What lies behind us and what lies before us are small matters compared to what lies within us.//Christian//

S: Lidt udenfor skoven.
O: Træer, en sti, smule bakker.
T: Midnat
P: [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

Hendes ben løb som vinden, trætte med havde et fast mål. Frihed! Frihed var målet. Hendes åndedrat blev tungere og tungere, efter hun havde løbet i så langtid.. Hun stoppede kort op, og hendes hjerte bankede. Det bankede så hårdt at hun havde det som om det gav genlyd i helle skoven. Hun pustede ud, og lukkede øjne for at få luft. Caroline trådte et skridt frem, og trådte forkert med hendes fod så hun væltede ned af en bakke. Og slog sit hoved på en lille sten, som havde efterladt en lille rift. Caroline tog sig til hovedet og satte sig op, hun havde jord og mudder på hendes tøj nu..
Hun satte sig op og kiggede rundt, alt var stille.. Alt var blot ukendt, og uudforsket. Caroline ville rejse sig, men en smerte som at sætte foden i et bål kom over hende. Og hun bed sig i læben, og tog sig til foden. Hvad skulle der nu blive ad hende? Hun kunne ikke bare sidde her som ingen ting? Kunne hun?

påklædning[For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.] plus hans bue og pile, og et par hullede jeans

han løb hurtigt, dog stadig i menneske fart..af en eller anden grund nød han bare at løbe i denne fart selvom han af natur kunne løbe hurtigere. han spændte buen ud og sigtede på hjorden foran ham, hjorden som bare uviden gik rundt og græssede i nærheden. med et mystisk smil trak han vejret ind og gjorde sig klar til at skyde, men et hjerte banken i det fjerne fik ham til at rejse sig brat op og følge lyden med en forsigtig nysgerrighed.

han var ikke ligefrem sulten, men det lød som en kvinde og en skrækslagen kvinde, noget som tryggede på hans nysgerrighed. hurtigt gik han mod hende, med buen spændt på ryggen og et fremmede blik i de brune øjne. i det fjerne fik han øje på hende, en køn blond kvinde, som åbenbart havde et lille problem med at komme op igen "undskyld er de okay" han trådte frem mod hende, frem i lyset og så på hende med et rynket bryn og nogle nysgerrige øjne

Det gav et sæt i hende, da hun hørte lyden af en stemme ikke langt fra hende. Hun kigged op og fik øje på en ret køn ung mand. Hans øjne var nysgerrige, det samme var hans. Hun kiggede ind i de brune øjne, hvorfor skulle brune øjne altid være så charmerende?
"Ja både øg." Svarede hun uden at lyde uhøflig, med en klang af sødme i sin stemme. Hun kiggede undersøgende på ham, hun havde fået fortalt så meget om denne verden, så meget som hendes forældre havde skjult fra hende. Men det ændrede ikke på at hun kunne huske da den ung vampyr kvinde ville drikke hendes blod. Det havde gjort vampyre til en af hendes frygte.
Hun bed sig i læben, da hun ville prøve at rejse sig endnu engang. De gjorde stadig brændende ondt..

han rynkede brynet og trådte hen mod hende med elegante skridt og en yndefuld gang "aha, så de har ingen små smerte som i deres fod" spurte han og pegede kort mod hendes fod, da han godt bed mærke i hvordan hun bed sig læben af smerte, den læbe. han rystede på hoved og gik hen mod hende før han blidt rakte hende sin hånd "har de brug for hjælp" spurte han med en fremmed artet accent, der fik alle r'erne rullede mod hans tunge, hvilket næsten lød som om han spandt. hans øjne så opmærksomt på hende, næsten for at tjekke hun ikke havde nogle direkte skader som ville få effekt på at hun ville bløde

Hans stemme, den måde han talte på den lød helt eventyrlig. Hun rettede sine øjne ind i hans. Han pegede ned på hendes fod, og sprugte hende om den var okay.
"Jeg vred blot om på den ned af bakken." Hun tog fat i hans hånd, og lod sig trække op. Med smukke bevægelser gled hendes hår på plads hen over hendes skulder. Hun kiggede op på ham, og smilte lidt genret. Hun støttede ikke på hendes sårerede fod, balance skulle en kvinde have. Og det havde Caroline også, meget endda. Hendes øjne strålede af glæde og var så smukke som diamanter.

han trak hende op og ind til sig sådan at hendes kind hvad i berøring med hans brystkasse der svagt sænkede sig og gled tilbage igen "det lyder da ikke godt, skal jeg kigge på den" spurte han og lagde kort armene om hende.
dog holdte det ikke så længe før han gav slip på hende og trådte et skridt tilbage, han betragtede hende nøje med et udtryk som fortalte han var klar til at gribe hende, hvis hun nu evt. faldt igen. han lagde en hånd mod sit bryst der hvor hendes kind havde været og gispede svagt

Han holdte sine arme om hende, det gav et lille sæt i hende. Men ikke negativt meget overraskende positivt.
"Sikker på du gider det?" Sagde hun lidt drilsk, men med et kærligt smil på læben. Caroline holdte balancen da han slap, hendes mor havde undervist hende i ballet da hun var mindre. Caroline kunne dog huske hvor meget hun havde hadet ballet! Men nu kunne hun se fordelen i balancen, hun kiggede på ham. Hun åndede lettet ud, ensomheden var næsten væk i hans selvskab. Hvem var han?

han nikkede og tog blidt fat hendes hånd for at føre hende hen til en tilfældig gren, han fik hende ned og sidde og knælede ned ved hendes fod. et næsten charmende smil spillede sig på hans læber, da han fjernede hendes sko og så nærmere på hendes fod. de charmerende forsvandt og ind kom det alvorlige, han berørte ganske svagt og blidt hendes fod, undersøgte den nærmere og rystede til sidste på hoved "det ser ikke så slemt ud, noget is på også skulle alt være godt igen" hans øjne landede på hende og han smilede bredt, hvilket afslørede en perle række kridt hvide og snor lige tænder

Han førte hende stille hen til en gren, og satte hende ned. Hun følte sig som en prinsesse af en art, imens han knælede for at se til hendes fod. Hun smilte en smule genert, det var der aldrig nogen som havde gjort for hendes før.
"Det var godt, så skal jeg bare finde noget is på et eller andet tidspunkt." Hun sukkede lavt, men smilte mere da han gjorde. De kridhvide tænder, som smilte med et bredt smil. Caroline smilte mere sødt, dog uden hun vidste det kom det over i det mere charmerende.

han nikkede og rejste sig op "nå det er da i det mindste noget, vi skulle nødigt have at deres fod for det værre end den har i forvejen" han rakte hende igen sin hånd, denne gang med et næsten fornøjet smil og et glimt i de brune øjne. "må jeg spørge hvad deres navn er miss" han hævede øjenbrynet, smilet nåede næsten helt op til hans øjne og de brune øjne var lettere charmerende

"Nej det skulle vi jo ikke." Hun modtog hans hånd og kiggede ham dybt ind i øjne. Hun var helt fortabt i hans brune øjne, og charmerende smil.
"Navnet er Caroline, og deres?" Hun smilte høfligt og lod sin anden hånd køre igennem det bølgede blondte hår. Hun tænkte sig lidt om, hun havde intet sted at gå hen hun følte sig fortabt. Hun havde ingen anelse om hvor hun var ligenu..

han klukkede hæst og næsten sexet mens han lyttede til hendes modsvar. der var noget ved hende, noget som han kunne lide, men han ville aldrig være hende værdig og da slet ikke med hans fortid, slet ikke med det han havde gjort i mens hans skaber var i live "Caroline sikke et smukt navn" komplimenterede han med et fornøjet smil, det var som hans væremåde lige havde skiftet til en lidt mere glad og afslappet type "jeg hedder Christian" sagde han en smule mere formelt, dog stadig fornøjet og smilende

Hun smilte til hans svar, Christian. Det lagde godt på stemmebåndet, et flot navn.
"Tak, det er dit altså også." Svarede hun med et ganske smukt smil, hun bed sig lidt genert i underlæben. Hun ville stadig gerne vide mere om ham, hendes nyserrighed guidede hende imod en smule mystisk han efterlode sig. Hun kiggede stadig ind i hans øjne, de var så smukke hun havde det som om det var en labyrant som var umulig at finde igennem.

han nikkede og kløede sig i nakken, hendes blik der foruroligede ham, mest fordi han jo vidste hun var menneske og han var af en race som normal drak fra hende, men han ønskede ikke at bruge hende som kilde til at få styrke, der var noget over hende som han faktisk kunne lide, men alt dette alt hvad han tænkte var ikke til at så på hans fornøjede øjne "jamen mange tak miss Caroline" han lagde hoved på skrå og havde et eller andet sted lyst til at tage fat i hende og trykke hende mod sig, men det kunne han ikke, for han var ikke god for hende..langt fra

Hendes smil spredte sig, men en lyd i skoven rettede hendes opmærksomhed imod skovens mørke og krogede trær. Hun holdte vejret automatisk, og kiggede opmærksomt derover imod. Hun kunne mærke ondskaben i mørket, noget smóm holdte øje med hende. Hun begyndte så småt at ryste lidt, hun havde følt overvåget i de sidste 5 år..

han gik hen bag hende og lagde blidt armene om hende, med et alvorligt udtrykke ser han rund, næsten for at se hvad det var hun nu havde hørt "bare der sker dig ikke noget, ikke mens jeg er her" hviskede han mod hendes hår og strøg hende blidt ned langs armen, næsten som en beroligende berøring, der lå hverken noget bag den andet end han håbede hun ville flade til ro igen

Hun nød hans berøring på hendes arm, og den lagde lidt af beroligende effekt. Hun kiggede dog stadig ud i skoven, hun kunne høre nogle fodtrin som kom imod hende.
"Tak" Svarede hun lidt uroligt, men lidt roligt.
En ung kvinde kom ud af de mørke træer, en rød kjole sad på hendes perfekte krop. hun gik med smukke, selvsikre bevægelser imod dem. Det mørke hår var perfekt krøllet ned til taljen. Denne kvinde havde Caroline mødt før, det var den vampyr som ville have drikket hendes blod.. Caroline spærrede øjne op, og hendes hjertede hamrede videre i fuld fart..

han smilede og strøg hende over kinden "det var så lidt" hviskede han og bøjede sig ned mod hende, do stivnede han midt i bevægelsen da han fik øje på kvinden, han vidste hvad hun var før noget som helst andet og han vidste han mer end noget andet havde lyst til at beskytte denne kvinde. hurtigt gik han om foran hende og hele hans karakter skiftede med et til noget mere skræmmende og frygtindgydende "gå din vej" hvæsede han og kneb øjne sammen og selvom han tydeligt var vred var der stadig et eller andet smukt over ham

Vampyr kvinden gik stadigvæk nærmere, hun frygtede ham ikke. Hun ville have Carolines blod, og intet skulle stoppe hende! Hun hvæsede tilbage, og blottede hendes tænder mod ham. Hun knurrede og løb op foran ham, med en umådelig fart.
"Jeg går min vej fint, men med hende." hun hævede et udfordrende bryn, og ttak drilsk på smilebåndet.
Caroline stivnede lidt, og kiggede på dem. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun kiggede lidt bange på dem, på en made som hun ikke vidste hvad der skulle ske. Hvorfor beskyttede han hende?

han snerrede og knurrede "du for hende ikke barn" hvæsede han, alle vampyrer var næsten indbygget med sådan en slags radar der fortalte hvor gammel vampyren over for dem var og denne pige hun var ung, meget ung "gå hjem og leg, du har intet at gøre her" hvislede han og rettede sig op, han greb fat i Carolines arm og holdte hende beskyttende inde bag sig mens han cirklede om kvinden ikke så meget som et sekund var hun i fare "jeg vil rive dit hjerte ud" han kneb øjne sammen og var klar til at angribe

Kvinden gik lidt til siden, han troede hun var ung? Hun var skam 200 år ældre end den kvinde Katharina hun også havde forvandlet. Det var skam skækt når folk undervuderede hende.
"Ikke hvis jeg river dit ud først?!" Svarede hun igen.
Caroline mærkede at han greb i hendes arm, og holdte hende ind bag sig.

han hvæsede meget lig et dyr og i løbet af ingen tid var han over hende, greb fat hendes hår og hamrede hånden ind i hendes bryst så man kunne så selve hans hånd på den anden side af hendes ryg. med hånden fortsat i hendes hår tvang han hendes ansigt tilbage og hvæsede af hende "du minder mig så meget om Amanda" hvæser han og river hendes hjerte ud, før han valkende falder tilbage og smider det væk. hurtigt er han på benene og ser over på Caroline med triste øjne

Kvinden skreg og faldt død om. Caroline fik et chok og hoppede nærmest et skridt tilbage. Hun kiggede overrasket op på ham, hun havde en frygt som prikkede til hende. Som nåle der prikkede ind i hendes hud, hun kiggede forstrækket ind i hans øjne, og begyndte at gå baglans. Hendes hjerte bankede, så hårdt så hun troede at det ville ryge ud af hendes bryst. Carolines ryk ramte ind i en træstamme, men hun tog ikke øjne fra ham.

han rejste sig vaklende op og gik stille mod hende, der var ikke andet end sorg i hans blik, intet faretruende eller skræmmende "jeg er ked af at du skulle se det, virkelig, men jeg var bange for at hun ville gøre dig noget" hviskede han og stoppede op foran hende "du fortjerner ti gange mere end hvad jeg ville kunne give dig, endda mere end det" han rakte ud med sin rene hånd for at nusse hendes kind, men bange for at hun ville vige væk fra hans berøring lod han hånden falde "jeg ville havde kysset dig hvis hun ikke havde været der, men jeg forstår godt hvis du foragter mig, hvis du føler afsky ved mig, det gør jeg selv" sukkede han og trådte et skridt væk fra hende

Hun kiggede ham ind i øjne, det var ikke ham hun var bange for det var hvad han var. Hun havde fået et chok da kvinden for blot nogle år siden havde stukket tænderne i hende. Det var det som fløj ind for hendes øjne helle tiden.
"Var du?.." Spurgte hun stille, og fik pludselig et genert smil frem.
"Jeg føler ikke afsky ved dig, du den eneste person jeg nogensinde har mødt som har passet på mig på den måde.. Og beskyttet mig." Carolines stemme vara blid, og noget mod indeni hende fik hende til at få frem imod ham, og kærtegne hans kind med en blød bevægelse.