større postyr end at blive vækket af at de huslige slaver der blev holdt i hendes vellidte hus i Terrorville farede rundt og snakkede om postyr i den anden ende af byen; Og rettere sagt at den var på vej i retningen af dette hus. Med en lettere irriteret udånding og et smut forbi klædeskabet, blev det meste af den nøgne hud dækket af en tynd natkjole. Ud på balkonen gik den halv-unge succubus for at se hvad det var der skete. Og synet der mødte hende var ikke specielt skuffende.
Røgen og flammerne i distancen der kun virkede til at brede sig. Kaosset der måtte rase et par fine huse herfra fik et smil til at brede sig på de mørke fyldige læber. "Lady Sunseeker, vi skal have dig ud af byen!" bad en tjenestepige fra døren. Dæmonen vendte hovedet og lagde det kort på skrå. "Og gå glip af alt sjoven?" sukkede hun, før hun rystede på hovedet. Dette var en begivenhed der kun kunne ske i en livstid. Og så skulle hun flygte med halen mellem benene som et skræmt dyr? Nej. Hun var nød til at se det til ende. "Find mig noget snavset kluns, tak! Gerne brugt og ulækkert. Eventuelt noget en af slaverne her på lige nu!" bad hun tjenestepigen, og før hun kunne protestere pegede dæmonen en advarende finger mod hende. Prøv mig pigebarn. Hun ville så gerne se lidt modstand, lidt bid og livsgunst. Men det kunne hun knapt nok regne med fra en undersåt.

---

Det bedste udsyn for det adelige distrikts nedfald måtte være arenaen. Hun sad i et rum uden væg til omverdenen og drak en yderst formidabel vin som hun kiggede ned på det tumult der havde overtaget den fredelige nat. Adelige og fattige der alle sammen lignede hinanden heroppe fra. Med et let grin fandt hun det ganske humoristisk. Hun lænede sig lidt frem for at kigge nærmere på det hele dernede. Havde hun bare haft sanserne som en varulv, så hun rigtigt kunne opsnappe lyden, duftene og synet der måtte fryde et hvert skyggevæsen som havde sneget sig ind i mængden. Ved siden af sad hendes tjenestepige og rystede i skræk.
"Lady Sunseeker...." - "-Hvad?" dæmonen svarede hurtigt nok til at stoppe pigens ord før hun overhovedet kunne sige dem. Indora klukkede og tog endnu et sip af vinen. "Jeg ved godt hvad du tænker. Hvorfor slap jeg slaverne fri? Vil det påvirke min forretning i byen?" begyndte hun, krydsede benene der ellers dinglede ud fra hvad kunne være hendes død hvis hun var for modig. ".. Og med det kan jeg kun sige. Se flammerne der omslutter alle bygningerne. Lyt til skrigende forneden. Duft blodet. Min forretning her ville være påvirket lige meget hvad end der skete med slaverne! Kig dig omkring! Hvem skulle købe dem?" forklarede hun som hun tyrede det fine vinglas udover kanten og ned mod mængden. Hvem end hun ville ramme var ligegyldigt for hende. I det mindste ville den sidste rest af den bedste vin regne over mængden.
Med et suk rejste dæmonen sig, klukkede som hun lænede sig ildevarslende frem mod afgrunden, med et bekymret gisp fra tjenestepigen trak hun sig før hun kunne falde og vendte sig på hælen. "Nuvel. Lad os tage tilbage til Sunfury. Jeg skal have rapporteret tabet og fundet erstatninger. Vi har en travl tid i møde, min pige." med en afvisende gestus med hånden mod byen, bad hun dernæst tjenestepigen følge hende. Hætten blev trukket op om hovedet og de drog ud af byen ad de hærgede veje, dæmonens tandsæt blottet i et smil som hun gik forbi alt resterne af fordærvet og ødelæggelsen. "Lady Sunseeker du burde ikke træde på dem der ligger på gaden!" - "De er døde. Jeg kunne ikke være mere ligeglad." klukkede dæmonen lystigt som de forlod Terrorville og dernæst Doomsville.