What are you doing out here? This can not end well.. //Matic//

Han kunne se hvordan hun havde det skidt, så han trak sin skjorte af og lagde bærene på den så de ikke blev beskidte, og så lagde lukkede han den ellers sammen om dem, og tog dem i den ene hånd, og satte sig over til hende igen, og lagde den ene arm om hende så hun kunne sidde uden selv at bruge kræfter... han lagde skjorten med bærene i hendes skød...

''Sådan, var det bedre? Eller kan jeg gøre noget andet eller mere for dig? Bare sig til.''

Han smilede bare venligt, og lagde igen begge arme om maven på hende ganske blidt...

Hun smilte og spiste, det var dejligt enlig at få noget at spise. Man kunne se det på hende. Hun tog nogle bær af gangen, og spiste lidt af gangen. Hun smilte og de smagte skønt. Men det gjorde al mad vel, når man var pisse sulten.

"Ja mange tak, det var meget bedre."

Hun nød han holdte om hende, og et varmt og kærlig smil bredte sig på hendes smukke læber. Hun lænte sig tilbage, og havde sit hoved på hans bryst.

''Det er jeg glad for... og bare husk at jeg kan blive bedt om alt... Jeg står jo stadig i stor gæld til dig efter du reddede mig derude...''

Han smilede stille, og kunne ikke lade være med blidt at ae hende kort på maven. Han var ikke typen der var bange for at røre ved andre, kærtegne dem, eller på anden måde gøre noget somhelst der kunne være intimt på nogen måde. Han smilede stille frem for sig, og kiggede så ned på hende igen...

Han håbede faktisk han kunne gøre noget for hende... Han smilede lidt, mens han kiggede ned af hende, og han kunne ikke lade være med at kigge lidt meget på hende bryst, men tog øjnene til sig igen... Håbede hun ikke havde set det...

"Jeg klare mig, jeg føler bare gør det rigtige."

Hun smilte og kiggede ud på havet. De andre var langtvæk herfra, de var tæt ved firevillage. Det vidste hun dog, hun havde et lille hus bag lidt derfra. Så det lagde lige langtvæk fra kysten og byen.

Hun smilte da han aede hendes mave, det havde hun dog intet imod. Men hun var dog ikke så god til at vise følelser på hendes menneske udseende, for der var stadig så mange ting hun ikke havde prøvet.

"Jeg har et hus få kilometer herfra, et lille hus."

''Jamen... Jeg må da kunne gøre et eller andet for dig?''

Han sagde det næsten tiggende da han virkleig gerne ville gøre et eller andet for at han kunne vise at han var taknemmelig for det hun havde gjort for ham. Det var jo virkeligt også meget hun egentligt havde gjort for ham når hun nu havde udmattet sig selv så meget for hans skyld..

''Har du brug for hjælp til at komme derhen?''

Han så stille på hende... Han håbede lidt hun havde brug for hjælp så han havde en undskyldning for at følge med...

"Du må da gerne hjælpe hvis det er det du vil, men du behøver ikke."

Hun smilte til ham og kiggede ham i øjne. Han måtte da gerne gå med hende, hun nød hans selvskab. Hun vidste ikke om hun kunne gå så godt, men hun hadede at tigge om hjælp. Pt. kunne hun godt gå, men ligenu så var hun ikke sikker på sig selv.
Hun så stille på ham, meget sødt og uskyldigt. Hun smilte med hendes fine hvide tænder.

"Men kun hvis du vil."

''Det vil jeg med glæde... Det ville jo være synd at lade en ung, smuk og sød kvinde som dig klare det hele selv, selvom du selvfølgelig kan.''

Han smilede bare venligt til hende, og han valgte bare at løfte hende op i hans arme, og han lod bare skjorten ligge da den alligevel var blevet godt og grundigt beskidt, og han bare hende bare stille i den retning hun nu havde sagt hendes hus var...

''Du siger bare til hvad jeg kan gøre, eller hvad jeg ikke må...''

Han smilede ned til hende, og han kunne endnu engang ikke lade være med at lade hans blik hvile på hende bryst... Hun så jo godt ud for pokker...

"Okay, det skal jeg nok."

Hun smilte til ham og nød at være i armene på ham. Hvilken kvinde kun dog ikke lide at være i armene på en mand? Hun lod ham bærer hende.

Hun lod ikke mærke til hvor han kiggede, hun kiggede imod skoven. Og enlig kom de til et flot lille hus. Hvidt men lille.

''Tak...''

Han bar hende bare og han kunne ikke lade være med det meste af tiden at betragte hendes krop. Han kiggede dog også på hendes ansigt da det jo også var utroligt smukt når det kom til stykket...

''Er det her?''

Han satte hende ned på hendes egne ben, og kyssede blidt hendes kind, mens han stille stadig holdt hende ind til sig, så hun ikke væltede fordi hun pludseligt selv skulle stå...

"Ja det her."

Hun smilte og kiggede på huset. Det er lille smukt og hvidt nok også ny bygget.
Hun smilte på han kyssede hendes kind, han passede på hende. Det kunne hun godt lide.

"Det lille men perfekt."

Hun kiggede op på ham og kyssede så hans kind, blidt og smilte bagefter. Hun kiggede igen over på det lille hus. Det stod for sig selv, i midten af nogle store flotte træer.

Han fulgte hende bare helt hen til døren da han havde sat hende ned og han blev ret overrasket da hun gav ham et kys på kinden, det havde han virkeligt ikke lige regnet med at hun havde gjort med det var rart... Måske han kunne lokke hende? Han slog tanken ud igen...

''Næsten ligesom dig... Du er bare ikke lille.''

Han smilede skævt, og safde ikke rigtigt mere end det. Han smilede bare over det, og kyssede hende igen på kinden, og fulgte hende så ind i huset...

Huset var flot indrettet, og dog meget enkelt. Der var en forgang de kom ind i, hvide vægge i vindueskarmene stod der smukke roser. Hun tog sine sko af og stillede dem op ad væggen. Hun kunne sagtens gå nu, hun tog sin jakke af og hang den på en knag bag ved døren. Så åbnede hun for en dør som førte en i det største rum, stuen.

"Bare stil dine sko der."

Hun pegede derhen hvor hendes egne stod, hun smilte til ham. Hun var dog smirret, men fandt sig langt fra perfekt.

"Det er så mit hus."

Han kiggede hurtigt rundt da de var kommet ind i huset og han stillede så bare hans sko der hvor hun havde stillet hendes sko. Han kiggede lidt rundt og gik så stille hen imod hende, og smilede venligt til hende...

''Det er da et meget dejligt hus du bor i.''

Han smilede til hende og ville egentligt gerne kysse hendes læber, men lod være. Han kiggede bare rundt og på hende...

"Kom med."

Hun tog hans hånd og gik ind i stuen, der var en sofa den så blød og dejlig ud. Der var et træbord med smukke sterinlys, som dog ikke var tændt. Der var tre døre to åbene og en lukked. Den åbne førte ud til køkkenet, et lille men hyggeligt køkken.

"Mange tak, synes også det er dejligt."

Hun ville gerne kysse hans læber, hun havde ikke kysset nogen siden hun var 16 og det var alligevel flere hundede år siden. For da hun fyldte 21 stoppede hendes krop med at ældre sig, det vil sige at hver sirene bestemmer selv når de er tilfreds med deres krops alder. Mon han ville gå med det samme hvis hun fortalte det? Hun anede jo intet om engle..

''Ja det er dejligt ligesom du er...''

Han smilede stille og han kunne ikke helt beskrive den følelse han fik da hun holdt hans hånd. Det var en følelse han ikke engang kendte til den var helt anderledes end når han bare var intim med folk... Dette var virkleig noget særligt... Han følte sig direkte tiltrukket af hendes personlighed...

''Er det her okay?''

Han så kort på hende før han hurtigt var henne ved hende og kyssede hende blidt på læberne...

Hun blev overrasket, men hun positivt. Hun følte sig varm indeni, tryk og sikker. Han var speicel, meget enda. En kildrende fornæmelse kom ind og vækkede hendes krop. Avalons krop dunkede og hun følte sig helt varm. Hendes hoved begyndte at snurre, og da hun kyssede ham tilbage følte hun sig oppe i skyerne. Hun slappede helt af i sin krop.
Hun kiggede ham bag efter i øjne, de virkede loiale trygge.

"Det var helt okay."

Hun smilte kærligt til ham.

Da de slap kysset igen, trak han hende med over i sofaen, og hev hende med ned at sidde, og han lagde så bare armene om hende igen og kyssede hende lidenskabeligt, mens han lagde sig ned på ryggen og trak hende med sig ned at ligge. Han smilede imod hendes læber, uden at slippe kysset.

''Du er virkelig dejlig... og fantastisk smuk...''

Han kyssede hende ned af halsen, mens han stille aede hende ned over ryggen... Han vidste ikke om hendes race levede længe som hans også gjorde... Han var selv over de 240 år, selvom han lignede en på de omkring 18...

''Hvordan har du det med sex?''

Han var meget direkte...

Det var meget godt han spurgte først for personligt, så var en ikke parat til det. Hun havde det ellers fint med alt der forgik fra maven og op. Men hver ting til sin tid.

"Ikke sådan helt parat tror jeg."

Hun svarede ham sandt, hun ville ikke bare spille en hun ikke var. Hun kyssede ham igen, og nød det. Hun smilte uden at slippe hans kys.

"Hvis du ikke har noget imod det."

Hun var måske en smule bange for, at han bare skulle rejse sig og gå igen. Men hvis hun regnte rigtigt, så var han ikkke sådan en fyr.

Han smilede bare til hende. Han havde ikke noget imod at hun ikke var helt parat, fordi han var ikke typen der to et nej som et direkte og helt fast svar. Han mente at det sagtens kunne ændre, specielt når hun sagde sådan...

''Det er helt okay smukke...''

Han kyssede hende bare og aede så hendes mave blidt, men denne gang var hans hånd gledet op under hendes trøje så han berørte hendes hud direkte... Han smilede stille til hende...

''Er din race kun kvinder?''

Han spurgte bare stille...

"Nej det begge køn."

Hun smilte af hans berøring, og var glad for at han ikke bare gik sin vej. Hun kyssede ham igen. Hun kyssede hans pande blidt og smilte. Hvorfor hun var så glad ligenu vidste hun ikke.

"Det godt de helle er okay. Jeg ved det mærkeligt."

Sagde hun stille, men flovt. Hun følte sig lidt mærkelig over aldrig at have haft sex før..

''I er det vi kalder for sirener ikke?''

Han kiggede spørgende på hende... Han spurgte fordi han havde en ide om at sirener havde et meget aktivt og frisindet sexliv, dog kun med deres egen race havde han nu på fornemmelsen...

''Har i sirener ikke et meget frisindet sexliv?''

Han spurgte stille, og han blev bare ved med at ae hende på maven, og han kunne lide følelsen af det, og derfor vendte han hende rundt så hun hvilede sin ryg mod ham, og der aede han hende bare...

"Jo, men jeg betragter mig som vegatar sirene."

Hun smilte lidt af hendes egen kommentar. Hun var meget anderledes forhold til de andre, derfor snakkede de ikke så meget til hende. Hendes race havde dog kun været under myter, overtro.. Udøde.. Men sandheden var de var mere i live end nogensinde før..

"Det tror jeg, men jeg er meget min egen.. Jeg tror aldrig rigtigt jeg har passet ind hos de andre.."

Hun sukkede lidt lavt, men smilte. Hun tænkte overtiden, der var næsten gået 5 timer nu. Det fik hende til at spærre øjne op, hun løb ud i køkkenet. Og åbnede for vandhanen, hun satte sine hænder under et kort øjeblik, og pustede så lettet ud.

"Sulten?"

''Ja ellers havde du vel egentligt også bare spist mig råt nu?''

Han grinede lidt da han gik efter ehnde ud i køkkenet, og lyttede så til hendes spørgsmål. Han smilede lidt. Han gik over til hende, og kyssede hendes læber lidenskabeligt og ømt...

''Nej jeg mættes skam fint af dine kys...''

Han drejede hende rundt og vendte hendes ryg imod hans og kyssede hende på halsen, mens han aede hendes mave med den ene hånd og den anden lagde på hendes bryst...

Hun grinte kærligt, hun var selv små sulten. De bær var brændt af, så hun skulle snart have noget med lidt mere mad i. Hun smilte kærligt og nød det.

"Jeg spiser bare ikk andre racer, som de andre gør. Det derfor jeg ikke har ligeså meget energi som de ville have. Men så snart jeg er mæt, så jeg ligeså stærk."

Det var noget hun tog meget stolt, at hun kunne være ligeså stærk som de andre. Det var ikke alle der var ligeså stærke. Sirener var bare generalt stærke.

"Hvor er du sød. Er du nu helt sikker? For jeg laver lidt til mig selv så."

hun prøvede at friste ham til at spise noget.

Han slap hende stille da hun sagde at hun gerne ville lave noget mad til sig selv, og han nikkede bare til at han ikke ville have noget, han spiste ikke så meget da han ikke havde behovet for det. Han kiggede bare stille på hende da hun begyndte at lave mad, men han blev stående på afstand til hun var færdig...

''Hvad har du tænkt dig at skulle lave her i aften så?''

Han kiggede stille på hende, fordi hun jo var så smuk, og han kunne ikke lade være med at tænke på hvordan hun mon så ud, uden tøj på eller ihvertfald i noget mindre tøj...