Sv: Fall. It is beautiful and, even if you do not know it .. So full of life!//D12//

af Gæst Søn 11 Nov 2012 - 13:50

D12 smilte skævt, da pigen med det gyldne hår og glade glimt i sine øjne, begyndte at kaste rundt med bladene som var det en eller anden form for leg.
Det virkede skørt syndes han.
Hvorfor vælte ned i blade og kaste rundt med dem?
Det var da unaturligt.
Han kiggede sig omkring, bemærkede hvordan Cosettes glade latter rungede i hele skoven med et ekko. Det fyldte den med glæde, så alle skovens dyr begyndte at komme frem for deres skjul.
Der var ikke længere fare på fære.
En enkelt hjort kom fra sit skjul og rettede sit hoved imod dem.

af Gæst Søn 11 Nov 2012 - 17:26

Cosette smilte da dyrene kom frem, hun satte sig stille og kiggede rundt.
Hun ville ikke skræmme dem væk, men det var der vist noget som gjorde nu.
Hjorten rettede sine ører, den kunnne hører noget. Noget som fik den til at løbe, hvad mon det var? Jorden begyndte at ryste, og skævle. Cosette rejste sig op, hun kunne hører nogen komme imod dem. De var efter hende!
"Kom!"
Råbte hun, og trak ham op. Hendes ansigt var fuld af frygt, hendes blik flakkede rundt. Pludselig kom en masse pille flyvende igennem den kolde luft.

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 17:51

D12 bemærkede at hjorten forsvandt, ligeså hurtig som den var kommet. Han kiggede nysgerrigt over på Cosette, der så skræmt ud over at jorden pludselig begyndte at ryste.
"Kom!" råbte hun og tog hans hånd.
Det forstod han ikke.. Hvad var der med hende.
Pludselig kom der pille flyvende forbi dem. Der var heldigvis ikke nogen af dem der ramte dem. D12 slap hurtigt hendes hånd og tog en pistol op fra sit våbenbælte. Han rettede den mod dem, mens han løb baglæns. Lidt tricks kunne han da. Han affyrede to skud, der begge ramte fjenderne perfekt.

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 17:56

Højelverene, de kom de kom efter hende.
Cosette løb tilbage imod ham, og tog fat i hans arm. Hans skud skræmte hende, og gav hende et chok. Godt nok tille de dræbe hende, men hun hadede når folk døde..
Cosette trak i hans arm, og prøvede at få ham med.
Cosette kunne hører dem komme nærmere, hun kunne mærke deres varme. Varmen som omringede hende og Kirt. ( Smile

) De vidste hun var der, måske var der ingen vej tilbage nu? Cosette kunne afsløre sig selv som shapeshifter eller lade vær.

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 18:00

D12 kunne ikke forstå hvorfor hun havde så travlt med at komme væk.
Man skulle da bekæmpe fjenden, ikke stikke halen imellem benene. Det var han ikke skabt til?
"Vi må bekæmpe dem," sagde han koldt, mens han løb med hende.
Enagang imellem kiggede han sig over skulderen, for at se fjendens position. "Det nytter ikke noget at flygte?"

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 18:03

"Jo det gør!"
Hun blev ved..
"Vi har ingen chance, Kir.."
En pil igennemborrede hendes ben perkekt, hvilket fik Cosette til at reagere i smerte. Hun bukkede sig ned for at trække pilen ud, da flere pile kom lige imod hende.
"Please stop.." Lød hendes stemme svagt.. "Jeg har ikke gjort jer noget.. Please stop.."
Cosette rev pilens ud, og tog hænderne op foran hovedet. Pilene var på vej..

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 18:11

Han stillede sig hurtigt foran Cosette.
Hun var såret og der var andre pile på vej.
Med en hurtig bevægelse, tog han en røg bombe op af lommen og smed den. Over alt var der nu røg, så man intet kunne se undtagen D12, da han var van til det. Inden pilene ramte, skubbede han Cosette ned på jorden, så de ikke ville blive ramt. Da pilene var væk, løftede han hende og begyndte at løbe, mens røgen var om deres hoveder som en tyk tåge.

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 18:16

Cosette kunne intet se i røgen, den pludselige røg sky var hun ikke van til. Hun satsede af helle sit liv på at det var Kirt/D12 som havde taget hende i sine arme. Cosette klemte øjne sammen, røgen gav hende tårer i øjne. Hun kunne mærke de løb, retterer sagt at han løb.

af Gæst Tirs 13 Nov 2012 - 20:40

Han løb og løb. Ind imellem træerne, over buskene og de væltede træstammer, alt for at forvirre fjenden så de ikke var i stand til at følge efter.
Han skimtede engang imellem Cosette et blik, mens han løb for at se hvordan hun havde det. Hun så ud til at klare den, men hun healede ikke som ham selv, så hun måtte vel have hjælp..
Han stoppede med at løbe, da de kom til den anden enden af skoven, hvor træerne stod tætte og man havde let ved at gemme sig.
Forsigtig lagde han Cosette på jorden.

af Sponsoreret inhold