What lies behind us and what lies before us are small matters compared to what lies within us.//Christian//

han rettede sine øjne mod hende og betragtede hende nøje som hun gik frem mod ham "gør du ikke" spurte han og gispede da hun berørte hans kind, hans læber skilte svagt og han lukker øjnene, svagt krymper han ansigtet frem som om han føler store smerte ved den lille berøring, men alligevel var der et sted inden i ham som faktisk ville have mere. hans øjne åbnede sig og han så på hende, blidt strøg han hende ned langs kinden "du er så smuk" hviskede han og sukkede

"Nej,"Hun smilte til hanm hun ´kiggede nøje på hans ansigt.
"Tak," Svarede hun sødt. Hun kyssede hans læber kort, og trak sig tilbage igen. Hun smilte genert, og kiggede genert ned i jorden. Hun bed sig nervøst i læben, og forstod kun at der var noget speceilt over ham. Noget der ikke var over andre. Men hvad var der ved ham, siden han fik hende til at flytte sine grænser?

han gispede da hun kyssede ham og blidt lagde han armene om hende og bøjede sig ned over hende, kun for derefter at trykke sine læber mod hendes i et blidt og ømt kys "wauw" gispede han og lagde sin pande mod hendes "du skal ikke takke, du fortjerner mere end bare mig, langt mere" han gik på knæ og så op på hende med blide brune øjne "jeg er et monster og hvis du vidste hvad jeg havde gjort ville du føle afsky for mig og gå...men jeg vil ikke have du går" hviskede han og så på hende

Caaroline smilte lidt sødt, da han snakkede til hende med en hvisken.
"Nej jeg gør ej, jeg er heller ikke helt sød. Alle har deres hemmelighed, selv jeg har min." Hun hviskede i hans øre, stille og blidt.
Hun var nervøs da hun sagde det, men alligevel var det en sten som lettede fra hendes hjerte.
"Jeg føler ikke afsky for dig og jeg går ikke.. Hvis jeg gjorde, så havde jeg gjort det nu." Sagde hun selvsikekrt og blidt.

han smilede og pludselig forsvandt alt nervøsiteten og han virkede igen fornøjet "det er jeg glad for" hviskede han og rejste sig op igen, han lagde armene om hende og kyssede hendes pande "du er det første menneske jeg har mød i mine mange år som jeg ikke ønsker at bruge som livs energi" hviskede han og smilede bredt til hende "hvorfor er du ikke sammen med en der er mere levende" spurte han stille

Hun nød kysset på hendes pande, hun smilte bredt til ham.
"Mere levende, hmm.. Tjo.. Fordi jeg er på flugt." Svarede hun ham ærligt, og bed sig nervøst i læben.
"Jeg glad for du ikke har tænkt på at bruge mig som blodpose." hun dvarede med en lille drilsk undertone i sin stemme.

han træder et skridt tilbage og ser på hende med store øjne "nej, det ville jeg aldrig gøre" han rystede på hoved og tager hendes hånd, lægger den mod det sted hans hjerte før havde slået, som før gispede han og lukkede øjnene "hvis det kunne slå ville det slå meget hurtigt, du for mig til at føle mig som var jeg levende igen, bare denne gang i en bedre verden end den jeg oplevede før" han åbnede dem og så på hende med varme øjne

Hun lod ham tage hans hånd som han førede op imod hans bryst. Caroline smilte stadig væk, han lukkede øjne og Caroline kiggede nysgerrig på ham. Hun blev rørt over hans sætning, og hendes øjne lyste op ad glæde. Han åbnede sine øjne igen, og kiggede på hende med varme øjne. Der blussede varme ind i hende, som fik hendes kinder en smule rosa farvet.

han bøjede sig ned mod hende og kyssede hende igen "du er den første som har rørt mig i meget lang tid" hviskede han og begravede sit ansigt mod hendes hals, han duftede ind og sukkede "du dufter vidunderligt, som summer, solen, jeg kan dufter varmen af din hud" hviskede han og strøg hende ned langs ryggen, hans fjernede lidt efter sit ansigt fra hendes hals og så ned på hende med blide øjne "jeg kan dufte blodet bruse i dine åre, men det giver mig ikke en sult, snare en lyst til bare at være tæt på dig" hviskede han og kyssede hende blidt og kærligt

hun nød han kys, og slappede af for første gang i langtid. Hendes muskler var afslappede, hun smilte af sine komplimenter. Og det ramte hende som en dejlig gave. Han ville være tæt på´hende, han kyssede hende. OG hun kyssede ham igen. Hun havde en mærkelig følelse i hendes krop, en følelse som hun ikke vidste hun havde. Den var rar, det kildrede som sommerfulgte der baskede rundt.

han stillede sig om bag hende og stak næsen ned i hendes hår "så fantastisk" hviskede han og trykkede hende ind mod sit bryst, blidt strøg han hende ned langs maven, alt i mens han kyssede hende op langs halsen "du er fantastisk" sukkede han og gav modvilligt slip på hende "men du må forstå jeg er ikke som andre" han rynkede brynet og så på hende med alvorlige øjne

Caroline nød hans kys på hendes hals, hans berørlinger på hendes mave.
Men så stoppede det, da han gav slip på hende.
"Det er jeg heller ikke?" Hun hævede et bryn.
Pludselig kom der en sort skygge imellem dem. Kvinden var kommet til live igen, hvordan kunne de lade sig gøre?! Måske noget sortmagi. Men en skygge greb om Caroline og trak hende ind i til kvindens favn. Hvor hun satte sine tænder igennem huden på Carolines hals. Og gav sig til at drikke fra hende, de mørke skygger gjorde Christians syn u brygeligt. Kun lyden af Carolines skrig kom igennem, men kvinden prøvede at holde hendes mind.

han gispede og lukkede øjnene helt i, godt han i det mindste vidste hvordan man skulle finde ting uden synet. han smilede og hurtigere end øjet kunne opfange havde han revet hendes arme af, skubbede Caroline væk fra kvinden og derefter rev han kvindens hoved af, for så at være helt sikker på at hun denne gang forblev død tændte han ild til hende og åbnede øjnene, lige så snart de landede på hende var de bekymret og han var hurtigt henne ved hende "er du okay" han bed sig i læben og forsøgte kraftigt at holde øjenkontakten med hende, således at hans øjne ikke forlod hendes

Carolines vejrtrækning var lidt i panik, men hun holdte sine øjne på hans. Hun tog en hånd for bidet, hun vidste det måtte være svært for ham. Men nogete i ´hende var bange for at han skulle drikke hendes blod. Caroline fulgte vindens stille bust, og trak vejret mere stille efter dem.
"Ja jeg klare mig.." Svarede hun og smilte lidt forsigtigt.

han trak vejret ind og så næsten ud som om han holdte vejret "her lad mig se" han gik hen til hende og fjernede hendes hånd, hvorefter han skar en grimasse "uhh det ser sgu ikke for godt ud, men ikke noget et plaster ikke kan klare" han smilede svagt og tog et stort plaster frem, hvorefter han smed sin læder jakke og trak sin T-shirt af, kun for at tørre blodet væk, lidt efter lagde han plasteret over såret og gav hendes kind et blidt kys "sådan så god som ny" han halv grinede og så blidt på hende

Hun lukkede øjne da han ville se til det, hun åndede lettet ud da han tørrede hendes hals. og Satte plasteret på, hun smilte stille til ham. Han kyssede hendes kind, ganske blidt og Caroline følte sig atter varm i hendes krop. hun havde det som om det bare var perfekt, hvorfor vidste hun ikke. Men det var det.. Bare perfekt.
"Det var godt," Hviskede hun sødt og en smule forførrende ind i hans øre.

han grinede og strøg hende over kinden "undskyld mig miss Caroline, prøver de at forføre mig" spurte han og smed sin T-shirt væk eftersom han ikke helt vidste om han ville kunne klare lugten af hendes blod på vej hjem, så i stedet tog han sin læderjakke på og lagde armene over kors "er det de prøver smukke Caroline, prøver de at forføre en det kunne være ældre end deres forfærde" han gik om bag hende og lagde armene om hende, trykkede hende ind mod sit bare bryst "pas på med det, jeg er ikke god" hviskede han og kyssede hendes hals

"Det skal jeg nok huske så, slemme mig." Drillede hun lidt og lagde sit hovede på hans skulder, da han trak hende ind til sig. Hun havde bare sådan en klang i hendes stemme nogle gange, det var ikke med vilje. Hun var ikke altid nem at blive klog på, mest fordi hun havde to personligheder i sin ene menneske krop. Hun smilte. Hun var en helt 3. ligenu, en person som var mere sig selv.

han grinede stille og strøg hende ned langs maven "ja slemme dig, du har lige forført en vampyr, som helt og aldeles vil gøre alt for dig" han rystede på hoved og kyssede hende bag øret "du er det første menneske i lang tid som jeg føler mig...fri sammen med" sukkede han og kørte sin ene arm ned langs hendes ben som en blid berøring "og det kan jeg godt lide, jeg elsker følelsen af ikke skulle bekymre mig mere...bare være fri" han sukkede svagt og smilede bredt og fornøjet

Hun kiggede op på ham, med et sødt smil. Han kyssede hende bag øret, og det kildede i hendes mave. Det samme gjorde hans blide kærtegnelser på hendes mave, og hendes ben.
Hun grinte kærligt over hans første bemærkning.
" Det er jeg glad for," Svarede hun blidt og sødt. Hun bekymrede sig heller ikke med hans tilstedeværelse, hun var fri. Og ja frihed var en stor del af hendes liv. Caroline kyssede hans kind, og gik hen og satte sig på en sten som var stor nok til at man kunne sidde på den. Hun smilte, og kiggede op på himlen. Solen ville snart stå op, det varede ikke mere end måske 4 timer.
Hun rettede sit blik imod ham, den gang var hendes det bekymrede.
"Hvad gør du med solen?.." Spurgte hun forsigtigt.

han gispede svagt da hun kyssede hans kind, men dette afholdte ham ikke fra at smile stort og bredt. da hun gik hen mod stenen fulgte han trop og satte sig bag hende "solen, jo så tager jeg hjem og slår panelerne ned..det fungere ligesom et slags beskyttelse så jeg kan rende rundt om dagen i mit hjem uden at blive brændt..ret smart" han trak på skulderne og så blidt på hende "hvorfor da" han hævede øjenbrynet og lagde hoved på skrå

Caroline kiggede op på himlen, natte himlen..
"Mest fordi solen står op indenfor nok cirka 4 timer.." Sagde hun stille, han sad bag hende. Hun lænede sig lidt tilbage, så hendes hænder støttede på stenen. Så hun ikke lagde ned. Hun kiggede op i mørket, himlen var helt sort.

han satte sig helt hen til hende og lagde armene blidt om hende "nåhh på den måde, mhh jeg ville elske at have dig gående der hjemme hos mig" hviskede han og stak sin næse ind i hendes hår, nød varmen og duften "den duft jeg ville kunne finde dig overalt i verden, ligegyldig hvor du var ville jeg finde dig igen" hviskede han og strøg hende ned langs armene, dette var næsten uvant for ham, sådan at sidde så tæt på en anden,

Hun smilte til ham, og hendes hoved faldt ned på hans bryst. Hun slappede af, hun lukkede øjne og slappede af. Hun smilte stadig.
"Jamen så taag mig med dig," Sagde hun med en blid stemme, og mente hvad hun sagde.
"Ellers må du finde mig igen næste nat?" Svarede hun, de kunne da finde hinanden igen, hvis det var. Caroline lod sin hånd køre ned af hans arm.

han så på hende og smilede bredt "okay, så gør jeg det, jeg håber virkelig jeg har nået at få ryddet op" han skar en grimasse og grinede svagt "men ja jeg vil altid finde dig" for det var hans evne, han kunne finde alt bare han havde haft en chance for at lugte til det, så ville han altid være i stand til at finde personen..altid, han trykkede hende ind mod sig og hans læber skilte svagt da hun rørte ved ham, men han holdte sig og flyttede ikke armen, lod hende røre han så meget hun ønskede