Hun ville ikke stoppe med at skrige - Sajro

''Hvis jeg skal være ærlig... Vil jeg gerne med... Det lyder som noget der kunne være vigtigt at opleve for sig selv... Og jeg vil være sikker på at du klarer den...''

Han smilede stille, og kunne godt lide at hun kyssede ham på kinden det var meget behageligt. Han vidste ikke helt hvad han mere skulle gøre for hende andet end bare at sidde og holde om hende...

''Som sagt vil jeg gerne hjælpe dig... Og med hensyn til Camille... Kan jeg vise dig hen til hende... Lige nu er hun en jeg snakker med om ting...''

Han smilede til hende og krammede hende bare

"Jeg kan godt selv. jeg ville bare være mere glad på turen med dig ved min side Sajro.. det er mere derfor"

Hun havde heller ikke mere Sajro kunne andet, end de han gjorde lige nu. hvis hun ikke var blevet mishandlet ville hun nok ligge under dynen med ham nu, men hun ville bare ikke føle sig tryg ved det nu, måske næste gang de mødtes.. hvis han ville. det håbede hun.

"Hvis du vil hjælp, ville det være skønt. men vil gerne snakke med Camille. man har hørt så meget om hende"

''Så er det en aftale at vi begge tager afsted til det...''

Han smilede stille og nød bare at ligge der med hende ligge og holde om en person der faktisk bekymrede sig en smule for hvordan han også havde det, og som tog virkelig godt imod det når han bare ville være sød og rar og venlig imod personen... Han smilede og kyssede hende blidt på panden igen...

''Det skal du også nok få lov til... vil bare gerne være i nærheden... For at sikre mig at ingen andre overfalder jer...''

Han knuggede hendes bare ind til sig...

''Du er dejlig...''

"Kun hvis du vil Sajro. virkelig."

hun krammede sig mere ind til ham, og ladge sig på hans bryst, og kyssede det mandlige brys, også hans kind, også hans mund.

"Du må gerne være der. stoler heller ikke på Camille. har ikke mødt hende"

"vi er begge dejlige. men ikke for meget iaften Sajro. be om"

''Jeg vil gerne... Det vil jeg virkelig gerne...''

Han smilede stille og mærkede så først hendes læber imod hans bryst og så hans kind, og til sidst mærke han dem mod hans egne læber, og han kunne intet andet end at gengælde det blide kys ganske blidt... han lyttede dog med det samme da hun talte til ham...

''Hun lader nu ikk til at skade folk, uden en virkelig god og personlig grund... Mne jeg skal nok være der''

Han holdt hende bare...

''Bare fordi jeg siger du er dejlig betyder det ikke at jeg er ude på noget.''

"Tak.. vil ikke svigte dig Sajro, vi skal nok klare os"

hun kunne lide han gengældte det, hun lagde armene om hans hals, og lagde ham ned op ryggen, og gav ham et slowmotion sensuelt kys på munden.

"Bare fordi du ikke e ude på noget, betyder det ikke jeg er.. og camille kan bare prøve, hun ender med at tro hun en abe"

hun lavet et drillende smil

''Selvfølgelig vil vi klare den... Vi har din snilde, og mine muskler... Vi skal nok klare den...''

Han håbede på at han ikke fik brug for at skulle bruge sin fysik når de skulle til det. Det var faktisk ret vigtigt for ham at han ikke fik brug for det da deres dække nok ville blive blæst helt væk hvis det skete... Han lod hende bare ligge ham ned på ryggen, og smilede bare da hun kyssede ham på kinden...

''Altså jeg vil helst ikke se nogen er jer skadet... og helt ærligt Jessica, jeg stopper dig ikke hvis du forsøger på noget.''

Han smilede stille.

"Selv guderne ville ikke kunne stå i vores vej"

Hun var fredelskende, der var en grund til hun ikke kunne slås, og bad om blod af folk, hun var bare ikke en der kunne lide nogen kom til skade, men folk kunne gå for langt til hendes sympati.

"Vil ikke gøre noget medmindre hun vil. Jeg er ikke en monster"

''Næh... Men helst skulle der slet ikke være nogen der forsøgte at komme i vores vej... de skulle slet ikke opdage at der foregr noget som helst som ikke skulle ske...''

Han krammede hende bare tæt ind til sig. Han nød virkelig at ligge der helt uskyldigt sammen med hende og det gjorde det hele virkelig rart at hun var kommet i langt bedre humør nu var hun så en grund til at hun ikke skulle tro at hun ikke var noget værd da hun virkelig var meget værd.

''Så er det godt at hun nok heller ikke vil skade dig, medmindre du giver hende grund til det.''

Han smilede stille og aede og kyssede hendes kind...

Hun svaret ham ikke, men kravlet ned til hans bryst, og lagde sig solidt der, og sagde nogen lyde som hvilket hun gjorde til hun faldt i søvn, men det var ikke længe, nok hurtigere end man ville kunne nå at vende en pandekage tre gange. hun sov trygt og rart, og bevæget sig kun engang imellem for at nusse hans bryst, men hun sov stadig mens hendes hånd kærtegnede, men stoppede så igen, inden hun forsatte. det var tydeligt hun sov dejligt. tros nattens ubehagligheder.

Der bliv bankede på døren, ikke et stille og roligt et, mne heller ikke faretuende.

Han lagde bare stille og lod hende bare falde i søvn. Han havde ikke selv nogen grund til at ligge sig til at sove, så han blev bare ved med at ligge ganske stille og roligt, uden rigtigt at sige noget eller overhovedet bevæge sig andet, end at ae hende en smule over ryggen.

Da det bankede, rykkede han sig forsigtigt fri fra hende og vækkede hende så ganske stille og roligt, før han gik over til Døren og åbnede den stille...

''Jaaaa?''

En mellem høj mand i et håndsyet sort jakkesæt stod i døren, med en skjote i samme natte mørke stof, og et rødt slips som var skrædersyet i det dyreste silke, og på hans skuldre sad en kat med så tydelige røde øjne at intet mørke ville kunne dulme deres glød. Mandens sko var nypusset læder jakkesæts sko, der var så spejl klare, at det halve kunne være nok. Han stod med en marmor stor, som han lænet sin korpsvægt mod, med hænderne foran sig oven på stokken, den stod ikke ned af hans side, men foran ham, så det var mere pynt end nødvendighed der gjorde han havde den.

Manden sagde velovervejet og så afslappede som han stod "Good evening Sir. it is my honor to stand here humble before you, and ask if I might come inside for a few moments. please dear Sir, I shall make it a very brief stay, I can promise you".

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]

''I am not tempted to let a strange man walk into my house... And certaintly not when he does not look like someone who need my help.''

Han kiggede bare på mandet. Der var ikke noget der sagde ham at manden var skadet eller havde brug for hjælo, og han ville ikke kunne overbevise ham om at han havde brug for det...

''And if it is just brief then I do not see the problem in standing here...''

Han smilede koldt og ligegyldigt til ham.

''So why are you here?''

Manden lod sig ikke rigtigt slå tilbage af Sajro afslag, og mandende sig op til at spørge igen med det samme. "Sir. Dont jugde a book by its cover. I am trying to be friendly, it would be very nice of you, if you would let me inside." Manden tog den ene hånd glide op og nusse katten bagved høret, også tilbage til sin stok. han brune øjne studeret hele Sajros krop

''I dont care right now... I have more important thinks to take care of... And you certaintly does not look like a poor man, a hurt man or anything even close to that..''

Han kiggede igen på ham.

''So if you want to talk eith me, you can talk right now, because you are not getting in...''

"Please.."
han stoppede midt i i sing sætning, og skiftede så fra det ydmyge til det mere konsekevente tonefald "Sir.. Move your fat ass out of the way or me and friend here is gonna kick down the walls"
Katten hoppede ned på jorden bagved manden, og lagde sig trygt og afslappede.

''If you want a fight you can have one...''

Han blev bare stående i døren, og kiggede bare koldt på manden da han tvivlede på at denne mand vaar meget farlig... Han havde dog også på fornemmelsen at han var mere farlig end hans krop og størrelse gjorde han virkede...

''But I will warn you mister I wont go all in...''

Han smilede koldt og drabeligt mens.

Manden vendte ryggen til Sajro, og trådte et par skridt tilbage, og gav katten et lille spark med sin sko, som tegn til den skulle daffe af, også begyndte den at løbe over mod den anden side af gaden. Manden vendte sig om mod Sajro, og han lod sine hænder tabe stokken så den faldt til jorden, også skreg han.. han skreg så frygteligt højt, som en super nova eksplution. man kunne se hvordan de højde toner sprang glasset i vinduerne, og med centre mod Sajro, var det der det meste lyd kom hen. han stoppede, og så efter om hans brøl havde haft en effekt.
Jessica var selvfølgelig vågnet, og væltede ud af sengen og rollede rundt på gulvet, mens hun skreg og holdt sig til ørene, men det var ikke sikkert Sajro havde det på samme måde.

Det var voldsomt ubehageligt... Han var dog vant til at i denne slags tilfælde lukke nogle af sine sanser ned, så han ikke blev alt for påvirket da han jo var vant til at høje toner og lyder havde en kraftigt effekt på ham grundet hans stærke sanser...

Hans arm blev til hans ulveforms arm, og fløj hurtigt imod manden, mens hans ansigt dog var påvirket af den høje tone, og man kunne fornemme at han ikke var glad for det, men alligevel var han ligeglad med det...

''As I said first... You can leave or talk!''

Manden trak en utilfreds smil over hans læber, da det ikke virkede, og måtte indrømme at sprænge mandens hoved som popcorn i en microovn ikke virkede, så han måtte gå til andre mere civiliseret metoder, og da Sajro så ud til at stoppe og snakke, hvilket var meget uventet, begyndte manden også at snakke "I underrastedmated you. I´ll leave... for now"

Manden knipsede, og katten kom tilbage fra den anden side af gaden og lagde sig op af hans ben. Manden så ud til at ville vende sig om og gå

''I would suggest you actually never comes back!!!''

Han stod og ventede bare på at manden ville gå. Han ville ikke bryde sig om at skulle vende ryggen til denne mand. En mand der ikke lod til at ville dem noget godt, og han kiggede derfor bare lidt på ham...

''Before you leave... Who sent you?''

Han kiggede stille på manden...

Manden stoppede med at gå, da Sajro stilte ham et spørgsmål, og sagde eftertænksomt "A old friend of mine." han trak et lumsk smil på sine læber, og sluttede af "She just told me to stop by, and say hallo. easy money. But if i were you, I would sleep lightly tonight."

''A little advise for you... Never try and hurt me! Or anyone I care about!!!''

Han så stille på ham og smilede bare koldt og dyrisk af ham. Han havde lige en smule mere han gerne ville sige...

''And telle her, that next time she sends someone... They probably wont come back!''

Han viftede ham så væk med en bevægelse af hovedet.

"Dont fool yourself boy. People like her.. they dont make mistakes. if she wants you dead, you end up like that... but for now, I beg you a good evening"

Han begyndte at gå, og Jessica kom til døren, og stod bagved Sajro, og spurgte

"HVem var det?"

''Then she does not know what I really am capable of...''

Han lukkede døren efter ham og vendte sig om mod Jessica. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende, fordi han vidste jo ikke helt præcist hvem manden var, så det var ikke noget han bare kunne svare på sådan...

''Ved det ikke, men han ville indenfor... HVilket jeg ikke brød mig om siden du er her...''

Han smilede forsigtigt til hende...