Hun ville ikke stoppe med at skrige - Sajro

"Hvor sødt."

Hun holdt en pause, og forsatte med et drillende smil

"Næste gang du ikke vil have nogen indenfor, kan du så ikke sige det mindre larmende?"

''Det var nu altså ikke mig der larmede...''

Han smilede stille til hende, og trak hende med over til sengen... Han kiggede stille på hende og vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende...

''Jeg ville bare ikke have nogen ind, da det er mere vigtigt at du er okay...''

Han lagde sig ned på sengen igen..

"Det ved jeg godt skønne. stemmen var alt for tøset"

Hun bliv lagt på sengen, og prøvede at sove igen, selvom hun stadig havde lidt ringen for ørene.

"Sødt igen"

Hun lagde sit hoved på hans mave

Han måtte ærligt indrømme at hendes søde ord var dejlige, men stadig en smule underlige for ham... Han vidste ikke helt hvad han mere skulle gøre eller sige til hende, men han lod hende bare ligge sig til rette...

Han trak hende dog op så hun lagde med hovedet på hans bryst... Da han fandt det lide ubehageligt at hun lagde med hovedeet på hans mave...

''Undskyld... Det er bare mere behageligt...''

"Ihh"

Hun kunne også meget godt lide hans bryst, det var så hårdt, det gjorde hende tryg. Hun flettede sin ene hånd ind i hans.

"Hvad har du gjrot, som du fortryder? "

Han blev en smule overrasket over hendes spørgsmål, så han kiggede rimeligt undrende på hende... Hvad mente hun med det? Noget hun havde hørt? Eller var det bare et tilfældigt spørgsmål for at snakke om noget?

''Hvad mener du sådan mere præcist?''

Han kiggede undrede på hende stadig...

Hun stolede på ham, og at han ville svare sandfærdigt på hendes spørgsmål. hun kunne godt lide at ligge her

"Har du gjort noget i dit liv, som du virkeligt fortryder? "

''Det har jeg flere gange... Men nok det jeg fortryder allermest... Var da jeg endte med at have sex med en veninde som faktisk ikke ville... Jeg følte, og føler mig stadig, virkelig klam efter at have gjort det...''

En tåre trillede ned af hans kind, og han vidste ikke hvordan hun ville reagere på at høre at han havde gjort den slags... Men stille kunne han ikke lade være med med at spørge hende om det samme...

''Dig?''

hun trak sig lidt sammen, da han sagde det, det var lige det af alle ting i verden som han kunne have gjort, hun nok ville føle sig mest utryg, lige nu.
Hun huskede han avde været en god ven indtil videre, så hun prøvede at tænke på noget andet, og svaret

"Min mor. Det eneste jeg sådan rigtigt fortryder, var da jeg var mindre, min far manipuleret folk tit, og jeg var ingen undtagelse. Han kom en dag ind i mit soveværelse, og holdte mig i hånden, mens jeg bliv ført ind i stuen, hvor han bad mig ændre min mors minder.. til noget slemt. Og jeg var så lille, og så forvirret, men efter en time med snak, så gjorde jeg det, og hun fik det så dårligt over sit eget liv.. som hun enlig aldrig havde haft, det var bare noget jeg satte i hoved på hende. at hun tog sit eget liv ved at hoppe fra 6 sal.
Det også derfor jeg ikke er så glad for at bruge til.. til seriøse ting"

Han havde det stadig skidt med at det var sket... Hvorfor havde hun også villet gøre ham glad, hvorfor havde hun ikke bare sagt nej til ham den gang.., Han hadede sig selv for at det var sket...

''Selvom hun først sagde ja... Hader jeg stadig mig selv for det...''

Han lagde armene om hende da hun fortalte det hun havde fortrdt...

''Det er jeg ked af at høre...''

Hun kunne godt lide han fortalte pigen havde sagt ja først.

"Hendes tab. min gevinst"

hun kiggede op på ham, og satte sig halvt op på sengen, da han sagde det næste

"Ville så gerne kunne sige han brugte sin evne på mig, men nej. det var mig selv, jeg skubbede min mor ind i vanvid. Kan ikke lide mig nogen gange"

''Nå nååå...''

Han sagde det stille til hende første kommentar og satte sig så op sammen med hende. Han lagde bare armene om hende og holdt hende indtil sig...

''Du var et barn... Som barn er man nem at manipulere... Man ser mor og fars ord som lov og rigtigt... Du skal ikke bebrejde dig selv... Det var helt og holdent din fars skyld, da han blot udnyttede at du var et barn...''

Han kyssede hende på klinden...

Hun kunne godt lide armene om hende..

"Jeg var et monster. slut på den historie, hvis nogen en dag skulle dræbe mig, ville det være begrundet. har givet et bevis på jeg ikke er god. barn eller ikke barn

''Du gjorde intet ondt... Du havde med dit barnesind tænkt på om det var rigtigt eller forkert, og din far fik dig overbevist om det var rigtigt... Din handling endte ud med at være ond... Men du var intet andet end en dukke... et redskab der... Det er som at sige den kniv der blev brugt til et mord var ond... Men det er den jo ikke når den også er blevet brugt til at skære rebbene på slaver over med?''

Han kyssede hende blidt igen.

"Jeg er intet bedre end det jeg jager. de onde folk der mishandler andre, de er også redskaber for de større fisk.
hvordan er Sakref, og hvordan er Isabella, hvis du har mødt dem begge? mere i detaljer"

''Største delen af dem er opmærksomme på hvad de laver og ved godt det er forkert, men er ligeglade da de bare vil fremme sig selv, eller også så har de slet ikke overvejet om det er rigtigt eller forkert...''

Han smilede stille til hende og kyssede hende blidt igen...

''Du er langt bedre end dem! Langt bedre!''

hun lænede sig op af ham igen, og faldt ind i hans trygge arme igen.

"Men hvordan er de? hvad kan jeg forvente af dem hver især"

''Sakref er en meget medgørelig mand faktisk... Han tænker ikke så meget på folket, så længe ingen rigtigt generer ham generer han ikke dig...''

Han holdt hende tæt...

''Isabella er en anden sag... Hun er kold og ligeglad med andre... Hun skaber selv slaverne og sørge for at have nogen at sælge...''

Han kyssede hende igen... Det var så rart at gøre...

Så var hun da sikker på det skulle være isabella først, så kunne man tage ham senere.

"hvordan bliv de sådan? har du nogen ideer?"

''Kender desværre intet til deres fortid, så nej det er ikke noget jeg kan fortælle dig om grunden til... Det er virkelig noget jeg gerne ville fortælle dig.''

Han kiggede stille på hende og kyssede hende blidt på læberne...

Hun lagde lidenskabligt sin hånd på hans kind, og kyssede glædeligt igen. hun lagde den anden arm om hans nakke

Han slappede af, og var egentligt bare glad for at slippe væk fra arbejdet da han bare ikke havde den store lyst til at tale om arbejde hele tiden og så igen... det havde han ikke lige brug for der...

''Du er virkelig dejlig Jessica...''

Han lagde sig så ned igen...

Hun kyssede ham vildt på læberne, og lænede så sit hoved tilbage til at svare
"Sajro det er.."
Længere kom hun ikke, før en høj lyd kom gennem huset, da hoved døren bliv knust, og en stemme fra en meget stor dæmon i gangen sagde "Anybody home?" stemmen var ikke lavmel, så man kunne sagtens høre den, og selv hvis man sov ville man vågne af den.

Han hørte godt dæmonen og nu var det ved at være lidt for meget det der skete... Han hev en stor økse frem fra under sengen, og vadede ud til dæmonen uden at skænke denne en særlig stor tanke...

''Now you shut up and leave us alone!!! Tell your mistress that if she want something to do with me she can take her big, fat, wrinkled ass down here herself!''

Han stirrede bare dæmonen i øjnene...

Dæmonen med den knald røde hud og de voldsomme muskler vendte sig mod Sajro, og først kastede et øje på øksen, også på Sajro igen. "how cute." sagde han

[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]