giving a damn? ~ Sean

Han smilte let og lod blikket glide over de rolige omgivelser. Han trak vejret dybt og lod hovedet læne op mod træet, som han sad op af, hvorefter han drejede hovedet, rakte ud med hånden og lod den glide over den let stride pels.

Hun sukkede afslappet, lå og hvilede sig. Mæt og glad.
Dette var egentlig et liv hun kunne leve for evigt.
Men hun vidste at han ikke kunne lide tanken, så hun rystede tanken ud af hovedet.

Han viste intet om hvad hun tænkte. Han var ikke god til kæledyr...han havde haft mange hunde og katte gennem tiden, for at fylde ensomheden, men de var altid døde fra ham...Og det var lige trist hver gang. Så nu havde han helt opgivet det. Han trak verjet dybt, men rejste sig så op.
"Du har en pels til at varme dig...Det har jeg ikke. tror jeg vil gå tilbage, vil du med eller bliver du her?" smilte han. Kom en fremmed forbi ville han nok tro Sean var ustabil, fordi han snakkede til en ulv...

Da han rejste sig rejste hun sig op med ham.
Hun strakte sig inden hun blev til sig selv, dog lettere klædt end før.
"Tager da med tilbage!" Grinte hun og tørrede blod af mundvigen.
Hun samlede sine ting sammen og fik støvler på.

Han smilte og kiggede lidt væk. Ikke fordi hun var direkte nøgen, men mere for ikke at stirre og skabe en akavet situation.
"Dejligt" svarede han med et lille smil. Da hun var påklædt og klar, begyndte han at gå mod byen igen. Sin fangt lod han lige.

hun rendte bare med ham, uden at sige så meget.
Hun tørrede forsat blod af mundvigen.

''sådan jager du jo ikke.'' smilede hun. ''men hvad synes du om det?'' spurgte hun

Han så hende og smilte lidt.
"Det samme som altid...fint måde at øve sig på, god måde at komme ud i naturen...men mere eller mindre kedeligt" svarede han

''jeg er ikke så meget til menneskelagt længere... Det giver mig ikke nær så meget blod på tanden som en hjort.'' sagde hun med et træk på skuldrene.

Hun strakte sig mens hun gik, og hendes mave rumlede lavmælt.
Hun rynkede brynene kort, men gik videre. Hun var ellers ikke sulten?
Mens hun gik så hun en gang imellem på ham.
Gad vide hvad han tænkte på...? Hvad han huskede fra den nat? Hvad der ville ske med ham når deres veje igen skiltes?

Hun så ned igen, og gik videre mens hun bed sig i indersiden af kinden.
For at beholde ham som ven måtte hun vel lægge sin 'forelskelse' bag sig?

Jep, hun måtte ligge sin forelskelse bag sig og det irriterede ham lidt at hun ikek gjorde det, selv om han viste det ikke bare var sådan at kommendere med sine følelser. han trak vejret dybt et øjeblik og smilte lidt til hende.
"Tja, at jage mennesker er det eneste der giver mening for mig. Jeg har jo ikke en almindelig menu" smilte han let.

hun smilede lidt.
''tjaaa, min menu er vel heller ikke heeeeelt normalt for et menneske'' smilede hun roligt.

Da de nåede tilbage til kroen gik hun direkte op til sit værelse.
Hun vidste ikke om han ville med hende, eller ind til sig selv, men...
Hun vendte sig rundt, og så på ham.
''Sean... jeg kunne godt bruge din hjælp til noget... Det kan godt være at det virker lidt grænseoverskridende for dig..'' hun smilede undskyldende.
''jeg skal have skiftet syningen i min skulder..''

Han så lidt tvivlsomt på hende, da hun stoppede op og spurgte ham. Han var ikke læge og han...havde det ikke så godt med nåle. små, spidse tingester...
"Neph...jeg ville gøre mange ting for dig...Men jeg har overhoved ingen forstand på hvordan man føre en nål, især ikke igennem huden på en anden" svarede han med et lille smil, som han håbede virkede normalt.

''jeg ved godt at du hader nåle. Det er ikke for ingen ting at jeg undlod at sy de sår jeg lavede i din fod. Jeg tænkte mere på om du kunne hjælpe med at fjerne den tråd jeg har i nu? At sy kan jeg sagtens selv, men jeg kan ikke fjerne tråden selv uden at gøre mere skade end gavn.'' hun så roligt på ham.

Med et roligt smil så ham direkte ind i hans øjne med et varmt blik

han sukkede let og gengældte hende blik lidt.
"Jo...det burde jeg kunne. Det er jo trods alt min skyld du fik såret i første omgang, ikke?" smilte han let og nikkede en anelse.

''nej det var ej. Jeg kunne have holdt mig væk fra den skide gyde.'' grinte hun roligt og åbnede døren.
Hun tog en saks frem og lagde på bordet, og trak sin trøje over hovedet med den raske arm.
Såret så ud til at have vokset fra hvor kniven havde ramt til ned af ryggen. Der var ikke gået betændelse i, men det så heller ikke godt ud.

Hun stod med ryggen til ham, og var kun iført flåede jeans og bh.
Hun ventede lidt på at han enten sagde eller gjorde noget.

han trak vejret lydløs ind da han så såret. han var van til sår i alle størrelser og former, men det var på en måde værre at se det på Neph, især fordi han stadig følte det var hans skyld hun havde fået det.
Han tog saksen og lagde en hånd mod hendes ryg, på huden rundt om såret, for at styre det hele bedre. Så begyndte han at klippe stingene op og fjerne snorerne. han kunne med det samme mærke hvorfor han havde taget afstand fra læger og for selv at blive læge. Da han var færdig, lagde han saksen fra sig og smed trådene ud. såret havde åbnet sig en lille smule, fordi det endnu ikke var helet nok og fordi trådene var fjernet. Sean trådte lidt baglæns ved synet.

For hvert sting han klippede op gjorde det mere og mere ondt, men hun sagde intet.
Hun kunne ikke lide at se når han havde ondt, og det gjaldt vel begge veje?

hun tog nål og tråd frem mens hun kunne mærke en dråbe blod løbe fra hendes sår til midten af hendes ryg.
Hun stillede sig hen foran spejlet med siden til så hun kunne se hvad hun lavede.
''jeg håber ikke at du bliver for dårlig ved synet af et sår?'' mumlede hun. Hun vidste ikke hvordan han havde det med diverse ting, fordi de sjældent talte om tingene.

Hun begyndte at sy såret, med små stramme sting der så ud til at lukke det hele godt til.

Han smilte lidt.
"Nej...jeg er van til det. Det er bare anderledes...når det er på en man bekymre sig for" svarede han og gik over til vinduet, kiggede ud af det og på de små snefnug der faldt. Mon det snart blev snestorm?
Han ville ikke se hende bruge nålen.
Enlig var grunden også lidt at han følte skyld over det. Han lod en hånd glide gennem sit hår.
"holder du enlig jul?" spurgte han pludselig.
"Der er mange religioner på dette sted. Mange forskellige, men mange plejer at finde på et eller andet hygge her omkring vinteren" tilføjede han.

''jeg har ikk holdt jul siden min familie blev slået ihjel..'' sagde hun stille og lagde nålen fra sig da hun var færdig.
''det var det eneste jeg havde med min familie hvor min far ikke trænede os hele tiden..'' sagde hun og trak en skjorte over sig.
''jeg har ikke nogen grund til at fejre noget som kun kan give mig minder.'' sagde hun og gik hen til ham.
''hvad med dig?''

//går lige i bad//

Han trak svagt på smilebåndet, mens han stadig stirrede ud på sneen som faldt stadig vildere og vildere.
"Jeg har overlevet mange ting. Jeg har aldrig haft en tro. Hvordan kan jeg det, efter alt jeg har set og oplevet? Jeg har overlevet heksebrændinger, i guds navn. Korstog. Jeg har overlevet tortur af mennesker....Jeg har set hvordan folk sidder i deres varme stuer og spiser mad, snakker og hygger. Jeg har overlevet krige, hvor julen var det eneste tidspunkt folk tillod sig at smile lidt. Selv om deres børn kunne blive slæbt væk dagen efter..." han rystede svagt på hovedet.
"Men jeg har aldrig andet end set på. Hvorfor skulle jeg? jeg har ingen familie. Jeg tager afstand fra venner, normalt. jeg har aldrig haft en grund til det..." Faktisk havde han hadet julen længe. For at være så varm, så hyggelig og selskabelig...Han havde aldrig haft en grund til at holde det, eller nogen at holde det med, så ofte brugte han tiden på at klare nogle opgaver, ødelægge julen for andre på den måde, eller tage ud i naturen og vente til nogle dage efter...Og det var også hvad han havde tænkt på denne gang. At tage væk og komme tilbage efter disse dage...

''hvad med Alane...?'' mumlede hun og stirrede ud i sneen.
''ønsker hun ikke at holde en almindelig jul, med dig?'' hun vidste ikke om hun gik over stregen.
Hun så lidt ned, inden hun så på ham.
''undskyld, det vedkommer jo slet ikke mig.'' sagde hun roligt.
''jeg går ned og henter noget te. Vil du have noget?''

Godt spørgsmål. problemet var de slet ikke havde snakket om det. sean fandt tanken skræmmende.
Hans smil falmede lidt.
"Det ved jeg ikke. Jeg ved ikke hvordan man holder jul, andet end hvad jeg har set. Jeg ved ikke hvad alane skal og har ikke snakket med hende om det..." han trak lidt på skuldrene. Han viste ikke med alane...de så så sjældent hinanden...Han overhørte helt hendes spørgsmål.

hun nikkede roligt over hans svar og gik ned og hentede to kopper te.
Hun gik roligt op og stillede en kop foran ham.
''julen er overvurderet.'' sagde hun roligt

Han tog koppen med et lille sne. Han trak svagt på skuldrene. der var vel ingen grund til at snakke mere om det.
Han snuste til teen et øjeblik, mens han mærkede den varme mod sine hænder...Faktisk lidt for varm. han satte den ned igen.
"Jeg overvejer at rejse væk imens. bare til det er overstået og folk får deres fornuft tilbage. Det plejer jeg..." han ville ikke rigtig ind på hvorfor.

hun svarede ham ikke rigtigt. Hun havde sat sig på sengen, og stirrede ned i sin te.
Hun vidste ikke selv hvad hun skulle i denne højtid. Kroen ville snart pynte op, og så ville det igen minde for meget om hendes gamle hjem.
Hun overvejede at rejse væk igen, men det ville virke underligt? Ikk?

Hun stirrede på dampen fra teen. Den måtte være glohed.
Hun satte koppen mod læberne og drak lidt. Det skoldede hende helt ned gennem hendes spiserør.
Hun nød den varme følelse, og så lidt ud i sneen.

Han tøvede. pludselig kom det bare ud af hans mund...
"Vi kunne holde det sammen?" han viste hun lige havde sagt det bragte for mange minder. Og det var sikkert ikke nogen hun ville overvinde, på sin vis. Han holdte jo heller ikke jul...normalt...men han hadede ensomheden ved det...At være alene. Han havde hadet det år efter år og det resulterede ofte i han blev vred, efterhånden som julen kom...
Han sukkede kort. og forventede et nej. Han turde ikke vende sig og se på hende...