Hello to you //Sajro//

Han blev bare siddende på sin gren og så afventende på hende. Hans store ulvehoved var drejet halvt på skrå som han betragtede hende, og han havde ikke de store tanker, mest fordi han ikke havde brug for dem lige der. Han kiggede sig stille omkring, så det ville virke som om han ikke havde fokus på hende, men alle hans andre sanser var stadig fuldt fokuseret på hende.

Han holdte øje med hende, hun kunne ikke så godt lide det.
Hun trak sine klør lidt til sig, så hun stille og roligt gled ned af. Hun ramte jorden, der var ikke set noget, hun var okay. Hun kiggede op på ulven, hun knurrede. Hun begyndte at løbe væk igen.

Han satte i et hurtigt spring da hun igen begyndte at løbe. Han øgede konstant sin hastighed til at bevæge sig hurtigere. Han knurrede ikke, hvæste ikke, faktisk viste hans krop ingen af de normale trudsler en ulv ville, ikke engang blottede tænder havde han.

''You may run but you cant hide.''

Hans stemme var stadig grum og dyb.

Hun drejede skarpt til højre, og ind igenmen nogle træer. Der var en hytte med masser af dyr. *Venner! Der er en varulv efter mig!* Hun sendte tanken hen til alle dyrene, som straks begyndte at gemme sig. Nille skiftede form og gik ind i hytten. Hun tyssede af de små dyr, og hentede hendes sværd. Hun kiggede ud igenmen vinduet, mens hun holdte sværdet.

Han kom hurtigt tættere på hytten og da han var kommet tæt på hytten rejste han sig op så han gik på to ben igen. Han gik stille og roligt hen til døren, som han tjekkede efter om var låst eller ej, hvis den var ville han flå den af hængslerne, og hvis der var åben ville han bare åbne den stille og roligt...

''Nogen hjemme?''

Hun knugede sværdet, og gik hen til døren. Hun åbnede den hurtigt og rettede sværdet mod ham. "Lad mig og mine venner være! Hvad vil du have?" Hun blottede sine tænder, nok var han en varulv men Nille kunne jo stadig true ham? Hun havde sølv i hendes hus. Det var en af de ting som overlevede branden, som Nille havde fået igang.

''DU tror selv at det sværd der er noget værd?''

han rystede lidt på hovedet af hende, men forvandlede sig dog bare om, hvorefter han vadede ind i huset hvor han skubbede hende til side. Han gik ind og fandt det første stykke stof han kunne og tog det om livet på sig selv...

''Du er en shapeshifter, og du burde af alle kunne kende forskel på en truende og en legende ulv...''

Hun blev paf da han bare gik ind, og rødmede da hans tøj var ødelagt.
Nille gik også ind, og kiggede på ham da han havde fået noget på. Hun måbede da han havde snakket færdig. Legende ulv? Legende?! Han havde leget!
"Siger du at du bare drillede mig? At du teknisk set ikke ville dræbe mig, selvom du jagtede mig som en gal? Jaja jeg er en Shapeshifter men jeg er stadig under udvikling!
Jeg har ikke mødt mange varulve, så nej jeg kan ikke kende forskel. Jeg har dog mødt mange ulve, og dem kan jeg snakke med fordi jeg er stærkere end dem. Du derimod er stærkere end mig! " Hun gik ind i stuen og satte sig. Dyrene gemte sig stadigvæk, hun håbede at han ikke opdagede dem.

''Selvfølgelig drillede jeg bare. Jeg kunne da aldrig drømme om at dræbe en tilfældig person bare for sjov... Jeg dræber kun for at få mad...''

Han kiggede stille på hende og han vidste at der var dyr da han havde fanget lugten af dem, men han havde ikke nogen problemer med dem, så han lod det bare være. Han havde jo ikke nogen grund til at gøre noget ved dem...

''Men så bør du kigge efter om de har blottede tænder, er stille, har rejste børster og skyder ryg... De er tegn på at de vil dræbe dig...''

Han kiggede stille rundt, og vidste ikke helt hvad han mere skulle sige til hende...

''Og lad være med at kalde mig en varulv...''

Hun rystede på hovedet, det var jo vanvid!
"Jamen så fortæl mig dit navn? Jeg hedder Nille, og jeg bor her." Hun rejste sig op og kiggede undersøgende på ham, mon han var sulten? Hvis han var, hvad spiste han så? "Er du sulten? Hvad spiser varu.. Jeg mener din race endelig?" Hun undgik og sige varulv, for han ville jo ikke have det så hun lod være. Hun satte sværdet på sofaen.

''Mit navn? Jamen hvorfor ikke... jeg hedder Sargonis.''

Han smilede stille og roligt til hende, han var ikke ude på at skade hende eller gøre noget ved hende overhovedet. Han ville bare drille hende og det var det, det hele havde været om...

''Nej jeg er ikke ligefrem sulten... men min race Nightcans lever af blod og kød...''

han kiggede stille på hende og havde en ide om at hun var en af den slags shapeshiftere der var vegetar sikkert.

Blod og kød, kød havde hun masser af men blod? Niksen.
"Du må klare dig med en bøf, jeg gætter på at du vil have den rå?" Hun smilede roligt til ham, hun havde faktisk ingen ide om hvad nightcans racen var, nuvel det måtte hun spørge om senere. Nille var panter og pantere levede af kød. Hun spiste dog helst en bøf, bare alt andet end hestekød og små dyr, mest fordi at hendes dyrevenner var der mens hun spiste men også fordi hun ikke kunne lide det. Denne mand var uforudsigelig. Sargonis, var hans navn. Hun havde aldrig hørt om ham, men hun blev langsomt mere og mere nysgerrig omkring ham.

''Jeg fik mig nok ikke gjort helt tydeligt... Jeg er ikke sulten.''

Han smilede venligt til hende og kiggede stadig rundt, men selvom han ikke var sulten kunne han da godt snakke med omkring det der med om han ville hav den rå, hvilket han helt klart helst ville...

''jeg vil helst have den så rå, at jeg selv har fået lov til at skære den af dyret... jeg har heller ikke noget imod at spise direkte fra dyret...''

Han kiggede stille på ehnde og slikkede sig lidt om munden.

Okay, han var ikke sulten.
"Så er vi to, og dog er det bestemte dyr jeg spiser som panter." Hun løftede et øjnebryn.
"Nå, hvad er en Nightcan så? Jeg er meget nysgerrig nu" Hun satte sig ned i sofaen og kiggede på ham. Skulle han bare stå der? Ville han ikke sætte sig?

Da hun havde sat sig i sofaen satte han sig roligt ned på gulvet, og kiggede på hende han var ikke altid så glad for at se ned på folk, så ville han hellere se op på dem, hvilket han jo nemmere kunne når han sad dernede...

''En Nightcan, er egentligt en varulv, vil bare ikke sammenlignes med disse svæklinge... Som du jo nok lagde mræke til havde jeg horn hvilket er fordi jeg er nightcan... Vi er varulve, der er tættere på naturen en almindelige varulve... Vi har fået vores kræfter fra naturen og derved også imunitet overfor psykiske evner og magier...''

Han kiggede stille på hende.

Hun undrede sig lidt over hvorfor han ikke satte sig på en stol eller noget, men det måtte han jo selvom.

"Okay, men jeg troede at din race kun kunne skifte til ulv når det er fuldmåne?"
Hun tog sine ben op til brystet og lagde sine arme om benene.

''Naaahhh... Det er en gammel overtro... En utrænet varulv skifter ved fuldmåne og når de er i fare uden selv at ville det, og kan have svært vbed at skifte når de gerne vil... Men en trænet varulv en der har lært at kontrollere bæstet kan stoppe sin forvandling ved fuldmåne dog bliver vi stadig mere dyriske... Men man lærer også at skifte når man vil...''

Han kiggede stille på hende. Han vidste ikke lige hvad han mere skulle sige eller gøre. Han var slet ikke sikker på hvad hun forventede han fortalte hende, men han kiggede bare stille på hende...

Hun nikkede, det var en nyttig viden.
"Men det gør ondt ikke? Altså at skifte? " Spurgte hun stille.
Hun kunne høre en hest vrinske, og skyndte sig at hoste så han ikke fattede mistanke.
*Schyyy... !* Hun sendte hurtigt hesten en tanke.

''Naaah... man vænner sig ret hurtigt til det... Det gjorde ondt i starten men nu mærkes det bare som en udstrækning.''

han smilede stille til hende, som han selv hørte hesten vrinske... han kiggede stille og roligt på hende da hun hostede og rystede på hovedet af hende...

''Må jeg spørge hvorfor du forsøget at skjule dyrene?''

Hun stoppede med at hoste, og kiggede overraskende på ham. Kan man ikke holde noget hemmeligt for ham?
"Tjoh... Altså du jagtede mig jo og så var jeg bange for at du ville gøre dem fortræd"
Hun sendte hurtigt en tanke til alle dyrene *Vent lidt*
Hun kiggede efter om han havde nogen våben.

''Hvad? Jeg er en halv ulv, med fordele... SÅ jeg har en ganske udemærket hørelse og lugtesans... Du skal tænke på mine sanser er jo næsten som et dyrs.''

Han smilede stille og lod hende bare kigge efter om han ahvde nogle våben da han ikke havde det, fordi han ikke kunne have andet på end det klæde han havde om livet, eller han havde ihvertfald ikke andet på end det.

Hun skar ansigt, hvorfor var hun så dum? Selvfølgelig var hans instinkter skærpede!
"Okay okay, jeg er dum. Nu til noget andet! Hvad laver du endelig i din fri tid? "Nille ville gerne lære ham og kende, og dyrene inde i huset kom frem. Dyrene udenfor om også frem igen og de lavede alt det de havde gjort før hun kom brasende.

''Der er da ingen der siger du er dum.''

Han grinede lidt og kiggede undrende på ehnde, hvorfor sagde hun pludseligt den slags?

Det gav ikke vildt meget mening fra hans side, eller ihvertfald syntes han at hun ikke var dum.

''Jeg lever mit lev... passer skoven omkring soulriver...''

"Nej der er ingen der siger det, udover mig." Hun rystede på hovedet.
Hun kiggede på en af panter ungerne der begyndte at lege med hendes hår.w
"Jamen hvad er dit liv?"Spurgte hun med nysgerrighed i stemmen.

''SOm jeg sagde mit liv er at passe skoven omkring soulriver, og beskytte den.''

Han kiggede stille til hende og smilede stille til den unge der legedde med hendes hår. Han var glad for dyr og specielt dyreunger... Trodsalt ville han nok aldrig kunne finde på at spise en dyreunge medmindre han var på randen af at dø...

''Hvad med dig selv?''